Ny retssag om piratfilm

Billedet: Udsnit af fra YouTubevideo, der guider om Danish Bits samt retsbygningen på Frederiksberg, som den fremvises på bygst.dk

”Der har været en lang årrække, hvor det ikke har været muligt at gøre noget. Men nu er vi endelig et sted, hvor politiet er i stand til at tage – og tager - et ansvar”.

Sådan lyder Maria Fredenslunds, direktøren i RettighedsAllliancen, svar på spørgmålet om, hvorfor det sker nu. For der har jo været masser af opmærksomhed mod dem, der henter film via nettet, uden at der kommer penge til rettighedshaverne. Altså piratfilmseere.

Tilføjelse lavet efter artiklens publicering: Dommen blev ikke fældet på den forventede da, i indeværende uge. Dommeren optog sagen til dom, som det hedder, hvilket groft sagt betyder at domstolen lige skal tænke sig om. Selv domsafsigelsen blev derfor skudt en uge til 1.september kl. 12:45. 

Forskellige strategier mod filmpirateri

På K-NEWS har vi intensivt dækket den spredhaglsbrede bekæmpelsesstrategi mod pirateri, som blev juridisk anført af Jeppe Brogaard Clausen, partner hos NJORD Law. Piratbrevene, fildelingsbrevene eller krævebrevene, som managing partner Lars Lokdam kaldte dem i et interview med os, er blevet stærkt kritiseret for at ramme tusindvis af danskere, der sandsynligvis intet ulovligt har gjort. Siden januar 2020 har vi dækket sagskomplekset under serieoverskriften Piratbrevenes Årti - oplistning af alle vores piratrelaterede artikler findes i bunden af denne.

Vi har i tidernes morgen bestemt, at vi mest ville gå efter seriekrænkere. Altså folk, der - som her - som minimum har hentet og delt ti film

Maria Fredenslund, advokat og direktør i RettighedsAlliancen

Efter afgørelser ved henholdsvis Østre og Vestre Landsret ser det sagskompleks, NJORD har været afsender af, ud til – langt om længe – at være gået så godt som i sig selv. Alle de sager, som tager afsæt i primært obskure pornofilmtitler, der påstås ejet af britisk indregistrerede firmaer, ser ud til at være fordampet. Mens sager, der føres på vegne af Zentropa, har fået et vist medhold. Det, som har vist sig diffust i det sagskompleks, handler om rettighedsejerforhold, kompensationsopgørelse og grundlæggende tynde tekniske beviser – blot for at nævne noget af det væsentligste.
Og så er der den overordnede kritik rettet mod den systematiske måde, NJORD sendte breve ud til titusindevis af danskere spækket med juridiske termer – svært gennemskueligt indhold, som vi på K-NEWS kaldte en juridisk hardball, der blev sendt til forudsætningsløse danskere. Byretten på Frederiksberg kaldte det noget mindre malerisk, men det var mindst lige så dramatisk, da de udsendte en vejledning til, hvordan almindelige danskere skulle forholde sig til krævebrevene og ikke betale penge til NJORD.

Piratfilm på abonnement

Men pirattjenester som Danish Bits, Nordic Bits og Super Bits er meget konkrete tjenester, hvor du kan abonnere på adgang til et særdeles omfattende udvalg af helt nye som ældre film, blockbustere såvel som nichefilm. Billeder af Danish Bits webside med film- og serietitler, du normalt skal betale for at se i biografen, på stream eller via leje, har vi ved flere lejligheder vist i vores artikler om Piratbrevene.

Den juridisk kamp mod bagmændende til abonnementpirattjenester har også været i gang herhjemme i årevis.

Sidste år blev en bagmand for pirattjenesten Danish Bits dømt 12 måneders fængsel, dog kun tre af dem ubetinget samt 150 timers samfundstjeneste. Det skrev vi om for 16 måneder siden i april. Efter den dom sagde Maria Fredenslund til K-NEWS:

”Det store skridt, der egentlig er taget med den her dom, er, at der bliver sendt nogle helt tydelige signaler til folk, der opererer i det her felt. Og det er en stor udvikling ift., hvor vi var for et par år siden.”

Og nu kommer næste skridt i udviklingen altså til doms. Skridt, der kun lader sig gøre, fordi der endelig – hvis du spørger f.eks RettigshedsAllincens direktør – er prioriteret kræfter til det.

Politiet har fra 2018 haft en forsøgsordning med deres IP-taskforce, der siden er blevet til den mere permanente ordning, hvor opgaven med at efterforske, bevisindsamle og retsforfølge er en del af enheden med det Hollywood-velegnede navn NSK, National Enhed for Særlig Kriminalitet. Det tillader vi at notere os med et smil, når nu det handler om filmdownload.

Hovedpersonen i sagen på Frederiksberg, der forventes at blive afviklet som en tilståelsessag, er en københavnsk mand. Sagen var oprindeligt berammet til afgørelse sidste efterår men blev aflyst og udskudt til 25. august i år. Altså torsdag i denne uge.

Jagten på enkeltpersoner

Vejen til denne sag mod en enkelt piratfilmsabonnent har været lang for RettighedsAlliancen. Han blev anmeldt i februar 2020 og som en del af arbejdet, der førte til anmeldelsen, har de hyret en ekstern virksomhed til at indsamle materiale på danske brugere, som aktivt delte minimum 10 film. Hovedfokus på film, der er ejet af RettighedsAlliancens medlemmer.

De nævnte piratsites er blevet undersøgt både af techkyndige folk hos RettighedsAlliancen og af det eksterne firma, som blev hyret, MarkMonitor, der siden er opkøbt af OpsecOnline. OpsecOnline er en førende spiller på markedet for blandt andet brandprotection.

I lyset af den megen kritik, der har været af NJORD’s fremfærd overfor titusindevis af enkeltpersoner, siger Maria Fredenslund om alliancens overvejelser:

”Vi har i tidernes morgen bestemt, at vi mest ville gå efter seriekrænkere. Altså folk, der - som her - som minimum har hentet og delt ti film."

Og her kan vi lige skyde ind, at det her med at både hente og dele er en indbygget del i den teknologi, peer-to-peer, som bruges til at piratdele film. Når du henter, så deler du reelt også.

”Vi har lagt et stort fokus på, at vi får en dom for at hente film. Det er det primære for os, at vi får sat et princip strafferetsligt. Og at det er politiet, der skal gøre det.
Vi følger med i, hvad der foregår i den her verden, og vi kan se, at når der gives en høj straf, så har det betydning for, hvordan man henter og lader være med at hente film”.

Fængselsstraf og beløbsfastsættelse

Hvilken straf skal filmpiraten så have? Anklagemyndigheden vil have det IT-udstyr, der har været brugt til de ulovlige handlinger, konfiskeret, og derudover vil der blive nedlagt påstand om fængsel. Og så ønsker RettighedsAlliancen, at domstolen sætter beløb på, hvad der er et rimeligt vederlag og erstatning for den sigtedes uretmæssige filmseening.

De indtaler et krav på kr. 2.840, som – hvis dommeren siger god for det – kan danne præcedens for, hvilket beløb RettighedsAlliancen kan indkræve fra de mange andre danskere, de gennem deres og den eksterne virksomheds bevisindsamling har navne på.
I den kontekst skal det siges, at beløbet er gjort op ud fra en styk pris pr. rettighedskrænket værk. En hurtig hovedregning fortæller, at det med omkring 70 kroner pr film drejer som 40 piratfilm.

Beløbet, 2.840 kr., er noget lavere end det NJORD Law – og i øvrigt advokatfirmaer i stort set alle andre europæiske og vestlige lande – forlangte i deres krævebreve. De startede oftest med et tilbud om at lukke sagen for omkring 7.000 kr., som hurtigt blev sat ned til 3.500 kr.

Dommen torsdag den 25. august kommer med sikkerhed ikke til at afslutte arbejdet hos RettighedsAlliancen. Det ulovlige marked forventes at fortsætte, fortæller Maria Fredenslund, med afsæt i det, hendes researchere og andre ser af piratmønstre. Men det er i en mere fragmenteret form. Og i øvrigt en form, der i høj grad kan handle om uvidenhed om, hvad der egentlig er legalt.

For film deles i ulovligt i stigende grad på anden facon end gennem opstillede servere og medlemskab hos en pirattjeneste som Danish Bits. Filmpirateri i dag handler om – og det er så der, der også skal bekæmpes af RettighedsAlliancen fremover – alt fra deciderede hacks af passwords til streamingtjenester til danskere, der deler deres password med andre uden for deres husstand.

Billedet herover: En filmklassiker kan hentes og der gives klare guidelines om hvordan man skal opføres sig ordenligt i det ulovlige piratforum. Screendump fra en flere minutter lang video på YouTube, der forklarer hvordan DanishBits fungerer.