”Formålet med konventionen er at beskytte advokater. Beskytte advokaters ret til at udøve deres hverv professionelt og uafhængigt uden diskrimination og hindring eller indblanding. Og så skal konventionen beskytte advokater mod overfald, trusler og chikane,” siger advokat og fagdirektør i Advokatsamfundet Nicolai Pii, der som repræsentant for Justitsministeriet sad med i ekspertgruppen, som udarbejdede udkastet til konventionen.
En konvention, der d. 12. marts blev offentliggjort, og som har til formål at sørge for, at advokater i Europa kan gøre deres arbejde og kan gøre det uden at modtage trusler eller blive angrebet.
Jeg tror faktisk, at §119 vil kunne gå ind og styrke opfyldelsen af de her bestemmelser
Advokaters sikkerhed har fyldt en del i debatten i løbet af det sidste halve års tid - blandt andet har Advokatsamfundet i lang tid forsøgt at få skrevet advokater ind i straffelovens særlige beskyttelse, §119. Og på K-NEWS har vi også fortalt flere historier om, hvordan beskikkede advokater oplever trusler og chikane, hvor de har haft svært ved at finde hjælp til beskyttelse og sanktionering af de trusler, de har oplevet.
Og netop i forhold til beskyttelse mod trusler og chikane, kan konventionen, ifølge Nicolai Pii, få en positiv indflydelse. Han ser nemlig konventionen som et oplagt rygstød til at få skrevet advokaterne ind i straffelovens § 119. Hvis Danmark selvfølgelig vælger at ratificere den.
I konventionens artikel 9 står der nemlig blandt andet, at man skal sikre, at advokater kan arbejde uden trusler eller chikane, og at advokater ikke må identificeres med deres klienter eller klientens sag. Samtidigt skal medlemsstaterne sikre, at der foretages en effektiv efterforskning i tilfælde, hvor det sker.
”Det skal man fra Danmarks side tage alvorligt og finde ud af, hvordan vi kan sikre, at trusler, chikane og angreb på advokater ikke sker. Og det kræver efter min opfattelse, at man tager det alvorligt, og at man i Danmark viser, at der er afskrækkende sanktioner, der skal holde folk fra at gøre de her ting, og at der er en effektiv retshåndhævelse, altså at man forfølger de her ting,” siger Nicolai Pii.
Og det er her en inkludering i §119 bliver ekstra relevant. For i §119 ligger meget af det Nicolai Pii efterspørger.
”Det er oplagt at kigge på beskyttelsen i §119, som sanktionsmæssigt er mere afskrækkende end andre bestemmelser for eksempel om trusler,” tilføjer han og referer blandt andet til K-NEWS’ dækning, hvor Liv Dyrhauge-Klargaard ifølge hende selv oplevede, at politiet ikke tog hende seriøst.
”§119-sager er umiddelbart noget, der tages alvorligt af politi og anklagemyndighed, så hvis man går ind og beskytter efter 119, så har man sikret, at der er afskrækkende sanktioner for at true og angribe advokater, og man vil også sikre effektiv retshåndhævelse, så der ikke er nogen, der som i jeres historier oplever, at de ikke bliver taget alvorligt,” siger han og fortæller, at han også tror, at man på den måde kan få ændret narrativet om, at bare fordi man er advokat, skal man kunne holde til hvad som helst.
”Jeg tror faktisk, at §119 vil kunne gå ind og styrke opfyldelsen af de her bestemmelser,” siger han.
Man kan næsten sige, at hvis de bare gør det, altså inkluderer advokater i §119, så har de opfyldt konventionen?
”Ja på det område her. Det vil jeg umiddelbart mene, ja.”
En fremtidssikring af advokaters rettigheder
Hvis man læser konventionen med danske øjne, vil man måske tænke, at nogle af de ting, der står i konventionen, er ret åbenlyse. Blandt andet at medlemsstaterne skal sikre professionelle rettigheder for advokater, som at de for eksempel må tilbyde og give juridisk rådgivning til alle, at de har adgang til klienter og domstole, og at de har mulighed for at komme med indlæg, når de står i en retssag. Men selvom flere af punkterne kan virke som selvfølgelige i Danmark, mener Nicolai Pii, at hele konventionen er relevant i dansk kontekst.
”Grundlæggende har danske advokater en ret høj beskyttelse allerede. Men der, hvor konventionen kan gøre en forskel, er i fremtidssikringen af den høje beskyttelse, vi har nu,” siger Nicolai Pii og forklarer, at hvis nogen synes, at Advokatsamfundet for eksempel skal lukkes ned og opgaverne i stedet skal varetages af Justitsministeriet, så skal Justitsministeriet selv overbevise politikerne om, at det er en dårlig ide ud fra principper og sædvaner. I den nye konvention fra Europarådet beskyttes Advokatsamfundet i første artikel, og dermed får vi et juridisk bindende instrument, der fastslår, at vi skal have et advokatsamfund.
”Vi vil blive bundet af nogle internationale regler i Danmark, og derfor kan Justitsministeriet ikke bare overtage, ” siger han og tilføjer:
”Jeg synes, det er en vigtig beskyttelse for Danmark og advokater. Vi får sat barren.”
Nicolai Pii peger på, at selvom det kan virke urealistisk, at vi i Danmark skulle få brug for den barre, så kan man kigge på USA og Trumps indgreb mod konkrete advokater som skrækeksempler på, hvor hurtigt ting kan vende.
”Derfor er det godt at have en solid beskyttelse af advokater,” understreger han.
Selvom beskyttelsen af advokater blot kommer i konventionsform, mener Nicolai Pii ikke, at man skal underkende det pres, man kan blive lagt under af det internationale samfund, hvis man ikke lever op til konventionens artikler.
”Hvis mange lande tiltræder konventionen, så udgør det et pres i sig selv. Det bliver en selvforstærkende effekt, og så bliver konventionens regler til nye normer, der står ret stærkt. Selvom man ikke kan straffes, hvis man bryder med den,” siger han.
For at konventionen træder i kraft skal mindst otte lande ratificere den, hvoraf seks skal være medlemmer af Europarådet. Nicolai Pii er positiv på konventionens fremtids vegne.
”Som jeg forstår det, så er det blevet tiltrådt enstemmigt af alle Europaråds-landene. Det er også min fornemmelse i det arbejde, jeg har deltaget i, at man agter at arbejde videre med den,” siger han.
På et møde for Europarådets udenrigsministre i Luxembourg den 13. maj åbnes der for underskrifter, der primært bruges som politisk statement for at landene agter at arbejde videre med den. Hvis Danmark underskriver, skal konventionen først godkendes i Folketinget, før den kan ratificeres.