Billede: En forvaltningsdomstol kan eksempelvis se ud, som den gør her i Leipzig.
Flere undersøgelser peger på, at borgernes retssikkerhed har det svært i socialretlige sager. Når borgerne forsøger at udfordre myndighedernes afgørelser ved domstolene, går domstolene sjældent ind og afprøver myndighedernes skøn, hvilket indskrænker borgernes mulighed for reelt at klage over fejlfyldte afgørelser.
Fortaler for ny domstol
Frederik Waage, der er professor ved SDU med speciale i forvaltnings- og offentligretlige sager, mener, at såkaldte forvaltningsdomstole kan være en hjælp.
”I forhold til offentligretlige sager ved domstolene har vi to problemer. Èt, at det er meget dyrt at føre retssager også om offentlige forhold i Danmark ved domstolene. Den anden ting er, at vi på særligt enkelte områder må siges at have problemer med domstolenes villighed til at gå ind og prøve forvaltningens skøn, hvor borgerne ikke har den retssikkerhedsbeskyttelse, som mange aktører mener er nødvendig. Det, der ville være muligt med en forvaltningsdomstol, er at komme noget tættere på prøvelsen af skønnet, og det vil kræve mere sagkyndige dommere end vores generalistdommere,” siger han og uddyber:
”Jeg mener, det afgørende argument er, at mange borgere på grund af den dyre pris bliver afskåret deres ret til en prøvelse ved domstolene, fordi vi mangler en mere billig og lettilgængelig løsning.”
Sådan lyder hans argument i den nyeste udgave af Magtens Tredeling, hvor vi netop sætter fokus på forvaltningsdomstole, og om de ville være en god eller en dårlig idé i Danmark.
På den modsatte side af bordet sidder Sten Bønsing, der er professor ved Aalborg Universitet, også med særligt fokus på forvaltningsret. Han kan dog ikke umiddelbart se idéen med oprettelsen af forvaltningsdomstole i Danmark. I stedet bakker han op om en oftest udtalt kritik fra Dommerforeningen, hvor formanden Michael Sjöberg blandt andet har udtalt, at ”Det er mig (…) en gåde, at I ved siden af vores velafprøvede, troværdige system tilsyneladende har tænkt jer at opbygge et nyt” sidste gang emnet var oppe og vende i foråret i forbindelse med et forslag om eventuelle coronaforvaltningsdomstole.
”Det er jeg sådan set enig i. Jeg kan godt se, at der er ulemper og uhensigtsmæssigheder i forhold til forvaltningssagerne, men jeg er ikke rigtig overbevist om, at det er noget, vi vil kunne forbedre ved forvaltningsdomstolene. En af de karakteristiske ting, som der er ved vores domstole – og som jeg værdsætter – er blandt andet, at vi har dommere, der er generalister. Jeg kan være bange for, hvis man opbygger domstole med ”eksperter”, som skal håndtere sagerne, fordi man med så stærk en ekspertise kan komme til at glemme nogle af de større fundamenter, som vores retssystem hviler på,” siger han og fortsætter med endnu et argument imod forvaltningsdomstolene:
”Den anden grund er i virkeligheden en indirekte grund, at der sandsynligvis stadig vil være forvaltningssager tilbage i det almindelige domssystem, hvor jeg er bange for, at den ekspertise, der så er tilbage hos de dommere, der sjældent støder på forvaltningsretlige sager, bliver for lidt. Så noget af det, som jeg synes er problemet med forvaltningsdomstolene, er at få afgrænset deres kompetence, hvor jeg synes, det er risikofyldt at lave den afgrænsning af, hvilke sager, det er, der så skal føres ved de domstole, og hvilke der ikke skal.”
Også Frederik Waage peger på nogle af de argumenter, der oftest fremlægges imod forvaltningsdomstolene.
”Man har været bange for, at de ikke ville blive mødt med samme respekt som Højesteret. Andre argumenter er, at man ikke ville kunne få kvalificerede nok dommere. Og så betragter man det også som retssikkerhedsgaranti, at man har et stærkt forhandlingsprincip herhjemme, hvor man har nogle mere uvildige dommere, som overlader sagsopklaringen til nogle uvildige parter,” siger han.
”Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er, man vinder”
Da vi i 1953 fik den seneste grundlovsændring, der gjorde det muligt for Dronning Margrethe som kvinde at overtage regentrollen, var det ikke den eneste tilføjelse, der blev indskrevet. Med § 63, stk. 2 fik vi nemlig også muligheden for at oprette netop forvaltningsdomstole, men det er en mulighed, som vi som sagt endnu ikke har benyttet os af, selvom flere af vores nabolande såsom Tyskland, Frankrig og Sverige allerede har dem. Men hvad er en forvaltningsdomstol egentlig?
”De adskiller sig typisk ved en specialisering, sådan at de kun tager sig af forvaltningssager, og så vil de typisk behandle sagerne på et skriftligt grundlag, hvor vores almindelige domstole som udgangspunkt har en mundtlig proces. Og så kan der også være forskel på, om man betjener sig af advokater i sagen – eller i virkeligheden, hvor aktive dommerne er i sagens tilskæring og oplysning,” forklarer Sten Bønsing.
Årsagen til, at vi fik muligheden indskrevet i Grundloven, er, at vi dengang i 50’erne ikke havde hverken Folketingets Ombudsmand eller råd og nævn i samme omfang, som vi kender det nu, forklarer Frederik Waage.
”Den vigtigste grund var altså, at man ikke havde nogle steder, hvor man enkelt og billigt havde mulighed for at klage om sin sag i første omgang frem for at skulle gå til de almindelige domstole. Derfor anså man det for nødvendigt at sikre en bedre mulighed for at klage over offentlige myndigheder,” fortæller han.
Selvom Folketingets Ombudsmand og de mange forskellige råd og nævn, vi i dag har, udfylder en del af den rolle, som en forvaltningsdomstol ellers ville have gjort, er der dog stadig forskel.
”Der er en række karaktertræk, der minder om forvaltningsdomstole, blandt andet den skriftlige proces. Men det er væsentligt at være opmærksom på, at det er domstolene, der har det sidste ord og fastlægger den endelige retstilstand – også på det forvaltningsfaglige område. Men det væsentligste argument for, at det ikke er en version af en forvaltningsdomstol er, at ombudsmanden afviser at behandle op mod 90 procent af de sager, der bliver indbragt for ham, hvorimod domstolene – og eventuelle forvaltningsdomstole – er forpligtet til at tage alle sager, der bliver bragt for dem,” siger Frederik Waage.
Derfor mener Frederik Waage stadigvæk, at der er et tomrum, som forvaltningsdomstolene ville kunne udfylde i det danske retssystem. Han peger særligt på, at fordi forvaltningsdomstolene opererer på et mere skriftligt grundlag, vil omkostningerne ofte være mindre, og det vil derfor være lettere for folk at få prøvet deres sager. Men det argument bider Sten Bønsing ikke på.
”Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er man vinder. I retsplejeloven har vi hjemmel til at behandle retssager på et skriftligt grundlag, og det er noget, der bruges i stigende omfang, så hvis det kan gøre processen billigere, kan man sagtens anvende det i forvaltningssager hos de almindelige domstole.”
Lyt med til hele det nye afsnit af Magtens Tredeling på mandag d. 9/11 for at høre resten af debatten mellem Frederik Waage og Sten Bønsing i forhold til, om forvaltningsdomstole i Danmark er en juridisk god eller dårlig idé.