Usædvanlig vejledning om piratbreve sendt til alle byretter

Dokumentet er offentliggjort på Frederiksbergs Byrets hjemmeside – se udsnit ovenfor – med overskriften 'Vejledning til parterne i sager, hvor CMS eller MIRCOM har anlagt sag om ulovlig download og deling af film'. De to navngivne udenlandske firmaer har, med NJORD LAWs Jeppe Brogaard Clausen som advokat gennem de seneste år, sendt et stort antal breve og stævninger ud i Danmark med påstand om ulovlig filmdownload og filmdeling.

Sagskomplekset har vi på K-News i løbet af januar afdækket i artikelserien Piratbrevenes Årti. Vi har beskrevet flere af de stævnede og deres vidt forskellige reaktioner, vi anskueliggjorde kompleksets størrelse og redegør for mange af sagens tekniske tvivl og detaljer. Og samlet giver serien et billede af den juridiske hardball, de stævnede er blevet ramt af – samtidig med at sagerne fra NJORD LAWS side er blevet holdt i småsagsprocessen.

Tjekliste til byretterne

Advokat Kim Håkonsson, der selv fører en sag i piratbrevskomplekset, siger, efter han har læst vejledningen

”Det er ikke lige hver dag, de laver sådan en vejledning”

Han hilser i den grad den grundige lange skriftlige vejledning velkommen men noterer også, at den er skrevet i tydeligt jurist-til-jurist sprog og dermed kalder på ’oversættelse’ for at give mening for de stævnede.

”Man er i hvert fald nødt til at forklare sin klient, hvad der står i den vejledning. En ganske almindelig person fatter ikke en meter af, hvad der står her”, griner Kim Håkonsson, fra Mortang Advokater, der fører sag på vegne af en klient, der er anklaget for at have downloadet film på et tidspunkt, hvor han beviseligt ikke var hjemme ved sin IP-adresse. Han understreger, at grinet ikke skal høres nedladende, men som en kommentar til hvordan jurister skriver. 

Først og fremmest roser han derudover byretten og siger, de har fat i, hvad det handler om i de her sager. Han ser det som en tjekliste til alle byretter i hele landet om, hvordan de kan gå til påstandene og beviserne i de her sager. Og, siger han, mens han denne gang griner højere, vejledningen opridser alle de anbringender, han selv har bragt til torvs i den sag han fører.

Retspræsidenten fra Frederiksberg forklarer i en anden artikel, hvordan vejledningens budskab kan forståes i en skærpet form, samt at han uddyber rettens overvejelser bag at skrive og udgive den. Det kan læses HER.

To passager i vejledningen kalder på særlig opmærksomhed.

Råd om forlig eller ej

Som artikelserien har fortalt forekommer målet for sagsøger i høj grad at handle om opnå indgåelse af forlig. Forlig på forskellige krævede beløbsstørrelser svingende fra 2.100 til 10.000. Af mange akkumulerede årsager er forlig ofte noget, brev- og stævningsmodtageren overvejer, og derfor er et af de mest nærværende spørgsmål i sådan en vejledning at få besvaret, om man skal indgå forlig og betale.

Midtvejs i dokumentet, der kan hentes fra byretshjemmesiden HER, finder vi vejledningens punkt tre med overskrift: ”Er forlig i sagerne en mulighed?”.

Den vejledning, byretten på Frederiksberg giver, lyder:

'Retten har … fundet anledning til ved retsbøgerne at vejlede de sagsøgte om, at det står enhver frit for at indgå et forlig i en sag – men også om, at et sådant forlig, hvis det indebærer, at sagsøgte påtager sig at betale et beløb, vil kunne medføre et unødigt økonomisk tab for sagsøgte af tilsvarende størrelse.'

En "forklaring", som Kim Håkonsson kaldte det – eller lad os sig en 'oversættelse til borgersprog' – af dette punkt tre kan lyde sådan her: Du bestemmer selv, om du vil indgå forlig, men vær opmærksom på, at hvis du indgår forlig, hvor du indbetaler penge, kan det vise sig, at der intet belæg er for, at du skyldte de penge til nogen.

Kim Håkonsson hæfter sig ved det, byretten ikke skriver

”De forsøger ikke at være partiske”, siger han og fortsætter:

”Hvis man skal tolke på det, er det interessant, at de IKKE skriver den sidste tilføjelse, at det kan blive dyrere, hvis MIRCOM vinder. Det er pudsigt, at den tilføjelse ikke er med. Jeg ville normalt sige på den ene side og den anden side, men her siger de kun på den ene side. Mit overordnede take på den her vejledning er, at jeg ville være nervøs, hvis jeg var MIRCOM, og jeg ville skrue ned på blusset i en række sager".

Vejledningen slår utvetydigt fast, at der ikke i Danmark er en klar retspraksis for de her sager. Og vejledningens sidste halvdel er blandt en opridsning af flere væsentlige tvivlsforhold, der ventes afklaret ved ankesager i landsretten samt ved en verserende EU-sag.

Det er første gang, jeg ser den formulering. Der skal meget til for at en domstol skriver, at en aftale er man villig til at genåbne, fordi den ene part ikke har oplyst ordenligt. 

Usædvanlig kommentar til indgåede aftaler

Det ni sider lange dokument afsluttes med en formulering, der ifølge Kim Håkonsson er ”ret usædvanlig”. Den sigter mod forligsaftaler, der er indgået mellem NJORD LAW og de danskere, der står overfor påstanden om piratdownload. Og den udpeger nødvendigheden af, at en hel række – netop på de foregående sider nævnte – 'forhold og eventuelle andre relevante forhold' er 'klarlagt mellem parterne', når forligsaftalen indgås.

'Retten har i retsbøgerne … henledt parternes opmærksomhed på, at eventuelle forlig, der indgås, uden at de nævnte forhold og eventuelle andre relevante forhold for en sådan aftale om forlig er klarlagt mellem parterne, efter omstændighederne vil kunne tilsidesættes efter én eller flere af bestemmelserne i aftalelovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer', lyder teksten.

Kim Håkonsson siger:

”Det er ret usædvanligt, at de skriver det. Der skal meget til for at en domstol skriver, at en aftale, der er indgået, er man villig til at genåbne, fordi den ene part ikke har oplyst ordenligt. Det er første gang, jeg ser den formulering. Den taler ind i Aftaleloven og åbner for tolkninger, der handler om både aftaler, der strider mod almindelig hæderlighed og aftaler indgået med manglende indsigt og letssind”.

Vi følger op her på K-News med endnu en artikel mandag, hvor vi taler med retspræsidenten Christian Lundblad fra byretten på Frederiksberg, der står bag vejledningen. Vejledningen der i øvrigt med egne skrevne ord begrundes med disse linjer:

'Som følge af det samlede antal af sager og omstændighederne i øvrigt har retten imidlertid valgt at udarbejde denne generelle vejledning med henblik på, at alle de berørte parter har mulighed for hurtigere, og nogenlunde samtidigt at få overblik over de spørgsmål, som sagerne kan rejse, og den generelle status i sagerne, således at parterne forhåbentligt vil være i stand til bedre at vurdere og sammenholde de principielle og generelle problemstillinger, som de tegner sig lige nu, med de konkrete omstændigheder i den enkelte sag.'