Retspræsident om Piratbrevskravene: Man bør nok ikke prøve at få folk til at betale noget

I sidste uge udsendte Byretten på Frederiksberg og retspræsident Christian Lundblad, der på billedet ses foran domsbygningen på Howitzvej, en på flere måder usædvanlig vejledning. Den sigter målrettet mod sagskomplekset med de breve og stævninger om piratdownload, som i forrige årti i Danmark er sendt i tusindvis, formentlig titusindevis, og potentielt i hundredetusindetal på vegne af de påståede rettighedshavere - firmaerne MIRCOM og CMS. En historie som vi på K-News har fortalt i artikelserien Piratbrevenes Årti.

Flere uklarheder

Når vi skriver ’påståede rettighedshavere”, er det fordi, det er et af de væsentlige tvivlsspørgsmål, som byretten beskriver i deres vejledning. Vejledningen fastslår en lang række usikkerhedspunkter ved sagernes fundament. Og blandt andet står der vedrørende rettighedsforholdene:

’MIRCOM har rejst sager af samme karakter i flere europæiske lande, herunder i Belgien (…). Den 6. august 2019 har den pågældende belgiske domstol indleveret en række såkaldte præjudicielle spørgsmål herom til EU-Domstolen. Ved forelæggelsen for EU-Domstolen ønsker den belgiske domstol svar på en række spørgsmål om, hvorvidt MIRCOM efter EU-retten (…) overhovedet kan rejse krav om erstatning (…) bl.a. under henvisning til, at MIRCOM (…) ikke er indehaver af ophavsrettigheder til de film, sagerne drejer sig om".

Derved bliver det fastslået i vejledningen, at retspraksis er ved at blive afklaret i EU regi, ligesom det nævnes, at der er sager på vej ved Østre Landsret. Det sker efter et årti, hvor et kolossalt antal breve er sendt - det præcise tal har vi ikke kunne få udleveret fra NJORD Law, der har sendt langt størstedelen af stævningerne. Ligesom vi heller ikke har fået tal på, hvor mange forlig der indgået, og hvor mange modtagere af breve og stævninger der har betalt penge.

Hos Ehmer Pramming Advokater har advokatfuldmægtig Christian Otken arbejdet med flere sager i det her kompleks sammen med advokat Mads Pramming, partner i firmaet, der dog er på ferie i denne uge. Christian Otken hilser vejledningen velkommen og siger om den:

”Den er intensiv. Den fremhæver en masse punkter, som NJORD ikke gør opmærksom på”.

Mere komplicerede end de troede på Frederiksberg

At vejledningen er usædvanlig, bekræfter retspræsident Christian Lundblad, og han giver følgende forklaringer på beslutningen bag, at hans byret har valgt at skrive og udsende den netop nu.

”Vi har 70 sager her ved retten. Og vi kan anslå, at der kører mindst 1000 og formentlig flere tilsvarende sager ved alle landets retter. Så der er rigtig mange mennesker, der er berørt af de her sager. Vi har haft dem et stykke tid her ved retten, og de har vist sig at være en helt del mere komplicerede, end hvad man lige umiddelbart ville regne med”.

Byretten på Frederiksberg var for år tilbage selv med til at starte det, som vi har hørt omtalt som en tsunami af sager, der rammer byretter i hele landet. Det skete, da sagsøger i netop de frederiksbergske retslokaler fik medhold i, at advokat Jeppe Brogaard Clausen, partner hos NJORD Law, skulle have adgang til store mængder teledata. Derved fik NJORD Law adgang til store mængder af de IP-adresser, der fremstilles som et afgørende bevis i de her sager. Adgangen til de IP-loglister blev i 2018 bremset af Østre Landsret.

Men på Frederiksberg er de altså siden da blevet klogere på sagernes kompleksitet - for at bruge retspræsidentens eget ord - og de vil nu dele deres erkendelser med hele landet.

”Det er første gang, jeg er opmærksom på, at en lang række ensartede sager kører samtidigt ved alle landets retter, og det er klart, at i Danmark vil vi have, at alle folk skal behandles ens, om man skylder penge i Holstebro, eller om man skylder penge på Bornholm eller på Frederiksberg på det samme grundlag, så skal folk behandles ens. Det er et grundfæstet element i vores retssikkerhed”.

Masser af tvivl - vent med betaling

’Retten har (…) fundet anledning til ved retsbøgerne at vejlede de sagsøgte om, at det står enhver frit for at indgå et forlig i en sag – men også om, at et sådant forlig, hvis det indebærer, at sagsøgte påtager sig at betale et beløb, vil kunne medføre et unødigt økonomisk tab for sagsøgte af tilsvarende størrelse’.

Med afsæt i de fire konkrete linjer ovenfor, der er taget fra vejledningen nederst side 4, spørger vi retspræsident Christian Lundblad, om det skal læses som en direkte opfordring til sagsøgte om ikke at indgå forlig, hvor der betales penge til sagsøger.

”Det er en skærpelse eller præcisering af det”, svarer han og fortsætter:

”Vi siger: Der er rigtig meget retligt usikkerhed om de her krav nu. Der kører en stribe sager i landsretten, som indeholder spørgsmål med væsentlig betydning for de her sager. Der er spørgsmål om forældelse, der er spørgsmål om, hvem der er de rigtige parter i sagerne, der er spørgsmål om, hvorvidt oplysningerne er tilvejebragt på den rigtige måde, og der er spørgsmål om, beviserne holder. Der er en lang række usikkerhedspunkter, som i øjeblikket ligger til afgørelse i landsretten. Og det er klart – så var det nok mest naturligt at standse et øjeblik og vente til, at det var retligt afklaret”, siger han som den mest direkte formulering af, hvordan han vil sammenfatte vejledningens overordnede råd til en sagsøgt, der eventuelt overvejer at betale og indgå et forlig.

Opridsningen af uklarheder - også flere end dem, der er nævnt ovenfor - er grundigt beskrevet og fylder flere sider i vejledningen, og det er uklarheder, som byretten konkluderer som væsentlig information, som også sagsøgte bør gøres bekendte med.

”Det er klart, at CMS og MIRCOM og de advokater, der har de her sager, de har jo alle sagerne, det er alle de tusinder af sager, der kører rundt, så de kender jo godt den usikkerhed, der er. Og det er klart – det ville også være fair nok at fortælle de forbrugere og almindelige borgere, som har med det her at gøre, at der er noget uklarhed her. Så man bør nok ikke prøve at få folk til at betale noget, når man ikke er sikker på, at det holder til sidst”.

Hvad der er oplyst og delt af viden kan ifølge vejledningen spille en væsentlig rolle. I slutningen af vejledningen rejser Byretten på Frederiksberg spørgsmål, der handler om netop det - hvilket vidensniveau forligsaftalerne bliver indgået på. Helt konkret rejses spørgsmålet om, hvorvidt aftaler om forlig kan tilsidesættes efter aftalelovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer.

”Retten har i retsbøgerne på denne baggrund henledt parternes opmærksomhed på, at eventuelle forlig, der indgås, uden at de nævnte forhold og eventuelle andre relevante forhold for en sådan aftale om forlig er klarlagt mellem parterne, efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes efter én eller flere af bestemmelserne i aftalelovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer”, lyder vejledningens sidste fem linjer.

Bilag: Afgørelser der går sagsøger imod

Udover vejledningen har byretten som bilag også lavet en opsamling af flere domme, som rundt omkring i landet er gået MIRCOM og CMS imod. Det er ifølge retspræsidenten gjort for at gøre de anklagede opmærksomme på, at der ikke herhjemme er en klar praksis.

Sagsøgte, modtagere af breve og stævninger, som vi har talt med, fortæller samstemmende, at der fra NJORD Laws side ellers kun er informeret om domme i Danmark og i EU, der viser, at loven er på sagsøgers side.

Og indtrykket af at retspraksis fremstår klart, vil retspræsidenten have gjort endegyldigt op med.

”Vi vil ikke have, at forbrugerne stilles med et indtryk af, at det er klart. Og derfor har vi sagt, at nu vil vi lave forbrugeroplysning og sige: Der er de her sager, som i hvert fald ikke har ført til domfældelse, og så må vi finde ud af med landsretten og eventuelt Højesteret, hvad der er op og ned på det her”.

I en tidligere artikel HER har MIRCOM’s og CMS’s Jeppe Brogaards advokat ellers udtalt om retspraksis i Danmark.

”Jeg synes faktisk, vi har en klar retspraksis, som læner sig op ad den EU-afgørelse, som der har været, og den følger fint trop på den højesteretsafgørelse og landsretspraksis, som vi tidligere har haft i de her sager".

Direkte adspurgt slår Christian Lundblad fast, at der ikke aktuelt er klar retspraksis.

”Det er der ikke. Det er derfor, jeg siger, at målgruppen for det her ikke bare er forbrugerne. Det er også de dommere og de fuldmægtige, der sidder i retterne rundt omkring i landet og får de her sager. Det er jo os, der har vejledningspligten i småsager, men vi kan lige så godt være ærlige og sige, at de her sager, de er mere komplicerede end den almindelige håndværkerregning og andre typer af sager, vi normalt ser i småsagsprocessen. Det er jo det, vi har måttet sande undervejs i denne her proces, at det har vist sig at indeholde langt flere problemstillinger, end vi umiddelbart havde regnet med”.

Vejledning til alle byretter

Kim Håkonsson, advokaten i en af de sager vi tidligere har beskrevet i serien Piratbrevenes Årti, påpegede kort efter, vejledningen var udsendt, at den er skrevet i et for almindelige danskere uforståeligt sprog. Hvilket også får ham til at se på vejledningen som noget, der først og fremmest er skrevet til andre jurister.

”Det er en tjekliste til byretsdommere i hele landet. En tjekliste til alle byretter om, at det her skal de igennem”.

Illustration: Caroline Bjelke.

Vi spørger Christian Lundblad, om det er korrekt, som både Kim Håkonsson og andre advokater, vi har vist vejledningen til, siger, at den er usædvanlig, og den reelt er en tjekliste - en vejledning - til landets øvrige 23 byretter.

”Vi koordinerer ikke praksis, det kan jeg lige så godt sige, sådan fungerer det ikke. Vi adlyder den praksis, som de overordnede retter har”, siger retspræsidenten afvisende om koordineringen af byretspraksis. Men han fortsætter sin forklaring:

”Det er klart, så længe byretterne har sagerne adskilt fra hinanden, og så længe der kører en lang række sager ved byretterne, så bliver praksis ikke koordineret. Og det er så det, vi har sagt, at det er det, vi har brug for her”, siger han og henviser til vejledningen, som byretterne kan bruge eller ikke bruge, som de finder bedst.

”Vi kan ikke sætte vejledninger ud til andre retter, det har vi ikke kompetence til, og det er derfor, vi siger: Så sender vi vejledningen ud til alle og siger: sådan behandler vi sagerne på Frederiksberg i øjeblikket ud fra det, vi ved. Så det vil vi godt dele med hele verden. Det er en helt særlig brugervejledning til både jurister og almindelige mennesker”, slutter Christian Lundblad.