På en gang træls og kæmpe privilegie at være konstitueret landsdommer

Billedet: Frederik Waage da han, mens han fortsat har sin dommerkåbe, besøger K-NEWS-studiet.

Frederik Waage, Danmarks gennem flere år mest citerede juridiske ekspert, har været i tavs i medierne, siden han i 2022 tiltrådte en stilling som konstitueret landsdommer. Men nu er det slut med at være dommer – og han begynder i den grad at sige sine analyser og meninger højt igen.

I en ny episode af podcasten Magtens Tredeling giver han sin uforbeholdne mening om de ni måneder, han har været ansat i Østre Landsret i det, der også kaldes en uddannelseskonstitutionsstilling. Og det er en ret kras kritik, han retter mod uddannelsesforløbet og landsretten.

”Jeg skal ikke tale på alle konstitueredes vegne, det har jeg slet ikke mandat til. Men jeg synes, der er en meget stor overvægt af og opfattelse af, at det ikke er noget behageligt forløb at være konstitueret”.

Og som han afrunder den sætning i podcasten:

”Det burde i princippet være en fest”.

Det er værd at reflektere over det i en tid, hvor domstolene har knappe ressourcer og behov for den bedste arbejdskraft

I den halvtreds minutter lange podcast nuancerer han de kritikpunkter, som vi her opsummerer på skrift.

Alle nuancerne, den gode tone og det gode humør som kritikken bliver leveret med, samt Frederik Waages formaning om, at han ikke vil opfattes som en, der klynker, og at han føler sig vældig privilegeret over at fået muligheden som konstitueret dommer, alt det får du kun det fulde billede af ved at lytte hele den episode af Magtens Tredeling.

Samlet set træls at være konstitueret

I korte vendinger handler hans kritik om, at:

Konstitutionsforløbet forekommer planløst. ”Der er ikke nogen overordnet tilgang til, hvordan de konstituerede håndteres,” siger han.

Landsretten har en umoderne feedbackkultur og umoderne personalekultur. Den feedback, han har fået undervejs i de ni måneder, kalder han så godt som intetsigende og  ustruktureret hele vejen frem til den afgørende landsretsudtalelse. Den udtalelse, der er afgørende for din eventuelt videre karriere i domstolssystemet.

Selv folk med cv’et i orden, erfaringer og mange år på bagen, bliver behandlet som nybegyndere udi juraen, hvilket fik ham til at føle sig ti år for gammel til de forhold og den behandling, jobbet som konstitueret indebærer.

Det er en meget speciel måde at evaluere medarbejdere på i 2023. Og landsretten vil have godt af at blive kigget på af nogen ude fra, lyder det fra Waage.

Ikke personrettet kritik

Der er et par pointer derudover, som skal understreges. Dels fra Frederik Waages side men også fra K-NEWS’.

Frederik Waage pointerer, at hans kritik ikke retter sig mod de enkelte dommerkolleger. Efter podcastoptagelsen, som vi lavede i maj måned, har han bedt om, at vi understreger dette. Det gjort med følgende citat.

"Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har en meget stor faglig respekt for de dommere, jeg har arbejdet med. Og det gælder for alle, der har været ansvarlige for min bedømmelse, at jeg holder meget af dem på det personlige plan. Hertil kommer, at der er et meget stærkt kollegaskab mellem de konstituerede dommere indbyrdes. I det omfang mine ord måtte blive opfattet som en kritik må jeg sige, at det er en kritik af konstitutionsordningen i sig selv.”

Han understreger også, at der ingen fingre er at sætte på de det faglige niveau, som landsretten leveret.

At det er en mangesidet kritik af konstitutionsforløbet, der er Frederik Waages ærinde, bliver du overbevist om ved at lytte episoden af Magtens Tredeling.

Han fortæller om en, i hans øjne, helt unødvendig presset stemning, hvor du som konstitueret bliver behandlet som en rookie, der er til en ni måneder lang afgørende test.

”Det allerførste man får at vide, det er, at nu skal du huske, du er til eksamen,” som Frederik Waage genfortæller sin første dag.

Eksamensformaningen bliver gentaget mange gange af de faste dommere i løbet af perioden. Ni måneder senere kulminerer konstitutionen med en udtalelse, afsendt af retspræsidenten, sammenfattet ud fra input fra ledende dommere, retsformændene fra de forskellige afdelinger, som den konstituerede har nået at arbejde i i sin konstitueringsperiode.

Det store dyr i åbenbaringen

”Landsretsudtalelsen er det store dyr i åbenbaringen, din karakterbog for hvordan man klarer sig. Udtalelsen er direkte afgørende for, om man kan blive byretsdommer, landsdommer eller højesteretsdommer”.

Stressen, den pressede stemning, er, siger han, formentlig mindre trykkende for ham, end for de konstituerede, der kommer til landsretten med en anden baggrund end hans.

”Jeg har hele tiden været glad for at være professor og har forventet at skulle tilbage det (universitet, red.). Jeg vil selvfølgelig ikke kunne afvise, at hvis jeg på et tidspunkt om nogle år blev træt af at være juraprofessor, så kunne det være fint måske at have muligheden for at komme ud til domstolene. Og derfor vil jeg selvfølgelig under alle omstændigheder gerne gøre det så godt som muligt.”

Samlet set kalder han opholdet i landsretten for ”træls”, og han synes som enkelteksempler blandt andet, at det er helt i skoven, at personalemøderne – de såkaldte plenarmøder – afholdes uden, at de konstituerede må deltage. Langt den overvejende del af det, der diskuteres på plenarmøderne, er fagligt relevant, siger Frederik Waage med henvisning til de referater fra møderne, som er tilgængelige internt i Landsretten, også for de konstituerede.

Det er heller ikke kutyme, at de konstituerede sætter sig med de faste dommere og spiser frokost. Ikke nødvendigvis i sig selv et problem, men et billede på en besynderlig umoderne virksomhedskultur. Der er ikke faste pladser eller skilte, der forbyder de konstituerede at sætte sig ved samme bord som de faste.

”Det er bare helt umærkeligt, det gør man bare ikke,” siger Frederik Waage, da vi spørger ham, hvordan opsplitningen ved frokosten helt konkret foregår.

Han påpeger, at det nok i lige så høj grad er de konstituerede som de faste dommere, der ønsker det frirum i frokostpausen, som gør at de spiser hver for sig.

I podcasten fortæller han også om blinde vinkler, som han – som han siger ”bliver opmærksom på, når man kommer ind ved domstolene”.

For eksempel peger han på en total mangel på overblik hos landsretten mellem de forskellig  afdelinger. Det er ”en meget meget begrænset vidensdeling” og ”den ene afdeling ved ikke, hvad den anden afdeling gør.”

Det er som om, at ”systemet slet ikke er gearet til at vidensdele”. Og det ser Frederik Waage som et uomgængeligt problem, vi i Danmark kommer til at forholde os til. Han påpeger endda i podcasten, hvordan det kan løses ret enkelt fordi, vi blot kan kopiere et lille land, der ikke ligger langt fra vores grænser. I Litauen har de lavet nogle løsninger, som giver domstolen og domstolene overblik over, hvad der foregår af sager, hvad der er fældet af domme i hvilken type sager, samt hvilke tendenser, der måtte være i aktuelle sager.

Kritikken og landsretsudtalelsen

Fra K-NEWS’ side vil vi pointere, at interviewet – podcastoptagelsen – efter en gensidig aftale er lavet inden Frederik Waage afsluttede sin konstitutionsstilling i landsretten, og inden han modtog sin landsretsudtalelse. På redaktionen ønskede vi det sådan, for bedst muligt at sikre, at hans beskrivelse af livet som konstitueret ikke skulle være farvet – positivt eller negativt - af udtalelsens indhold.

Så – for at skære det helt i pap: Indholdet af sit ’eksamensbevis’, der bedømmer hans tid som konstitueret, kender Frederik Waage altså ikke, da han giver interviewet.

Som det andet led i interviewaftalen, publicerer vi først Magtens Tredeling-episoden efter, han har fået sin udtalelse. På den måde er indholdet i landsretsudtalelsen og indholdet i Frederik Waages kritik løsrevet så maximalt som muligt fra hinanden.

Artiklen afsluttes efter billedet.

Så – skåret i pap igen:

Optagelsen er lavet i maj. På et tidspunkt, hvor han har få uger tilbage af sin konstitution og hvor han – som det ses på billedet i artiklens top – stadig har dommerkappen.

Men optagelsen er først blevet publiceret nu, hvor Frederik Waage har modtaget sin landsretsudtalelse.

Af ovenstående årsager har vi ikke kunne forelægge kritikken for de kritiserede parter før efter publiceringen af denne artikel. Det har vi vurderet rimeligt, da kritikken ikke retter sig mod enkeltpersoner. Derfor har vi først umiddelbart inden publiceringen af denne artikel og podcasten forelagt Østre Landsret og Domstolsstyrelsen kritikken. 

Hele interviewet med Frederik Waage kan lyttes i seneste episode af K-NEWS’ faste juradebatterende podcast Magtens Tredeling, som du kan finde i din foretrukne podcastapp eller i playeren i toppen af denne artikel.

Som nævnt tidligere i artiklen her, understreger den nu til universitetet tilbagevendte juraprofessor Frederik Waage, at hans kritik ikke retter sig mod de enkelte kolleger. Det handler derimod om den evaluerings- og uddannelseskultur, der gennem årene har sneget sig ind i systemet og konstitueringsmodellen, og det endda uden, at Frederik Waage helt kan pege på, hvorfra den dårlige udvikling kommer.

Men det er tid til, at noget skal gøres, skriver han til os i en mailkorrespondance efter optagelsen.

"Jeg mener, man bør overveje at se ordningen for uddanelseskonstituerede dommere efter i sømmene og i den forbindelse overveje at få noget feedback ind udefra. Der er tale om en meget speciel evalueringskultur, der ikke findes andre steder, og som er forholdsvis ny. Der har været konstituerede dommere i mange år, men det er først fra 1990'erne, at vi har en ordning som den nuværende, der i så høj grad baserer sig på en landsretsudtalelse. Før det tidspunkt var der rigtig mange dommere, f.eks ansatte i Justitsministeriets departement, som ikke blev udnævnt på baggrund af landsretsudtalser."  

Og, afslutter han.

”Jeg kan kun tale for mig selv. Men jeg vil alligevel godt stille mig tvivlende overfor, hvor mange unge dommere, som betragter konstitutionsforløbet som et behageligt forløb. Det  synes jeg er værd at reflektere over, ikke bare af hensyn til de konstituerede, men også fordi vi er i en tid, hvor domstolene har knappe ressourcer og behov for den bedste arbejdskraft."

Redaktionen ønsker afslutningsvis at understrege, at vi også fra andre kilder end Frederik Waage har hørt tilsvarende overordnet kritik og konkrete kritikpunkter, der retter sig mod konstitutionsforløbet. Kritik fra andre kilder vil indgå i kommende artikler.

ANDRE ARTIKLER OM SAMME EMNE:

VORES ARTIKEL fra 7. juli med svar fra Østre Landsrets præsident og Domstolsstyrelsen HER. 

BLOGGEN fra 11. juli, der samler dommer Nina Fischer Røndes tekster, som hun oprindeligt har skrevet på LinkedIn, hvor hun reagerer på vores 7. juli-artikel ved at tilslutte sig Frederik Waages Kritik. Læs den HER.

ARTIKLEN fra 18. juli, hvor flere navngivne samt anonyme kilder tilslutter sig og uddyber kritikken af  forholdende for de konstituerede i Østre Landsret i de ni måneder, der afgør om du kan blive dommer. Der er mange tilfældigheder, der råder og vejen til den altafgørende landsretsudtalelse er ”påvirket af falske og usynlige lodder i vægtskålen”, som en kilde formulerer det til K-NEWS. Læs artiklen HER.