Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 2: Interview med Lars Lokdam

Managing partner hos NJORD Law Firm Lars Lokdam, der er gået offentligt frem med hård kritik rettet personligt mod byretsdommer Dan Bjerring.

Hvilken rolle og hvilke ændringer dommer Dan Bjerring føjer til piratbrevskomplekset, sådan som det forløber i det danske retsvæsen gennem 2019 og 2020, kan du læse om i den opridsende artikel, vi udgav i går.

Der – i første del af Byretsdommeren vs. Advokatfirmaet – forklares mange af de detaljer, der inddrages i denne Q&A.

Hvis man finder på argumenter [...], som måske kan føre til, at nogen, der har kopieret, bliver frifundet, er man så dommer i det eller advokat eller politiker eller journalist? Jeg synes ikke, det er dommergerningen at gøre det

Blandt andet sådan siger Lars Lokdam om dommer Dan Bjerrings gerninger.

Det er – set med K-NEWS' øjne – rigtig mange markante citater, Lars Lokdam udtaler i denne artikel. Og vi kunne bare selektivt bringe få skarpt tilskårne citater fra de mange timers interview, som vi satte ind i den sammenhæng, vi vælger.

Men vi har i denne Q&A valgt at lade Lars Lokdam komme udførligt til orde. Vi har dermed også haft mulighed for at stille udførlige, uddybende  spørgsmål, når han f.eks. af sig selv kommer ind på at nævne mudderkastning, og hvad der er 'rigtigt', og hvad det er, der faktuelt gøres forkert, da dommene pludselig – med Dan Bjerrings ankomst – begynder at gå NJORD konsekvent imod.

Derved bringer vi her et vigtigt indblik i sagskomplekset, som det står aktuelt i marts 2021 – inklusive de personlige udfald, der pludselig er blevet en del af Piratbrevenes Årti.

Q&A med Lars Lokdam

Lars Lokdam, hvorfor har I reageret så voldsomt, som I har, med både at gå ud med offentlig kritik af en dommer og ved at involvere Den Særlige Klageret?

”Vi synes, det er et stærk problematisk indgreb mod vores gode renommé at blive anmeldt til politiet. Indtil da har det jo været det almindelige standpunkt, at man ikke udtaler sig om verserende sager, af hensyn til til både vores klienter og retssystemet og modparter, at sager skal føres ved domstolen.
Men det her er jo et eksempel på, at der er nogen, der tager problemstillingen ud af det civile retssystem og prøver at stoppe det ind i det strafferetlige retssystem, hvor vi overhovedet ikke har noget som helst at gøre. Vi synes jo, at det er så langt ude, som noget næsten kan være."

Hvem er det, der prøver at tage det ind i det strafferetlige?

"Det gør Retten på Frederiksberg. Det er en anmeldelse fra dem af det her kompleks tilbage fra april 2020, som så endelig den 22. december udmønter sig i, at der kommer en sigtelse.
Der er i øjeblikket ca. 25 verserende sager i retssystemet, der ligger indenfor det almindelige civilretlige domstolssystem. Der er et omkostningssøgsmål, som er sådan mere teknisk for Højesteret. Der er ankesager og omkostningsafgørelser i Østre og Vestre Landsret og ca. 12 i byretter. Så er det jo mærkeligt at begynde at lave det her om til straffesager efter min mening. Det er et afbræk i et i øvrigt naturligt forløb indenfor det civile domstolssystem. Men altså de siger jo selv, at de ikke har anmeldt det."

Hvordan kan du så sige, at de har anmeldt det? Hvorfor er du sikker på, at det er Dan Bjerring, der står bag den klage, der er sendt til SØIK, som er endt i sigtelsen mod jer?

"Nogle gange skal man passe på med at være 100 % sikker på noget. Men jeg har læst det, der er sendt fra retspræsidenten på Frederiksberg, og det henviser til, at det knytter sig til en dommers erfaring og sagskompleks. Og da det ligesom kun kan være en, er det en ’tæt på sikker’ forventning, at det er ham. Han er ikke nævnt ved navn, men det er ’en dommer ved retten’.

Det er et langt sammenhængende forløb. Retten på Frederiksberg har dømt til fordel for vores klienter i en lang periode, inden Dan Bjerring kommer til. Over ti gange i editionssagerne og også i sager med det materielle indhold i, om man så må sige.

Han laver om på den praksis [...], og så kommer der lige 43 sider ekstra om, hvad Dan Bjerring i øvrigt mener om den her verden

Dan Bjerring har overtaget det her sagskompleks på et tidspunkt, hvor vi på vores klienters vegne har fået medhold i en stribe af editionssager. I de sager har vi fået de oplysninger, der skal til for, at vi kan sende brevene ud, og for at vi kan køre de her sager.

Så kommer Dan Bjerring til, og fra da af der har vi slet ikke fået medhold i meget.
Han laver om på den praksis på flere måder. Herunder at der kommer en vejledning fra Retten på Frederiksberg. Og den vejledning er jo næsten sammenfaldende med det, han skriver i nogle kendelser, som i virkeligheden handler om et enkelt afvisningsspørgsmål, og så kommer der lige 43 sider ekstra om, hvad Dan Bjerring i øvrigt mener om den her verden."

"Da jeg første gang læste det, blev jeg meget foruroliget over, at man som dommer på den måde, uden at parterne har været involveret – altså uden den almindelige kontradiktion som ligger i en domstolsproces og i de skriftlige indlæg – at man bare fylder 43 eller 45 sider med forskellige argumentationer, der kan føre til, at dem, der kopierer film, kan slippe fri.

Det er afgørelser, han har truffet, med en lang argumentation, som faktisk ikke er nødvendig for hans embede, som er skrevet ud fra et ønske om at komme ud med synspunkter.

Det er ham, der begynder at dømme modsat Retten på Frederiksberg og modsat de andre danske byretter."

Men hvad er det, der er det faktuelt forkerte?

"Lad mig sige det på den måde, at det er mange ting. Vi har nogle sager, som er blevet til udeblivelsesdomme, sagsøger møder ikke op, dommeren skal alligevel vurdere alle beviser og tage stilling og vurderer – på Frederiksberg i øvrigt – at vores klienter skal have medhold. Så går der en rum tid, inden at de når frem til fogedretten, nogle af dem er forældede, når de når frem til fogedretten. Hvis ikke den sagsøgte og nu dømte har gjort indsigelser ift. udeblivelsesdommen indenfor et år, kan man ikke gøre indsigelser. Her vejleder retten i, at hvis der er noget principelt eller forkert, så kan Højesteret beslutte, at afgørelsen alligevel ikke er forældet.
Højesteret har afgjort, at der ikke er noget principelt i det her. Det er helt almindelige sager, der handler om bevisstilling osv. Så finder dommer Bjerring på at opfinde noget, som vi andre ikke kender, som er, at de sager er en nullitet. Det er lige lovligt frisk, ikke?"

Hvad er problemet med begrebet nullitet?

"Jeg synes ikke, at han retter ind efter, hvad der er retsstillingen. Han bliver ved med at opfordre til, at man opfører sig på en anden måde – nemlig nægter at betale.
Vi har en EU-dom fra 1997, som flytter bevisbyrden på den måde, at bevisbyrden for, at man ikke har gjort noget galt, er hos sagsøgte (henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-149/7, red.). Det ignorerer han i de fleste af sine anbefalinger.

I vejledningen mangler alle de sager, hvor vi fik medhold. Den er jo kun bygget på, hvad Retten på Frederiksberg – dvs. Dan Bjerring i den sammenhæng – hvordan han mener retstilstanden skal være."

Og det bruger I som argumentation for, at Dan Bjerring og Retten på Frederiksberg er på afveje?

"Ja, for det bør jo være afbalanceret ift. hvad der egentlig er retstilstanden. Det han siger er, hvordan Dan Bjerring synes, at retstilstanden skal være. Det synes jeg er meget forkert."

Men er det ikke det samme, I gør, når I siger, at 75 % af sagerne får I medhold i? Så kigger I jo bare på sagskomplekset og vælger en utrolig lille del at kigge på?

"Jeg mener, at det er forkert at lave en vejledning, som ikke tager hensyn til, hvad der ligger af retspraksis. Den vejledning burde basere sig på, hvad der findes af afgørelser, der er relevante, og ikke hvad han synes bør være retspraksis."

At en dommer gennem halvandet års tid har været nede i et sagskompleks, og han som dommer vurderer, at der foregår noget som er forkert, kriminelt, hvorfor er det ikke en dommers opgave at gøre SØIK opmærksom på det?

"Det er det sådan set også."

Hvorfor kritiserer I det så?

"Hvis man har taget stilling til sagskomplekset generelt og mener, at der er en lang række ting galt med det, sådan som deres vejledning, og det han skriver i sine afgørelser, er udtryk for, så mener vi bare ikke, han længere er uvildig som dommer.
Det var en ret stor overraskelse for os et halvt år efter, at man fortsat sidder og afgør de her sager på et tidspunkt, hvor der er taget generelt stilling, og man prøver at gøre det til et strafferetligt spørgsmål."

Hvad mener du med ”taget generelt stilling”?

"Det er f.eks. at lave en vejledning, der i øvrigt går imod det meste af det, der er retspraksis på det tidspunkt. En vejledning der, kan man sige, leverer argumenter, som hjælper dem, der kopierer til at slippe fri, og vejledning, som prøver at påvirke retstilstanden, prøver at få lavet retstilstanden om."

Du har sagt et par gange, at han sådan nærmest hjælper dem, der kopierer ulovligt.

"Ja."

Det er vel en ret voldsom påstand om en dommer, som – kan man også argumentere for – ikke mener det bevist, at dem I sagsøger har begået noget ulovligt?

"Nej nej, det er ikke det. Synspunktet er ikke, at dem, vi sagsøger, ikke har kopieret. Det er det typisk ikke. Der vil selvfølgelig være nogen, der ikke er dømt i de sager. Men langt de fleste bliver jo dømt. I sager, der er rejst for at finde ud af, om man har kopieret, og om man skal dømmes for det eller ej, der har vores klienter fået ret i cirka alle danske byretter.
Så hvis man finder på argumenter, som i øvrigt ikke er rejst af de sagsøgtes advokater, og lægger dem ud offentligt, som måske kan føre til, at nogen, der har kopieret, bliver frifundet, er man så dommer i det eller advokat eller politiker eller journalist? Jeg synes ikke, det er dommergerningen at gøre det."

Hvor er det, at du ser, at han går ud og hjælper dem, som downloader ulovligt?

"Hvis man læser både hans vejledning og hans afgørelser fra april 2020, der som sagt ikke er procederet hverken skriftligt eller mundtligt, så lægger man 43 sider argumenter frem for noget, der af ca. 50 forskellige årsager kunne føre til, at man ikke bliver dømt. Så synes jeg ikke, det er en dommergerning. Det kan meget let få den virkning, at nogen, der har kopieret, ikke bliver dømt. Altså han vil selvfølgelig nok sige, at han hjælper nogen, der ikke har kopieret, til ikke at blive dømt.

Det virker, som om at han har et meget stærkt ønske om at få den her type sager afgjort til fordel for dem, der kopierer. Det er jo det, vi oplever

Jeg synes, det er forkert at lave den vejledning. Jeg synes ikke, den er afbalanceret, den er meget ensidig. Den afdækker ikke en samlet retstilstand. Den afdækker mere, hvad det er en forfatter synes bør blive den rigtige retstilstand.

Og så kan man spørge, retter kollegerne så ind ved de andre byretter, næ, det gjorde de ikke. Det havde været mere skræmmende, hvis de gjorde det. Men det er jo ikke sådan, at fordi Frederiksberg Byret udgiver den vejledning, at andre byretters dommere så går ind og dømmer på den måde."

Det er jo voldsomt at kalde det et personligt korstog, et begreb du har brugt både i Berlingske, og når vi to har talt sammen. Hvorfor siger du det?

"Det virker som om, at han har et meget stærkt ønske om, at få den her type sager afgjort til fordel for dem, der kopierer. Det er jo det, vi oplever. Det er der jo gjort meget store anstrengelser for, ellers behøver man jo ikke skrive den vejledning eller ikke ville gennemføre fogedsager, uanset at byretten tidligere har taget stilling til dem, og vores klient har fået medhold. Men de sager vil man så ikke gennemføre, men siger, vi kalder det en nullitet."

Timet og tilrettelagt kritik

Hvorfor er det, at den offentlige kritik fra jer kommer nu?

"Det er først i december, at vi finder ud af, at vi mener, vi har en dommer, der har været inhabil i en lang periode – altså fra april og frem."

Så det er ikke i vejledningen, at I finder hovedargumenterne?

"Jeg tror ikke, jeg kan sondre i, hvad der er hovedargumenterne. Der er 7-8-9 forskellige forhold omkring det her, der gør, at vi bliver tilstrækkelig sure til, at vi indbringer netop den her dommer for Den Særlige Klageret. Det er en lang række ting, der peger i den samme retning.
Jeg kan ikke sige, hvorfor man ikke reagerer på en vejledning den dag, den udkommer, sådan fungerer verden jo ikke."

Der var jo også en afvisning af 39 sager, og der er flere andre afgørelser eller anledninger, hvor I kunne have sagt, bægeret er fuldt?

"Ja, det er meget muligt. Men det var det så ikke på det tidspunkt. Og så synes vi, at de her nullitetsafgørelser de lige er en spids for særegne til, at man bare lige kan sluge det."

Udover det så går I også i pressen. I er selv ude at sige, at det her foregår ved domstolene og de instanser, der kontrollerer domstolene – hvorfor gør I det?

"Der var en lang række synspunkter i fire lange artikler i december i Berlingske, nogle meget negative artikler, som fik lov at stå og blafre i luften. Hvis det er almindelige artikler om sagskomplekset, så kommenterer vi som udgangspunkt ikke, men jo mere vi bliver beskyldt for alt mellem himmel og jord, jo mere får vi lyst til det.

Og når det bliver kombineret med en strafferetlig vinkel, så synes vi det var nødvendigt. På den måde vil jeg ikke engang sige, at jeg vil kalde det frivilligt, at vi går ud offentligt, jeg vil sige, det var nødvendigt. Og så du kan sige, hvor længe skal man finde sig i, at der bliver kastet med mudder efter en? Så der var nok at berigtige."

Hvem synes du kaster med mudder?

"Pas."

Hvor meget er Dan Bjerring eller hans retspræsident afsendere af kritik eller negative ting i de artikler?

"Det er et meget bredt spørgsmål om artikler, jeg ikke har læst i to en halv måned, men jeg kan sige, at der bliver citeret flittigt fra vejledningen ude fra Frederiksberg."

Så det er dér i vejledningen, du ser ham som aktiv?

"Den lægger man jo ud, og den er i høj grad afsæt eller blandt andet afsæt for det indhold, der står i Berlingeren."

I går proaktivt frem. I bidrager vel derved til en eller anden form for eskalering eller mudderkastning?

"Det er ikke sikkert. Det kan være, at der vil være mere mudderkastning, hvis man ikke går proaktivt ind og fortæller noget, der alligevel kommer ud i medierne. Så vil der måske fortsætte med at være mange vildfarelser og mange fantasifulde indlæg. Så nej, der tror vi, det er bedre at fortælle en historie, der alligevel kommer ud, sådan at der kommer så meget rigtigt ind i det som muligt."

 Når nu du selv taler om ’rigtigt’ og det ’naturlige retsforløb’, hvorfor så ikke bare vente og se, hvad der sker fra SØIKs side og Den Særlige Klageret – ville det ikke være det mest ’rigtige’?

"Hmm nej, tilbage til det, jeg har sagt: At man sigter et af landets ti største advokatfirmaer og en navngiven partner, den historie kommer ud uanset hvad. Så er det spørgsmålet, om man vil vente, eller om man vil prøve at skrive, hvad det handler om. Så hellere gå ud og fortælle historien, som vi synes den er."

Uanset jeres udlægning, så kommer det vel ikke til at ændre noget på, hvad der er rigtigt, ift når SØIK og Den Særlige Klageret er færdige?

"Næ, SØIK de vil på et tidspunkt få vendt stenene og beslutte sig, og det samme vil klageretten. Nu må vi vente på, hvad SØIK finder ud af."

Hvorfor skulle han (Dan Bjerring, red.) gøre det her – det som du betegner som et personligt korstog?

"Jeg aner det ikke. Han er jo en ildsjæl indenfor det der. Jeg kender ham overhovedet ikke."

Vi har forelagt denne artikel for byretsdommer Dan Bjerring og spurgt, om han har nogle kommentarer. Han svarer: 

"Som dommer udtaler jeg mig gennem mine domme, kendelser og retsbøger. Jeg diskuterer ikke mine sager i pressen.”

K-NEWS har et interview i støbeskeen med Dan Bjerrings retspræsident, Christian Lundblad, der også er indklaget for Den Særlige Klageret.