EU's generaladvokat sammenligner forligsbreve med misbrug og løsesumskrav

Den har nr. C-597/19, og sagens ene part er de efterhånden for K-NEWS-læsere velkendte MIRCOM. Dokumentet er svar på anmodningen om præjudiciel afgørelse.

Og som det står i indledningen på generaladvokatens omfattende skriv, handler det om ’det fænomen, som består i at dele værker, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder’.

De så velkendte breve overalt i Europa

Fildelingsbrevene er de blevet kaldt, de efter al sandsynlighed tusindvis af breve, og måske titusindvis, som i dansk kontekst  har haft NJORD Law som afsender. De blev sendt i det, vi på K-NEWS har tilladt os at døbe Piratbrevenes Årti.

Lignende breve er sendt til borgere i mange europæiske lande. Overalt i norden er det NJORD Law, der har sendt brevene på vegne af klienterne MÌRCOM, CMS og Zentropa. 

Links til de mange artikler, K-NEWS har skrevet i 2020 om Piratbrevenes Årti, finder du nederst i artiklen.

Anbefalingen til en EU-domstolsafgørelse, der kom fredag fra generaladvokaten, sætter nye negativt klingende prædikater på brevene og argumenterer omfattende for, hvad der kan være fildelingsbrevenes grundlæggende – og misbrugende – væsen. Der stilles spørgsmål ved de tekniske beviser og forudsætninger. Og der stilles i ganske væsentlig  grad spørgsmål ved, om formålet med brevene og hele det system, der ligger bag, reelt er en varetagelse af ophavsrettigheder – eller om der er tale om et misbrug af det system, der skal sikre rettighedshavere.

Formodet misbrug: Svarer til krav om løsesum

Forslaget fra generaladvokaten kan der skrives mange artikler om. Men i denne artikel springer vi kort og godt til side 22 og punkterne 118, 119 og 120.

Her finder man formuleringerne om, at det i kampen for ophavsretten skal garanteres, at ’foranstaltninger, procedurer og retsmidler skal anvendes på en sådan måde, at der ydes garanti mod misbrug af dem’.

Og så falder formuleringen om to forhold, der kan pege på misbrug:

’I en situation som den i hovedsagen omhandlede, indikerer to forhold, at anmodningen om oplysninger om identiteten på formodede krænkere […] udgør misbrug.’

Altså indledes der her en argumentation for, at der er tale om misbrug, når en virksomhed som MIRCOM – eller andre, der opererer på samme måde – anmoder for eksempel et teleselskab om  ip-adresser og den tilhørende  ejermand og adresse.

Og her kan vi så tilføje, at modparten til MIRCOM i sag C-597/19 er det belgiske teleselskab Telenet.

Og i direkte forlængelse af det, lad os huske, at der var danske teleselskaber, der i Østre Landsret i 2018  fik medhold i, at de ikke skulle udlevere navne og adresser på deres kunder til MIRCOM. 

De to forhold, der peger på misbrug, opridses i punkterne 119 og 120.

119 vedrører uretmæssig erhvervelse af de informationer, der kræves for at gøre brug af det system – ’foranstaltninger, procedurer og retsmidler’ – der skal sikre ophavsretten under direktiv 2004/48.

Og i punkt 120 adresserer generaladvokat Szpunar MIRCOM's generelle ’modus operandi’ og formulerer en række potentielt grundlæggende problematiske og kritisable forhold.

’Som kommissionen med føje har bemærket, lader en række elementer formode, at anmodningen vil kunne blive misbrugt’.

Elementerne, der peger på misbrug

Rækken af elementer opridses. Og let omskrevet, fra det knudrede sprog, anbefalingen er skrevet i, handler det om følgende:

-at der kun er tale om hævdede og ikke beviste krænkelser.

-at det kun handler om formodede krænkere.

-at det er et massivt antal anmodninger, Mircom har afsendt.

-at Mircom kræver et fast beløb på 500 € pr. person uden hensyntagen til de enkeltes eventuelt særlige omstændigheder.

Og endelig er der i punkt 120 elementet, at der hersker tvivl om MIRCOM's egentlige hensigter med brevenes trusler om retsforfølgelse.

Eller tvivlen om, som det specifikt står skrevet, ’hvorvidt Mircom reelt har til hensigt at anlægge sag, såfremt en mindelig løsning afslås’.

I Danmark ved vi, at der i 2019 blev anlagt en del sager ved danske byretter. Men vi ved også, at en betragtelig mængde danskere har indgået en ’mindelig løsning’ ved at indbetale penge til NJORD Law.

Bemærk i øvrigt, at 500 € rundt regnet svarer til 3.500 kroner. Samme beløb, som danske modtagere af forligsbrevene bliver foreslået af  NJORD Law at forlige deres påståede krænkelse med.

Og så afrundes punkt 120 med den formulering, der virkelig skærper tonen, når generaladvokaten sammenligner fildelingsbrevene med afpresning og de opkrævede beløb som en slags løsesum.

Det kommer i forlængelse af førnævnte sætning – om at anmodningen om informationer vil kunne blive misbrugt – at det ikke gøres for at indhente en retmæssig erstatning, men for at tiltvinge sig en løsesum.

’….ikke med det formål at opnå en forholdsmæssig erstatning for et tab, men med det formål at tiltvinge sig en form for løsesum under dække af et forslag om en mindelig løsning på tvisten’.

Disse samlede elementer og forhold giver generaladvokaten ’anledning til at finde, at der ikke er tale om at udrydde krænkelser, men om at drage fordel af dem’.

Hele generaladvokatens anbefaling - hvis du orker - kan læses HER.