/Abort%20Texas.jpg)
Blot to døgn fik kvinder i Texas lov til at ånde lettet op.
Den indtil nu strammeste abortlovgivning, som var trådt i kraft i staten den 1. september i år, blev blokeret af en føderal dommer på anmodning af den amerikanske regering.
Lovgivningen betyder, at hvis der foretages en abort efter, at der kan opfanges hjertelyd fra fostret, kan alle, der medvirker til aborten, sagsøges. Det vil sige alt fra abortlægen, til Über-chaufføren, der eventuelt har kørt kvinden hen til klinikken. Og søgsmålene skal komme fra almindelige borgere, der kan se frem til en ’dusør’ på 10.000 dollars, hvis søgsmålet vindes.
K-NEWS har tidligere skrevet om lovgivningen, da den første sag blev anlagt, hvor en abortlæge selv indrømmede at have udført en efter lovgivningen ’ulovlig’ abort, samt da blokeringen kom i sidste uge.
Men blokaden overlevede kun to dage, før staten Texas appellerede og fik medhold hos appeldomstolen, kaldet The 5th U.S. Circuit Court of Appeals.
Appeldomstolen er kendt for at være meget konservativ i forhold til abortspørgsmålet og har tidligere blokeret ansøgere, der har ønsket at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt Texas lovgivning er forfatningsstridig, skriver mediet The Intercept.
Det betyder, at USA’s mest strikse abortlovgivning igen er gældende lov i staten Texas.
Hvor efterlader det retten til abort i Texas?
Spørgsmålet er så, hvad Joe Biden-administrationen nu har tænkt sig at gøre. Appeldomstolen vil formentlig blive ved med at dømme til Texas' fordel grundet dens sammensætning af konservative dommere, skriver The Intercept.
Man kan selvfølgelig vente og se, hvad udfaldene af søgsmålene, der vil komme i forbindelse med lovgivningen, bliver, og hvorvidt disse går hele vejen til den amerikanske Supreme Court.
Derudover har jurister og professorer peget på andre muligheder, som justitsministeriet kan benytte sig af til at udfordre lovgivningen. Blandt andet har en professor fra Harvard Law, Laurence Tribe, foreslået, at man tager en lov fra 1871 i brug – kaldet the Ku Klux Klan Act of 1871. Denne blev vedtaget for at beskytte tidligere slavers civile rettigheder mod angreb og chikane fra såkaldte white supremacists.
”Rigsadvokaten burde annoncere, så hurtigt som muligt, at han vil benytte føderale love, så langt de rækker, for at afskrække og forebygge dusørjægere fra at benytte sig af den texanske lovgivning,” skriver Laurence Tribe i The Washinton Post (Artikel bag betalingsmur) og uddyber:
”Hvis Texas vil bemyndige private selvtægtsfolk til at intimidere abortudbydere fra at hjælpe kvinderne, hvorfor så ikke få disse dusørjægere til at tænke sig om en ekstra gang inden de deltager i intimideringen?”