Dommerkarriere afgøres af tilfældigheder og usynlige lodder

Billedet: Enkelte citater uddraget fra en landsretsudtalelse fundet på nettet, Østre Landsret som den kan ses på google maps, samt udsnit fra LinkedIn-opslag. Herunder også udsnit af opslag fra dommer Nina Fischer Rønde, der viser hende forlade Østre Landsrets tidligere adresse efter endt konstitution. De kritiserede forhold, som hun blandt mange andre oplevede i det gamle, er fulgt med til den nye adresse.

Flere stemmer tilslutter sig og udbygger den kritik, der retter sig mod Østre Landsrets måde at behandle deres konstitutter. Det handler om, at de ni måneder, der afgør, om du kan blive dommer, i al for høj grad er præget af tilfældigheder.

”Jeg genkender i vidt omfang Frederik Waages kritik. Genkender jeg det med tilfældigheder? Ja! Genkender jeg det med uklare mål? Ja!”

Sådan siger en af de dommere, vi har talt med. Det er ikke ofte, at vi på K-NEWS bringer artikler med anonyme kilder. Men i denne historie er det nødvendigt for at give et retvisende og fyldestgørende billede af de forhold, der hersker over de dommerkonstitueredes skæbner i Østre Landsret.

Det er kritik, vi på K-NEWS har hørt gentaget gennem flere år, når vi har talt med alt fra dommerfuldmægtige til dommere, advokater, universitetsfolk samt tidligere, kommende eller aktuelle konstitutter. 

Det er helt afgørende for din udtalelse, hvilken afdeling du lander i. Og os, der er inde i systemet, ved af omtale, hvilke dommere, der er ikke-egnede til at arbejde sammen med andre mennesker og ikke-egnede til at have ansvar for nogen konstituerede

Anonym tidligere dommerkonstitueret i Østre Landsret, der har arbejdet ved domstolene i mere end ti år

FAKTA OM KILDER OG RESEARCH I DENNE ARTIKEL:

* Gennem flere år har K-NEWS redaktionen jævnligt hørt kritik af forholdende som dommerkonstituerede udsættes for under deres ni måneder i Østre Landsret.

* I forbindelse med forarbejdet til det interview, hvor Frederik Waage retter kritik mod konstitionsordningen, begyndte vi en fokuseret research og talte med personer, der alle kender indgående til forholdende. De spænder over veletablerede såvel som yngre dommere og andre, der har været gennem en ni måneders stilling som dommerkonstitueret.

* Udover Frederik Waage har vi talt indgående med 16 personer, der fra forskellige jobpositioner kender til forholdende – og har en mening om dem. Fra dem har vi igen og igen uafhængigt af hinanden hørt den samme kritik formuleret. Med forskellige ordvalg, men stort set enslydende.

* Vi bringer i denne artikel udtalelser fra i alt fem personer, der ikke angivet med navn.

* Ud fra de samlede overvejelser og for at give det bedst mulige fyldestgørende og retvisende billede af forholdene har K-NEWS valgt at bruge anonyme citater.

* Vi kender kildernes identitet og har vurderet, at der er belæg for deres udtalelser.

Af dem, vi har talt med, strækker enkeltes erfaringer sig tilbage til omkring årtusindskiftet. Holdt sammen med Frederik Waage, der afsluttede sin konstitution i juni 2023, tegner der sig et billede af en kultur gennem minimum tyve år.

* Alle, vi har talt med, fortæller om tilbageholdenhed og nervøsitet for at kritisere det arbejde de elsker og det system, de elsker at arbejde i.

* Alle fortæller i større eller mindre grad om, at de ser deres system som værende i en krise - ikke mindst rekrutteringsmæssigt. 

Den åbne kritik startede med Frederik Waages ord i en podcast og artikel for tre uger siden. Efterfølgende har vi her på K-NEWS bragt svar fra Østre landsrets præsident og Domstolsstyrelsen. Svaret fra Østre Landsret har sat en del i gang hos flere, vi har talt med.

”Jeg blev gal, da jeg læste, hvordan Østre Landsret og Domstolsstyrelsen forholdt sig til kritikken. Man kan simpelthen ikke tillade sig at svare som om, det kun er Frederik Waage, det handler om.” 

Sådan siger dommer ved Retten i Roskilde, Nina Fischer Rønde, da K-NEWS spørger hende om årsagen til, at hun lavede et markant opslag med opbakning til Frederik Waage. Markant ved at hun både bakker op om Frederik Waages kritik og fortæller om private konsekvenser:

”Oplevelsen var så ubehagelig, at jeg efter en måned som konstitut blev fysisk syg. Det er der desværre mange konstitutter, som bliver. De bliver ramt af stresslignende symptomer og har i en længere periode efter afslutningen af konstitutionen hverken energi eller mentalt overskud til at vende tilbage til deres arbejde”.

Hele hendes opslag kan du læser HER.

I sine opslag på LinkedIn og i bloggen på k-news.dk skriver Nina Fischer Rønde, at ”bedømmelsesgrundlaget bærer præg af tilfældighed og ulige vilkår”.  Og hun tilføjer om de ulige vilkår og det tilfældige, at ”det er  ikke foreneligt med et godt forløb, hvor trivsel trods bedømmelse skal vægtes.”

Hun er ikke den eneste nuværende dommer, der til fortæller siger, at der er stor forskel på, hvordan du som konstitut bliver behandlet – blandt andet afhængig af hvilken afdeling i landsretten, du lander i. Frederik Waage bruger andre vendinger, men i essensen er det, det samme han kritiserer i Magtens Tredeling.

Påstandende om tilfældighed stemmer dårligt overens med landsretspræsident Carsten Kristian Vollmers svar om, at ”alle konstituerede prøves på de samme parametre.”

Opbakning fra flere - anonymt og med navn

Vi har fra vores kilder hørt stort set enslydende uddybninger af, hvordan tilfældigheder har afgørende betydning for, hvordan den for dommerkarrieren altafgørende landsretsudtalelse falder ud. Altså den udtalelse landsretspræsidenten udfærdiger efter den ni måneder lange eksamen, som konstitutionsperioden også omtales som. De fleste taler også om forløbet som havende et vigtigt uddannende islæt, hvorfor det er så problematisk med ustruktureret, dårligt fungerende og intetsigende feedback undervejs.

Nina Fischer Rønde bakker direkte Frederik Waage op i hans udtalelse om, at feedback i Østre Landsret er “så godt som intetsigende og ustruktureret hele vejen frem til landsretsudtalelsen”.

Flere andre bakker overfor K-NEWS også op om kritikken – dog uden at ville stå frem med navn.

”Jeg genkender alt, som Waage siger. Og det er ikke bare Frederik, der har haft den oplevelse. Og det, synes jeg, ikke er i orden at give som svar på kritikken.”

Sådan siger en kilde om det svar fra Østre Landsrets præsident, hvor det udlægges som om, at det udelukkende er Waage, der har haft en dårlig oplevelse med at være konstitueret i ni måneder.

”Jeg blev dybt oprørt over Carsten Kristian Vollmers svar.”

Lyder reaktionen hos en, der lige siden vedkommende afsluttede jurastudiet for mere end ti år siden, har arbejdet i domstolssystemet. Kilden er en af flere, der ikke vil stå frem med navn.

”Jeg skal ikke have noget klinket i det her system,” bliver der sagt som begrundelse for, at vi på K-NEWS kun må viderebringe citaterne anonymt.

Vedkommende har lige siden sin studietid vidst, at det var en dommerstilling, der stod øverst på ønskelisten for arbejdslivet. Dermed har der ikke været anden mulighed end at tage ruten gennem en dommerkonstitution med alt, hvad det krævede for at opnå den altafgørende gode landsretsudtalelse.
Den ene kildes udtalelse, der beskriver et system, hvor alle ved, hvem hinanden er, og kritik kan få negative konsekvenser, klinger ens med det andre siger, når de angiver årsagen til ønsket om anonymitet.

”Jeg sidder i saksen i det her system. Systemet er så småt, og jeg vil ikke stå frem og blive skudt i skoene, at jeg er en, der piver.”

Som nævnt tidligere i denne artikels FAKTA OM KILDER OG RESEARCH er det åbenlyst, når vi taler med mænd, kvinder, yngre som ældre, at alle ser en risiko forbundet med at kritisere en så magtfuld institution som Østre Landsret. Risiko på trods, har flere på LinkedIn valgt at stå frem med opbakning til kritikken og kritikerne.

”Hvor er det sejt, at du stiller dig frem. Jeg melder mig i koret af konstitutter, der ikke havde en god oplevelse i min periode derinde (i Østre Landsret, red.),” skriver advokat Eigil Strand, da han kommenterer under Nina Fischer Rønde opslag på LinkedIn. Og, som han, der har møderet for landsretten, afrunder sin kommentar på LinkedIn:

”Jeg er ikke sikker på, om jeg har ’mit på det tørre’, men det må tiden vise […] Held og lykke til alle kommende konstitutter.”

Pernille Buck Bendtson, retsassessor i Københavns Byret, skriver sådan her om Frederik Waages podcastinterview.

”Et modigt […] indlæg om landsretskonstitutioner, som jeg – desværre – til fulde kan tilslutte mig. Jeg håber inderligt, at det vil føre til en nødvendig evaluering og forbedring af forløbet for fremtidige konstitutter.”

Og Morten Lange, endnu en dommer, denne gang ved Retten i Nykøbing Falster, skriver på LinkedIn:

”Jeg kan kun være enig i beskrivelserne af konstitutionsforløbet og betragtninger. Modigt af jer at stå frem.”

Artiklen fortsætter efter billedet, der viser udsnit af opslagene fra Morten Lange og Eigil Strand.

Usynlige lodder i  vægtskålen

Alle, vi har talt med, understreger, at der også er mange gode folk i landsretten, der behandler de konstituerede godt, som ikke tryner og stresser psykisk, men hjælper og guider. Landsdommere som ikke kun siger: Husk nu, at du er til eksamen i samtlige ni måneder.

Men det modsatte er i den grad også tilfældet. Og her er det umuligt ikke at tydeliggøre, at det også handler om de enkelte dommere i landsretten – de forskellige personligheder.

Flere siger, at det er bedre i dag, da mange af de gamle dommere naturligt er gået på pension. Men de samme kilder siger, at de ikke kender en eneste, der har været gennem ni måneders konstituering, som synes, at konstitutionsforløbet har været godt - heller ikke nyere tid.

Sigtet med denne artikelrække er ikke – og har aldrig været – at pege på enkeltpersoner som problemet. Det problem, der i redaktionens øjne har tegnet sig tydeligere og tydeligere i løbet af researchen, er, at det i vid udstrækning er tilfældigheder, der afgør om en konstitueret kan få en god udtalelse, uanset om vedkommende er fagligt dygtig og velegnet.

”Der er helt sikkert mange dygtige mennesker, der ikke blev dommere. Og det er fair nok, at ikke alle, der gerne vil være det, bliver dommer. Men det er ikke fair, hvis nogen bliver påvirket af falske og usynlige lodder i vægtskålen. Og det er sådan, det er i dag. Det er for vilkårligt, hvilke sager man får, hvor mange sager man får, hvilke afdelinger man kommer i, hvilke dommere man kommer under.”

Og samme kilde uddyber og understreger med sit ordvalg, hvor problematisk nogle af personerne i dommerembederne opfører sig.

”Det er helt afgørende for din udtalelse, hvilken afdeling du lander i. Og os, der er inde i systemet, ved af omtale, hvilke dommere, der er ikke-egnede til at arbejde sammen med andre mennesker og ikke-egnede til at have ansvar for nogen konstituerede."

Personen bag dette citat, har været i domstolssystemet hele sit arbejdsliv. Citatet bliver sagt, da vedkommende forklarer, hvordan landsretsudtalelsen er afhængig af, hvilke personer konstitutten krydser på sin vej.

Advokat Jonas Christoffersen, der var konstitueret i ni måneder i nullerne, bekræfter i mere generelle vendinger, at Østre Landsret har udfordringer med, hvordan de konstituerede behandles.

”Man har en stor udfordring i at behandle folk ordentligt og skabe et godt arbejdsmiljø.”

Og, siger Jonas Chistoffersen, Østre Landsret har den tilgang over for dem af de dommerkonstituerede, der beklager sig, at de skal huske, de er til eksamen. Han har ikke lyst til offentligt at dele detaljer om egne oplevelser, der var meget blandede, men generelt siger han:

”Jeg har talt med mange jurister, der har oplevet Østre Landsret som et meget ubehageligt sted at være i konstitution.”

Du er reelt ikke klar over afgørende parametre. Når du modtager udtalelsen og læser den, tænker du: ’Nå, det bliver vi også målt på’

Tidligere konstitueret, nu advokat

Frederik Waage fortæller i podcasten, hvordan han som konstitueret fik opgaver, hvor han havde svært ved at gennemskue, hvad opgaven gik ud på. Det var uklart hvad opgaven egentlig var, og desuden hvor hurtigt den skulle løses. Det eneste, han – altså i 2023 - kunne være sikker på, var, at en vel løst opgave sagtens kunne blive kritiseret for at være løst for sent. Selvom en klar deadline ikke var kommunikeret.

Jonas Christoffersen har en lignende generel opsummering af, hvordan ansvar og opgaver blev orkestreret i hans tid som konstitueret.

”For eksempel er det selvfølgelig vigtigt, at man afleverer sine ting til tiden, men som konstitueret ved du ikke, om det er 24 timer, 48 timer eller 72 timer, der kan være frist. Og hvis du ikke ved det, så kan du tænke, det her har jeg tre dage til, fint, så kan jeg prioritere noget andet. Jeg fik efter ni måneder at vide, at en af afdelingerne syntes, at jeg ikke afleverede hurtigt nok, men de sagde det ikke til mig undervejs. Hvis det nu havde været to afdelinger, ville præsidenten måske tro, at jeg var langsom eller doven, og sådan noget vil være vigtigt for en rimelig bedømmelse.”

Dette, blot nævnt som et enkelt eksempel på uklare mål.

I en researchsnak K-NEWS har haft med en rutineret dommer om de uklare mål, nævner vedkommende at de konstituerede i dagligdagen, udsættes for så stort et pres fysisk såvel som psykisk på grund af arbejdsmængden, at det kun er noget, man vil udsætte de ypperste elitesportsudøvere for. Og for at blive i analogien var konstateringen i den researchsamtale, at der for elitesportsfolkene trods alt er en målstreg.

”Det enorme psykiske pres er med til at gøre, at man præsterer dårligt.”

Sådan siger en anden af de anonyme kilder med afsæt i egen konstitutionsperiode. Vedkommende fik en god nok landsretsudtalelse til i dag at sidde i en stilling, der var en af vedkommendes drømmestillinger.

Uklare mål og vilkårlighed

Det er helt gennemgående hos alle, vi har talt med, at det i landsretskonstitutionen er uklart, hvad de konstituerede bedømmes på.

Landsretspræsident Carsten Kristian Vollmer forholder sig i et skriftligt svar til kritikken fra Frederik Waage og svarer på vegne af landsretten, at: ”Alle konstituerede prøves på de samme parametre.” Artiklen med landsretspræsidentens fyldige svar og desuden også Domstolsstyrelsens meget korte svar, kan du læse HER.

Men det med de samme parametre er ikke det, de mange, vi har talt med, oplever. En kilde bruger denne formulering.

”Du er reelt ikke klar over afgørende parametre. Når du modtager udtalelsen og læser den, tænker du: ’Nå, det bliver vi også målt på’.”

Fire andre kilder fortæller med varierende formuleringer, at det godt kan være, der står noget på skrift, og det måske er sådan et skema, som er det, landsrettens præsident refererer til. Men det stemmer ikke overens med den virkelighed konstitutterne oplever, hvor de ikke behandles og bedømmes ens.

En kilde siger:

”Der er et skema, ja, med nogle ting, vi skal igennem og måles på. Men vilkårene er så forskellige, at det ikke er virkeligheden. Virkeligheden er bestemt af, hvilke personer du bliver underlagt, hvor mange sager, og hvilke sager der lander i en afdeling, mens du er der.”

En anden kilde siger:

”På papiret er det måske rigtigt, men i virkeligheden er forholdene, man bliver bedømt på, ikke ens.”

Tredje kilde siger:

”Det kan godt være, der er et skema, der viser, hvilke ting folk bliver bedømt ud fra. Men alt omkring de ting gør, at der intet ensartet er over bedømmelsen. Din tid som konstitueret er nemlig helt afgørende påvirket af, hvilke dommere du kommer til at arbejde under og hvilke afdelinger, du er i samt hvilke sager du får, og hvor mange sager du får, og om du overhovedet får en af de vigtige førsteinstanssager.”

Og fjerde kilde forholder sig undrende til den store forskellighed, vedkommende mødte under sin konstitution, med disse ord:

”Jeg ved ikke, om en landsdommer får at vide, hvad de skal holde øje med ved konstitutten.”

Flere med dommerbaggrund, vi har talt med, laver også lignede sammenfatninger af de tilfældigheder, der bestemmer en konstituts muligheder fra fremtidig dommerkarriere. En siger:

”Det er problematisk, at den så afgørende landsretsudtalelse er præget så meget af tilfældigheder. Det er tilfældigt, hvilke seks personer den konstituerede skal arbejde med. Det er tilfældigt, hvad antallet af sager er, som en konstitut kommer i berøring med. Og de sager, man får, er ikke nødvendigvis egnede til at teste dig eller vise, hvad du kan.”

Skulle nogen være i tvivl, så handler de ’seks personer’, der er nævnt ovenfor, om, at den konstituerede over de ni måneder er i tre afdelinger, med en retsformand og en andendommer i hver. Tre afdelinger, to dommere i hver, seks personer i alt. Seks personer fordelt i de tre afdelinger, der hver skriver en udtalelse, der bedømmer dig som konstitut. Og de tre udtalelser fra tre forskellige afdelinger indgår i landsretspræsidentens udfærdigelse af konstituttens samlede landsretsudtalelse.

Man har en stor udfordring i at behandle folk ordentligt

Jonas Christoffersen

Af uklare parametre og tilfældigheder, der ikke er nævnt ovenfor, skal kort nævnes to forhold.  Et: Det er tilfældigt, om du får en førsteinstanssag, som er afgørende for den perfekte udtalelse. To: Der er store forskelle på, hvordan du behandles som fagperson alt efter hvor i den juridiske verden, du kommer fra inden du starter i konstitutionen.

K-NEWS har bedt landsrettens præsident uddybe, hvilke parametre, det er, han henviser til i sit svar. Men Carsten Kristian Vollmer er aktuelt på ferie.

Vi følger op i august. Indtil da må vi nøjes med at vise et udsnit af det dokument, vi har fået tilsendt fra landsretten, hvor vi kan læse nærmere omkring konstitutionsforløbet, herunder hvad der skal vurderes undervejs i de ni måneder.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Større pulje af velkvalificerede folk

Alle, vi har talt med, taler om den helt karriereafgørende betydning opholdet som konstitueret dommer har, når man vil dommervejen.

Frederik Waage taler i podcasten om, at ophold og landsretsudtalelse som udgangspunkt har mindre betydning for ham. Østre Landsret var noget, han gerne ville prøve, og han anser sig privilegeret over at have fået lov. Waage siger, at han er glad for sit professorat og hele tiden har vidst, at han ville tilbage til universitetet. Men han udelukker ikke, at han måske en dag godt kunne tænke sig at være dommer.

Jonas Christoffersen havde samme tilgang, da han i nullerne var konstitueret. I dag er han som bekendt advokat, men dengang kom han ligesom Waage fra universitetsverdenen, og det med at være dommer var noget, han skulle prøve.

Jonas Christoffersen bygger her ovenpå den kritik, Waage leverer i podcasten, der i sin essens handler om, at landsretskonstitutionen er den på alle måder afgørende flaskehals for jurister, der vil gøre karriere ved domstolene. Vi taler om pligtopfyldende, dygtige jurister, som allerede inden konstitutionen har arbejdet i 8-15 år for at gå den vej. For dem er de 9 måneder en lang eksamen og den afsluttende del af den uddannelse til dommer, som de brændende ønsker sig at blive.

Jonas Christoffersen siger til denne artikel.

”Jeg synes også, man glemmer, hvor vigtigt det kan være for de konstituerede, hvordan de kommer igennem landsretten. Men der er meget stor forskel på afdelingerne, og derfor kan der også være forskel på, hvordan man som konstitueret bliver bedømt. Nogle afdelinger er hårde og urimelige, mens andre er venlige og imødekommende.”

Og, fortsætter Jonas Christoffersen:

”Jeg tror, man kan gøre mere for at medvirke til, at afdelingerne bedømmer folk på det samme grundlag og giver fair feedback undervejs. Samlet set, tror jeg, at hvis man professionaliserer systemet, så kunne man ende med at få en større pulje af velkvalificerede folk, fordi der er færre, der ville brænde sig og slå sig så hårdt på systemet.”

Han opfordrer til, at domstolene lytter til kritikken. I stedet for at gøre som de plejer.

”Jeg oplever, at den samme kritik bliver gentaget år efter år, men ingen har sagt det højt, før Frederik Waage gjorde det. Han er ikke alene, og kritikken er stort set den samme. I mine øjne burde domstolene evaluere forløbet ved at tage en række samtaler med dem, der har været igennem forløbet, så man kan få ærlig feedback.”

En som Jonas Christoffersen har altså kendt til kritikpunkterne i mange år. At Østre Landsret har kendt til kritikken kan der ikke være tvivl om.

”Under konstitutionen italesatte jeg problemerne, overfor de dommere jeg havde det godt med. Og jeg gav under mit konstitutionsforløb klart udtryk overfor Carsten Kristian Volmer, hvilke problemer, jeg mente, der var ved konstitutionsforløbet. Da Volmer spurgte, om jeg ville forlænge mit ophold i landsretten, sagde jeg nej og fortalte, at jeg talte ned til, det var slut. Jeg sagde også til ham, at jeg hver dag, når jeg forlod landsretten, var glad for, at der nu var gået 0,33 % af min tid derinde.”

Fortæller Nina Fischer Rønde. Også flertallet af de øvrige kilder, der som tidligere konstituerede indgår i denne artikel, fortæller, at de som minimum ved den afsluttende samtale har fortalt, hvor ringe et forløb de har haft i landsretten.

Vi kan ikke her konkludere, at alle har kendt til de kritiserede forhold. Men vi vil selvfølgelig gerne til brug for en fremtidig artikel stille spørgsmål til landsretten, om deres kendskab til kritikken samt hvordan de griber kritik an. Det er aktuel ikke muligt på grund af sommerferien.

Artiklen afsluttes efter billedet herunder, der viser udsnit af to opslag lavet på LinkedIn fra advokat Allan Ohms, hvor han udtrykker undren  over landsrettens reaktion på kritikken. Vi har lavet et længere interview med Allan Ohms, der er en rutineret mediator, om hans syn på reaktionen. Det bringer vi ved en senere lejlighed.

Bekymring for systemet de elsker

På K-NEWS følger vi løbende debatten om domstolenes vilkår og har både skrevet flere artikler og publiceret podcast om emnet – som for eksempel i vores podcastserie ’Revner i retsstaten’. Både i forbindelse med den podcast, denne artikel og relaterede artikler som i alt tidligere arbejde, møder og taler vi med fagfolk, der fortæller at de elsker deres fag.

Det er i researchen til denne artikel kommet til udtryk på forskellige måder.

Flere er tilbageholdende med at bringe kritik af det system, de holder af. Flere siger, at de er nervøse for at kritisere det, nervøse for at blive isoleret i deres system - socialt og fagligt, men også nervøse for offentligt at kritisere deres system, de lige nu anser for at være i en svær tid.

Alle ved, at der er store problemer med lange ventetider. Alle ved, at der er helt afgørende politiske forhandlinger i gang, som skal munde ud i en større og flerårig bevilling til de danske domstole. Og de fleste anerkender at der er problemer med rekrutteringen til domstolene.

Rekrutteringsbekymringerne er en af de helt afgørende faktorer for, at der nu er kritikere, der træder frem. Flere af vores kilder taler samstemmende om, at domstolene mister noget væsentligt. De bruger alvorsformuleringer som: ”Store problemer hvis vi ikke får rettet op på det”, ”vi mister rekrutteringsgrundlag” og ”systemet er så presset, at vi mister dygtige kvalificerede kandidater”.

Og så peger flere på, at det bliver endnu sværere med de nye generationer.

De stiller andre krav. De har andre forventninger til trivsel og forudsigelighed. De vil, som en dommerkilde formulerer det, ikke arbejde 10-14 år i systemet for blot at kunne ”forvente ni måneder i helvede, der er så vilkårlige og tilfældige”.

Derfor er der over en bred kam enighed om, at der er et behov for at ændre på tingene. Vi har absolut ikke talt med alle i det danske domstolssystem. Men af de mange, vi har talt med, har ikke en eneste sagt, at det ikke kan gøres bedre, end det er tilfældet i dag. Samtlige kan se formålet med, at de ni måneders konstituering i Østre Landsret får et eftersyn og en revidering – for de konstitueredes og for domstolenes skyld.

TIDLIGERE ARTIKLER OM SAMME EMNE:

LÆS VORES ARTIKEL fra 26. juni med Frederik Waages kritik HER.  Lyt også gerne podcast-episoden, der starter det hele, i playeren øverst i artiklen. Podcasten kan du også finde i din foretrukne podcast-app som episode 143 af Magtens Tredeling.

LÆS VORES ARTIKEL fra 7. juli med svar fra Østre Landsrets præsident og Domstolsstyrelsen HER. 

Og LÆS BLOGGEN fra 11. juli, der samler dommer Nina Fischer Røndes tekster fra LinkedIn HER.