/Karolin.jpg)
I september sidste år sagde forperson for Advokatsamfundets strafferetsudvalg Karoline Normann:
”Problemet er, at advokater i stigende omfang tilsyneladende ikke kan få lov til at passe deres arbejde uden at skulle udsættes for trusler eller anden form for chikane. Og det er selvfølgelig problematisk, dels for den enkelte advokat, men også for faget som sådan, hvis det er en tendens, der bliver mere og mere af.”
Hun sagde det i et afsnit af Magtens Tredeling, hvor hun fortalte om de trusler og den chikane, der er en stor del af mange familie- og strafferetsadvokaters hverdag.
Hør hele afsnittet - Knap 40% af familie- og strafferetsadvokater oplever trusler og/eller chikane på arbejdet - ved at klikke HER, eller find det under Magtens Tredeling på din fortrukne player.
Samtidigt henviste hun til en undersøgelse fra Advokatsamfundet fra 2016, der netop viser, at 38,2% har oplevet at blive truet eller chikaneret som en del af deres job.
I samme afsnit af Magtens Tredeling argumenterer Karoline Normann for, at en løsning på problemet kunne være at skabe mere opmærksomhed omkring familie- og strafferetsadvokaters opgaver. Og en måde at gøre det på kunne være at omfatte dem af straffelovens §119, der giver særlig beskyttelse til offentligt ansatte.
Et forslag hun sammen med Advokatsamfundet sendte videre til justitsministeriet i december 2021. Og det er det forslag, der nu her lidt mere end to år senere er blevet taget stilling til i Justitsministeriet.
Resultatet blev et afslag, og det ærgrer Karoline Normann.
“Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, og at begrundelsen er en smule skudt ved siden af. Jeg kan ikke se, at problemet bliver uoverskueligt for dem, herunder at de vil få henvendelser fra andre, der også måtte ønske en beskyttelse, og som ikke kan håndteres. Der er ikke andre, der på samme måde er parter i retssalen, som advokaten er – navnlig forsvars- og familieadvokaten. Derfor synes jeg, at det er en ærgerlig og uforståelig begrundelse for ikke at give udsatte advokater en bedre beskyttelse, når det er så åbenlyst, at de i kraft af deres arbejde med netop disse sager og disse klienter er i en særlig risikogruppe,” siger hun til K-NEWS.
Bliver I ved med at kæmpe for det?
”Ja, vi har løbende meget opmærksomhed på det, fordi vi oplever et behov herfor hos vores advokater, så vi vil blive ved med at arbejde for at italesætte og adressere problemet. Det her var en måde at gøre det på, men vi holder ikke op med at have fokus på det, blot fordi justitsministeriet har afvist at lade advokaterne være omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 119. Vi er også i dialog med vores nordiske samarbejdspartnere og udveksler løbende erfaringer på området, blandt andet om det også er en tendens, der opleves hos dem, herunder om de ser en stigning.”
Oplever de en stigning hos vores nordiske samarbejdspartnere?
”Jeg tør ikke sige, om de også oplever en stigning, men jeg har en fornemmelse af det.”
Svar fra justitsministeriet
K-NEWS har kontaktet justitsministeriet for at spørge om følgende:
Hvorfor vil justitsministeren ikke udvide beskyttelsen af §119 til også at dække familie- og strafferetsadvokater?
Afviser I forslaget, fordi I synes, det bliver for uoverskueligt, at andre måske også vil henvende sig med samme ønske?
I en undersøgelse fra Advokatsamfundet svarer 38,2% straffe- og familieretsadvokater, at de oplever chikane og/eller trusler i forbindelse med deres arbejde, er det ikke problematisk?
Hvis løsningen ikke er at beskytte dem via §119, hvad er løsningen så?
Justitsministeriet er vendt tilbage med svar fra justitsminister Peter Hummelgaard:
”Advokater er meget centrale aktører i vores retssystem, og det er selvsagt uacceptabelt, når advokater oplever trusler eller vold, alene fordi de passer deres arbejde. Det skal vi som samfund slå hårdt ned på inden for de rammer, som straffeloven giver i dag, hvor advokater som alle andre er omfattet af den almindelige strafferetlige beskyttelse mod vold og trusler. Når jeg mener, at den særlige beskyttelse i straffelovens § 119 ikke bør udvides til også at omfatte advokater, skyldes det, at bl.a. dommere, politibetjente og anklagere er omfattede af bestemmelsen, fordi de varetager en opgave som repræsentanter for det offentlige.”