Nick Hækkerup, da han forlader den Justitia-arrangerede konference om erhvervslivets problemer med adgang til et effektivt retssystem. Fotoet, taget af Dan Poulsen, er fra september 2020
Første gang, Nick Hækkerup optrådte i en K-NEWS artikel, var som opposition til Lars Løkke-regeringen, og dermed inden han blev sat på den justitsministertaburet, han mandag har valgt at forlade.
Det var i vores videoserie om jurister i Folketinget, hvor han fortalte om en ph.d., han skrev i EU-skatteret, der med hans egne ord ikke blev den store sællert. Hækkerup-afsnittet i serien om jurister i Folketinget kan du se HER.
I alt popper han op i 34 forskellige artikler, når vi sørger på Hækkerup i vores K-NEWS-søgefelt.
Det gælder historier om øget adgang for politiet til kameraovervågning, hvor Hækkerup jo er blevet den ofte refererede kilde til sammenkædningen - overvågning og frihed.
Det handler om den tolkeordning, der skulle have været en besparende effektivisereting, men som blev kritiseret her i mediet som værende en trussel mod retssikkerheden.
Han har været S-regeringens budbringer om igangsættelse af et arbejde, der skal se på reguleringen af ansvaret for sociale medier. En historie, du kan finde HER.
I 2020 skrev vi om initiativerne til det, der i dag omtales som samtykkelovgivningen, som han var afsender af, efter at Straffelovrådet havde afleveret deres mere end 300 sider lange betænkning om lovgivningsændringer.
I 2020 og 2021 fyldte coronaen også i justitsministeriet. Nick Hækkerup havde i hvert fald ikke tid til at besvare de spørgsmål, vi på K-NEWS rettede til ham i forbindelse med artikler om blandt andet den coronarelaterede indførsel af firedobbelt straf og coronapres i fængslerne.
Hækkerup har fået lov at slutte med en sejr hos os. For den række af artikler, vi har skrevet om Foreningen imod Ulovlig Lognings sagsanlæg, endte med pure frifindelse.
At væsentlige dele af den lov, der overtog opgaven fra logningsbekendgørelsen, der var omdrejningspunktet for den vundne sag, efter kun en uge blev erklæret ugyldig via en EU-dom, er en anden side af sagen. Du finder den første artikel om dén langtrukne sag HER og den anden HER.
Og lad os også lige henvise til en enkelt artikel andetsteds end eget regi.
For spekulationerne om Hækkerups exit fra en af dansk politiks helt tunge poster ruller afsted. Og Ekstra Bladet har lavet en rimelig solid (og sober) opridsning af, hvad Hækkerup kunne tænkes at være træt af, og hvilke sager på hans bord, der kunne gøre mange af os trætte - hvis det var vores bord. Artiklen med de fire sager, én enkelt af dem også er nævnt i vores lille afgangsportræt, kan læses HER.
Billedet: Screendump fra videointerview K-NEWS lavede i 2019 med pre-justitsminister-Hækkerup.