Østre Landsret fældede 8. april dom over tre ankesager i det omfattende kompleks af sager, der drejer sig om anklager om piratdownload. Efterfølgende har byretten på Frederiksberg, med direkte henvisning til Østre Landsret, afvist de sidste 39 af i alt over 150 lignende sager, der har ligget i kø bare i hovedstaden.
De ledende og de ventende
”Vi går og venter på de ledende domme”, sagde advokat Nicolas Symes tilbage i oktober 2019 i podcastet 'Magtens Tredeling'. Han kritiserede på det tidspunkt, sammen med advokat fra Ret&Råd Sten Petersen, den fremgangsmåde, som NJORD Law orkestrerede sagerne om filmrettigheder på.
Om det var med spænding, og hvor meget spænding Østre Landsrets ord var ventet, må være op til den enkelte, der ventede. Men der var i hvert fald mange, der ventede. Også udover de ovennævnte 39 anklagede, der kunne se anklagen mod dem afvist på Frederiksberg.
En hel del forsvarere har ventet, fordi de har lignende sager.
Alle deres klienter har ventet, altså dem, der først modtog breve med anklager og opfordring til forlig, men som derefter fik stævninger, der gav dem udsigt til en tur i retten.
En hel del byretsdommere over hele landet har ventet, for ved deres dørtrin har sagerne om piratdownload af i særdeleshed pornofilm med obskure titler, hobet sig op i løbet af 2019.
Og så har – selvfølgelig – den sagsøgende ventet, Jeppe Brogaard Clausen, partner i NJORD Law, der førte sagerne på vegne firmaerne MIRCOM og CMS.
De betalende og tallene
Om dem, der gennem årene har betalt forlig for at fjerne anklagen og sagen mod sig, har ventet, endsige overhovedet fulgt med i omtalerne, kan vi kun gætte på. Mængderne af breve og præcise tal i det her sagskompleks er uklare. Udover de præcise tal fra Frederiksberg ved vi blot, at der har ligget sager i kø ved byretterne over hele landet, og man skal ikke søge længe på nettet for at finde en betragtelig mængde omtaler af modtagere af de her breve.
Vi ved fra Jeppe Brogaard Clausen, at der med circa 60 % af dem, der har fået tilsendt de første breve, er indgået forlig. ’Forlig’ dækker i den forbindelse både over sager, der er lukket på grund af betaling af et forligsbeløb samt sager, der er lukket af andre årsager. Af samme årsag er det fortsat ikke muligt at sige, hvor stort et samlet beløb, der er indhentet via udsendingen af breve til tusindevis af danskere. Det præcise antal breve kan NJORD Law ikke oplyse efter ønske fra de klienter, sagerne føres for.
Andre tal vi dog kender handler om de ip-adresser, vi ved, at brevene tager afsæt i. Ip-adresserne er fremlagt som påstået dokumentation for download og deling af de ulovlige filer. Og det er over hundrede tusinde ip-adresser, der, med afsæt i en kendelse fra byretten på Frederiksberg, er blevet udleveret til NJORD Law, indtil Østre Landsret i sommeren 2018 vurderede, at der ikke var belæg for den udlevering. Det er efter den ’lukning’ af stor masseadgang til ip-adresser knyttet til enkelte danskeres privatadresser, at NJORD Law for alvor begyndte at stævne danskere med sagerne om piratdownload, som af NJORD Law er fastholdt i småsagsprocessen.
[...] har i øvrigt noteret sig, at Landsretten ikke har fundet anledning til, at komme med bemærkninger om EU-Domstolens vurdering af abonnentens ansvar og beviserne herfor
Jeppe Brogaard Clausen og landrettens dom
K-News har været i løbende kontakt med Jeppe Brogaard Clausen undervejs i arbejdet med artikelserien Piratbrevenes Årti. Og det har vi selvfølgelig også her i april i forlængelse af Østre Landretsafgørelsen og bunkeafvisningen på Frederiksberg.
Vi bringer her en Q&A med Jeppe Brogaard Clausen. Vi har talt i telefon sammen for at tale om baggrund og aftale nærmere om interviewet, og derefter er selve interviewet lavet via mailkorrespondance med spørgsmål-svar frem og tilbage over et par omgange i den forløbne uge.
Og inden du går igang med Q&A'en: Her er en helt kort opsummering af det, der er sket i april, som er det Jeppe Brogaard Clausen udlægger betydningen af:
Østre Landsret slog fast 8. april, at NJORD Laws klient ikke har påtaleretten i de tre sager.
Herefter har byretten på Frederiksberg konkluderet, at de sidste 39 sager, der lå i bunke hos dem, kunne afvises som identiske på det punkt. Værd også at tilføje er, at i retsbogen i forbindelse med de afvisninger, har byretten anført en lang række bemærkninger og spørgsmål, der berører mange andre forhold i sagsfremlæggelserne og -forløbene omkring fildelingssagerne, som vi på K-News har dækket i artikelserien Piratbrevenes Årti.
Links til alle artikler i serien finder du efter Q&A'en, der starter efter illustrationen, tegnet af Caroline Bjelke.
Q&A med Jeppe Brogaard Clausen
-Hvad betyder dommen for de mange uafklarede sager, I pt har i kø hos byretterne rundt om i landet?
"Dommene betyder, at de byretter, hvor sagerne har været sat på hold, begynder at se på sagerne igen."
-Hæver i alle sagerne ved alle danske byretter som følge af dommen fra 8.april?
"Østre Landsret har 8. april truffet 3 meget konkrete afgørelser om 3 forskellige film. Landsretten fandt, at filmproducenterne har ophavsret og ret til at påtale ulovlig download og fildeling, men fandt ikke, at 2 licensaftaler vedr. de 3 film klart havde overdraget retten til at påtale til CMS. Filmproducenterne og CMS fører sager om forskellige film og vil naturligvis sammen drøfte, om landsrettens meget konkrete afgørelser får nogen betydning for verserende sager i Danmark fremadrettet. Hvordan påtaleretten belyses i sagerne, er naturligvis et vigtigt punkt, der skal drøftes mellem filmproducenterne og CMS."
"Filmproducenterne og CMS har i øvrigt noteret sig, at landsretten ikke har fundet anledning til at komme med bemærkninger om EU-Domstolens vurdering af abonnentens ansvar og beviserne herfor. EU’s generaladvokat og EU-Domstolen kom i sommeren og med afgørelsen i oktober 2018 med principielle betragtninger om bevisbyrdefordelingen mellem rettighedshavere og abonnenter, der havde været interessant at få landsrettens betragtninger om, såfremt de var uenige med byretternes fortolkning af EU-dommen. Byretterne har efter min opfattelse i de af landsretten forelagte sager fortolket EU-retten rigtigt og i overensstemmelse med de principielle betragtninger om bevisbyrdefordelingen."
NOTE: Sagen, som Jeppe Brogaard Clausen ovenfor henviser til, udlægges af andre advokater, vi har talt med i forbindelse med artikelserien Piratbrevenes Årti, som værende uden betydning i de danske sager. Den handler om en sag i Tyskland mellem et forlag og en ip-adresseindehaver. Sten Petersen fra Ret&Råd siger i podcastet 'Magtens Tredeling', som K-News producerer, at dommen i den tyske sag fra efteråret 2018 i brevene til de anklagede danskere bruges som et forsøg på at vende den ligefremme bevisbyrde.
- Som opblødning af spørgsmålet ovenfor, der handlede om ’alle' sagerne: Er der 'nogle' af sagerne, I hæver som direkte følge af afgørelsen fra 8. april?
"Bag hver sag er der en abonnent, rettighedshavere, én film og en konkret krænkelse. I takt med at sagerne igen behandles ved de danske byretter, hvor de er på hold, vurderes det fra sag til sag, hvordan den konkrete sag skal føres videre."
- Har du en kommentar til, at byretten på Frederiksberg i denne uge har afvist de sidste sager – 39 i alt – der ellers stod til at skulle domsforhandles dér?
"Rettighedshaverne har noteret sig afvisningen af sagerne fra retten på Frederiksberg og kommunikationen herom."
-Hvad er din kommentar til, at påtaleretten ifølge Østre Landsret ikke ligger hos dine klienter?
"Som advokat for både filmproducenter og rettighedshavere er jeg overrasket over landsrettens fortolkning af licensaftalerne. Det overvejes, om der skal søges om tredjeinstansbevilling til Højesteret."
- Hvor langt er I med de overvejser, og hvad tror du konklusionen bliver (sidste frist for ansøgning er vel 8. maj)?
"Her har jeg ikke nyt."
- Landsretten lægger ’navnlig’ vægt på, at overdragelsen af ”generiske tjenester” ikke giver din klient ret til at føre retssager. Kommer denne udlægning som en overraskelse for dig? Hvorfor?
"Som advokat for både filmproducenter og rettighedshavere er jeg overrasket over landsrettens fortolkning af licensaftalerne. Aftalerne har nogle år på bagen, men til brug for landsretten var der indhentet en frisk bekræftelse pr. e-mail. Filmbranchen må tage til efterretning, at der for de 3 film er efterlyst større klarhed om aftalegrundlaget."
-Har du en forklaring, på det, der af Østre Landsret beskrives som problematisk, at der er en uklar sammenhæng mellem datoer, firmanavne og overdragelse af rettigheder? Jvf. denne formulering på side 29 (i Østre Landsrets afgørelse): 'Dertil kommer, at det af registreringen i ”Companies House” fremgår, at Copyright Collections Ltd., der er angivet som part i aftalen, flere måneder før aftalens indgåelse skiftede navn til Copyright Management Services Ltd.'”
"Der er rigtigt, at der i aftalen er angivet CMS’s gamle navn. Derfor blev der til landsretten indhentet en e-mail, der søgte yderligere at belyse overdragelsen og CMS’ arbejde."
- Fortsætter du og NJORD arbejdet med MIRCOM og CMS som klient?
"NJORD er fortsat advokat for både filmproducenter, CMS, MIRCOM og andre rettighedshavere og bistår i sager om ulovlig fildeling og download."
-Kommer du/NJORD Law til at arbejde videre med CMS og Mircom som klient/klienter, herunder om der vil blive arbejdet på at dokumentere deres ejerskab til rettighederne?
"Filmproducenter, MIRCOM, CMS og andre har over årene ført retssager i Danmark om fildeling af film både for byretter, landsretter og Højesteret, hvoraf nogen er vundet og andre er tabt. Sagerne er, ligesom landsrettens sager fra 8. april, alle meget konkrete i deres begrundelser, både de vundne og tabte, og deres konkrete grundlag og udfald gør forholdene meget individuelle fra abonnent til abonnent. Filmbranchen må tage til efterretning, at der fra landsretten for de 3 film er efterlyst større klarhed om aftalegrundlaget, og betydningen det måtte have for andre licensaftaler og arbejdsfordelingen mellem producenter og rettighedssammenslutninger."
Foto: Jeppe Brogaard Clausen, partner, NJORD Law.