/Whistleblower.jpg)
I Odense Kommune fik socialrådgiverne i familieafdelingen et døgn til at lukke hver femte børnesag og derved stoppe hjælpen til udsatte børn og deres familie. Af besparelsesmæssige årsager. Og i Helsingør Kommune blev sagsbehandlerne lovet en isbar, hvis de blandt andet fik nedbragt antallet af borgere på sygedagpenge.
Dette er blot nogle få eksempler på, hvorfor man hos Justitia byder et nyt lovforslag, der skal implementere EU’s Whistleblower direktiv, varmt velkommen.
I Justitias høringssvar til lovforslaget bliver det yderligere beskrevet, at det netop er især hos kommunerne, at man kan se et behov for, ”at ulovlige forhold og fejlagtig praksis kommer frem i lyset og bliver håndteret, da retssikkerhedsniveauet i en årrække har været nedadgående.”
Også hos K-News har vi tidligere dækket den store fejl- og omgørelsesprocent i sagsbehandlingerne, samt problemer med hvordan borgernes retssikkerhed har det svært, når domstolene ikke udfordrer myndighedernes beslutninger.
Toppen af isbjerget
Lovforslaget til whistleblowerordningen kom den 24. februar i år, men allerede tidligere på året fremlagde Justitia en analyse, der lagde op til, at alle kommunerne burde indføre en whistleblowerordning.
”Der er brug for en ordning, fordi vi ser problemerne i kommunerne. Og der er en fornemmelse af, at man kun har set toppen af isbjerget, hvad angår magtmisbrug og misforvaltning. Kommunerne forvalter jo en meget stor del af borgernes skattekroner på blandt andet velfærd, og det er ikke særligt betryggende, at vi ser mange eksempler på ulovlige ledelsesmæssige beslutninger og fejlagtig sagsbehandling. Der er allerede en bred vifte af muligheder, man har, hvis man - typisk som medarbejder – opdager noget. En whistleblowerordning er en ekstra mulighed, som kan bidrage til at flere af de her sager kan komme frem i lyset og blive håndteret på et tidligere tidspunkt end ellers,” siger Ida Nordland, der er advokat hos Justitia.
Helt generelt lægger lovforslaget op til, at alle danske virksomheder med 50 eller flere ansatte skal indføre interne whistleblowerordninger. Derudover oprettes der én ekstern whistleblowerordning hos Datatilsynet. Lovforslaget lægger yderligere op til bedre beskyttelse af de personer, der benytter sig af ordningerne, hvilket blandt andet betyder, at en arbejdsgiver ikke må true med eller forsøge at udøve repressalier mod medarbejderen, at whistlebloweren ikke kan holdes ansvarlig for at overtræde regler om tavshedspligt, og at whistleblowerenheden har tavshedspligt omkring whistleblowerens identitet.
”Overordnet er det virkelig positivt, set fra vores synsvinkel. Fra mange sider har det været efterlyst, at der skulle indføres en større beskyttelse af whistleblowere og styrkelse af at give ansatte mulighed for at ytre sig,” siger Ida Nordland.
Burde også omfatte borgerne
Justitia er som nævnt generelt positivt stemt over for lovforslaget, særligt i forhold til at lovforslaget går ’længere’ end nødvendigt med EU-direktivet, der ellers er et minimumsdirektiv, der betyder, at landene kun er forpligtet til at lade ordningen dække over områder for EU-ret, såsom hvidvask og miljøbeskyttelse. Men det danske lovforslag udvider beskyttelsen, så dem også omfatter indberetninger om alvorlige overtræder af dansk ret. Som udgangspunkt drejer det sig særligt om forhold, der er i offentlighedens interesse.
Til gengæld mener Justitia, at selvom man de senere år har set undersøgelser, der viser, hvordan de offentliges ytringsfrihed er under pres, bør det ikke kun være medarbejdere hos eksempelvis kommunerne, der kan indberette. Det bør også være borgerne selv, idet det oftest er dem, der oplever magtmisbrug og dårlig forvaltning ude hos kommunerne.
”Den kommende whistleblowerlov betyder, at både virksomheder og andre enheder i den offentlige sektor skal oprette interne whistleblowerordninger, som kan benyttes af medarbejderne. Men vi synes specifikt i forhold til kommunerne, at borgerne også bør have mulighed for at benytte ordningerne,” siger Ida Nordland og uddyber:
”Der findes eksempler på borgergrupper, der har oplevet nogle mere systematiske fejl i kommunerne. Eksempelvis #enmillionstemmer. Selvfølgelig skal man, hvis man som borger har en konkret sag, køre gennem det normale klagesystem, men hvis man opdager mere systematiske fejl i sagsbehandlingen, mener vi, det ville være en god idé, at man kunne henvende sig som whistleblower, hvis man føler sig mere tryg ved det. Jeg tror, at det ellers kan være ekstremt svært at komme igennem til kommunen og få undersøgt, om der virkelig er tale om et systematisk problem.”
Hos Justitia peger de yderligere på, at lovforslaget bør lægge op til, at man også kan få lov til at benytte sig af whistleblowerordningerne anonymt.
Hjælp til fremtidige sager
I deres egen analyse og rapport fra januar i år, lagde Justitia vægt på, at en whistleblowerordning ville kunne styrke borgernes retssikkerhed – særligt i mødet med kommunernes sagsbehandling.
Så sent som i februar vakte en sag fra Bornholm national opsigt, idet en kvinde sagsøgte kommunen for gennem flere år i hendes barndom ikke at have grebet ind over for grove omsorgssvigt. Østre Landsret slog – efter et treårigt langt forløb – fast, at kommunen havde svigtet deres opgave, og kvinden fik 300.000 kroner i erstatning. K-News har derfor spurgt Ida Nordland, om en whistleblowerordning vil kunne hjælpe med at forhindre lignende sager i fremtiden.
”Det er svært at vide. Men men en whistleblowerordning ville i hvert fald have øget sandsynligheden for, at det ville være blevet opdaget og håndteret før, end det gjorde. I Bornholm-sagen kunne en ordning have været med til at afhjælpe nogle retssikkerhedsmæssige mangler, i forhold til eksempelvis kommunale sagsbehandlere, der ikke foretager sig noget på trods af en masse indberetninger, ” siger hun og uddyber:
”Overordnet synes vi, at det er en rigtig god ide med en whistleblowerordning, fordi det vil føre til, at flere ulovlige forhold bliver opdaget. Jo flere muligheder der er for at indberette sådanne ting, jo større sandsynlighed er der for, at det kommer frem, end hvis der ikke havde været en whistleblowerordning. Jo flere muligheder, og jo mere tilgængelige de er, jo mere vil de blive anvendt.”