NJORD Law angriber afvisning af fogedsager og kalder begrundelsen en juridisk nyskabelse

Dette er første artikel, der baserer sig på flere interviews Lars Lokdam har givet til K-NEWS i forbindelse med, at fildelingssagskomplekset har udviklet sig med blandt andet en bedragerisigtelse mod NJORD Law og en formel klage fra NJORD rettet mod Byretten på Frederiksberg.

Der skete radikale ting og sager i december måned, som har fået NJORD Law til at gå progressivt til værks. I december både afviste Byretten på Frederiksberg tre fogedsager, og der landede en sigtelse mod NJORD for groft bedrageri.

Og det er nu managing partner for et af landets ti største advokathuse, der udtaler sig.

Sigtelsen har flyttet sagen til firmaniveau

Det har ellers igennem de sidste år primært været advokat Jeppe Brogaard Clausen, der har stillet op til interviews om fildelingsbrevene med anklager om ulovlig download, der har ramt titusindvis af danskere. Jeppe Brogaard er advokaten, der har stået som afsender på brevene, og det er ham, som har ført an i de ca 3.000 stævninger, der samlet landede fordelt på stort set alle landets byretter.

Men med sigtelsen mod NJORD Law er det Lars Lokdam, der nu er talsmand vedrørende de her sager og ikke mindst vedrørende den kritik, de har udsendt til offentligheden direkte rettet mod en navngiven dommer og Byretten på Frederiksberg.

På K-NEWS har vi dækket sagsforløbet grundigt, da det indeholder interessante spørgsmål og tvivl vedrørende advokatens måde at bruge sine juridiske muskler.

Eller som vi i skrev i den allerførste artikel i vores serie om sagskomplekset i januar 2020 – et godt stykke tid inden markante udviklinger fandt sted:

’K-News siger farvel til 2010'erne og velkommen til 2020 med en artikelserie, der tegner et til tider absurd og underholdende billede af retsstatens udfordring, når teknologi ræser afsted, og advokater overfor almindelige danskere spiller med de juridiske muskler’.

Underholdende er næppe det ord, Lars Lokdam, Jeppe Brogaard Clausen og andre hos NJORD Law, både dem, der som fuldmægtige eller studerende har været involveret i arbejdet med piratbrevene, og dem, der i øvrigt er ansat i firmaet, ville bruge.

For sigtelsen fra SØIK retter sig både mod Brogaard Clausen og firmaet bag ham. Dermed forklaret, at det er Lars Lokdam, der nu udtaler sig. Han har gennem den sidste måned stillet op til flere længere interview med K-NEWS og også mellem vores aftaler svaret på mails og sendt dokumenter. Dette er den første artikel, vi bringer, som resultat af de interviews, og den retter sig mod argumentet for afvisningen af fogedsagerne.

Nullitet – en lige frisk nok nyskabelse

”Vi oplever nullitetsafgørelserne som en nyskabelse”. Sådan karakteriserer Lars Lokdam det begreb, som dommeren ved Byretten på Frederiksberg, Dan Bjerring, bruger i kendelsens sammenfatning.

”Vi synes, det er en nyskabelse, der kommer ind i nogle få sager, der på det tidspunkt er afgjort til fordel for vores klienter – det er fogedsager alle sammen. Det er fogedsystemet, der skal eksekvere de domme, man har truffet ved den selvsamme domstol.”

Det er ganske rigtigt nogle af samme domstols tidligere afgørelser fra 2019, der har pålagt de tre sagsøgte H, J og S at betale et beløb til NJORD Laws klient, Mircom.

Men samme domstol, der dømte dem i 2019, mener nu, at de domme var grundløse. Det eneste nye er ifølge Lars Lokdam, at det er en anden dommer.

”Og så er der en dommer, der underkender domstolens egen afgørelse ved at opfinde, at det er en nullitet. Det mener vi er at lave en nyskabelse. Og det er lige friskt nok”.

Som Lars Lokdam kommer til at uddybe i kommende artikler her på K-NEWS, er fogedsagsafvisningerne sammen med sigtelsen, der lander mod NJORD i december, det, der får bægeret til at flyde over. Så meget, at NJORD klager til Den Særlige Klageret over byretten og den dommer, de mener er inhabil, og også går offentligt ud med kritik direkte henvendt mod den enkelte dommer, der fører et 'personligt korstog', som Lokdam udtaler i Berlingske.

Nulliteten, som også retspræsident Christian Lundblad forholder sig til længere nede i artiklen, er ikke den eneste juridiske spidsfindighed, der er i spil.

De tre i december afviste fogedsager mod H, J og S bunder alle i udeblivelsesdomme. For at anskueliggøre brikkerne tager vi nu blot afsæt i den sag, der handler om manden H.

Sagen kort med afsæt i H

H blev 23. maj 2019 dømt til at betale til CMS, en af de klienter der går igen i et stort antal af NJORD Laws sager i dette kompleks. I H’s sag dømmes han for ’ulovlig download og fildeling af pornofilmen ”Mommy Knockers”’ og skal betale kr. 7.500 i kompensation.

Mere end et år efter, den 21. september 2020, anmoder CMS om berammelse af fogedforretning. At det er mere end et år, har betydning på den måde, at det er efter forældelsesfristen. Tiden har altså passeret det punkt, hvor H ikke naturligt kan bede om genoptagelse og stillingtagen til det indholdsmæssige, for at bruge Lars Lokdams egen formulering i næstkommende citat. Flere i den juridiske branche, vi har talt med, som kender til sagskomplekset, peger kritisk på det forhold, at fogedsagerne – mere som regel end undtagelse – anmodes berammet på netop den side af forældelsesfristen.

... man skal jo stille sig selv spørgsmålet, at hvis nogen blev dømt for to år siden, og det viser sig i dag, at praksis var, at det skulle man ikke være blevet, hvad skal man så gøre? Skal man så bare sige, det var bare ærgeligt?

Citatet ovenfor har retspræsident Christian Lundblad som afsender. Mere med ham senere i artiklen. 

Lars Lokdam siger om baggrunden for, at sagernes indhold ikke skal vurderes igen:

”Vi har jo afgørelser ved Højesteret, der tager stilling til, om der er grund til at se bort fra forældelsesreglerne i fogedsager. Ud fra det udmærkede regelsæt, vi har, kan Højesteret nå frem til, at der ikke skal køre en fogedproces, men at man skal genoptage en sag og tage stilling til det indholdsmæssige, uanset at der måtte være indtrådt forældelse. Det har Højesteret to gange taget stilling til, at det mener de ikke, at der er grundlag for. Så det er to højesteretsafgørelser, der har taget stilling til, at der er ikke noget principielt eller åbenlyst relevant, der gør, at man skal have lov at genoptage sager, som er forældede”.

Og dermed blotlagt grundlaget for uenigheden med byrettens argumentation.

”Det er jo, synes vi, i strid med de afgørelser, at man på Frederiksberg siger, ”Nå, men vi vil ikke, jeg vil ikke som fogeddommer eksekvere på dette alligevel”.

Nullitet står ikke alene

Retspræsidenten på Frederiksberg, Christian Lundblad, forstår ikke kritikken af argumentet nullitet. Nullitet bliver brugt opsummerende i fogedrettens afgørelse i tredjesidste linje inden de afgørende ord ’Thi kendes for ret’, og’ denne sag afvises – Fogedretten hævet’.

Værd at nævne er dog, at der – inden den tredjesidste linje – gennem de foregående 88 linjer ganske grundigt er opridset, hvilke forhold der får dommer Dan Bjerring til at nå frem til ugyldigheden af den oprindelige dom, der blev fældet over H i 2019.

Det er det for K-NEWS-læsere efterhånden velkendte forhold om, at CMS ligesom en anden af NJORD Laws klienter MIRCOM ikke ejer retten til at føre disse sager om krænkede rettigheder. Det har Østre Landsret slået fast i flere omgange.

Men der er også henvisninger i de foregående 88 linjer til flere andre forhold:

Der stilles spørgsmål ved de tekniske beviser i sagen mod H; der peges på rod i ejerforholdet, som det fremgår af et bilag i sagen; det er andet firma end sagsøger, der har rekvireret oplysningerne fra det teleselskab, der er det tekniske fundament for stævningen; der henvises til, at udleveringer af ip-adresser fra danske teleselskaber i denne type sager blev stoppet af Østre Landsret med editionskendelsen i maj 2018; det påpeges, at H ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser i forbindelse med editionssagen, og det nævnes, at oplysninger om download har vist sig ’utilstrækkelige og ukorrekte’.

Man kan mene, at det ligner, at der bag fogedrettens kendelse er en dommer, der har kigget på sagens indhold, selv om fristen for det var forældet, og selv om Lars Lokdam mener, at dette med opbakning fra Højesteret ikke har relevans for disse sager.

I kendelsen indleder dommer Dan Bjerring selv denne opridsning af andre forhold med ordene ’for fuldstændighedens skyld bemærkes det i øvrigt konkret i forhold til denne sag’.

Kendelsen der faldt 11. december kan læses i sin helhed HER. 

Retspræsidenten: Det er ikke nyt – heller ikke at blive klogere

Vi har forelagt Lars Lokdams kritik for restpræsidenten på Frederiksberg, Christian Lundblad.

”Hvis vi taler om prøvelser af fogedsager, er der typisk en dom eller et gældsbrev, der ligger til grund, og der kan man som udgangspunkt sige, at så er mellemværendet mellem parterne fastlagt, og så skal fogedretten gennemføre det. Men der kan være situationer, hvor man siger dette gældsbrev, denne dom, kan ikke bruges. Det er helt usædvanligt. Men det er klart, de her fildelingssager er på mange måder helt usædvanlige i deres karakter og omfang.”

K-NEWS: Du siger selv, at det er helt usædvanligt?

”Der skal da noget særligt til, at man måtte sige, at en dom ikke kan lægges til grund. Og det er så det, der er fundet her, at de her domme, man er blevet præsenteret for i fogedretten, dem kan man ikke lægge til grund her. Det er klart, du har en særlig situation i Danmark, at du normalt kan blive dømt som udebleven, og så har man ret til at få genoptaget dommen, men det har man kun op til et år efter. Hvis det år er gået, så er der sådan set ikke noget at gøre. Så hvis det, der er sket, viser sig ikke med sikkerhed er rigtigt, så er man dårlig stillet”.

K-NEWS: Og når du siger ’ikke med sikkerhed er rigtigt’, hvad ligger der så i det?

”Med de her fildelingssager er det klart, at vi har en række afgørelser med forskelligt indhold. Der har i hvert fald ikke været en klar praksis. Landsretterne har nu truffet en lang række afgørelser, der viser en praksis. Men man skal jo stille sig selv spørgsmålet, at hvis nogen blev dømt for to år siden, og det viser sig i dag, at praksis var, at det skulle man ikke være blevet, hvad skal man så gøre. Skal man så bare sige, det var bare ærgerligt.”

K-NEWS: Men hvad er det så, der er sket, når du siger, at for to år siden er der blevet truffet en afgørelse i dit eget retslokale, men så her to år efter er I noget frem til, at det dengang var forkert?

”Mange af de her sager, som vedrører småkrav, er jo udeblivelsesdomme, altså hvor de ikke har været genstand for en større indholdsmæssig prøvelse. Og så viser det sig efterfølgende, at omstændighederne var anderledes, end det man kunne gennemskue på det tidspunkt. Det er også der, hvor man kan se, at praksis har flyttet sig over en periode.”

”Normalt er alle retssager forskellige. Der er altid mange nuancer, så det er ikke nemt at sige, at to sager er ens. Men i relation til det der fildelingssagskompleks, så har de relativt en stor fællesmængde. Og der må man bare sige, at det som retterne i starten lagde til grund, og det som man, efter man undersøgte sagerne nærmere, kom frem til, det er bare forskelligt. Og det er helt almindeligt. Det kender alle advokater til, at praksis kan ændre sig i takt med, at man bliver klogere”.

Med den formulering direkte henvendt til alle advokater, afslutter vi retspræsidenten med at forelægge ham Lokdams kritik af nyskabelsen – at afvise fogedsagerne som nulliteter?

”Altså begrebet nullitet er i hvert fald ikke juridisk nyt, det er helt givet. Det er et velkendt juridisk begreb.”

Christian Lundblad fortsætter (efter billedet):

”Jeg mener bestemt ikke, at Lokdams kritik er berettiget. Det er et retligt spørgsmål og den praksis, domstolen har, den fastsættes jo af de overordnede retter. Der er truffet en afgørelse, men igen har vi jo et toinstansprincip i Danmark, så hvilken afgørelse en byret end måtte komme frem til, så er der altid mindst en landsret til at vurdere det. Og hvis man er uenig i de afgørelser, vi træffer, så skal man selvfølgelig indbringe det for landsretten”.

Og på den måde slutter Lokdam og Lundblad med at være helt på linje og i enighed. Lars Lokdam siger:

”Nu får vi se. Det er jo i et system med småsager, hvor man ikke bare kan anke, men vi har bedt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe det for landsretten og har fået tilladelse. Så de synes også, der er grund til at kigge på det, ellers får man jo ikke den tilladelse. Og så må vi jo lade Østre Landsret tage stilling til, om det er relevant eller ej.”