Sager i kø ved byretterne over hele landet, mens vi venter på landsretten i PIRATBREVENES ÅRTI del 6

En enkelt sag er i slutningen af 2019 blevet henvist fra Frederiksberg direkte til Landsretten som første behandlende instans. Samme dommer, Dan Bjerring, har i øvrigt ved samme byret i maj måned 2019 været dommer i en sag, der endte med et forlig, der fastslog en erstatning på 56 kroner for ulovlig download af en pornofilm. 

Det kan godt være, at det er er en stående joke blandt advokater, at de ikke er gode til tal. Men 56 kroner er åbenlyst et godt stykke fra de 7.500 kroner, der som standard er beløbskravet i mange af brevene.

De 56 kroner blev betalt af den anklagede, der aldrig erkendte sin skyld og sit ansvar for den påståede download af en pornofilm. Men med sin advokats mellemkomst forligede hun med betaling af det lille beløb for, at få afsluttet sagen. Sagsomkostningerne blev det NJORD Laws ansvar at betale.

De to snit

56-kronerssagen var, så vidt vides, en af de første sager, hvor den anklagede med advokatbistand gik efter at stille spørgsmål ved størrelsen på det erstatningskrav, som NJORD Law skriver ud i deres breve og stævninger.  Erstatningsstørrelsen er netop et af de snit, advokat Mads Pramming mener, der skal lægges, hvis man går juridisk til kamp mod de her anklager.

Det andet snit er ifølge ham at gå efter en afklaring af, hvem der egentlig skal bevise, hvilken person der har været aktiv på og er ansvarlig for den involverede IP-adresse. Det er det snit, han har anlagt i den anden sag - den sag som nu er sendt direkte fra Frederiksberg til Østre Landsret. Den sag fører han på vegne af en kvinde, der beviseligt ikke var i nærheden af sit wifi-netværk på det tidspunkt, NJORD Laws IP-log viser, at filmen ”Amazing Female Orgasms” passerede hendes internetabonnements IP-adresse.

Mens vi venter på landsretten

Sagen, der i slutningen af november blev henvist til førstebehandling ved Østre Landsret, hvor den nu er berammet til behandling 11.marts i det nye 2020, udpeges i retsdokumentet fra Frederiksberg Byret som værende principel og af generel betydning. Og den udpeges som en del af et større kompleks.

Hvorfor der er gået fra 2014 og frem til slutningen af 2019, før de her sager bliver løftet op til en højere retsinstans, kan der være flere svar på.

Kritikerne af NJORD Law siger, at de dygtigt har modarbejdet en klarere retspraksis, som jo kalder på involvering af de højere retsinstanser. Det har de, ifølge selvsamme kritikere, gjort ved at gøre alt i deres juridiske begavelse for at presse lægmand, at fastholde de anklagede som selvmødere, at trække tiden så meget som muligt og være villige til at forhandle beløbsstørrelser helt til hovedforhandlingerne for så at aflyse i sidste øjeblik. 

Der er ved forskellige byretter faldet afgørelser, som er gået til NJORDs fordel, og der er afgørelser, der er gået dem i mod. Fire domme, der gik de anklagede imod, er blevet anket efter en tur forbi Procesbevillingsnævnet. De skulle ifølge planen behandles i Østre Landsret her i 2020, men den ene er dog blevet forligt, så der nu kun er tre ankesager på vej.

Kritikere af hele metoden og fremgangsmåden fra NJORD Law noterer sig, at ingen af de sager, der er NJORD Laws klient imod, er blevet anket til højere retsinstans.

Uenighed om behov for afklaring

Overordnet er der for advokat Nicholas Symes ingen tvivl. Selv om de første breve blev sendt i 2014, så mangler vi fortsat her seks år efter i begyndelsen til 2020'erne, afgørende retningslinjer. Eller som han i oktober sidste år siger i podcastet Magtens tredeling:

”Vi venter på ledende domme”.

Jeppe Brogaaard Clausen er ikke enig.

”Jeg synes faktisk, vi har en klar retspraksis, som læner sig op ad den EU-afgørelse, som der har været, og den følger fint trop på den højesteretsafgørelse og landsretspraksis, som vi tidligere har haft i de her sager", siger han, blandt andet med henvisning til en EU-afgørelse vedrørende en sag i Tyskland. En sag der af kritikerne herhjemme påpeges som irrelevant i Danmark.

Jeppe Brogaard Clausen siger, som kommentar til den aktuelle venten på landsretten:

"Der er nu den situation, at Østre Landsret skal tage stilling til det her igen, og det er selvfølgelig velkomment, at de skal gøre det igen. Jeg tror bare, at det bliver konkrete afgørelser, hvor man fra landsrettens side selvfølgelig er nødt til at se på alle de konkrete forklaringer og beviser i sagen og ud fra det træffe en afgørelse. Men jeg ved ikke, om det kommer til at ændre retspraksis, som jeg faktisk synes er ganske fornuftig. Vi vinder nogle sager, og vi taber nogle sager, og det er meget konkret begrundet hver gang, og det skal det også være, fordi der er forskellige forhold”.

Udtalelsen er givet til K-News inden Jeppe Brogaard Clausen på vegne af sin klient, indgik føromtalte forlig i den ene af de fire ankesager. 

Bare én byret - knap 100 sager

At den, ifølge kritikerne, mangel på ledende domme først imødegås i 2020, kan skyldes mange forhold. For der kan jo ligesom med brevene, forløbet der følger og den samlede fremgangsmetode, som beskrevet i seriens fjerde artikel 'Sandsynligvis uskyldige indgår forlig', være mange facetter.

Det har for eksempel taget tid, før der var borgere, der tog deres sag til Procesbevillingsnævnet og fik fri proces sådan, at deres ankesager nu skal behandles af en højere retsinstans.

Og det er for eksempel først i slutningen af årtiet, at byretterne over hele landet rammes med hundredevis af sager.

Den 'tsunami af sager', som en kilde har kaldt det, skete ifølge Mads Pramming, advokat hos Ehmer Pramming Advokater, efter, at der for alvor fra NJORD Laws side blev skruet op for stævninger, der handlede om pornofilm, jævnfør de filmtitler som er nævnt i sagerne, vi har beskrevet gennem denne artikelserie.

Og de mange stævninger for porno-download skete, igen, efter den landsretsdom i midten af 2018, der ændrede tolkningen af den såkaldte Editions-kendelse og dermed begrænsede NJORD Laws løbende adgang til teleselskabernes IP-logninger.

”Alene ved retten på Frederiksberg verserer i alt knap 100 sager anlagt af henholdsvis CMS og MIRCOM”, står der i retsdokumentet fra Frederiksberg Byret, der henviser Mads Prammings sag BS-30249/2019-FRB til Landsretten.

Væsentligt identiske

I løbet af årtiets sidste 12 måneder landede altså flere og flere sager ved byretterne overalt i landet. Det er sager, hvor NJORD Law først og fremmest repræsenterer MIRCOM eller CMS, og det er alle sager, der er ’ikke bare ensartede men i det væsentlige identiske’, som byretten på Frederiksberg har skrevet i  dokumentet fra 26.november. Den konkrete sag, der er henvist direkte til første behandling ved landsretten, handler i øvrigt om filmen med titlen ’Amazing Female Orgasms’.

En førstebehandling ved landsretten vil betyde, at en eventuel ankesag, der måtte komme ud af afgørelsen dér, lander hos Højesteret. 

Vi har på K-News ikke det samlede tal for sager, der lige nu ligger i kø hos de danske byretter. Men vi har fået bekræftet fra flere, at de er spredt over hele landet.

Vi har spurgt Jeppe Brogaard Clausen om det samlede antal, som han og NJORD Law fører på vegne af MIRCOM og CMS, men har ikke fået det oplyst.

Mulig punktering af modellen

Den sag, der ifølge dommer Dan Bjerring er væsentlig identisk med andre sager over hele landet, bør i Østre Landsret også vurderes ud fra beslutninger, der må formodes at komme fra EU-domstolen i en aktuel sag, der reelt stiller spørgsmål ved hele forretningsmodellen og brugen af de indsamlede data.

Med GDPR i hånden, stilles der i sagen spørgsmål ved lovligheden af den databehandling af IP-adresser og tidspunkter, som er hele det tekniske fundament for NJORD Laws sager.

GDPR var også et af de argumenter, der blev slået på i den af de fire ankesager, der nu er afblæst, da NJORD Law har taget initiativ til at indgå forlig som beskrevet i artiklen fra 13.januar. 

At der bliver kigget ud over landets grænser, fremgår klart og tydeligt, når man læser i retsdokumentet fra Byretten på Frederiksberg, hvor dommer Dan Bjerring sender sagen om ”Amazing Female Orgasms” - hvor absurd det end måtte lyde i denne kontekst - direkte til landsretten:

”Det er muligt, at en kommende dom fra EU-Domstolen i sagen vil indebære, at der står klart, at hverken CMS eller MIRCOM har noget berettiget krav i nogen af de sager, de har rejst, hverken i Danmark eller andre EU-lande”.

Og ja, det er ikke kun danskere, der fik de her breve i piratbrevenes årti, 2010'erne. NJORD Law har sendt breve ud i de skandinaviske lande. Andre har gjort det rundt omkring i EU.

Mange sager er sat i bero i Danmark ved byretterne, mens der ventes på afgørelserne fra Landsretten. Udover de direkte henviste sager afventes afgørelser i det, der nu er tre ankesager af byretsafgørelser, hvor danskere er dømt skyldige i at have foretaget ulovlig piratdownload.

Læs den afsluttende og syvende artikel i serien om piratbrevenes årti her på K-News under overskriften ”Nødvendigt budskab, det glade vanvid, eller systematisk bedrageri".