Klient anmeldte Jesper for voldtægt af egne børn

Jesper Håkonsson er et ret udramatisk menneske. Det virker som om, der skal ret meget til at ryste ham eller få ham op i det røde felt. Men hvis noget er uretfærdigt, siger han stop, og hvis nogen går over stregen, siger han fra.

Og stregen blev netop overtrådt i juni sidste år, da en af hans klienter begyndte at true ham og hans familie, selv efter Jesper var trådt ud af sagen.

Han meldte det hele til politiet for at få et tilhold til klienten, da truslerne eskalerede i løbet af sommeren 2023, men anmodningen om tilhold landede i en bunke hos politiet, og i lang tid hørte han ikke noget. Samtidigt anmeldte Jesper klienten for truslerne. Han fik tilholdet, men anmeldelsen kunne politiet ikke løfte, og derfor blev den aldrig til en sigtelse.  

Ligesom Advokatsamfundet mener han, at det ville give mening at omfatte forsvars- og familieretsadvokater af §119 i straffeloven. Et forslag Advokatsamfundet sendte til Justitsministeriet, og et forslag de modtog et afslag på i foråret i år.

I Jesper Håkonssons sag ville truslen og chikanen nok være sket alligevel, men i det mindste ville han have haft nogle handlemønstre. Måske ville tilholdet også være kommet hurtigere. Og han er helt sikker på, at hans tidligere klient ville være blevet dømt for truslerne.

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at de beskeder havde været nok til at overtræde 119,” siger han og tilføjer:

“Så på den måde havde det gjort en forskel. Det ville have givet en mulighed for at rydde op bagefter og gøre det tydeligt for den pågældende, at det her, det er altså ikke okay.”

En særlig klient

Når Jesper kigger tilbage på forløbet med truslerne og chikanen, peger han på en helt almindelig majaften i 2023 som tidspunktet, hvor han første gang oplever at noget er lidt anderledes.  

Dagen efter skal han føre en helt almindelig straffesag i Roskilde som forsvarsadvokat for en mand, der er tiltalt for blandt andet hærværk og trusler.

Men aftenen inden han skal møde i retten i Roskilde, får han en mail fra klienten.

I mailen skriver klienten, at han ikke vil have Jesper til at forsvare sig alligevel.

På det tidspunkt er det for sent for Jesper at træde ud af sagen, som han er blevet beskikket som forsvarer på.

Derfor møder han dagen efter - d. 22. maj 2023 - op i retten i Roskilde for at forsvare sin klient. Han gør dommeren opmærksom på udfordringen med klientens mail. Og klienten ender med acceptere, at Jesper fortsætter som forsvarer på sagen.

Og selve retssagen går godt.

“Straffesagen forløber, som sådan en straffesag nu gør, over to dage. Jeg tror, det er mandag og tirsdag,” siger Jesper Håkonsson og tilføjer:

“Og så bliver der afsagt dom. Hvis du spørger mig -en ganske udmærket dom. Han blev ikke dømt for alt det, han var tiltalt for.”

Indtil nu er det hele forløbet mere eller mindre, som de straffesager Jesper Håkonsson normalt fører. Med undtagelse af mailen aftenen før retssagen. Derfor har Jesper ikke tænkt synderligt over, at klienten er anderledes end andre klienter, han har mødt.

“Fysisk møder jeg ham første gang i retten d. 22. maj,” siger han og fortsætter:

“Jeg har snakket i telefon med ham nogle gange inden, og han har jo skrevet nogle mails, hvor man godt sådan kunne fornemme, at det er måske en lidt særlig person, vi har med at gøre.”

“Det tænker jeg egentligt ikke så meget over. Vi møder jo mange særlige eller mærkelige personligheder og syge mennesker også. Så det er ikke unormalt for mig, at folk er syge,” siger han om sine tanker om klienten dengang.

You daugther liked it

Ideen om, at klienten skulle være som andre klienter, skulle dog vise sig ikke helt at passe. Tirsdag d. 23. Maj, kort efter han har informeret sin klient om udfaldet i sagen, begynder de første mails at tikke ind i Jespers mailboks.

Allerede kl. 14.04 om tirsdagen modtager han den første mail fra klienten.

De første mails handler om, at Jespers klient er sur over, at Jesper ikke sørgede for, at han fik lavet en mentalundersøgelse. Men ifølge Jesper ønskede hans klient ikke at forklare noget om sig selv i retten. Derfor mener Jesper, at retten havde svært ved at tage forhold omkring en mentalundersøgelse med i vurderingen. Det er også den forklaring, Jesper sender tilbage til klienten.

Tre timer efter, altså lidt i seks samme dag, modtager Jesper endnu en mail fra klienten.

“Han har skiftet sprog til engelsk. Og intensiteten i mailsene stiger bare derfra. Og det bliver ved i løbet af de næste dage,” siger Jesper, der også fortæller, at den tidligere klients formuleringer begynder at blive rigtigt ubehagelige i løbet af de næste to dage.

“Blandt andet får jeg en den 25. maj, der ordret lyder: Your daugther liked it.”

“Og det er første gang, han begynder at nævne noget omkring, at jeg har børn,” fortæller Jesper.

“Han begynder også at skrive noget med, at jeg udgiver mig for at være en, jeg ikke er, og han bruger et amerikansk begreb - stolen valor - der betyder noget med at lade som om, man er i militæret,” fortæller han og tilføjer:

“Der begynder at komme en ret hård retorik fra hans side. Men igen, jeg parkerer det bare, fordi ja, jeg har lidt panser på.”

Jesper fortæller, at han kun en enkelt gang - efter dommen er faldet, og han har talt med klienten om udfaldet - svarer på en af de mails, klienten bliver ved med at sende. Det gør han, da han meddeler, at han har anket sagen og træder ud.

Beskeder til Jespers kone

Fredag d. 26. maj sender Jesper en mail til sin klient, hvor han fortæller, at han har anket dommen, og at han har valgt at træde ud af sagen.

Jesper fortæller, at han anker sagen for sin klient, fordi han forstår på klienten i en af den mange mails, at han gerne vil have sagen anket.

Som svar på det, får Jesper en mail tilbage lidt over fire samme dag, hvor der står:

Rape Ur daugther and hit yourself.

Og kort efter igen - klokken 16.14 og 16.15 - modtager han endnu et par stykker.

“Det var da en dejlig måde at gå på weekend,” husker Jesper, at han tænkte.

“Men jeg gør ikke noget ved det. I min optik er han ikke rask, og det er en del af jobbet,” siger han og tilføjer:

“Det skal det nok ikke være, men sådan, tror jeg, jeg tænker på det her tidspunkt. Fordi det er bare mig, han går efter.”

Han er ikke som sådan nervøs for, at hans tidligere klient gør alvor af truslerne, for klienten bor i Roskilde, og Jesper bor i Horsens.

“Der er langt med offentlig transport, når man ikke har en klink. Og jeg bor et sted, hvor det er svært at komme til uden en bil,” siger han om sine tanker i situationen og uddyber, at han ikke som sådan er bange for eller vred på klienten i det øjeblik, fordi chikanen og truslerne stadig kun er rettet mod ham.

Men det ændrer sig kort tid efter. For den tidligere klient begynder også at sende beskeder til Jespers kone, både til hendes private Gmail-adresse og på sociale medier. Jesper Håkonsson tror, at klienten har fundet konens oplysninger, fordi deres efternavn er ret specielt. Og derfor er de ret nemme at søge frem på Google.  

Og det er her stregen bliver overtrådt for Jesper.

“Det er jo ret grænseoverskridende, for hun har jo ikke noget at gøre med det her. Hun har ikke gjort noget for at havne i det her. Og det er derfor, jeg reagerer. Fordi hun ikke synes, det er rart,” siger han.

I beskederne til Jespers kone spørger den tidligere klient blandt andet, om hun vil være med til at konspirere imod Jesper, så han kan blive sendt i fængsel.

“Hvis jeg havde boet i Roskilde, havde jeg nok været bekymret, men jeg er ikke bange,” siger han og uddyber, at han i stedet blev virkelig vred.

Han gør dog ikke mere ved det lige i øjeblikket.

Men det ender ikke her.

Den 4. juni knap to uger efter de første chikanerende mails, har Jesper en anden sag i retten. Da han er færdig, tjekker han sin telefon, hvor der ligger en besked fra hans kontor om, at han skal ringe til Aarhus Kommune.

Anklaget for voldtægt af egne børn

Den 4. juni 2023, behandler Aarhus Kommune en underretning. Underretningen handler om en far, der er blevet anklaget for at have voldtaget sine egne børn.

Faren er Jesper Håkonsson.

Og da Jesper ringer tilbage til Aarhus Kommune, får han at vide, at de har modtaget en anmeldelse fra en mand, der viser sig, at være Jespers tidligere klient.

Sagsbehandleren, som Jesper taler med fra kommunen, fortæller, at anmeldelsen er kommet ind via Horsens Kommune, hvor Jespers virksomhed ligger. Sagsbehandleren siger også til Jesper, at de blev opmærksom på Jespers efternavn, fordi han har en del sager i kommunens børne- og ungeudvalg, og han gætter på, at det er den kobling, der får dem til at undersøge sagen nærmere, inden de skrider til handling og holder børnesamtaler med Jespers børn.

”Hvis jeg havde heddet Hans Jensen eller et eller andet mere almindeligt, så havde der stået to eller tre medarbejdere fra Aarhus Kommune ude på mine børns skole og havde taget dem med ud af klassen for at holde børnesamtaler med dem,” siger Jesper Håkonsson.

I stedet holder kommunen samtaler med Jesper og hans kone.

Lige efter vælger Jesper at anmelde sin tidligere klient og anmode om tilhold til klienten. Det sker den 9. juni 2023.

“Jeg blev sur. Altså selvom jeg ikke har oplevet noget lige så slemt før, så oplever man selvfølgelig noget i det her fag. Men det rører mig egentligt ikke. Og jeg havde heller ikke gjort noget, hvis det bare var mig, han gik efter,” siger Jesper, der også fortæller, at han ikke selv bliver bange for truslerne og anmeldelsen til kommunen, men at hans kone bliver bange. Og som han selv udtrykker det, fik han: “ikke stor ros derhjemme” for de konsekvenser, hans arbejde havde i den periode.

Samtidigt bliver de i familien nødt til at tage forholdsregler og forklare børnene, hvad der sker, og hvordan Jespers tidligere klient ser ud.

”Vi var nødt til at snakke om, hvad der skulle ske, hvis der lige pludselig stod en nede på skolen for eksempel. Så skulle de rende hen til en lærer. Så sådan nogle forholdsregler var vi nødt til at tage. Selvom jeg godt vidste, at risikoen for at han fandt frem til, hvor jeg boede, og hvor skolen var, ikke er ret stor,” siger han og tilføje, at han har en god kollega med cirka samme beskrivelse.

”Jeg kan huske, at jeg snakkede med ham om det, og hvis han lige pludselig kom på besøg en dag, så måtte han altså ikke blive bange, hvis de rendte skrigene væk.”

Derudover anbefaler kommunen ham også at få navne- og adressebeskyttelse, primært for børnenes skyld og sikkerhed. Kommunen anbefaler også, at Jesper anmelder sin tidligere klient.

En langsom proces

Efter Jesper Håkonsson har sendt anmeldelsen og anmodningen om tilhold til politiet, sker der ikke så meget.

“Jeg synes egentligt, at politiet tager det ret alvorligt, da jeg ringer til dem,” siger Jesper og fortæller, at han med det samme bliver stillet om til en vagthavende, der tager imod hans henvendelse og beder ham om at lave en skriftlig redegørelse.

“Den sender jeg ind til dem sammen med politianmeldelsen. Og så sker der ikke en skid for at sige det lige ud.”

Selvom Jesper ikke som sådan er overrasket over processen og dens langsommelighed, ville han selvfølgelig ønske, at det gik hurtigere.

“Jeg hører ikke ret meget fra ham (tidligere klient red.), efter jeg har sendt anmeldelsen. Så i bund og grund forsvinder det jo lige så stille fra min erindring, men jeg følger lidt op på anmeldelsen og anmodningen om tilhold,” siger han og forklarer, at han bliver ved med at følge op, fordi han synes, at specielt anmeldelsen om voldtægt til kommunen var langt over stregen.

I starten af november modtager han en mail, hvor han er Cc’et, fra sin tidligere klient. Den er sendt til Statsministeren, Rigsadvokaten og en masse andre. Og så skriver den tidligere klient også til Jespers kone igen.

“Og der rykker jeg på politiet, og der sker der så noget.”

Jesper Håkonsson får tilholdet den 23. November 2023, altså mere end fem måneder efter han søgte og anmeldt sin tidligere klient. Politiet fortæller ham samtidigt, at de ikke har kunnet løfte sagen om trusler mod ham og hans familie, da de ikke har fundet nok i de beskeder, han har vedlagt sin anmeldelse.

§ 119 giver andre reaktionsmuligheder

Når Jesper i dag kigger tilbage på forløbet, er han ikke sikker på, at en omfattelse af §119 ville have ændret forløbet fra de første trusler til tilholdet i november, men han er sikker på, at politiet ville kunne have kørt en sag om trusler mod ham, og Jesper er også ret sikker på, at hans tidligere klient ville være blevet dømt for trusler og chikane.

“Man vurderede i sagen, at der ikke var nok til, at han ville blev dømt for trusler,” siger Jesper. Der droppede at gøre mere ved det, da klienten på det tidspunkt var stoppet med at chikanere og true.

Men derfor synes han stadig, at det ville give mening at omfatte familie- og forsvarsadvokater af straffelovens §119.

“Det ville have givet nogle andre muligheder,” siger han og uddyber, at det jo heller ikke afholder folk fra at true politibetjente, selvom de er beskyttet af §119.

”Vi kommer ikke af med dem, men det giver nogle andre reaktionsmuligheder for at få straffet det efterfølgende,” siger han og så tilføjer han, at han synes, det helt generelt er et vigtigt emne at sætte fokus på, for det at føle sig truet er ikke noget, man særligt tit snakker om som forsvarsadvokat.

“Det er jo ikke noget, vi snakker om, og det er nok forkert,” siger han og fortsætter:

“For sådan skal det jo ikke være, når man bare passer sit arbejde.”

K-NEWS: Hvorfor tror du ikke, folk tør snakke om det?

“Det er nok sådan et lidt tabubelagt emne, det her med at man bliver truet.”  

“Nu sidder jeg her som mand. Skulle jeg skamme mig over det? Det gør jeg altså ikke.”

K-NEWS: Altså fordi du tænker, der er nogen, der vil mene, at man skulle skamme sig over som mand at føle sig truet?

“Ja, det tror jeg.”

“Men jeg ved ikke, hvor mange mænd, du får til at stille op herinde. Der tror jeg, at mine kvindelige kolleger har nemmere ved at snakke om det.”

På K-NEWS har vi ikke kunnet finde andre mænd, der vil stå frem og fortælle så udfoldende om at føle sig truet. Så er du en mand, der tør tale om at føle sig truet i sit arbejde, så tøv ikke med at række ud.