Ditlev Tamm raser over manglende kompetencer i klagenævn

"For mig er dette som sagt en skrækhistorie, der viser, at vi har behov for professionelle forvaltningsdomstole. Det er lige præcis den slags overraskelser, der gør, at vi skal tænke over, om vores system nu også er indrettet, som man forventer af et retssystem i en retsstat i det 21. århundrede."

Så klar er meldingen fra den erfarne og mangeårige juraprofessor på Københavns Universitet Ditlev Tamm, der i en kronik i Berlingske tager skarpt afstand fra en afgørelse i Miljø - og Fødevareklagenævnet, der har vendt tomlen nedad til et stort anlagt renoveringsarbejde på Nyborg Slot, godkendt af Slots - og Kulturstyrelsen. 

I indlægget revser Ditlev Tamm afgørelsesprocessen, hvor medlemmerne af Miljø - og Fødevareklagenævnet ifølge ham selv, er blevet påvirket af en gruppe private enkeltpersoner, der har spredt usande informationer om byggeriet. Oplysninger, som altså i sidste ende, ifølge Ditlev Tamm, har påvirket nævnets afvisning af den ellers godkendte tilladelse. 

Forløbet viser ifølge Ditlev Tamm, at den offentlige forvaltning er druknet i nævn og råd, som består af medlemmer uden de rette kompetencer eller den rette mængde tid og ressourcer til at varetage embedet i de respektive nævn på en retssikkerhedsmæssige måde. 

"Det er en rigtig ærgerlig historie om, hvordan et amatøragtigt nævn med en ultrakort kendelse kan få lov til at slå et stort tænkt og helt igennem professionelt forberedt forløb omkuld. Rigtig dansk ville nogen sige. Ingen skal tro, at de kan noget, som fire tilfældigt udpegede nævnsmedlemmer ikke kan tilsidesætte uden egentlig begrundelse", skriver Tamm i sit indlæg.

Med i Miljø - og Fødevareklagenævnet sidder bl.a. en juraprofessor og to landsdommere.

Vil have forvaltningsdomstole

Ditlev Tamm lægger derfor op til, at vi i Danmark tager et opgør med de mange nævn og råd, og indfører forvaltningsdomstole. En tanke som flere eksperter tidligere har refereret til K-NEWS som værende en løsning på mange af de problemer vi ser med bl.a. sagspuklerne i kølvandet på corona, et løft af retssikkerheden på det socialretlige område og ikke mindst muligheden for at omstøde kommunernes fejlagtige afgørelser.

Muligheden for at oprette særskilte forvaltningsdomstole kom med Grundlovsændringen i 1953, men den er endnu ikke blevet effektueret i dansk retspraksis.

”Den vigtigste grund var altså, at man ikke havde nogle steder, hvor man enkelt og billigt havde mulighed for at klage om sin sag i første omgang frem for at skulle gå til de almindelige domstole. Derfor anså man det for nødvendigt at sikre en bedre mulighed for at klage over offentlige myndigheder,” siger Frederik Waage i en artikel om forvaltningsdomstole til K-NEWS.

Ditlev Tamm afslutter sit indlæg:

"Næste skridt kunne være en seriøs overvejelse om de rigtige forvaltningsdomstole, som Grundloven taler om."