Tvivl om de tekniske beviser i PIRATBREVENES ÅRTI

Billedforklaring:  Udsnit af brev. IP-adressen er et bærende argument i det første brev, der kommer ind ad postkassen og anklager dig for download.

Kort sagt: Det lyder enkelt med en IP-adresse. I brevet som Jeppe Brogaard Clausen, partner hos NJORD Law, sender ud og kalder ’inviterende’ men som blandt andre den kritiske fagfælle Nicholas Symes kalder 'intimiderende', konkluderer NJORD Law, at brevmodtagerens IP-adresse er blevet registreret som et sted, hvor ulovlig download har fundet sted på bestemte tidspunkter. Rent faktisk er altid flere forskellige tidspunkter i spil - enten med den samme eller forskellige filmtitler.

Den forræderiske IP-adresse

IP-adresse og tidspunkt konkluderer NJORD Law ud fra log-informationer, som de har fået fra teleselskaberne i meget stort antal - langt over 150.000. Bare i årene 2016 og 2017 fik advokater udleveret 167.000 IP-adresser fra TDC ifølge et vidneudsagn i landsretten.

Adgangen til den type log-lister blev kraftigt begrænset med en kendelse i Østre Landsret den 7. maj 2018. Kendelsen henviste blandt andet til en afgørelse i EU, og kort opsummeret slår den fast, at en danskers ret til privatliv skal vægtes højere end en påstået ophavsretskrænkets adgang til teleinformationer om den enkelte borger. Den adgang tilfalder kun politiet og i sager om grovere lovovertrædelser.

”Selv om det må antages, at rettighedshaverne ikke uden udlevering af oplysningerne kan forfølge et eventuelt krav direkte over for de abonnenter, hvis internetforbindelse har været anvendt til disse ophavsretskrænkelser, finder landsretten efter en samlet afvejning, at CMS’s interesse i at få udleveret oplysningerne over for hensynet til de enkelte abonnenters krav på hemmeligholdelse ikke kan begrunde en udlevering af de under sagen omhandlede oplysninger i medfør af retsplejelovens § 343, jf. § 299”, står der i kendelsen afsagt den 7.maj 2018 i Østre Landsret.

Billedet: Udsnit af Østre Landsrets kendelse fra maj 2018, i sagen mellem filmrettighedshavere repræsenteret af NJORD Law, og to teleselskaber, der nægtede at udlevere IP-log-lister. Teleselskaberne fik medhold hvilket radikalt ændrede advokaters adgang til den type lister.

Afgørelsen fra landsretten i 2018 blev hilst velkommen af kritikerne af NJORD Laws fremgangsmåde.

Det afvises af Jeppe Brogaard Clausen at kendelsen stoppede NJORD Laws adgang til IP-adresser. Men han siger, at kendelsen ændrede rettighedshavernes adgangsmuligheder til de - for sagerne - så fundamentale IP-logs.

Ifølge Jeppe Brogaard Clausen har han og NJORD Law fortsat i Danmark mulighed for at få log-data. De skal blot i dag bede om det en gang om måneden, hvor de før kunne bede om dem et helt år bagud.

Blot nævnt her som et eksempel på, at den juridiske bane, som de her sager udspiller sig på, tegnes løbende af et sammenrend - eller opsamling om man vil -  af, hvad der sker i byretter, landsretter og i europæiske afgørelser, i den hastighed som det samlede system, nu tillader.

Selvmødere i the wild west

Og når vi taler hastighed, er det jo netop i det allerhurtigst udviklende landskab, at alle de sager har deres udspring. Det er i the wild wild west of the internet, at piratdeling voksede ud af den allerede eksisterende fysiske piratkopiering, og i det landskab fyldt med tekniske muligheder og detaljer har landets byretter i høj grad været overladt til fremlæggelser fra på den ene side NJORD og på den anden side selvmødere.

Mod slutningen af årtiet ændrede det sig dog. Parallelt med at Augustes far, som fortalt i seriens artikel 2, fungerede som selvmøder i Sønderjylland, faldt der i den anden ende af landet pludselig nogle ’anderledes’ afgørelser i sager, der ikke blev ført af selvmødere.

Også en lille håndfuld ankesager landede en tur forbi Procesbevillingsnævnet i slutningen af 2019 til behandling hos Østre Landsret, som kommer på piratarbejde i 2020.

Direkte adspurgt om byretternes evne til at forstå de her sager, der har sit udspring i de højhastigheds teknologiske muligheder, siger Jeppe Brogaard Clausen:

”Den tekniske udvikling har jo udviklet sig. Vi er jo i en verden hvor til sammenligning med afgørelser tilbage fra 2005 og 2006, så har vi jo lidt en anden virkelighed i dag.

"Jeg synes, at domstolene altid har været godt klædt på. Man er jo klædt på, som parterne klæder en på. Det er jo ligesom opgaven for parterne at klæde en domstol på, så der er det rigtige fundament til at træffe en afgørelse på. Jeg synes, at domstolene i de her sager er og har været løbende godt klædt på, men den teknologiske udvikling flytter sig jo, og derfor er der jo også nogle spørgsmål om det her med, hvad det er for nogle beviser, man vil se på fra domstolenes side af”.

Billedet: IP-logliste fra sagen mod Augustes far som fortalt om i artikelseriens del to. Den sag endte med, at lejeren hos Augustes far vedkendte sig, at have lavet ulovlig download via sin udlejers wifi. Han betalte 3.000 kroner i erstatning i et forlig og sagen blev lagt ned. Lejeren vedkendte, ved et af de forberedende retsmøder, at have set filmen Van Helsing, men han kendte ikke til filmen "Mommy Does It Better 4", der ellers optræder over 200 gange på loglisten og som var fundamentet for anklagen, der kom i brevet med overskriften 'Fildeling og download af film med erotisk indhold'. 

Pirateriets to årtier

Kort før jul udlagde Jeppe Brogaard Clausen i en udsendelse på DR omfanget af piratdownload som en folkesport, og han sagde at ”alle gør det”.  Det er dog en påstand som mange stiller spørgsmål ved i dag, ikke mindst fordi vi med streamingtjenester har fået markant lettere og billigere adgang til film.

Men for at huske hvor hurtigt det her teknologitog med pirateri som en fast passager har kørt, så lad os tage en tour de force gennem de sidste tyve år. For at piratkopiering eksisterer, og at det er - og i særdeleshed har været - et problem for mange brancher, er uomtvisteligt.

Enhver der har været i Østen for 20-25 år siden eller bare på gaden i London, har kunne bladre sig gennem papkasser med stort udvalg af dvd’er med både nye og ældre film. Musik blev selvfølgelig også kopieret og solgt i hobetal, og helt nye udgivelser kunne købes for få dollar, pund eller bhat på gaden.

De solgte piratfilms kvalitet på DVD var godt nok nogle gange elendig. For eksempel i en sjov beskæring fordi videokameraet, som filmede lærredet, stod ved et sæde langt fremme og til venstre i salen. Den slags piratfilmkvalitet findes stadig, men nu - hvor absurd det end lyder -  i HD. Som f.eks. den version af storfilmen "1917", som vi i arbejdet med artikelserien her fandt frem til, der kunne hentes på et piratsite under en uge efter, at filmen havde haft premiere i Danmark.

Også filmene "Joker" og "Once Upon A Time In Hollywood" har været til at finde i piratland, og - i modsætning til "1917" - i god kvalitet, hvor der er tale om en digital kopi af en originalfil.

Billedet: Screendump af site, der ulovligt tilbyder adgang til film og serier. Både Oscarkandidaten "Joker" og danske "Så du Månen Daniel" gives der adgang til for abonnenter.

Tilbage til musikken og forhistorien om piratdeling. For piratdelingen udbredes for alvor, da internettet bliver andet end blippende og langsomt internet. Og ulovlig musik blev tæt globalt folkeeje - eller en folkesport, som Jeppe Brogaard Clausen kalder det - med en tjeneste som Napster.

Og kampen for rettighederne ved domstolene er svær - eller i hvert fald langsom. Selvom der relativt kort efter Napsters fødsel blev anlagt en sag fra musikindustrien, gik der små to år, inden tjenesten blev lukket med domstolenes mellemkomst.

Langsomt at bekæmpe

Problemet med den usynkrone hastighed mellem henholdsvis jura og internet var tydelig. Helt symptomatisk: I årene 1999 til 2001, mens rettighedshavere kæmpede for deres, voksede Napsters popularitet i de samme år.

Og det, der var musikbranchens problem, blev snart til filmmagernes. Internettet bliver i 00’erne mere rummeligt og hurtigt. Softwaren, der driver møllen, udvikler sig i højhast og med BitTorrent opfindes, stort set i direkte forlængelse af Napsters svanesang, det perfekte software. Store filer som for eksempel film bliver utrolig nemme at dele. En torrent tager en stor digital fil og deler den op i en masse mindre digitale filer, der kan spredes for så at blive samlet igen et andet sted.

Hurtigt og nemt at dele

Lad os for eksemplets skyld sige, at vi tager en film og lægger den på en server, hvorfra den med en torrent bliver splittet op i 1.000 bidder. De 1.000 bidder bliver spredt, ikke bare til 1.000 forskellige steder. For hver bid passerer ’normalt’ mange forskellige steder, inden bidderne et andet sted på kloden bliver samlet af en torrent til igen at være den film, den oprindeligt var.

Hvert af de steder, den passerer, svarer til en IP-adresse. IP-adressen som er din identifikation, dit hul igennem til internettet, som din teleudbyder tildeler dig, når din router derhjemme forbinder dig til nettet.

Kort opridset vil en film, der piratdownloades via en torrent, inden den rammer og samles på en computer, altså have passeret et stort antal IP-adresser.

Den perfekte software til at dele

Torrents er udbredte og blev gennem sidste årti nemmere og nemmere at bruge, fordi de ganske usynligt i baggrunden udfører al arbejdet i brugervenlige piratsites som Popcorntime og selvfølgelig Pirate Bay.

Pirate Bay var i øvrigt dem, der leverede afgørende dokumentation for svindel hos de amerikanske advokater, der efter langstrakte retssager om opkrævning af penge for piratdownload, blev idømt 5 og 14 års fængsel i 2019.

Det var Pirate Bay, der med adgang til alle detaljer på deres server afslørede, at IP-adressen, hvorfra der blev delt pornofilm, var advokaternes  IP-adresse.

Omfanget i dag

Det er svært at angive præcise opdaterede tal, der viser omfanget. Men i Rettighedsalliancens datarapport fra 2017 er der dog flere tal, der giver et bud.

”Danskernes ulovlige forbrug af film (antal downloads på BitTorrent-netværkerne red.) i 2016 var 11,9 mio. ulovlige kopier, mod 15,4 mio. ulovlige i 2017”, som de skriver.

Og som et konkret eksempel på mistede indtægter i forbindelse med en bestemt film skriver de i samme opgørelse.

”Filmen 'Alle For Tre' solgte i den første uge efter release 3.600 digitale lovlige visninger, mens registrerede ulovlige downloads i samme periode var 15.850. Omsætningstabet i den første uge er ifølge producenten ca. 1 mio. kroner”.

Der kan selvfølgelig stilles spørgsmål ved disse tal og ophavet til dem, men tjenester, der tilbyder piratdownload, er uden for al tvivl fortsat udbredt den dag i dag i 2020. Her kan du ofte hente nye film, kort efter de har haft biografpremiere. Du kan hente lydbøger, bøger, musik. Pirattjenesterne der er sikrest at bruge, forstået sådan, at du ikke ønsker at blive opdaget, koster ofte penge i form af et abonnement.

Det tvivlsomme IP-bevis

Med afsæt i den lynopsamling er der nogle spørgsmål vedrørende det tekniske, der fremstår utrolig relevante - og ubesvarede - i forhold til det, NJORD Law har skrevet ud til mange tusinde danskere.

*Hvad betyder det reelt, at din IP-adresse er registreret?

*Hvad betyder det, når der tales download eller stream?

*Hvad betyder det, at det er ’dit’ låste netværk?

Det sidste er relevant, da det i høj grad er det NJORD Law baserer det på, når de spørger Karsten, Henrik, Auguste og de mange tusind andre brevmodtagere, om wifi-kodeordet er givet til nogen, og om andre end dig kan have brugt dit wifi - som altså har adgang til internettet gennem ’din’ IP-adresse.

I en sag, der blev afgjort ved byretten på Frederiksberg i oktober 2018, var konklusionen klar overfor den 26-årige stævnede.

”Da sagsøgte har haft en sikker kode på internetadgangen, må der herefter være en formodning for, at den skete krænkelse er foretaget af sagsøgte, og at sagsøgte derfor er ansvarlig for krænkelsen”. Sagsøgte fastholdt fra sagens start, at hverken han eller hans familie, der havde internetadgang gennem hans wifi, havde set film anklagen handlede om.

Det bliver altså konkluderet, at hvis du har en kode på dit wifi, så er det dig, der er ansvarspådragende, hvis der på dit wifi sker ulovligheder.

Skønsrapport siger noget andet

Men i en syn og skønsrapport som Jeppe Brogaard Clausen har sendt til os på K-News, og som også indgår som bilag i nogle af de førte sager, står nogle svar, der peger i en anden retning. Her punkteres det blandt andet, at der reelt kan tales om et ’låst’ netværk, som kun du og dem med dit kodeord har adgang til. Rapporten er dateret den 29. januar 2019 og skønsmanden spørges blandt andet:

"Er det muligt for en uvedkommende uden større IT-ekspertise at foretage et hackerangreb på en sikret internetforbindelse"

Spørgsmålet besvares af skønsmanden sådan her.

"Det er muligt for uvedkommende uden større IT-ekspertise at udøve markante angreb af mange slags, herunder at kompromittere en sikret internetforbindelse".

Det står ligeledes tydeligt i skønsmandsrapporten fra begyndelsen af 2019, at der ikke kan konkluderes noget som helst om, "hvilken person der har administreret hard- og software på det aktuelle netværk på de givne tidspunkter".

Med de svar kan det forekomme besynderligt, at Karsten, Henrik, Auguste og alle de andre, der er anklaget for at downloade film ulovligt, reelt har deres anklage hængt op på, at det foregik fra deres IP-adresse i et bestemt tidsrum.

Interessant er det også at læse svaret på spørgsmål 12. Der spørges om det kan "konkluderes at den i sagen omhandlede film rent faktisk er downloadet til den i sagen omhandlede IP-adresse".

Og skønsmanden svarer.

"Det konkluderes, at der er blevet delt filer fra den aktuelle IP-adresse".

Der spørges, om den er "downloadet", men der besvares af skønsmanden med "delt", som jo reelt er det, der foregår i høj fart via BitTorrent, der som tidligere uddybet sender sværme af digitale bidder ud. Sværme der passerer en hulens masse IP-adresser fordelt rundt omkring på internettet, inden de bliver samlet et helt andet sted.

Det er i øvrigt samme begreb - at "dele" frem for at "downloade" - Jeppe Brogaard Clausen selv bruger i DR programmet "Stævnet for Porno", da han forklarer, at de her sager handler om ”ulovlig fildelt film”, som han ordret siger.

Og det er ikke kun differentieringen mellem "delt" og "downloadet", der stilles spørgsmål ved af kritikerne, når de spørger om, hvad der konkluderes ud fra de famøse IP-adresse registreringer.

Også det, at der tales om ’din’ eller ’min’ IP-adresse, kan udfordres. Det kan ses i en ordveksling mellem intervieweren og Jeppe Brogaard Clausen, da han i Tv-programmet forklarer, hvordan der til de piratanklagede sendes en oversigt med aktiviteter på IP-adressen.

”Så vedlægger vi en oversigt over, hvad der i øvrigt kan være på ip-a... øh den samme IP-adresse over tid. Det kan måske virke lidt overvældende (for brevmodtageren, red.) at ’gud i så lang en periode skete der så meget på min IP-adresse’”.

Intervieweren spørger opfølgende, hvad Jeppe Brogaard Clausen lægger i det, når han bruger begrebet "min IP-adresse".

”Der ligger det, at den kan skifte over tid, så det kan være en anden abonnent der har IP-adressen”.

Din eller en andens ip

Derved taler Jeppe Brogaard Clausen om en detalje omkring IP-adresser, som både techfolk og tidligere nævnte piratanklagede Henrik der fik sin sag afsluttet ved at stille ’dumme’ spørgsmål, udemærket er klar over. Nemlig at IP-adresser ikke nødvendigvis er konstante. IP-adressen, der er din i dag, kan være en helt anden internetabonnents i morgen. Intervieweren i DR-programmet "Stævnet for porno" spørger derfor igen opfølgende.

”Præciserer I overfor den stævnede, at I faktisk ikke ved, om de har været abonnenter på det tidspunkt for de andre filer på log-listen?”

”Selvfølgelig bliver der oplyst, kan man sige i processen, hvad det er for nogle typer af oplysninger, og hvordan eksempelvis en log-fil eller andre tekniske oplysninger de skal læses”, lyder svaret.

”Præciserer I overfor den stævnede, at I ikke ved om vedkommende har downloadet alle de andre filer?

”Ja”, afrunder Jeppe Brogaard Clausen.

Hvad, der reelt kan drages af konklusioner om ansvarspådragelse hos den enkelte ud fra de registrerede aktiviteter på IP-adressen, må selvfølgelig i sidste ende være op til domstolene.

Det er blandt de spørgsmål, som flere advokater, vi har talt med, ser frem til at få afklaret ved Østre Landsret, hvor fire ankesager med danskere, der er dømt til erstatning ved byretten, skal behandles. En af sagerne er dog blevet forligt, og kommer ikke til at give de ønskede afklaringer.

De ekstreme advokater

Udover de her nævnte tekniske detaljer gemmer der sig også en hel historie mere om, hvordan IP-adresser overhovedet er kommet i spil som ’steder’, der på den her juridisk afgørende vis har rørt piratfilm.

Det er det, der kan kaldes et decideret dramatisk og kulørt drama med advokater i USA, der i starten af det sidste årti skruer forretningsknappen op på et hidtil uset - og strafbart - niveau.

De bruger et stykke, til lejligheden, udviklet software, MaverikMonitor, der har været under heftig kritik allerede tidligt i sidste årti, til at følge pornofilm, som de selve lægger ud i et torrentbaseret piratdelingsnetværk. MaverikMonitor hjælper med at registere IP-adresserne, som filmens dele - altså sværmen - kommer i berøring med. Dér hvor de amerikanske advokater for alvor gav den gas, var da de selv også begyndte at producere pornovideoerne, som de lagde ud i netværket.

De to advokater har i 2019 modtaget fængselsdomme for deres forretningsmetode. Det er sket efter langvarige retssager, hvor en af to indvilligede i at samarbejde med anklagemyndigheden. Han kunne nøjes med fire års fængsel for en forretningsmetode, der er blevet kaldt ’afpresning’.

Særligt deres måde at sende breve ud med anklager om download af film med obskure pornotitler har en lighed med det, som de danske breve og stævninger kritiseres for.

Samt selvfølgelig det faktum at de amerikanske brevanklager baserede sig på registrering af en IP-adresse og tidspunkter, hvor ophavsretsbeskyttet materiale passerer.