Firedobling af straf er et tegn på noget helt andet

Torsdag i sidste uge var lovforslaget om skærpelse af straf på dagsordenen i Folketingssalen til besluttende tredjebehandling. Loven handler om fordobling og om firedobling af straffe.

Unødvendigt med lov

Det var helt grundlæggende unødvendigt med den nye lov for at opnå hårdere straffe, og det er uforståeligt, hvorfor det skal gå så stærkt. Sådan siger Landsdommer Mikael Sjöberg, der også slår fast, at firedobling af en straf ved lov er helt usædvanligt.

Sjöberg vender vi tilbage til om lidt i artiklen her. Og værd at nævne; når det handler om en hastegennemført lov, så var Den Danske Dommerforening, som han er formand for, en af de ganske få i Danmark, der sendte politikerne deres kommentarer til lovforslaget. Og de var den eneste part, der, så vidt Mikael Sjöberg er informeret, blev bedt om at give et udvidet svar til Retsudvalget i forbindelse med den her hastegennemførte lov.

Firedoblingen af straf i den nye lov retter sig mod dem, der vil svindle eller bare uberettiget ansøge om penge fra de støttepuljer på hundredevis af milliarder, som Folketingets partier i enighed har sat landets virksomheder i udsigt.

Tidligere ramte støttepuljer

Men hvorfor en firedobling for den økonomiske svindel? K-News kontaktede Erhvervsstyrelsen, som foran sig har en stor opgave med administration og tildeling af de mange penge. Samtidig er de styrelsen med erfaring fra andre puljer og svindel med andre puljer, og vi ville høre, hvad de kender til baggrunden for firedoblingen. Erhvervsstyrelsen sendte os videre til Justitsministeriet. Grundlæggende vil vi gerne have uddybet, hvilke erfaringer, for eksempel fra tidligere økonomisk støttende puljer, som har været udsat for svindel, der udmønter sig i, at ministeriet foreslår en firedobling.

For Danmark har jo tidligere haft støtteordninger, af helt andre størrelser, der nærmest virker ’bette’ i dag. Og der er også her i landet – skal vi sige – tradition for at svindle. Eller skrevet med andre ord, der er erfaringer med, at der bliver søgt puljepenge og svindlet af nogen, som, ifølge formål og tankerne bag puljerne, ikke er berettiget til pengene.

Håndværkerfradraget eller boligjobordningen, som den lidt mindre mundret kom til at hedde, renoveringspuljen og energispareordningen er puljede midler, der er svindlet med. Og manglen på kontrol fra myndighedernes side, med håndværkerfradraget for eksempel, der har givet ni milliarder i besparelser til danskerne eller et samlet fradrag på over 31 milliarder, ifølge en Finans-artikel fra efteråret, har mødt kritik for at være helt utilstrækkelig.

Spørgsmål til ministeren

Men altså: Med det nu vedtagne lovforslag er det besluttet om fremtidig svindel med støttepuljer, der er coronarelaterede, at det skal give firedobbelt straf. Den præcise lovtekst i paragraffens stk. 2 er:

”Har en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, kan straffen forhøjes således, at den bliver fire gange så høj.

Vi sendte disse tre spørgsmål til Justitsministeriet:

- Hvad er baggrunden for at foreslå et fire gange så højt strafniveau for det?
- Er det med baggrund i erfaringer om misbrug ifm. tidligere støtteordninger (fx håndværkerfradrag/boligjobordningen, renoveringspulje, energispareordning)?
- Er det med udsigten til det svære arbejde, der ligger ift. at opbygge kontrolinstanser omkring udbetalingerne?

Svaret, vi fik tilbage, bragte ikke noget nyt konkret på bordet. Vi blev henvist til lovforslaget og særligt lovbemærkningerne samt pressemødet den 25.marts.

Dem har vi derfor taget et kig på igen.

Og nu vil vi så udpege og lagre enkelte udvalgte passager i hukommelsen af, hvad Nick Hækkerup sagde. For der er nogle formuleringer, der er gode at skrive sig bag øret til, når vi en gang er på den anden side af coronaen, og der skal tages nogle fremtidssikrende beslutninger om, hvordan vi egentlig vil sikre vores samfunds økonomi og sundhedssystem. De to, økonomi og sundhed, er nærliggende fokus, der venter os forude med alt det nye, vi har lært af coronakrisen, in mente.

Ministerens formuleringer og fremtiden

Der er sikkert lang tid til. Det er først engang efter coronabølge to og tre og endnu længere fremme, at der ved kommende store politiske valg skal tages beslutninger om, hvordan pengene, vi har, skal bruges. Og det er i den kontekst, at udtalelserne fra Nick Hækkerup indeholder et par potentielt interessante og bøjelige definitioner.

Om firedobling af straf til dem, der ønsker at svindle, sagde Nick Hækkerup på pressemødet.

“Vi har en forpligtelse til at slå ned på den, der misbruger hjælpen.”

Den udmelding er svær at være uenig i, og Hækkerup fortsatte med, at det skal have:

“Overordentlig hårde konsekvenser for dem, der begår svindlen” og ”det er vigtigt nu at få sendt budskabet ud til skruppelløse personer og virksomheder, som måtte overveje at snyde sig til profit og på den måde gøre skade på samfundet.”

Og så siger justitsministeren på det live-transmitterede pressemøde den 25. marts om eftermiddagen:

“Derfor skal det også straffes markant hårdere end normalt, hvis man skader vores samfund i en situation, hvor det er sårbart, og man benytter præcis sårbarheden til at skade samfundet.”

Det nye sårbare samfund

Fremadrettet bliver det interessant, hvordan vi definerer, hvad der er skade på vores samfund, og hvad der er en situation, der er sårbar for samfundet?

For hvor langt er der til, i et land, hvis økonomi er presset af både store krav til sundhedsvæsenet, fortsatte risici for virusudbrud og recession eller bare mindre vækst, at tale om en situation, som er sårbar for samfundet?

Uden at vi nødvendigvis kan drage for mange direkte sammenligninger mellem Danmark og for eksempel Israel, er det i Israel besluttet, at der på grund af risiko for samfundet er givet en myndighed fuld adgang til teledata på alle potentielle smittebærere. Men vi skal jo bare kigge på de danske myndigheder for at se det samme skred, der har ytret ønske om adgang til både lokationsdata og dankorttransaktioner for at sikre samfundet bedst muligt.

Landsdommer Mikael Sjöberg knytter om lidt nogle helt konkrete kritikpunkter til den seneste lov om strafskærpelser. Men han fastslår også overfor K-News, at vi er i en særlig og for samfundet sårbar situation:

”Vi har, som vi også skriver i vores henvendelse vedrørende loven, forståelse for, at vi er i en særlig situation, der gælder, når det handler om det sundhedsmæssige.”

Ret til signalpolitik

Til Retsudvalget skriver Dommerforeningen den 28. marts en tak for muligheden ’for at komme med nogle synspunkter i en situation, hvor den sædvanlige høringsproces er sat ud af kraft.'

Og de fastslår ligeledes politikernes ret til at sende signaler:

’Som anført i brevet forleden til ministeren og medlemmer af Retsudvalget er det et politisk valg, om man vil sende et signal til befolkningen om, at kriminalitet med forbindelse til den igangværende coranaepidemi skal straffes særlig hårdt’. 

Og Sjöberg gentager det overfor K-News.

”Det er et politisk valg, om man vil sende et signal.”

Hvor langt er der til, i et land, hvis økonomi er presset af både store krav til sundhedsvæsenet, fortsatte risici for virusudbrud og recession eller bare mindre vækst, at tale om en situation, som er sårbar for samfundet.

Fortsætter bare udviklingen efter 9/11

Inden Sjöberg får lov til at komme med sine konkrete kritikpunkter, så lad os blive et øjeblik i højere luftlag. For forleden i Politiken skrev professor i politisk æstetik, Mikkel Bolt, hvordan coronakrisen forstærker en autoritær udvikling. Her er et par uddrag af hans debatindlæg i avisen:

"Finanskrisen i 2008 synliggjorde en langsom udhuling af velfærdsstaten […], men den resulterede ikke i noget politisk skifte. Det ser vi nu. [...] Økonomiens autonomisering er nu slut i Vesten […] Meget tyder på, at det bliver en langt mere autoritær stat. [...] Med henvisning til krisehåndtering vil staten stramme op og forhindre uro af enhver art. Det handler om at styre katastrofen, imens den finder sted."

Professor Mikkel Bolt skriver derefter, at det, der sker, ikke er ’helt nyt’, fordi der siden 9/11 løbende er skruet op for kontrollen i både Danmark og resten af den vestlige verden.

"Visitationszoner, maskeringsforbud og ghettopakken er blot tre eksempler på den gradvise svækkelse af retsstaten, der har fundet sted i Danmark de sidste to årtier", skriver han i Politikens debatsektion. Og her til kan vi vel godt tilføje love om burkamaskeringsforbud og tvungne håndtryk, som eksempler på indgreb, der i endnu højere grad end at være operative er politiske signaler. Altså signaler sendt af politikere. Mikkel Bolt skriver videre:

”Vi er i krig mod terror, krig mod klimaændringer, krig mod migranter og nu i krig mod virussen […]

Coronavirussen forstærker på den måde en allerede igangværende autoritær udvikling. […]

Det politiske tømmes for indhold, og det eneste, der er tilbage, er kontrolmekanismerne."

Forstår ikke den store hast 

K-News talte med Mikael Sjöberg samme dag, som loven for strafskærpelserne blev vedtaget af et ikke længere coronaenigt folketing. Regeringens normale støttepartier Radikale Venstre (RV) og Enhedslisten (EL) stemte imod. Det skal dog siges, at det ikke var firedoblingen af straf, der gjorde det udslag, sådan som det tydeligt fremgår af lovbetænkningen fra 1. april: ’EL hilser med tilfredshed, at lovforslaget rummer mærkbare sanktioner rettet mod private virksomheder, der måtte forsøge at misbruge […] hjælpepakker’. Og om RV står der, at de støtter ’den foreslåede strafskærpelse for bl.a. snyd med hjælpepakkerne, da disse i høj grad baserer sig på tro og love-erklæringer.’

Landsdommeren og formanden for den danske Dommerforening er kritisk og undrende overfor flere ting ved, at straf skal forhøjes ved lov, og at loven forberedes og besluttes så hurtigt, som det her er tilfældet.

”Vi er de eneste, der havde lejlighed til at uddybe endsige fremkomme med vore synspunkter for Retsudvalget ”, siger Mikael Sjöberg.

Og selv om Dommerforeningen og Sjöberg anerkender politikernes signalret, sker der ifølge dem med den nye lov et skred i forkert retning. I sit høringssvar til Retsudvalget skriver de:

’Lovforslaget er efter Dommerforeningens opfattelse udtryk for en uhensigtsmæssig form for strafferetlig detailregulering, som i praksis risikerer at give anledning til besværlige fortolkningsproblemer […] Bestemmelsens ordlyd er potentielt meget vidtgående, da det i høj grad er et åbent spørgsmål, hvad der skal til for, at en forbrydelse ”har baggrund i eller sammenhæng med” COVID-19-epidemien.’

Har aldrig før set en firedobling

Både i bemærkningerne til retsudvalget og i Mikael Sjöbergs svar til K-News fremgår det tydeligt, at det grundliggende anses for overflødigt med en ny lov for at opnå højere straf.

Han er helt sikker på, at der var eksekveret hårdt overfor coronarelateret kriminalitet med den allerede fungerende straffelov.

”Vi ville sandsynligvis – og efter anklagemyndighedens påstand i alle tilfælde have hævet straffen betydeligt. Det har vi hjemmel og plads til med den nuværende lovgivning.”

Men Sjöberg anser det dog ikke for sandsynligt, at dommerstanden var landet i nærheden af den skærpelse for svindel med støttepuljemidlerne, som politikerne med loven sender signal om skal eksekveres.

”Vi var nok ikke kommet til en firedobbelt straf der. Jeg har aldrig før set, at man foreslår en firedobling af en straf. Det erindrer jeg ikke at have set. Der er tilfælde af fordobling og typisk forhøjelse med en 1/3.”

Og den snak afrunder han med en kommentar til detailindblandingen og det skub, det laver til tredelingen af magten:

”Når man ændrer ved enkeltelementer i en lov, der hænger meget fint sammen, når man ændrer i et system med en indgående praksis  og lovgiver meget i detaljerne, altså med andre ord ændrer det finmaskede, som straffeloven er, skal man tænke sig rigtig godt om. De mange enkelt eksempler, man fastsætter straffen for, er i virkeligheden at gå meget tæt på den dømmende magt.”

I lyset af, hvor stort et skub der ifølge Mikael Sjöberg er tale om, anser han det for helt uforståeligt, at en lov som denne skal hastes igennem, som det har været tilfældet:

”Når man endelig foretager en så indgribende ændring, hvorfor skal det så gå så stærkt?”

Han peger overfor K-News på, at et bedre lovforberedende arbejde sagtens kan gøres på mindre end 30 dage. Og at det skal gøres på under en uge er helt unødvendigt.

Lovforslaget blev fremsat torsdag og besluttet torsdag ugen efter. Oprindeligt var der planlagt 3.-behandling allerede tirsdag den 31.marts, men det blev udskudt to dage.

Som nævnt tidligere har kun ganske få udover Dommerforeningen nået at aflevere svar til Retsudvalget. K-News har spurgt andre af de normale parter i den slags lovforberedende arbejde, om de her på K-News vil komme med  deres udvidede kommentarer til den nye strafskærpende lov. Vi giver derfor i kommende artikler det ord til Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder, som de ikke nåede at få eller tage i dagene op til lovens vedtagelse den 2. april.

Solen er for længe oppe

Ved indførslen af de her særlige restriktioner er det helt afgørende, som også Joseph Cannataci, FN’s særlige rapporteur for privacy-forhold, er refereret for at sige i en artikel i sidste uge, at der er en solnedgangsklausul indarbejdet i loven. Altså en automatisk kill-date på loven. Men selv om den er der i den nye strafskærpende lov, har Dommerforeningen en kritisk undren i den forbindelse, eller som de skriver:

’Dommerforeningen noterer, at bestemmelsen i § 81 d ophæves den 1. marts 2021. Det er efter foreningens opfattelse positivt, at lovforslaget indeholder en såkaldt solnedgangsklausul, omend ophævelsesdatoen synes valgt noget langt ud i fremtiden’.

Mikael Sjöberg uddyber og konkretiserer en i hans øjne mere fornuftig tilgang:

”Vi går jo ikke ud fra at coronaepidemien varer frem til 1. marts 2021, man kunne lade loven ophæve meget tidligere, f.eks. en gang i efteråret”.

Men lov er lov og med den skal landet bygges. Og den sidste sten, der er lagt, udløber altså om et år i foråret 2021, og der er udsendt signaler om hård straf, ”markant hårdere end normalt”, i situationer, hvor man ”skader vores samfund i en situation, hvor det er sårbart, og man benytter præcis sårbarheden til at skade samfundet.”

Sådan som justitsministeren sagde den 25. marts 2020.