De 39 sidste piratsager afvist på Frederiksberg

Med afvisningen af de 39 sager, der sker som direkte følge af Østre Landsrets dom 8.april,  er der ikke længere sager af den slags, der står i kø på Frederiksberg.

Retsbogen breder sig ud

Markant er det også, at der med afvisningen følger et 47 sider langt retsdokument, som indeholder en lang række argumenter og mange pointer, der rækker langt ud over det, der grundlæggende var Østre Landsrets argumentation for at dømme, som de gjorde den 8. april. Hele dokumentet fra Frederiksberg Byret ved dommer Dan Bjerring kan læses her.

Og den bemærkelsesværdige konstatering fra retten om det trecifrede millionbeløb, kan læses på side fire:

'Da de breve (…) som må betegnes som standardbreve, alle lægger op til et forlig mod betaling af nogle tusinde kroner, og da retten også har kunnet konstatere, at der i en række sager er indgået forlig på et større beløb end de 7.500 kr. (…) kan der, selv efter et forsigtigt skøn, være tale om, at sagerne samlet set – over hele Europa – har indbragt eller har potentiale til samlet at indbringe, CMS og MIRCOM et trecifret millionbeløb.'

Sigtelserne mod danskere overalt i landet væltede ind hos byretterne mod slutningen af sidste årti.  Og et stort antal sager har siden da hobet sig op ved landets byretter. Sagerne blev sat i bero blandt andet, fordi alle afventede Østre Landrets dom i tre ankesager, der var berammet i april. I de tre var tre danskere dømt ved tre forskellige byretter til at betale erstatning til et firma, der påstod at have rettigheder, der var krænket. Men netop det med, hvem der egentlig havde rettighederne og dermed påtaleretten, har været en afgørende knast, der er blevet filet gevaldigt til gennem den sidste uge og de sidste måneder.

Mange sager droppet pga. afgørende knast

Sagskomplekset med de mange tusinde breve, der er sendt ud til danskere over hele landet, har i starten af året været dækket grundigt her på K-News i artikelserien Piratbrevenes Årti, der lagde fra kaj 9.januar. Og efterfølgende er det i løbet af februar, marts og april gået stærkt:

En håndfuld sager, der var anlagt af Njord Law på vegne af MIRCOM og CMS, er blevet afvist med begrundelsen, at det ikke var dem, men Zentropa, der havde rettighederne.

Også mellem de to udenlandske firmaer MIRCOM og CMS, der går igen i den store mængde af sager, der handler om pornofilmtitler, har der været rod i rettighedshaveriet: En sag er blevet afvist, fordi den var anlagt på vegne CMS, mens retten fandt, at rettighederne var MIRCOM’s.

Udover de sager, der løbende i årets start er afvist med henvisning til, hvem der reelt har påtaleretten, har også Njord Law selv hævet flere sager. På vegne af klienterne MIRCOM og CMS er en lille snes sager blevet afsluttet, efter at de – som der står i retsdokumentet fra 26. marts – har gennemgået dem på ny.

8. april faldt afgørelsen i Østre Landsret over de tre ankesager, der ophævede de tidligere domme og fastslog, at påtaleretten i de tre sager ikke lå hos sagsøger. Og som direkte følge af den dom har byretten på Frederiksberg altså nu afvist de sidste 39 sager fra piratbrevenes årti, der lå i kø hos dem. I alt har de, som de skriver i de aktuelle retsdokumenter, haft over 150 af den slags sager, alle anlagt af MIRCOM og CMS, men nu er tallet så nul. 

K-News arbejder på et interview med Jeppe Brogaard Clausen, Njord Law, der har været afsender af brevene på vegne af de to påståede rettighedshavere. Han har tidligere i artikelserien velvilligt stillet op med svar, og vi håber at kunne bringe det i den kommende uge. Blandt andet er vi interesserede i at høre, hvilken betydning den nyeste udvikling har for de resterende sager og fremtidige sager af lignende art.

Spredhagl af kritikpunkter

For alle, der har fulgt sagerne eller som har fulgt dækningen her hos K-News og andre steder, hvor der er sat fokus på både de tekniske beviser og den måde, anklagerne er sendt ud som spredhagl, er retsdokumentet, der beskriver afgørelsen fra mandag 20.april, interessant læsning.

Det 47 sider lange retsdokument indeholder en gennemgang af flere kritisable forhold i hele sagsforløbet. Eller som det står skrevet på domstolssprog:

'De 39 retsbøger om CMS-sagerne indeholder – ud over afvisningen – en række betragtninger fra retten med hensyn til de omfattende juridiske og bevismæssige spørgsmål, som sagerne efter rettens opfattelse ville have givet anledning til, hvis sagerne skulle have været fremmet til dom.'

En af betragtningerne fra retten er valget om at påpege grundlæggende problemer i den tekniske dokumentation for rettighedskrænkelserne.

Det er i vid udstrækning den dokumentation, der, i en kombination med mange bilag og truende advokatsprog, har været svært at overskue for de anklagede, der fik det sendt i hovedet som en juridisk hardball, som vi på K-News valgte at døbe det. Og det er den hardball, og det forhold, at sagerne fra Njord Laws side er blevet holdt i småsagsprocessen, med stærkt begrænset adgang til juridisk bistand for de anklagede, som har fået formentlig tusindvis af danskere til at indgå forlig. Forlig, hvor de anklagede og stævnede har betalt tusindvis af kroner for at få en eventuel sag droppet.

Fortsat uklart antal forlig og beløb

Det præcise antal indgåede forlig endsige det indsamlede erstatningsbeløb i Danmark, har det ikke været muligt at få oplyst fra Jeppe Brogaard Clausen, Njord Law, der har ført sagerne. De oplysninger ønskede hans klienter ikke offentliggjort, har han oplyst til K-News. Dog har Jeppe Brogaard fortalt, at omkring 60 procent af de danskere, der har modtaget breve med påstanden om, at de har piratdownloadet, har indgået forlig.

’Forlig’ kan både betyde, at sagen er droppet uden betaling fra den anklagedes side, som det var tilfældet i sagen med Henrik, K-News har beskrevet, og det kan betyde, som det har gjort i mange tilfælde i det her sagskompleks, at anklagede borgere, der muligvis – eller “sandsynligvis”, som en kilde har sagt i artikelserien – intet kriminelt har foretaget sig, har betalt erstatninger på tusindvis af kroner. I arbejdet med artikelserien Piratbrevenes Årti er vi stødt på varierende beløb, der svinger mellem 2.100 og 10.000 kroner.

Overkompensation og andre bevisproblemer

I de 47 siders retsdokument finder man, at der grundlæggende stilles spørgsmål ved den metode og argumentation, der har ført til de ovennævnte beløbstørrelser, som Njord Law har indkrævet. Efter opremsning af de spørgsmål konstateres det tydeligt i retsbogen med ordet ‘overkompensation’, at der er noget helt galt med de beløb, borgere over hele landet er stævnet for og har indgået forlig med:

'Det kan herefter samlet konstateres, at CMS og MIRCOM med de allerede indgåede forlig og afsagte domme i sagskomplekset (ud over at de i øvrigt ikke er at anse for rette sagsøgere i sagerne) har opnået en meget stor overkompensation for de enkelte, eventuelle ophavsretskrænkelser'.

Og derefter starter på retsdokumentets side 20 afsnittet med overskriften 'Andre bevisproblemer'.