BLOG: Advokater bør ikke angribe dommere som hævnakt

Advokat Allan Ohms' egne ord er, at han er målløs over den kritik NJORD Law retter mod byretten og en navngiven dommer på Frederiksberg. 'Det er uhørt groft, at et advokatfirma kritiserer dommere, der blot har udført deres arbejde', og han undrer sig over Advokatrådets ageren, skriver han i dette blogindlæg.

Tekst: Allan Ohms, advokat (H). Foto: PR

Dette blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Det er ikke hverdagskost, at advokater klager over dommere og bagefter fortæller om det i pressen. Berlingske omtalte den 20. januar en klagesag, hvor advokat Lars Lokdam om en dommer i et stort sagskompleks om fildeling citeres for at sige:

»Han [om den ene indklagede dommer] hjælper dem, der downloader ulovligt og krænker ophavsretten. Han kæmper ikke for retfærdigheden.«

»Vi har aldrig klaget over en dommer før. Vi har kæmpe respekt for den danske dommerstand. Det er med stor ulyst, at vi gør det nu. Vi mener, at der er et kar, der er gået hul i, og at der er en, der opfører sig på en forkert måde. [Dommeren] er helt galt på den og galt afmarcheret.«

»Det er uhyggeligt, at en dommer vil retfærdiggøre, at de her krænkelser sker. I stedet giver han nogle begrundelser og undskyldninger for, at man kan lave ulovlige downloads. Det synes jeg er et kæmpe problem.«

Det fremgår ifølge Berlingske af klagen, at en dommer ifølge advokatfirmaets oplysninger skulle have bedt sin retspræsident om at anmelde sagen til SØIK tilbage i slutningen af april 2020. Dette er ifølge Lars Lokdam »problematisk«, fordi dommeren samme dag afviste 39 sager fra sagskomplekset, mens han efterfølgende også afsagde kendelser i flere sager.

»Han fremstiller kun det, der understøtter en bestemt afgørelse. Han er ikke uvildig i sin afvejning af argument for og argument mod. Han har lavet en ensidig vejledning, der støtter hans synspunkt, og vi mener, at han glemmer en masse argumenter i sin fremstilling. Han rammer ved siden af skiven gang på gang, og vi kan ikke blive ved med at se på det,« siger Lars Lokdam til Berlingske.

Advokatfirmaet skriver (fortsat) på hjemmesiden: ”I dette sagskompleks, hvor der er faldet domme ud begge veje, er domstolene det rette sted at få afgjort de juridiske spørgsmål”. Alligevel går advokatfirmaet offentligt ud med et angreb.

Jeg er ganske enkelt målløs. Hvis en dommer i et sagskompleks finder frem til, at noget kan være strafbart, og at det strafbare kan være sat i system, så må det være helt naturligt at gøre SØIK opmærksom på det.

Jeg fører selv en enkelt sag som del af dette enorme sagskompleks, og jeg har fundet det nødvendigt at informere SØIK om mine iagttagelser, hvilket skyldes en tiltagende undren over det forløb, der har været. Selskaber i udlandet med få eller ingen medarbejdere hævdes at være bemyndiget til som specialister at varetage rettighedshaveres interesser, men uden gyldigt mandat. Advokater har en særlig forpligtelse til at afklare det grundlag, som de rejser sager på. Den forpligtelse skyldes det generelle monopol, advokaterne har til at rejse sager for andre ved domstolene.

Omfanget og metoderne, der findes i sagskomplekset – med tråde til det internationale miljø – er så surrealistiske, at jeg som advokat har følt det helt nødvendigt at dele mine overvejelser med den statsadvokatur, der har eksperter til at beskæftige sig med området. Der er nu rejst sigtelser, hvilket er noget andet end anklager, men det viser, at andre end de, der har informeret SØIK, mener, at der er noget at undersøge. En indberetning fra retten kan ikke begrunde en klage over dommere, og det savner mening nu at klage med de foran citerede påstande. Har der været noget at klage over, så skulle det være gjort, da anledningen opstod, angiveligt i foråret 2020, men klagen kommer først i december 2020. For en dommer er det at blive beklikket for udført arbejde lige så slemt, som det er for en forsker at blive indklaget for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Alene anmeldelsen til nævnet er nok til at udfordre en videnskabsmands/-kvindes karriere. Den sene klage fremstår således ud fra det i pressen omtalte som en ren hævnakt.

Sådan adfærd forekommer ikke at være i orden. Jeg har tidligere til Berlingske udtalt, at jeg undrer mig over advokatfirmaets involvering og sagsførelse her, idet jeg altid har betragtet det som hæderligt og ordentligt. Den holdning vil jeg gerne holde fast i, men den bliver udfordret, når ledelsen står bag en klage over to dommere på det offentliggjorte grundlag. Dette forstærkes af, at klagen ud fra gengivelsen i pressen er meget stemplende, og den savner enhver berettigelse. Det er efter min mening uhørt groft, at et advokatfirma som her miskrediterer to dommere, der blot har udført deres arbejde. Endog på en måde, som mange andre dommere kunne se på og lære af.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, har taget til genmæle. Han finder kritikken voldsom, og at han »ikke tidligere har været vidne til et lignende personangreb på en dommer i pressen«, og »sådanne personangreb er med til at undergrave tilliden til domstolene. Befolkningens tillid til landets domstole er meget høj. Standarden og dommernes integritet er i top. Der træffes ikke beslutninger efter forgodtbefindende eller økonomiske interesser,« udtalte formanden til Berlingske den 26. januar.

Det undrer mig, at det offentliges tilsynsorgan, Advokatrådet, her forholder sig tavs. I en nyere sag trådte Advokatrådet ind mod en københavnsk advokat, der bl.a. kaldte rettens behandling »overfladisk, grundløs og ubegrundet«, og Advokatrådet kræver tillige, at denne advokat efter en samlet vurdering fratages retten til at være advokat.

Det er skadeligt for muligheden for at bevare et "privat tilsyn" som Advokatrådet, hvis man ikke viser, at man er et tilsyn. Hvis Advokatrådet bag linjerne arbejder med spørgsmålet, så er dette jo ikke til hinder for, at man viser livstegn, i hvert fald når en så usædvanlig beskyldning - som det er sket her - rejses i den offentlige debat. Et tilsyn bør ikke undlade at markere, at der er grænser. Skal Dommerforeningens formand virkelig være alene om at fortælle den undrende offentlighed, at en udvist adfærd er eller kan være over stregen?

Allan Ohms

advokat(H)

ARTIKELSERIEN PIRATBREVENES ÅRTI 2020:

1.del - Forretning eller retfærdighed. (9/1)

2.del - Anklagerne rammer som spredhagl. (10/1)

3.del - Ukendt beløb hentes hjem. (13/1)

4.del - Sandsynligvis uskyldige indgår forlig. (14/1)

5.del - Tvivl om de tekniske beviser. (15/1)

6.del - Sager i kø ved byretten, mens vi venter på landsretten. (16/1)

7.del - Rettighedshavere vil udfordre retspraksis. (17/1)

Nyhedsartikler fra januar 2020 og frem

13/1/2020 - Ankesag afblæst før landsretten har talt.