Byretsdommeren vs. advokatfirmaet: Kritiseret dommer skyder fem ’bullets’ afsted mod landsretten

Vi kan i denne artikel opsummere, hvad dommer Dan Bjerring skriver i den erklæring, som fogedretten på Frederiksberg har sendt til landsretten. Landsretten, der altså skal tage stilling til de fem fogedforretningsafvisninger, som den af NJORD Law kritiserede dommer stod bag i december. 

CMS havde via deres advokat Jeppe Brogaard Clausen 29. december 2020 anmodet om berammelse af fogedforretning.

11. december 2020 afviste Dan Bjerring sagerne, uden at CMS' advokat blev varslet.

Blandt andet dette har CMS anført i deres kære som værende i strid med kontradiktionsprincippet. Det argumenterer Dan Bjerring mod i sit punkt 4.4. 

Fyldig erklæring

Erklæringen fra Dan Bjerring – i alt inddelt i fem punkter, hvor det fjerde har fire underpunkter – er en fyldig reaktion på det kæreskrift han og retten modtog 21. februar.

Og det er en argumentation, der breder sig godt ud i sagskompleksets forgreninger. 

Vi har bedt Dan Bjerring stille op til interview, men han meddeler, at han ikke udtaler sig via andet end sine domme.

Ved at bringe dette sammendrag af hans erklæring får vi alligevel et klart billede af de holdninger og den argumentation, der har gjort ham til skydeskive for kritikken fra NJORD Laws Lars Lokdam, der til K-NEWS i en tidligere artikel har sagt om dommeren:

Dan Bjerring har overtaget det her sagskompleks på et tidspunkt, hvor vi på vores klienters vegne har fået medhold [...]. Så kommer Dan Bjerring til, og fra da af der har vi slet ikke fået medhold i meget.

Dokumentet med erklæringen er på lidt over 9 sider. Rimelig præcist ni sider når man fraregner de formelle indledninger som ’…Jeppe Brogaard Clausen har kæret fogedrettens afgørelse...’, ’Kæreafgiften betalt’, ’11. december sendt afgørelsen til parterne’.

Indledningsvis henvises der til den afgørelse, han har truffet i retslokalet:

’Jeg kan henholde mig til den trufne afgørelse.’

Men derefter finder han det ’imidlertid’ på sin plads med de ni siders argumentation under de fem hovedpunkter. Det er dem vi her viderebringer i nedkogt form.

Punkt 1 - uberettiget berigelse og i strid med EU-retten

I det absolut mest omfattende punkt argumenterer dommeren ud fra den anbefaling, som EU’s generaladvokat fremsatte i december. Herunder at det vil være klart i strid med EU-retten at indkræve penge fra danskeren S, der i 2019 den første dag i august godt nok blev dømt – men blev det på et uretmæssigt grundlag, hvilket vi ved i dag, og hvilket Dan Bjerring vidste, da han i fogedretten afviste sagerne.

Dermed ville der ved gennemførsel af fogedforretningen være tale om en 'uberettiget berigelse'.

EU-generaladvokatens anbefaling handler om en sag mellem MIRCOM og et belgisk teleselskab og udlevering af teledata og dermed de ip-adresser, der er grundlaget for de titusindevis af udsendte krævebreve, de tusindvis af stævninger og de mange sager, som er ført til danske domstole af NJORD på vegne af i høj grad firmaerne MIRCOM og CMS, men også på vegne af f.eks. Zentropa.

Det præcise antal sager anlagt ved byretterne er ukendt. Lars Lokdam har i interviews til K-NEWS fortalt, at der er anlagt sager ved 22 af landets 24 byretter, men at de ikke ved,  hvor mange sager det samlet handler om.

I sin anbefaling – eller sit 'forslag til afgørelse' som det mere præcist hedder – kalder generaladvokaten det for misbrug af retssystemet, at påståede rettighedshavere har ageret i sagskomplekset, som de har.

Det første argumentationspunkt fra Dan Bjerring i hans erklæring til landsretten slutter sådan her:

’En tvangsfuldbyrdelse af rettens dom af 1. august 2019, der er afsagt på baggrund af en udlevering og en fortsat behandling af personoplysninger om S, der ikke skulle have fundet sted, vil derfor ikke blot indebære, at en domhaver, der ikke var rette sagsøger, og hvis krav (herunder størrelsen af kravet) mod domfældte ikke var tilstrækkeligt godtgjort, vil opnå en uberettiget berigelse. En tvangsfuldbyrdelse må efter generaladvokatens forslag også antages at ville indebære en tilsidesættelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser.’

Punkt 2 - påtaleretten

Over to sider trækker Dan Bjerring tråde til de mange sager, der har været, bare ved hans byret. Han nævner ikke kun CMS, som er sagsøger i sagen mod S, men også MIRCOM, der som bekendt for læsere af artiklerne om det her sagskompleks er en anden klient hos NJORD med lignende type sager i massevis.

Dommeren nævner, at de to firmaer ’af egen drift og uden nærmere begrundelse’ har ’hævet et ukendt, men stort antal sager i sagskomplekset.’

K-NEWS vil gerne spørge dommeren opfølgende om, hvorfor denne information er relevant. Vi afventer pt svar på en interviewforespørgsel, vi har sendt til Dan Bjerring og retspræsident Christian Lundblad.

Lige herefter bringes de afvisninger af NJORDS sager på banen, som Østre Landret står bag – startende 8. april, da landsretten fastslog, at NJORDs klienter ikke er rette sagsøger. I erklæringen bliver det slået fast, at der ikke er frembragt ny dokumentation, der viser, at CMS er rette sagsøger.

’CMS har ikke i sit kæreskrift anført noget til støtte for, at CMS – til trods for de mere end 100 afviste sager – var rette sagsøger netop i den sag, der førte til dommen over S’, står der i Dan Bjerrings erklæring til landsretten.

K-NEWS har flere gange talt med Lars Lokdam, managing partner hos NJORD Law, om, hvad der bliver gjort for at dokumentere, at deres klienter har påtaleretten, som Østre Landsret altså har fastslået mangler. Dette er gjort i de interviews, han har givet, efter at SØIK har sigtet Jeppe Brogaard Clausen og NJORD Law for groft bedrageri for 7,5 mio. kroner.

I forbindelse med kæren og vores arbejde med denne artikel om Dan Bjerrings erklæring har vi stillet spørgsmålet til Lars Lokdam en gang mere.

K-NEWS: Kan du oplyse, om I har ny dokumentation for rettighedsejerskabet, der vil blive fremlagt for at dokumentere søgsmålskompetencen? Dette spørger jeg om, fordi du i nogle af dine svar til mig taler om, at du forventer, at det anbringende i sigtelsen fra SØIK vil blive droppet ud fra nye informationer, I er på vej med.

Lars Lokdam har svaret:

”Sammen med filmselskaberne er der en opgave i at belyse og oplyse, hvordan ophavsrettigheder indgår i undersøgelserne af ophavsretskrænkelser, herunder når man sammenligner en kopi med en original. Rent teknisk er det ikke muligt uden disponering over ophavsrettigheder at undersøge ophavsretskrænkelser på internettet. Sammenligningen af ex. hashværdier på en original og en kopi kan alene foretages, hvis man kender det originale værk og har ret til at disponere herover. Vi håber, at vidneforklaringer fra filmbranchen kan bidrage til forståelsen heraf.”

Punkt 3 - fogedrettens hjemmel til at afvise

Her argumenterer dommer Dan Bjerring for, at retsplejelovens § 501, stk. 2, som NJORD har gjort gældende i deres kæreskrift, er irrelevant.

"Stk. 2. Indsigelser mod rigtigheden af domme og kendelser samt betalingspåkrav [...] kan ikke gøres gældende under tvangsfuldbyrdelsen."

Men dommeren henviser i sit punkt 3 til, at ovenstående aldrig kan fortrænge den EU-retlige forpligtelse til at sikre mod misbrug af retsmidlerne i direktiv 2004/48 – jf. første punkt.

Og han henviser til – med henvisning til tidligere pointer – at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for tvangsfuldbyrdelse, og at fogedretten er forpligtet til at afvise sagen, jf. § 489, stk.1.

Punkt 4 - fire forskellige underpunkter

I det fjerde punkt bliver der skudt i flere retninger under overskriften ’Øvrige bemærkninger til det i kæreskriftet anførte’.

Der bliver argumenteret for, at CMS udlægger en vurdering fra Højesterets – helt præcist en afgørelse fra Højesterets ankeudvalgs formand – helt forkert.

Dan Bjerring skriver, at det må ’stå helt for CMS’ egen regning’, at en afgørelse derfra er udtryk for, at ’Højesteret har foretaget en grundig materiel prøvelse af sagerne’.

Det må stå for CMS’ egen regning, at Højesteret efter at have inddraget – eller i hvert fald har haft ’anledning’ til at inddrage – afgørelser fra Frederiksberg, landsretten og den berygtede vejledning var nået frem til, at S’ sag ikke havde fået et væsentligt andet resultat end dengang ved dommen over ham 1. august 2019.

CMS' generelle måde at opgøre swarmsize og dermed antallet af ulovlige downloaddelinger anfægtes i punkt 4.2.

Derefter pointeres det under det let spredhaglsorienterede ’Øvrige bemærkninger til det i kæreskriftet anførte’ meget konkret, at sagen mod S mangler dokumentation for, hvornår den påståede krænkelse er sket.

Dan Bjerring henviser til sin egen fogedretsafgørelse fra 11. december, hvor han slår fast, at der i august 2019 er domfældt for, at download er sket klokken 22.11, men at dette tidspunkt ingen steder står i bilagene med log-oplysninger.

Punkt 4.3. er altså meget konkret i stillen spørgsmål ved den tekniske bevisførelse.

I punkt 4.4. argumenteres der for, hvorfor fogedretten havde ret til at sagsbehandle uden varsling til parterne. Dette har NJORD Law anført som værende i strid med kontradiktionsprincippet, og de henviser til, at Østre Landsret tidligere har fundet, at Byretten på Frederiksberg i to sager har slået fast, at byretten ’skulle havet givet CMS lejlighed til at udtale sig om fastsættelse af sagsomkostninger’.

Det gjorde retten ganske rigtigt ikke, da den af egen drift tidligere i 2020 afviste to sager og samtidig der – uden at lade CMS komme til orde – fastsatte sagsomkostningerne.

Dette ændrer ikke ved, skriver Dan Bjerring, at CMS udmærket vidste, allerede da de anmodede om beramning af fogedsagerne, at de ikke havde retten på deres side, da de i sagen mod S ikke var rette sagsøger. For som retten har fastslået om den her type sager, ´så de ”hviler dels på et grundlag, der ikke var dokumentation for, dels på et grundlag, der ikke var korrekt.”

Det sidste korte punkt 5

Efter punkt fire, der altså reelt er 4 underpunkter, når erklæringen til sit sidste kun syv linjer lange punkt.

Under overskriften ’Øvrigt’ oplyses det, at retten kun har modtaget kæreskrifter i to ud af de fem sager, som Procesbevillingsnævnet ellers har givet kæretilladelse til.

Også her ville vi gerne spørge afsenderen af erklæringen, hvorfor denne pointe er relevant. Vi afventer svar på vores interviewforespørgsel.

Vi har spurgt Lars Lokdam, om det er korrekt at der kun er kæret i to af de fem sager. Han siger, at alle fem er kæret.