Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 1: Opridsning af konflikten

Billedet: Udsnit af et par forligsbreve og byretten på Frederiksberg i havgus efter lukketid.

”Hvor længe skal man finde sig i, at der bliver kastet med mudder”, er en af de sætninger, Lars Lokdam siger til K-NEWS.

Hvis du som læser har fulgt sagsforløbet, kender du formentlig udemærket de overordnede linjer og alt det, der handler om de breve, der gennem det sidste årti er blevet sendt til titusindevis af danskere med anklager om piratdownload.

Jeppe Brogaard Clausen, partner hos NJORD Law, var manden bag den metode, der i løbet af sidste år mødte stigende kritik i takt med, at mange af brevene udviklede sig til en stor bunke stævninger og sager, der stillede sig i kø ved byretterne overalt i landet.

Men navnene på dommerne kender du formentlig ikke. Dem, der gennem årene har taget stilling til disse sager. Altså lige indtil dommernavnet Dan Bjerring blev sat på dagsordenen.

Hvis du mener, du i forvejen kender komplekset til fingerspidserne, så kan du vente med at læse mere i del 2, som vi udgiver i morgen med Q&A med managing partner Lars Lokdam.

Men i denne artikel kan du læse om den rolle og de ændringer, den nu udskældte Dan Bjerring, dommer ved byretten på Frederiksberg, føjer til forløbet, fænomenet, komplekset, som det har udspillet sig indtil nu.

Vinden begynder at vende

Indtil Dan Bjerrings ankomst i sagskomplekset var de hos NJORD Law ellers godt tilfredse med byretterne - i særdeleshed også den på Frederiksberg.

"Det er et langt sammenhængende forløb. Retten på Frederiksberg har dømt til fordel for vores klienter i en lang periode, inden Dan Bjerring kommer til. Og så kommer Bjerring til og laver om på den praksis på flere måder. Det er ham, der begynder at dømme modsat retten på Frederiksberg og modsat de andre danske byretter.”

Sådan siger managing partner Lars Lokdam til K-NEWS i mødelokalet i Pilestræde hos NJORD Law, hvorfra Jeppe Brogaard Clausen har styret sagskomplekset på vegne af klienterne CMS og MIRCOM, og hvorfra han har ført mange sager til byretten på Frederiksberg, hvor hans klienter ganske rigtig i en periode fik ret.  Det gælder både editionskendelser, der gav adgang til data om internetbrugere, og det gælder sager, hvor de fik medhold i, at en borger ulovligt havde hentet film via nettet.

Men andre vinde begyndte at røre på sig for alvor i sommeren 2018, da Østre Landsret besluttede, at det skulle være slut med, at teleselskaberne kunne pålægges at udlevere data om ip-adresser til NJORD Law. Afgørende er det, bliver det kendt for ret, at det ikke er politiet, der beder om informationerne, men advokater i civilretlige sager. Og i den vægtskål tæller retten til privatliv højere end påståede filmrettighedshaveres ret til at få udleveret data, der skal hjælpe advokater med at understøtte en påstået krænkelse i et civilretligt forløb. Der bliver lavet en afvejning af alvoren, og hvilke midler der er ret til at tage i brug, alt efter om det handler om strafferet eller de civile sager, som piratdownloadsagerne er.

Helt konkret satte Østre Landrets kendelse en stopper for, at 4.011 kunder måtte se deres teleoplysninger udleveret til NJORD Law.

Firmaet fortsatte dog deres færd i sagskomplekset ved at arbejde videre med de 167.000 ip-adresser, de allerede havde fået udleveret fra TDC inden landsretskendelsen. De ip-adresser, der er afsættet for at udsende "krævebreve" – som Lars Lokdam blandt andet kalder dem – til at lave stævninger og føre sager.

Men så i 2019 vender vinden på Frederiksberg.

En dommer skiller sig ud

Der begynder at falde afgørelser ved byretten dér, som går NJORD Law og deres klienter imod. Det er klienter som CMS og MIRCOM, der hævder at have rettighedsejerskabet over en lang række film – i høj grad film med obskure pornotitler.

En ny dommer er kommet til pulten med hammeren og en udførlig pen – skal det vise sig. Dan Bjerring, der tilsyneladende kigger mere detaljeret på sagerne om ulovlig fildownload og deling end mange før ham.

Dommeren skiller sig ud ved, at han i 2019 begynder at se mønstre og tage stilling til nogle detaljer i sagskomplekset, som ingen andre før har gjort.

Det handler både om, hvordan antallet af fildelinger er gjort op af NJORD Law, at der er uoverensstemmelser mellem de i stævningen angivne filmtitler og det, der kan læses i data udleveret med afsæt i de tidlige editionskendelser, og at han i maj måned er dommer i den sag, der ender med et forlig på 56 kroner.

Det er en sag, hvor kravet om kompensation fra NJORD Law oprindeligt er sat til 7.500 kroner, et standardbeløb, der går igen i mange tusinde breve sendt til danskere overalt i Danmark, og sådan set også lignende breve i andre lande. Og det er en sag, hvor den stævnede ikke erkender sin skyld, og en sag, hvor den stævnede har advokatbistand.

Det med advokatbistand i de her sager, der bliver holdt i småsagsprocessen, er mere undtagelsen end reglen. Og det er relevant at nævne.

For mange af de sager, der er afgjort tidligere i forløbet, er sager med afgørelser, som NJORD Law igen og igen henviser til som dem, der tegner retstilstanden. Men det er sager, der – som kritikerne af forløbet i sagskomplekset pointerer – har manglet juridisk modspil i retssystemet, fordi afgørelserne er faldet over stævnede, der har været selvmødere eller er udeblevet.

Det er også i 2019, at dommer Dan Bjerring sender en sag direkte til førstebehandling i Østre Landsret, og han begynder tydeligt at se, at det er et massivt sagskompleks og laver en argumentation, der blandt andet udmønter sig i den vejleding, som retten på Frederiksberg udsender i februar 2020.

En vejledning, der – som Lars Lokdam nævner senere – er en væsentlig årsag til, at bægeret flyder over, så de klager over dommeren og hans retspræsident til Den Særlige Klageret, 11 måneder efter vejledningen er offentliggjort.

”Da jeg første gang læste det, blev jeg meget foruroliget over, at man som dommer på den måde, uden at parterne har været involveret – altså uden den almindelige kontradiktion som ligger i en domstolsproces og i de skriftlige indlæg – at man bare fylder 43 eller 45 sider med forskellige argumentationer, der kan føre til, at dem, der kopierer film, kan slippe fri.”

Sådan siger Lars Lokdam om vejledningen, som vi her på K-NEWS dækkede som de første i et par artikler, hvor retspræsidenten Christian Lundblad siger, at det på det tidspunkt står klart for domstolen, at det her ikke bare handler om de over 70 sager, der lå i kø hos dem selv på Frederiksberg, men at det er et kompleks på mindst 1000 sager. Og retspræsidenten understreger, at alle – uanset hvor i landet de befinder sig – ”har ret til at blive behandlet ens”.

For at hjælpe til den ensartethed fandt han det på sin plads med vejledningen.

Vejledningen og afvisninger fra landsretten

Om vejledingen, der blev offentliggjort på byrettens hjemmeside, hvor den fortsat ligger, præcist er på 43 eller 45 sider, som Lars Lokdam siger, er sekundært.

Det afgørende i den her forbindelse er, at den med sin argumentation er omfattende, og at der ingen tvivl er om, at den er usædvanlig. Det bliver bekræftet af flere, vi taler med straks efter publiceringen. Og flere andre har sagt det siden. 

Men for præcisionens skyld: Selve vejledningen er kun på 9 sider. Det er nogle af de retsbøger, der henvises til, og i argumentationen der - samt i rettens omfattende argumentation, da den i nogle måneder senere i april afviser de sidste 39 sager - at sidetallene er tocifrede.

I vejledningen er der blandt andet en rimelig direkte opfordring til piratbrevmodtagerne om ikke at betale noget ved forlig i de her sager:

’Retten har […] fundet anledning til ved retsbøgerne at vejlede de sagsøgte om, at det står enhver frit for at indgå et forlig i en sag – men også om, at et sådant forlig, hvis det indebærer, at sagsøgte påtager sig at betale et beløb, vil kunne medføre et unødigt økonomisk tab for sagsøgte af tilsvarende størrelse’.

’Unødigt økonomisk tab’ står der i vejledningen, forstået sådan, at retten stiller markant spørgsmål ved, om NJORD Laws klienter på nærværende grundlag har ret til at få nogen penge.

Dette bakker Østre Landsret sådan set op omkring, da de nogle måneder senere i 2020 afgør, at filmselskaberne ikke ejer retten over de film, som NJORD Law har udsendt breve om.

Men passagerne i vejledningen er et væsentligt afsæt for, at Lars Lokdam 11 måneder senere siger, at dommer Dan Bjerring hjælper skyldige med argumenter til at gå fri.

Hen over efteråret ping-ponger sager om ulovlige fildelinger lidt rundt i det juridiske landskab bestående af procesbevillingsnævn og domstole.

Dårlige dage for NJORD i december

Og i december sker det så, at SØIK sigter Jeppe Brogaard Clausen og NJORD Law for groft bedrageri. I sigtelsen er fire anbringender, der spænder over manglende belæg for kompensationskravene, ukorrekte opgørelser over antal filmdownloads, for højt satte retsafgifter og for højt sat beløb for advokatarbejde.

Men lad os her fokusere på og færdiggøre Dan Bjerrings meritter, som har sat ham i centrum af Lars Lokdams kritik.

For nogenlunde samtidig med sigtelsen, som NJORD modtager 22. december, kaster Dan Bjerring sine øjne og sine beslutninger ind i komplekset, for indtil videre sidste gang.

Det sker, da han som dommer i fogedretten, afviser de sager, hvor NJORD Law vil indkræve penge baseret på nogle af de tidligere afgørelser fra byretten på Frederiksberg. Afgørelser fra før Dan Bjerring kom til. Han afviser sagerne i fogedretten som nulliteter, grundløse, som beskrevet i denne artikel.

Ligeledes i december skriver Berlingske, der som K-NEWS over længere tid har dækket Piratbrevenes Årti, en række artikler.

”Der var en lang række synspunkter i fire lange artikler, nogle meget negative artikler, som fik lov at stå og blafre i luften. Hvis det er almindelige artikler om sagskomplekset, så kommenterer vi som udgangspunkt ikke, men jo mere vi bliver beskyldt for alt mellem himmel og jord, jo mere får vi lyst til det.”

December 2020 byder altså på:

Kritiske artikler i landets store borgerlige københavneravis.

Sager, som tidligere er vundet ved byretten, bliver afvist i fogedretten samme sted.

SØIK topper måneden med kort før juleaften at aflevere en sigtelse for groft bedrageri.

God jul, fristes man til sarkastisk at bemærke – velvidende, at det formentlig ikke er sjovt for de involvererede hos NJORD Law. Og vi kan i hvert fald konstatere, at udviklingen i løbet af december får bægeret til at flyde over, så firmaet tager til genmæle.

”Når det bliver kombineret med en strafferetlig vinkel, så synes vi, det var nødvendigt”, siger Lars Lokdam. Dette uddybes væsentligt i interviewet, vi bringer i morgen her på K-NEWS.

”På den måde vil jeg ikke engang sige, at jeg vil kalde det frivilligt, at vi går ud offentligt, jeg vil sige, det var nødvendigt. Og så kan du sige, hvor længe skal man finde sig i, at der bliver kastet med mudder efter en? Så der var nok at berigtige.

Det med mudderet vender vi også tilbage til, for det kan ikke bare kaldes berigtigelser, det Lars Lokdam leverer herefter. Det er statements og holdninger, som vores interview også tydeligt kommer til at vise.

Managing partner hos NJORD Law opsøger Berlingske og fortæller om sigtelsen. Og han indgår derefter i artiklen med den personrettede kritik af dommer Dan Bjerring, hvor han blandt andet udråber ham som bedrivende et personligt korstog. Og der bliver – til det, der vel kan kaldes den mere almindelige arbejdsgang i det danske retssystem – afleveret en klage fra advokatfirmaet til Den Særlige Klageret.

Hermed er rammen sat for dette interview med Lars Lokdam om hans kritik af dommer Dan Bjerring.

Ovenstående introduktion til sagskomplekset, der pludselig her i starten af 2021 udviklede sig til at handle om en navngiven dommer og et bedragerisigtet advokathus, er skrevet med afsæt i, at vi på K-NEWS har fulgt sagsforløbet indgående siden 2019.

Interviewet tirsdag er en sammenfatning af to timelange interviews samt løbende mailkorrespondance og telefonsamtaler med Lars Lokdam. 

Billedet: Managing partner Lars Lokdam