Landsretsdomme, der stikker i øst og vest, vækker piratbrevssager til live igen

Læsere, der har fulgt det store kompleks med piratbrevene, kan nok huske, hvordan Østre Landsret i april sidste år hev tæppet væk under NJORD Law og deres klienters sager, da landsretten i København slog fast, at firmaet bag krævebrevene, og at de mange sager anlagt ved danske byretter slet ikke havde påtaleretten.

Men i midten af august i år - 16 måneder senere - fandt en på mange måder identisk sag fra sagskomplekset sin afgørelse i Vestre Landsret. Og i Viborg er de nået frem til det stik modsatte, når det kommer til søgsmålskompetencen. Så tæppet er - sådan billedligt talt - lagt tilbage under sagskomplekset.

I den her artikel ser vi på, hvordan i alverden de to landsretter kan nå frem til modsatrettede konklusioner i en type sag, der efterhånden er  særdeles godt belyst. Og vi gengiver hvad nogle af de involverede aktører mener om udfaldet, samt hvilke væsentlige ubesvarede spørgsmål, der vækkes til live igen.

Glæde på linjen flere steder

Nogen vil ryste på hovedet over, at et - i forvejen arbejdsbelastet - retssystem fortsat skal bruge sin tid på det her kompleks.

Men andre er glade for den modsatrettede nye afgørelse.

Måske overraskende er en af de opmuntrede Mads Pramming, der har været og er advokat for en del af de indstævnede danskere.

”Jeg er på en måde glad for, at vi er tilbage på sporet. Set med mine øjne så gør det noget godt for komplekset”.

Ikke helt så overraskende værdsætter Lars Lokdam, NJORD Law's managing partner selvfølgelig Vestre Landsret-dommen.

”Vi er naturligvis glade for og tilfredse med, at VL giver vores klienter ret. Det er helt i tråd med EU-rettens afgørelse fra juni”.

Det udtaler han til K-NEWS nogle dage efter dommen fra Viborg.

EU-dommen vender vi tilbage til i en kommende artikel, for den er der diskussion om betydningen af.

Det interessante ved afgørelsen - ud over, at den statuerer, at der er søgsmålskompetence - er, at landsretten finder, […] at der påhviler sagsøger en tung bevisbyrde

Advokat Henrik Hein, påpeger at der er andre interessante pointer i den nye landsretsdom end blot om søgsmålskomeptencen.

Lars Lokdam trådte som managing partner ind på scenen i det her sagsforløb, da der i december landede en sigtelse for groft bedrageri rettet mod NJORD, og han som reaktion på det gik ud - ganske usædvanligt - med en harsk offentlig kritik af en navngiven dommer og hans retspræsident på Frederiksberg. Det var i januar i år.

Det er Lars Lokdam, der i øvrigt i et interview med K-NEWS, vi lavede i kølvandet på hans kritik af dommerne, kaldte de tusindvis af udsendte breve for ’krævebreve’. Af andre bliver de kaldt trusselsbreve eller fildelingsbrevene. På K-NEWS er det, uanset hvordan du foretrækker at navngive brevene, dem, der har været afsættet for vores artikelserie Piratbrevenes Årti.

Om den tilspidsede konflikt mellem dommerne og NJORD Law skrev vi tre artikler i marts baseret på flere længere interviews med Lars Lokdam.

8/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 1. Forklaringen af det dommeren har gjort, der er gået NJORD i mod.

9/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 2. Interviewet med Lars Lokdam om den personrettede offentlige kritik.

19/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 3. Den kritiserede dommer svarer Østre Landsret med 5 'bullets'.

En samlet oversigt over de efterhånden ganske mange artikler kan findes i bunden af denne.

Først nu kommer vi til de interessante spørgsmål

Som nævnt er også andre end sagsøgers advokat godt tilfredse med Vestre Landsrets nye retningslinje, der giver NJORDs klient retten til at forfølge ophavsretslige krænkelser af film.

Det er film, firmaet ikke selv har produceret. Deres forretningsmodel er, at de har indsamlet rettigheder fra filmproducenter af både større og mindre skala, som de så vil håndhæve i både Danmark og over store dele af den øvrige verden, hvor vi som privatpersoner har et internet i vores hjem. De gør det ved at indkræve 7.500 kr. - enten som en del af et forlig, de tilbyder i krævebrevene, eller senere ved at anlægge sag ved retten.

Beløbets størrelse er stort set det samme uanset, hvilket land disse firmaer opererer i.

Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater, der har bistået en del sagsøgte i sager både i byret og landsret forklarer, hvorfor han er positiv.

”Den sag i april sidste år vandt vi uden at få prøvet de spørgsmål, jeg synes er de interessante”, siger han og konkretiserer:

"Spørgsmålene som er: Hvem skal bevise hvad? Hvad skal der til for at bevise, at man har downloadet en film? Hvad gør vi med det der swarmsize? Hvordan skal kravet opgøres? Det er alle de spørgsmål, som jeg synes har været det spændende og interessante.”

Alle disse spørgsmål og deres kontekst har vi beskrevet indgående her på K-NEWS. Men kort opridset handler det om: Hvad der egentlig er teknisk bevist, og hvad de tekniske påståede beviser siger om, hvor mange film, en sagsøgt anklages for at have downloadet; hvordan beløbet 7.500 kroner er opgjort og om der er belæg for et beløb; og - ikke mindst - det helt centrale om hvem det er, der skal løfte bevisbyrden.

For NJORD og deres klienter er blevet kritiseret for, at de udsender krævebreve og anlægger sager, hvor de argumenterer og fremturer med omvendt bevisbyrde. Altså: Det er dig, der skal bevise, at det ikke var dig, der downloadede ulovligt på din internetforbindelse.

Mads Pramming opsummerer det med et andet ord.

”Det er alle de spørgsmål, der har optaget mig, og det er derfor jeg har brugt så meget energi på det her, det er fordi jeg synes, det er spændende spørgsmål og fordi det, de siger som er den omvendte bevisbryde, er helt gakkelak”.

Vejen til det modsatte

Vi nærmer os uddybningen af, hvorfor Vestre Landsret formodentlig lander på den modsatte af Østre Landsret, når det kommer til søgsmålskompetencen.

’Formodentlig’ fordi det ikke skal være K-NEWS’ opgave at sige det med skudsikkerhed. Men Mads Pramming udtaler sig - lige om lidt - utvetydigt om årsagen. Og vi har gennemgået det med flere andre - herunder Vestre  Landsrets pressedommerkontakt. Han udtaler sig ikke til citat men henviser til passager i dommen.

Og vi har talt med Henrik Hein, der ligesom Pramming har ført mange sager i byretten. Omkring 80 klienter har han haft, der er anklaget af NJORD.

Henrik Hein understreger, at dommen også indeholder andre interessante pointer end blot det med søgsmålskompetencen.

”Jeg bemærker, at sagen er ført uden advokatrepræsentation fra indstævnedes side, og at det afspejler sig i de anbringender, der er fremført for landsretten.”

Dermed prikker han til den længe udtalte kritik af, at sagen ved byretterne er kørt som småsager og for manges vedkommende af selvmødere.

Og derefter understreger han, at Vestre Landsret indskærper det problematiske for NJORD og deres klient i, at de har fremført deres krav meget lang tid efter den påståede krænkelse, hvilket på den ene side besværliggør den stævnedes muligheder for at huske og dokumentere, og på den anden side - ifølge dommen - understreger og indskærper kravene til NJORDS bevisbyrde.

Som Henrik Hein siger til citat.

”Det interessante ved afgørelsen - ud over, at den statuerer, at der er søgsmålskompetence - er, at landsretten finder, at det forhold, at der først rejses krav adskillige år efter den påståede krænkelse, med de deraf svækkede muligheder for, at den påståede krænker kan "bevise sin uskyld", sammenholdt med oplysningerne om, at der var flere personer, der kendte koden til internetforbindelsen, fører til, at der påhviler sagsøger en tung bevisbyrde i forhold til, om indehaveren af IP-adressen de facto har foretaget en krænkelse.”

Grunden til at Henrik Hein siger dette, er at dommen fra Vestre Landsret ganske vist anerkender søgsmålskompetencen, ganske vist anerkender, at der er foregået ulovlig download på sagsøgtes ip-adresse, men den slår også fast at sagsøgte ikke bærer ansvaret, ud fra de af NJORD fremlagte beviser.

Det har været noget været sjusk, med mærkelige datoer på dokumenterne, det der var fremlagt i min sag

Mads Pramming, om sagen han første i Østre Landsret, der fandt dom i april 2020.

Det har været gennemgående i sagskomplekset, at sagerne af NJORD er anlagt kort tid inden forældelse indtræffer - et forhold som Henrik Hein og mange andre advokater har undret sig over i hele forløbet.

Og igen er det en brik - blot en af flere, der har fået kritikerne til at skyde på NJORDs fremgangsmåde. Fremgangsmåden er beskrevet i denne artikel.

Sandsynligt uskyldige indgår forlig i piratbrevenes årti.

Om den sene sagsanlæggelse ved byretterne, siger Henrik Hein.

”Man får imidlertid umiddelbart den mistanke, at det er en bevidst strategi. Det for at svække den påståede krænkers muligheder for at afkræfte, at det er ham, der den pågældende dag og tid har krænket nogen ret. Det er nærliggende at tro, at Landsretten har gjort sig tilsvarende overvejelser ved afgørelsen af sagen.”

De mangelfulde bilag i Vestre

I Østre Landsret kunne NJORD ikke i landsdommernes øjne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for, at firmaer som CMS og Mircom faktisk havde fået overdraget rettighederne til de film, som de i årevis havde anklaget tusindvis af danskere for at downloade ulovligt.

Vestre Landsret slår fast, som du kan se i uddrag af dommen om lidt, at der ikke er faste formelle krav til, hvordan en overdragelse skal dokumenteres. Dette er medvirkende til, at NJORD for medhold i Viborg i forhold søgsmålskompetencen.

Men i dokumenterne, der blev fremlagt i Østre Landsret i foråret 2020 var der blandt andet ikke overensstemmelse mellem det underskrevne direktørnavn og hvem der var firmaets direktør på det tidspunkt, hvor det signerede vi-overdrager-rettighederne-dokument var dateret.

Derudover kan det i Østre Landsret have spillet ind, at signaturer, firmaer, navne alle havde relation til firmaer ingen i Danmark rigtig kender, firmaer der har lavet pornofilm med obskure titler, et firma på en adresse et sted i London med mange andre firmaer tilknyttet, et firma uden den store kapitalstrøm. Kort sagt: Troværdigheden har ikke været helt i top.

Den troværdige direktør i Østre

Mere end et år senere i Vestre Landsret sad dommerne derimod og skulle tage stilling til en sag, hvor rettighederne er overdraget fra Zentropa til et firma som CMS og Mircom.

Og Zentropa direktørs har nu afgivet vidneforklaring og fortalt, hvad intentionerne var med de ufuldstændige formalia, der nogle år tilbage danner grundlaget for Zentropas rettighedsoverdragelse til det firma, der er NJORDs klient.

I Vestre Landsrets-dommen refereres emails mellem NJORD og Zentropas direktør.

Det er emails, der fortæller om en abonnementsordning, hvor NJORD tager sig af kampen for filmrettighederne og af at inddrive penge fra påståede downloadere.
Det er en ordning som Zentropa-direktøren, der også på det tidspunkt er formand for Producent Rettigheder Danmark, skal tilbyde videre til flere andre danske filmproducenter.

Ovenpå de emails - og efterfølgende - er der med vidneudsagn fra direktøren lagt forklaringer af intentionen bag de formaliamangelfulde rettighedsoverdragelser.

Vi har på K-NEWS tidligt i 2020 interviewet Zentropa-direktør Anders Kjærhauge direkte et stykke tiden inden Østre Landsret fældede deres dom. I artiklen, der i øvrigt også beskriver de skiftende navne på direktørposten hos CMS, forklarer Anders Kjærhauge, hvordan han ser på fremgangsmåden i sagskomplekset og dermed formålet med at overdrage rettigheder til firmaet CMS, der er NJORDS klient.

”For os at se er det lidt ligesom med en p-bøde, hvor man er ligeglade med, hvem der har kørt bilen. Og så må vi lade domstolen afgøre, hvem der skal bevise hvad”.

Afslutningsvis i artiklen spørger vi Anders Kjærhauge, om han er i dialog med NJORD om sagerne, hvortil han svarer.

”Jeg har ikke kontakt med NJORD. Vi har lagt det over til dem ud fra nogle overordnede rammer. Og så på et eller andet tidspunkt kommer der en retspraksis”.

Det og væsentlig flere detaljer kan læses i artiklen her

Rettighedshavere vil udfordre manglende retspraksis.

hans primære opgave som direktør er at lave kontrakter vedrørende film - han synes ikke, at det krævede en underskrevet aftale

Uddrag fra Vestre Landsrets dom

Mads Pramming, der altså førte sagen, som blev afgjort Østre Landsret i april 2020, har selvfølgelig med interesse afventet Vestre Landrets afgørelse 16 måneder senere.

Han opsummerer årsagen til forskelligheden i landsretsdommene sådan her.

”Landretten kom i min sag frem til, at de simpelthen ikke viste, at de forskellige selskaber har overdraget de her rettigheder ordenligt til hinanden. Det har været noget været sjusk, med mærkelige datoer på dokumenterne, det der var fremlagt i min sag. Og det har de så i flere omgange forsøgt at reparere efterfølgende i andre sager ved at lave nye erklæringer, der siger ‘det vi mente var’ og ’det der står der, skal forstås sådan og sådan’".

"Det er de så ikke sluppet heldigt fra i nogle sager, f.eks. fordi det ikke er direktøren der underskriver eller der mangler en underskrift”.

I denne aktuelle nye afgørelse fra Vestre Landsret, som er afslutningen på en anket sag fra byretten i Herning fra september 2020, er Anders Kjærhauges vidneudsagn afgørende.

I dommen står forklaret at ”han er uddannet jurist, og hans primære opgave som direktør er at lave kontrakter vedrørende film” samt at ”han laver mange aftaler, hvor der kun er håndslag. Han synes ikke, at det krævede en underskrevet aftale, da der var aftaler med Jeppe (Jeppe Brogaard Clausen, advokat hos NJORD Law, red.) og møder”.

På den måde står det forklaret, hvorfor der ikke var klarere nedskrevne aftaler mellem Zentropa og NJORD's klient.

Mads Pramming fortsætter sin udlægning af forløbet og forskellen mellem de to domme.

”Ift Zentropa, som den nye landretssag handler om, er der nu afgivet nogle erklæringer, hvor direktøren for Zentropa og direktøren fra CMS - og denne gang har de så fundet den rigtige direktør, før var det en eller anden der ikke var direktør, der havde skrevet under - har erklæret, at det de mente dengang var, at de ville overdrage rettighederne.”

”Så forskellen er, det nye er, at de er lykkedes med at reparere de fejl, de har lavet i overdragelsespapirerne tidligere.
Vores spørgsmål har jo været, om man kan reparere den slags efterfølgende. Og det er Vestre Landsret kommet frem til, at det kan man.”

”Og så spiller det måske også ind, at Zentropa er et nogenlunde hæderkronet selskab ift en eller anden pornofilmsproducent, der har lavet to klamme film, og som på en eller anden mærkelig måde har erklæret, at de giver deres rettigheder videre til et andet firma.
Der tror jeg bare, at det spiller ind, at det er et dansk selskab, man kender."

Nogenlunde det, Mads Pramming siger, er det, der i dommen fra Vestre Landsret er formuleret sådan her på side 31.

”Direktør F har i sine vidneforklaringer og erklæringer af 5. maj 2020, 2. november 2020 og 30. april 2021 bekræftet, at E1ApS har givet A ret til i eget navn at føre sager om krænkelser af ophavsretten til filmen ”Film 1” begået via peer-to-peer-netværk.

Landsretten finder, at sådanne erklæringer fra en rettighedshaver som udgangspunkt udgør tilstrækkelig dokumentation for, at A har søgsmålskompetence.

Landsretten har herved lagt vægt på, at der ikke er særlige formkrav til aftaler om overdragelse af ophavsrettigheder, og at der ved afgørelsen af et spørgsmål om, hvilket af to selskaber, der har søgsmålskompetence i relation til en ophavsretskrænkelse, må skulle foreligge særlige omstændigheder, såfremt selskabernes samstemmende redegørelse herom ikke skal kunne lægges til grund.”

Passagen ovenfor er fra dommen i den ene sag, der den dag i august fandt sin endelige afgørelse. Den var blot en ud af fire i piratbrevskomplekset, som blev behandlet den dag i Vestre Landsret. De tre øvrige blev hjemsendt til byretten. 

Næste runde venter

Mads Pramming ser frem til at de - som han tidligere sagde - interessante spørgsmål endelig kan afklares ved landets højere retsinstanser.

”Jeg er optimistisk, fordi jeg synes, at retspraksis lige nu er sådan, at det de påstår, det er stik modsat af det som retspraksis taler for og som rimelighed taler for. Nemlig at jeg skulle have ansvaret for det der foregår på min internetforbindelse.”

Og Lars Lokdam, udtaler i en email til K-NEWS om den nye landsretsafgørelse, der lagde tæppet tilbage under deres klient - i hvert fald de sager, der involverer Zentropa:

”Vi er naturligvis glade for og tilfredse med, at landsretten gav vores klienter ret i at have søgsmålskompetence, ligesom landsretten materielt behandlede de centrale spørgsmål om en abonnents ansvar ved et WIFI med kode."

"Afgørelserne om de formelle spørgsmål er helt i tråd med EU-Domstolens afgørelse fra juni 2021, ligesom afgørelsen om ansvar er på linje med EU-Domstolens afgørelse fra oktober 2018, fulgt og henvist til af byretterne fra det tidspunkt."

"Vi har nu en landsretsafgørelse om ansvar for lukket WIFI, der sammen med byretsafgørelser med den første afgørelse fra 2018 viser, hvor afgørende det er at abonnenten bidrager til belysning af ophavsretskrænkelsen og hvor konkret hver enkelt sag må og skal vurderes."

Og Lars Lokdam slutter af.

"Rettighedshavere og abonnenter kan og skal i fællesskab hjælpe hinanden og værne om beskyttelsen af ophavsret, og de danske domstole har på linje med EU-Domstolen civilretligt fundet en rigtig fin balance herfor.”

Det med afgørelsen ved EU-domstolen vender vi som nævnt tilbage til i en kommende artikel.