Billede: Foto af Andrew Hjuler Crichton er taget af Rasmus Hylleberg.
I 2014 blev advokat Anders Lindholdt dræbt i Københavns Byret i forbindelse med en familiesag om samværsret. Han blev skudt af modpartens klients morfar.
Advokat Allan Nejbjerg har oplevet, at arrestanter i den arrest, hvor hans klient sad, planlagde at lave indbrud i hans hus.
I sommeren 2023 blev advokat Jesper Håkonsson anmeldt til kommunen af sin egen klient for at have voldtaget sine børn. En falsk anklage.
I løbet af 2017 og ind i 2018 oplevede advokat Liv Dyrhauge-Klargaard trusler om at få klippet sine fingre af, om at få bortført sine børn og om at blive slået ihjel af modpartens klient.
Fra sommer 2023 og frem til foråret 2024 oplevede en advokat, der kun fortæller sin historie til K-NEWS under løfte om anonymitet, at modtage trusler på livet, trusler på sine børns liv og chikane fra ukendte. Disse oplevelser kom i forbindelse med en familieretssag om forældremyndighed. Hun oplevede det i en sådan grad, at hun i en periode flygtede ud af landet sammen med sin mand. I dag overvejer, at hænge advokatkappen på bøjlen, når hun er færdig med de sidste sager, hun har.
De tre sidste historier, udfolder vi på lyd og skrift på K-NEWS i løbet af de næste uger, hvor vi sætter fokus på alvoren af de trusler og den chikane, som advokater kan blive udsat for i forbindelse med deres arbejde. For det er der mange, der gør. En undersøgelse lavet af Advokatsamfundet i 2020 viser nemlig, at 38,7% af familie- og strafferetsadvokater svarer, at de inden for de sidste tre år, har oplevet at modtage trusler eller blive chikaneret i forbindelse med deres arbejde. 13,1% svarer, at det har fået dem til at frasige sig en konkret sag, og 9% svarer, at det har fået dem til at overveje at opgive erhvervet som advokat.
Skal advokater finde sig i trusler og chikane? Vil vi som retssamfund acceptere, at en sag bliver udsat, fordi en advokat trues så meget, at den givne advokat føler sig nødsaget til at træde ud af sagen? Er det retssikkerhed? Er det rimeligt?
K-NEWS har valgt at sætte fokus på emnet med vores serie Truet, der som sagt både udkommer på lyd og skrift i løbet af november, december og januar.
Første artikel er denne, hvor flere forskellige advokater deler deres oplevelser og tanker om chikane og trusler. Og hvor generalsekretær for Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton tegner et billede af problematikken på et overordnet plan, og kommer med bud på, hvad en eventuel løsning kan være.
“Vi synes jo, det er et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem, at 38% af de adspurgte advokater faktisk har oplevet trusler i forbindelse med udførelsen af deres arbejde på vegne af retsstaten,” siger han. Et af hans og Advokatsamfundets store ønsker er, at få advokater skrevet ind i den særlige beskyttelse i straffelovens §119.
“Vores pointe er jo ikke, at vi skal have ekstra beskyttelse, men at vi skal løftes op på samme beskyttelsesniveau, som alle de andre aktører i retten. Altså egentligt bare beskyttes på lige niveau med andre offentligt ansatte, når vi sidder i den rolle og er beskikket af retten selv,” tilføjer han.
En kunstig opdeling af folk
Men det ønske er ikke gået i opfyldelse. I hvert fald ikke endnu. For i marts i år gav Justitsministeriet afslag på Advokatsamfundets anmodning om netop at skrive advokater ind i straffelovens § 119.
En af begrundelserne dengang lød, at advokater ikke kunne blive omfattet, fordi de jo ikke er offentligt ansatte.
Men det argument køber Andrew Hjuler Crichton ikke:
“Det er jo i virkeligheden, synes jeg, en kunstig måde at opdele det, der foregår i retten på. Hvis man sidder som beskikket forsvarer, så er man jo faktisk pålagt at være forsvarer for den pågældende person og uden forsvarer, så ville man jo ikke kunne gennemføre retssagen.”
Han uddyber, at han mener, at opdelingen mellem de offentligt ansatte dommere, anklagere og retspræsidenter og så den privatansatte advokat er kunstig, fordi alle parter jo laver et stykke arbejde for samfundet, og at de ved at lave det arbejde løber en øget risiko: “Og derfor selvfølgelig også skal have en ensartet beskyttelse”, siger han.
Et andet argument for afslaget fra Justitsministeriet var, at det ville være umuligt at afgrænse, hvem der skulle omfattes af § 119, men det kalder generalsekretæren for en parallelforskydning af debatten.
“Nu taler vi konkret om advokater, og om der måtte komme andre faggrupper og ønske det samme, så må man jo kigge konkret på det, og hvis de konkret kan begrunde, at det giver mening på samme niveau som for advokater, så kan man jo overveje at tage dem med. Men vi har jo rejst spørgsmålet i forhold til advokater,” siger han og affejer også, at det kan komme til at udvande beskyttelsen, fordi man inkluderer flere.
“Det er jo et klart signal om, at der er nogle funktioner, som man anerkender, påtager sig en øget risiko i forbindelse med en samfundsbaseret opgave. Og dem ønsker man at beskytte. Og om man udvander beskyttelsen af politiet og dommere ved også at beskytte advokater, det har jeg lidt svært ved at se,” siger han, men tilføjer:
“Men det er klart, hvis det er samme norm for alle borgere, så er signalet i hvert fald væk. Men jeg synes, der er meget, meget langt fra at udvide til advokater og så til at sige, at det gælder alle.”
Intelligente og personlige trusler virker
K-NEWS har i løbet af arbejdet med serien Truet talt med flere advokater, der har oplevet trusler. Ens for alle er, at de modtager mange trusler og oplever chikane, men det meste af det ignorerer de. Fordi det kan de godt i et vist omfang. Problemet er, som advokat Allen Nejbjerg, der er partner hos Penta Advokater, siger; ”når truslerne bliver mere intelligente eller personlige”.
Allen Nejbjerg modtager nemlig mange trusler i forbindelse med sit arbejde. Ofte er det psykisk syge eller ustabile klienter, der kan finde på at ringe til ham og true ham, og det børster han bare af, for han kender deres reaktionsmønstre og ved, hvordan han skal tale dem ned, hvad der får dem op at køre, og hvordan han håndterer det.
“Vi plejer at sige, at de er gode at spille poker med, for du ved, hvor du har dem,” siger han.
Men så er der også trusler, der kravler mere ind under huden på ham. For eksempel trådte han ud af en sag, hvor han havde en klient i en arrest. Klienten oplyste ham, at nogle af de andre arrestanter planlagde at lave et indbrud hos ham, når de kom ud, fordi de havde set, at han gik med dyrt ur.
“Det gider jeg simpelthen ikke være med til,” siger han og forklarer, at han derfor valgte at blive afbeskikket.
“Jeg synes, det var lidt ubehageligt,” siger han og uddyber, at han ikke var rigtigt bange, men at han alligevel tog sig nogle forholdsregler efterfølgende. Det inkluderede blandt andet, at han gik hele huset igennem, inden han gik i seng, for at være sikker på alt var låst.
“Man gik ud for at tjekke, at bilen var låst. Man har ikke sten liggende udenfor, der er ingen grund til at stille en spade eller en rive, så man lige kan smadre ruden og gå ind i huset,” siger han og tilføjer:
“Altså man går faktisk sådan lidt i paranoia-mode.”
Skillelinjen mellem truslerne for Allan Nejbjerg ligger i, at den anden type trusler, altså den hvor en flok arrestanter snakkede om at begå indbrud, bliver mere personlig og intelligent.
“Det bliver sådan lidt mere intelligente trusler, kan man sige. Men de der, hvor det var - jeg slår dig ihjel. Jamen dem springer jeg op og falder ned på,” siger han.
Et privat busselskab, der kører for kommunen, der er buschaufføren omfattet af §119. Men jeg, i den opgave jeg har, er ikke. Hvor er forskellen? Jeg kan ikke se argumentet for, at der er stor forskel mellem det.
Citat: Allan Nejbjerg
Asser Gregersen, der er forsvarsadvokat hos Rosenkilde og Gregersen, fortæller også til K-NEWS, at han både modtager verbale og skriftlige trusler ofte, som en del af sit arbejde som advokat.
“Den sidste, jeg kan huske, var fra en LTF’er, der var utilfreds med varetægtsfængsling, så han ville komme efter mig,” fortæller han og tilføjer, at det ikke påvirker hans arbejde, og at han ikke føler sig truet af det. Kun en enkelt gang har det påvirket ham.
“Som helt ny forsvarer, altså som fuldmægtig, var jeg ude og give dårlige nyheder til en Bandidos-mand. Han løftede et bord op over hovedet på os begge og planlagde at smide det. Vi drøftede det, og så gjorde han det ikke. Men det brød jeg mig ikke om. Dengang var jeg bange. Siden da er jeg blevet hårdhudet,” fortæller han.
Katrine Gottlieb, advokat hos Lundgrens, slutter sig til koret af advokater, der har oplevet trusler som en del af sit arbejde. Hun vil ikke komme med konkrete eksempler, men til spørgsmålet om, om hun tror, truslerne påvirker hende, svarer hun, at det gør de måske ubevidst.
”Jeg har valgt at have adressebeskyttelse og skjule min lokation på forskellige apps,” siger hun.
Man gør jo et arbejde for staten
Alle tre førnævnte advokater er enige om, at ingen skal finde sig i at blive truet. Men den perfekte løsning er der lidt flere forskellige nuancerer til.
Asser Gregersen mener for eksempel som den eneste ikke, at en beskyttelse via §119 vil nytte noget.
“Jeg synes ikke, nogen skal finde sig i at blive truet, jeg tror bare ikke, det er særligt sandsynligt, at det kan undgås. Man skal indstille sig på, at det kommer med jobbet,” siger han.
De to andre synes, at en inkludering i §119 for advokater er vigtig og relevant.
Katrine Gottlieb fremhæver blandt andet, at advokater er den eneste aktør i retslokalet, som ikke er beskyttet, men muligvis den mest udsatte.
”Desuden vil vi få andre reaktionsmuligheder, hvis vi er omfattet af §119,” siger hun.
Og derfor synes hun, at det er vigtigt at få advokater skrevet ind i paragraffen.
“Truslerne vil nok ikke stoppe, men man ville kunne få hjælp fra politiet og søge om dækning af erstatnings- og godtgørelseskrav hos Erstatningsnævnet. Det er ikke en mulighed i dag,” siger hun.
For Allan Nejbjerg er der ingen tvivl - han mener, at advokater bør omfattes af §119.
“Jeg synes, det er frækt, at man kan skelne på den måde mellem anklagere og forsvarer. Der er forskel på folk, og det, synes jeg, er uanstændigt.”
Han uddyber, at han, ligesom Helle Hald mener, at specielt når man er beskikket eller beneficeret af retten, så giver det ingen mening, at man ikke også får tildelt den ekstra beskyttelse.
“Et privat busselskab, der kører for kommunen, der er buschaufføren omfattet af §119. Men jeg, i den opgave jeg har, er ikke. Hvor er forskellen? Jeg kan ikke se argumentet for, at der er stor forskel mellem det. Det kan jeg ikke,” siger han og fortsætter:
“Et vikarbureau, der tager vagter på et plejehjem eller en psykisk anstalt, de er omfattet af §119. Men vi er ikke. Det undrer mig, at der er den forskel.”
Allan Nejbjerg uddyber, at han ikke synes, det er forkert, at buschauffører er omfattet af §119, men at han ikke kan forstå, at advokater får afslag på beskyttelse, når buschauffører godt kan få den.
En advokat må ikke være bange
I ønsket om en beskyttelse ligger også en anerkendelse af, at det er ok, at advokater kan føle sig truede og udsatte. At advokater ikke behøver stå model til alt og bare lade som om, at de er ok.
Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær ved Advokatsamfundet, har en stærk fornemmelse af, at flere af deres medlemmer føler et tabu om det at føle sig truet. Og den fornemmelse bakker de tre fortællinger, du kan læse i løbet af de næste uger på K-NEWS, op om.
I serien fortæller Jesper Håkonsson, Liv Dyrhauge-Klargaard og en anonym advokat, som vi kalder Sara, om deres oplevelser med trusler. De nævner alle tre, at der er et tabu forbundet med at føle sig truet som advokat.
Blandt andet siger Liv Dyrhauge-Klargaard:
“Der er ikke nogen, der vil gå hen til den svage advokat.” Hun uddyber, at hvis du siger, at der er noget i en sag, der påvirker dig psykisk, så vil folk jo tænke, at den pågældende advokat nok ikke kan klare en retssag.
Også Sara oplever, at der er et tabu om det i branchen. Hun oplever, at flere af hendes kolleger går og putter med lignende oplevelser og også skammer sig lidt over det.
“Man bliver gjort til offer. Og når man er ude som beskikket advokat, udfylder man en særlig rolle i samfundet. Og så skammer man sig lidt over, at man pludselig bliver gjort til klient. Selvfølgelig gør man det,” siger hun.
For Jesper Håkonsson er der helt klart et tabu i emnet. Og han tror også, at der er et kønnet lag. Han tror, at nogle vil mene, at han som mand bør skamme sig over at stå frem og fortælle, at han har følt sig truet i sit arbejde.
“Jeg ved ikke, hvor mange mænd, du får til at stille op,” siger han.
De mener alle tre, at det er vigtigt, at nogen tør stå frem, for hvordan skal der ellers komme mere fokus på emnet.
Andre lande og forsat arbejde
Og selvom Justitsministeriet i år afslog at beskytte advokater med §119 i straffeloven, så har emnet fået fokus.
Du kan læse forperson for Advokatsamfundet strafferetsudvalg Karoline Normanns reaktion på afslaget fra marts 2024 HER.
For bag anmodningen ligger omkring fem års arbejde og dialog med Justitsministeriet, fortæller Andrew Hjuler Crichton, der også understreger, at arbejdet ikke slutter her.
“Vi har forsøgt at redegøre for, hvorfor vi synes, det er vigtigt, at advokater kommer med i beskyttelsen. Men nu er vi nok nået til det punkt, hvor vi vil prøve at løfte det lidt højere op,” siger han og fortæller, at arbejdet med at få en bedre beskyttelse til advokater ikke slutter med afslaget fra Justitsministeriet. Han fortæller, at de i Advokatsamfundet samarbejder med de nordiske lande om at lægge pres på de forskellige regeringer og skabe mere opmærksomhed om problemstillingen.
“Jeg ved i hvert fald, at der er partier i Folketinget - blandt andet De Konservative - som er opmærksomme på den her dagsorden, og også har tænkt sig at i hvert fald forsøge at se, om man kan forbedre retsstillingen for advokater i erkendelsen af, at de jo løfter en vigtig opgave i retsstaten,” siger han og tilføjer:
“Hvis vi ikke kan komme igennem ved justitsministeren, så må vi jo prøve at påvirke via andre kanaler.”
Til spørgsmålet om, om der er nogle konkrete initiativer i gang hos Advokatsamfundet, fortæller Andrew Hjuler Crichton, at de er løbende i dialog med forskellige politiske partier om problemstillingen. Og så er der også en ny undersøgelse på vej i forhold til trusselsproblemerne, hvor der også er opdaterede tal i forhold til andelen, der oplever trusler og chikane. Den udkommer 21. november i år.
“Og så forsøger vi jo, blandt andet også med interviewet her, at skabe så stor opmærksomhed om emnet som overhovedet muligt. Og samtidigt gøre opmærksom på, at der er mulighed for at få hjælp herinde i Advokatsamfundet, samt vi sætter det på dagsordenen med den undersøgelse, vi er i gang med at lave.”