Flere kvindelige jurister efterspørger diversitet. Hos mændene er det et fåtal

Billedet: Udsnit fra Fremtidens Jurist 2023 - citatet er fra en respondent, kvinde, aldersgruppen 23-29, der arbejder i et dansk advokatfirma. Yderligere fire citater fra den kvalitative undersøgelse er indsat sidst i denne artikel.

Scroller man ned over de store advokathuses partnerlister, er det ret tydeligt, at en stor overvægt af ansigterne både er hvide og maskuline. Flere tidligere undersøgelser viser også, at der er en stor overvægt af mænd på topposter i Danmark og faktisk også helt konkret en stor overvægt af mandlige partnere i de store advokatvirksomheder.

Derfor kan det måske virke lidt overraskende, at en stor del af de mandlige advokater ikke mener, at det er sværere for kvinder end mænd at nå til tops i branchen. Dette års Fremtidens Jurist rapport viser nemlig, at kun 30% af de adspurgte mænd er enige i, at det er sværere for kvinder end mænd at avancere til en toppost. Til sammenligning mener 61% af de adspurgte kvinder det.

Lidt i samme dur mener 17% af mændene, at der er en kønskløft, når der tales om lønforskel, hvor 50% af kvinderne mener, at det er der.

Forklaringen kan ifølge antropolog med speciale i blandt andet køn, etnicitet og ligestilling ved Roskilde Universitet Christian Groes være, at der er en velkendt bias i den måde mænd og kvinder oplever verden på.

“Mænd oplever af gode grunde ikke det, som kvinder oplever. Der er tale om forskellige erfaringsverdner hos de to køn, og det er ret velkendt,” siger han.

Privilegieblindhed

Christian Groes forklarer, at en erfaringsverden er den verden af erfaringer, man som menneske har opnået gennem sit liv. Og kvinders og mænds erfaringsverden ser forskellige ud, når det kommer til ligestilling, fordi kvinder måske har oplevet at få mindre i løn eller blive fravalgt til en lederstilling, måske på grund af graviditet eller noget andet kønsspecifikt. Samtidigt kan kvinder kigge ud og erfare, at der er færre kvinder i lederstillinger og lønforskel.

“Det kan handle om, at man som kvinde kan se, at det er mændene, der får de gode stillinger og lederstillinger. Hvis det konkret er noget, man kan se, så er det jo også en oplevelse af, at ligestilling ikke er på plads endnu,” uddyber Christian Groes.

På den anden side er der så mændenes erfaringsverden, og her peger Christian Groes på, at mænd måske ikke helt er klar over de usynlige strukturer, som kan være med til at give mænd nogle privilegier, som kvinder ikke altid har, netop fordi de ikke selv har erfaret at være kvinde og blive forfordelt.

“Der kan ligge en privilegieblindhed hos mænd, for de ikke oplever det, kvinder oplever. De har måske en klar opfattelse af, alle kan komme frem, hvis man arbejder for det, fordi det er deres erfaring,” siger han og fortsætter:

“De har jo ikke de samme oplevelser som kvinder af gode grunde. På den måde er kønsidentiteten ret stærk hos os mennesker stadigvæk. På trods af store omvæltninger indenfor det kønspolitiske, så sidder man jo fast i idéen om, hvad en mand og en kvinde er. Det er også min erfaring med min seneste forskning, at det her med at sætte sig i den andens sted, det er meget sværere end man lige skulle tro.”

Egen interesse

En anden forklaring på den store forskel i oplevelsen af ligestilling blandt kvindelige og mandlige jurister og advokater er, ifølge Christian Groes, egen interesse.

Med det mener han interessen i at opnå de bedste vilkår for sig selv. Han forklarer, at mænd eksempelvis kan have en interesse i at fastholde status quo, fordi status quo favoriserer dem, og dermed er status quo i deres bedste interesse. Hvis der bliver arbejdet for mere ligestilling, kan mænd være bange for at miste nogle af de privilegier, de har. For flere kvinder i topposter, vil jo umiskendeligt betyde færre mænd.

“Det kan være et udtryk for, at man godt kan se, at der er færre kvinder, men man mener ikke, det er et problem, fordi hvis man gør det til et problem, så kan det udfordre mændene og deres lederpositioner rundt omkring. Der er en egen interesse i, at man som mand ikke vil sættes bagud, fordi kvinder prioriteres. Så der er også lidt kønskamp, som skinner igennem i de svar her, idet mændene ikke kan se problemet,” siger Christian Groes.

Kan der så også være en pointe i, at kvinder måske finder på problemer, altså de ser ulighed som noget, der er der, fordi de vil kæmpe for deres eget køn?

“Man kan i hvert fald sige, at det billede eller de undersøgelser, der viser, at der er en lønforskel, de gør sig nok ikke gældende i alle brancher, men det er selvfølgelig et argument, som kvinder vil fremhæve de fleste steder, også for netop at undgå at blive forfordelt indenfor deres branche.

Så derfor kan det også være et politisk redskab hos begge køn, det her med, hvad det er, man lægger vægt på. hvor kvinder lægger vægt på, at de måske har oplevet det selv eller set undersøgelser på, at der er forskel på løn, eller at de kan se, at mænd har de fleste topposter, og på den måde bliver det et argument for at fremme sin egen position bedre og få bedre muligheder på sin egen arbejdsplads. Så der ligger selvfølgelig også noget holdningspræget i de svar, man giver, og hvor mænd vil sige, ligestilling er der allerede, jeg har sådan set fortjent den position, jeg har og kan få, så der behøver vi ikke gøre noget ekstra for at lave om på det.”

Diversitet i ledelsen 

I Fremtidens Jurist 2023 spørges der også ind til, om ligestilling og diversitet er vigtig i ledelseslagene i den juridiske branche, og igen er der en ret stor forskel på de adspurgte mænd og kvinders svar.

Hvor 46% af kvinderne mener, at det er vigtigt med en ledelse, der afspejler diversitet, er der kun 23% af mændene, der er enige i det. Og til et spørgsmål om, hvorvidt mangel på ligestilling gør en virksomhed mindre attraktiv, svarer 65% af kvinderne, at det gør det, mod 43% af mændene.

Christian Groes forklarer, at forskellen blandt andet kan handle om behovet for forbilleder. 
For i en branche, der historisk set har været domineret af hvide mænd, er det vigtigt for de mennesker, der ikke er det, at have forbilleder, der repræsenterer dem. Derfor er der måske flere kvinder, der finder det nødvendigt, fordi mænd aldrig har oplevet at mangle forbilleder.  

“For mænds vedkommende, kan der være den her holden fast i, at manglen på diversitet og ligestilling ikke er et problem. For hvis der ikke er et problem med ligestilling og diversitet, jamen så er det jo ligegyldigt, hvem der sidder på toppen, så er det jo bare de bedste, der sidder der,” siger han og tilføjer:

“Og det handler så om, at der ikke er en bevidsthed om de biaser, der kan være, og de usynlige strukturer, der forhindrer nogen i at nå til toppen.”

Christian Groes fortæller også, at han har set mange undersøgelser, der viser, at mænd ikke mener, at diversitet er særligt vigtigt. Han peger endnu engang på, at det kan handle om kampen for egen interesse og egne privilegier.

“Mænd har måske en tendens til at underkende betydningen af forbilleder og af repræsentation,” siger han og uddyber, at det netop er fordi, de aldrig selv har oplevet at mangle det, og at det derfor kan være svært at forstå, hvorfor det betyder noget.

På den anden side peger han på, at der er en tendens til, at kvinder generelt synes diversitet er vigtigere end mænd gør, også når det ikke handler om køn.

“Det kan hænge sammen med, at kvinder historisk har været holdt nede og er blevet ekskluderet, og når man har den historiske eller generelle erfaring, har man måske også større tendens til at sympatiserer med andre, der har den erfaring. Det er klassisk, at der er solidaritet mellem grupper, der har været holdt udenfor eller undertrykte. Det er nemmere at genkende eksklusion, når man selv har oplevet den,” uddyber han.

Er der noget i den juridiske branche sådan historisk set, der kan have indvirkning på den her kønnede forskel, eller er det en generel samfundstendens?

“Ja, dels er det en generel samfundstendens, men så slår den måske ekstra meget ud i den juridiske verden, fordi der er den her klassiske fortælling om en jurist eller advokat eller dommer, som mange ser som en mand. Det tager lang tid at lave om på, men det er klart, at det er fasttømret i folks bevidsthed, at den verden er en mandeverden.

Det er en forestilling, man kan have fra for eksempel konkrete oplevelser, fiktionsfilm, serier, portrætter af de stjerner, der er indenfor et område. Det hele er oftest mænd. Og det sidder på en måde fast i ens underbevidsthed, at det er udgangspunktet. Og det kan have en indflydelse.” 

Herunder: Udsnit, fem citater, der står skrevet godt og vel halvvejs i Fremtidens Jurist-rapporten på side 48.