Solens stråler spiller i asfalten og laver små diamanter i den sorte vej, der løber fra Rungsted station og ned mod villavejene.
Det er en af de dage med sol og ikke sne i slutningen af marts. Jeg møder Pernille Slots, Lysgaard, der er antropolog og arbejder på en erhvervsPhD for Advokatsamfundet, ved hendes hus.
Vi skal gå en tur, snakke om hende, snakke om hvorfor hun skal undersøge advokatbranchen, og om de udfordringer og kompleksiteter der ligger i, at så mange kvinder aldrig kommer til tops i branchen.
Pernille Slots Lysgaard og hendes mands hus ligger på en villavej, men kun få meter fra haver og hæk åbner den brune skov, med de afklædte træer, sig for os.
Pernille Slots Lysgaard fortæller, at vejen til antropologien ikke var givet på forhånd. Da hun var barn, drømte hun om at blive pilot ligesom sin onkel, der boede på Vesterbro i København.
Selv voksede hun op i Vildbjerg i Vestjylland.
Fra en tidlig alder var hun fascineret af samfundet. Af de forskellige lommer, der findes, hvori mennesker bor, og hvorfra de ser verden gennem hver deres prisme.
“Jeg tænkte også på at blive journalist eller fotograf, fordi man får adgang til andre verdener end ens egen, for det, har jeg altid synes, var rigtigt spændende. Da jeg blev lidt ældre fandt jeg ud af, at antropologi findes, og så tænkte jeg: Det er det, jeg skal,” siger hun.
I Rungsted har vi bevæget os længere ind i det brune. Pernille Slots Lysgaard forsøger at guide mig og mine nye sneakers udenom det værste mudder på stierne.
“I Vildbjerg er der flere fodboldbaner end mennesker,” siger Pernille Slots Lysgaard om sin fødeby, imens vi går.
Hun har altid set sig selv som værende på vej væk derfra.
“Jeg tror ikke, jeg passede så godt ind i Vildbjerg. Jeg har en livsveninde fra Vildbjerg, som jeg stadig ses med i dag. Vi følte os nok altid en smule anderledes end vores klassekammerater. Vi gik op i nogle andre ting. Vi tog stilling til samfundet, vi havde lyst til mere debat,” siger hun.
Derfor flyttede hun til Herning for at gå i gymnasiet. Derefter et år til New Zealand, og så et år i København, før turen gik hjem mod Jylland og Århus for at læse statskundskab og antropologi.
Os og dem
Pernille Slots Lysgaard og jeg er nået ud af skoven i Rungsted. En ny verden åbner sig nærmest.
Her er havn, sand og hav.
I strandkanten foran os spiller en skoleklasse rundbold. Glæden - måske over solen, måske over at være væk fra skærmene - bobler i dem.
“I løbet af min studietid, har jeg altid været interesseret i os og dem. Eksempelvis Vest- mod Østeuropa. Men jeg har også fulgt meget med i de politiske mobiliseringer globalt og europæisk specielt det ”os” og ”dem”, der har eksisteret fx vedr. højredrejningen i Europa fra årtusindskiftet og frem til nu” siger Pernille Slots Lysgaard og tilføjer:
“Det er nogle af de teoretiske spor jeg genoptager med feltarbejdet – hvilke mekanismer er der for eksklusion og inklusion i de forskellige kontekster? For kvinder og for mænd? For partnere og for advokater, for fuldmægtige og for stud.jur.?”
Hun fortæller mig også, at det altid har været vigtigt for hende at forstå de forskellige miljøer, hun arbejder med og ikke bare beskrive dem.
“Det er derfor, jeg synes kvalitative analyser er spændende, for der kan du forklare nuancer og kompleksiteter med din analyse. I det kvantitative får du nogle tal, som du kan beskrive verden med, og som kan bruges til at sætte fokus på en problemstilling, hvor du i det kvalitative går ind og forstår menneskers livsverden og logikker. Og du har en respekt og ydmyghed over for det, de fortæller, for det er jo sandt. Det er jo deres virkelighed,” siger hun og fortsætter:
“Det er også den tilgang, jeg kommer til at have, når jeg skal ud og analysere advokatbranchen.”
For Pernille Slots Lysgaard handler det netop om at forstå både os og dem, hvordan der i fællesskab gives liv til det kvindelige partnerparadoks, for på den måde at kunne skabe den rigtige bro, der kan tage livtag med problemstillingens dilemmaer, myter og barrierer.
Kun 12% er kvinder
Pernille Slots Lysgaards karriere har bragt hende gennem flere jobs. Blandt andet har hun arbejdet i Epinion, Styrelsen for Forskning og Innovation og så i Erhvervsministeriet.
“Jeg har arbejdet i en enhed i Erhvervsministeriet, hvor vi arbejdede meget med at forstå, hvordan virkeligheden så ud for erhvervslivet før og efter, der blev implementeret lovgivning. Så med et stort fokus på, at den lovgivning, der blev lavet på området, ikke var helt hen i vejret, men matchbar med den virkelighed, der fandtes,” siger hun.
Hendes sidste tid i Erhvervsministeriet, før hun startede sin Ph.d., arbejdede hun med FN’s Verdensmål og det underrepræsenterede køn - kvinder i ledelse.
“Da jeg begyndte at arbejde indgående med kønspolitik i forbindelse med erhvervspolitik og satte mig ind i sagsområdet, så jeg, der virkelig var noget om snakken i forhold til manglende ligestilling,” siger Pernille Slots Lysgaard og fortsætter:
“Cecilie, der er kun 12% af topchefer i Danmark, der er kvinder. Det vil sige, at 88% er mænd. Lad lige det stå.”
Solen spejler sig i vandet, der nu omgiver os, vi er gået længere ud af kajen. Den måde de gule stråler spiller i den blå overflade, får havet til at ligne et stort spejl og ikke det hav, det er.
“Når du ser på universiteterne, er der en overvægt at kvinder, og de klarer sig godt i forhold til mændene. Når de så kommer ud, er fordelingen nogenlunde 50/50 mænd og kvinder, man finder i det private og i erhvervslivet. Det går også ok med progressionen, når man kigger på mellemlederniveau, særligt i det offentlige hvor mange kvinder også historisk er søgt hen. Men det her med, at der kun er 12% i toplederstillinger i det offentlige og i det private, der er kvinder, det forbavsede mig, for det er jo paradoksalt,” siger Pernille Slots Lysgaard.
Da hun sad i Erhvervsministeriet og søgte efter redskaber til at finde på policies på området, var der meget lidt indhold i værktøjskassen.
“Jeg kunne se, at hvis der skulle laves forandringer, så synes jeg, at man skyldte agendaen at kigge på det fra flere dimensioner. Det var ikke nok at finde politiske top-down løsninger, når man ikke havde fået nuanceret debatten og ikke i tilstrækkeligt omfang havde anerkendt, at der var en udfordring, og at den er kompleks. Den måde udfordringen blev italesat var via mudderkastning fra begge fløje, og det, synes jeg, var ærgerligt og ukonstruktivt,” siger hun og fortsætter:
“Det, jeg synes, er ærgerligt, er ikke så meget uretfærdigheden, som de økonomiske potentialer som Danmark som vidensamfund går glip af.”
Vi har ikke råd til at halvdelen af vores talenter søger væk
“I Danmark er vi jo en lille åben økonomi, det vi er rigtigt afhængige af, det er eksport - specielt af viden. Det er det, vi bryster os af internationalt, og det er det, vi skal fortsætte med at gøre os rige på. Så har vi altså ikke råd til, at halvdelen af vores talenter søger væk. På den måde synes jeg, vi skal rykke diskussionen fra ligestillingspolitik og til den økonomiske politik endda sundhedspolitik, “ siger Pernille Slots Lysgaard til mig, imens vi forlader havnen, havet og sandet og bevæger os ind i den brune skov igen.
Solen har sneget sig om bag en tynd sky, og skovens skygger falder anderledes nu, og får skoven til at se lidt mere dyster ud end før.
Jeg spørger Pernille Slots Lysgaard, om hun kan uddybe, hvad hun mener med, at debatten skal rykkes fra ligestilling til økonomi og sundhed.
“Det handler om at forstå erhvervslivets rationaler, forstå de logikker, de er afhængige af for at føre virksomhed. De er ikke alene sat i verden for at do good. De er mest af alt sat i verden for at skabe vækst. Men lige nu er der nogle globale megatrends, der gør at de ikke kan skille de to ting ad længere - trends, der handler om bæredygtighed, purpose og ligestilling. Så hvis man vil fortsætte med at være en attraktiv virksomhed, så skal man steppe up - ikke mindst for at tiltrække den unge generation. Tag advokatbranchen som eksempel. De er afhængige af deres klienter, derfor er det vigtigt, at deres klienter fortsat kan finde et positivt værdigrundlag i den virksomhed, der skal repræsentere dem. På den måde bliver ligestilling et økonomisk argument. Samtidigt er der et økonomisk tab for virksomheder, hvis de betaler mellem 500 tusinde og 1 million for oplæring af nye medarbejdere, og de så forsvinder kort efter oplæringen, og det gør mange kvinder jo, når de er i 30’erne. Det er dyrt. Så er der også argumentet om, at når du har større diversitet, så har du tendens til at performance stiger, fordi trivslen stiger, man nyder i højere grad at gå på arbejde og er mindre stresset, deraf sundheden. Til slut er der også et samfundsmæssigt argument. Som nation, kan vi ikke lade være med at høste de gevinster, vi har i et statsligt finansieret uddannelsessystem,” siger hun.
For Pernille Slots Lysgaard stod det - dengang i Erhvervsministeriet - klart, at hun var nødt til at finde ud af, hvad der skal til, for at flere kvinder får lyst og kan arbejde sig til tops i stillinger. Men samtidigt også finde ud af, hvad der er på spil for virksomhederne.
“Hvordan kan vi drøfte det her, så det bliver dialogbaseret uden at kaste mudder. Det handler om økonomi, det handler om at alle tager ansvar. Det er ikke mændene, der gør noget forkert, og det er ikke kvinderne, der skal ændre sig. Det her er en strukturel problemstilling, som vi skal kigge på, samtidig med at vi anerkender princippet i, at i et hvert møde mellem to mennesker er der mulighed for forandring,” siger hun.
Derfor satte hun sig for at lave en erhvervs-Ph.d. om lige netop det emne. For hende er det vigtigt, at det bliver et projekt, der favner alle nuancerne i advokatbranchen, og kan se verden, som den ser ud fra både den ene side af bordet og den anden.
Hvorfor er det netop blevet advokatbranchen, der skal stå model til feltstudiet?
“Jeg var interesseret i professional service firms, som er en samlebetegnelse for de virksomheder, der sælger viden; advokater, revisorer, management-consulting mv. De er typisk arrangeret i partnerstruktur, har høj vidensintensitet, lav kapitalintensitet og en højt professionaliseret arbejdsstyrke. I de virksomheder findes der et kvindeligt partnerparadoks – på globalt plan. Det er eliten, og de omsætter i Danmark alene for ca. 182 mia. Det er ud fra det perspektiv, at der i disse brancher er noget ekstra på spil og en forventning om en high-performance culture. Derfor faldt valget på advokatbranchen.”
Ydmyg og modig
Vi er næsten ved udgangen af skoven i Rungsted. Pernille Slots Lysgaard har delt ud af sig selv i omkring en times tid. Solen er kravlet ud fra sit skjul bag den tynde sky og kaster sine stråler varmt ned gennem de tynde træer. Skoven ser igen varm og indbydende ud.
Hvad driver dig frem i sådan noget her? Spørger jeg Pernille Slots Lysgaard.
“Nuancerne skal frem, og man skal huske, hvad det er for en verden, man skal finde løsninger og lovgivning til. Man skal være ydmyg, det er en kardinaldyd for mig. Ydmyg og modig. Det er det, jeg selv har fået med hjemmefra som barn.”
Hvorfor er det vigtigt at være ydmyg og modig?
”Hvis du gerne vil skabe forandringer, er du nødt til at turde adressere elefanten i rummet, og det kræver lidt mod at være den, der står alene med en holdning. I det jeg skal undersøge, kræver det også svære samtaler, der er mange tabuer, man kommer ind på. Det kunne være den her udfordring med, at der er en overvægt at mænd på toppen. Det er både et strukturelt, kulturelt og institutionelt problem, men det er også personligt og privat. Vi er tilbage ved det med de mange dimensioner, du er nødt til at kunne rumme dem alle sammen, når du skal lave løsninger på det her område, for de samfundsstrukturer, der findes omkring fx køn og etnicitet, de findes både i hjemmet og på arbejdspladsen.”
Til sidst spørger jeg hende, hvilke udfordringer hun tror, der kommer til at være, når hun skal undersøge advokatbranchen.
“Jeg kunne forestille mig, at det kan tage lidt tid at opbygge tillid. Men det skal nok komme. Jeg har valgt at have en både naiv og optimistisk tilgang til den del af det.”
Faktaboks:
Pernille Slots Lysgaard er blevet ansat af Advokatsamfundet til at lave en erhvervsPhD, der skal undersøge, hvorfor så få kvinder kommer til tops i branchen. Det er de ti største advokathuse i Danmark, der finansierer projektet.