/Texas-abortlov-pauset.jpg)
Det var natten til torsdag, at den berygtede texanske abortlov blev sat på pause. Baggrunden er, at den amerikanske regering har sagsøgt Texas med argumentet om, at abortlovgivningen er et angreb på den forfatningsmæssige ret til abort.
Det skal nu undersøges, om abortlovgivningen rent faktisk strider imod forfatningen. Dette skriver blandt andre The Guardian og citerer pressesekretær i Det Hvide Hus, Jen Psaki:
”Kampen er kun lige begyndt, både i Texas og i mange andre stater, hvor kvinders rettigheder lige nu er under angreb”.
Og Jen Psaki siger også til The Guardian:
”Aftenens afgørelse er et vigtigt skridt hen imod genetableringen af kvinders forfatningsmæssige rettigheder i hele Texas”.
Som tidligere beskrevet her på K-NEWS har loven, der blandt andet kaldes The Texas Heartbeat Act, gjort aborter, der foretages, efter der kan opfanges hjerteslag fra fostret, ulovlige. I praksis er aborter efter sjette uge i strid med den nye lov – hvilket er et tidspunkt i graviditeten, hvor de færreste kvinder ved, at de er gravide.
Flere amerikanske stater har tidligere forsøgt at indføre lignende lovgivninger, der skal besværliggøre eller allerhelst umuliggøre adgang til abort, men de er alle blevet blokeret af domstolene.
Men denne gang er loven fra Texas anderledes. Og ved denne - mener mange - rabiate lov mener Højesteret sig ikke i stand til at bremse lovgivningen.
Årsagen til højesterets noget overraskende meddelelse skal - som vi har beskrevet i denne tidligere artikel - findes i en twist, som er skrevet ind i den nye lovgivning. I den artikel forklares også den markante Roe v. Wade-kendelse, som presidentens talskvinde endnu engang nævner i sin seneste udtalelse om konflikten.
Normalt underkendes lovene, fordi nogle – oftest grupper der støtter op om adgangen til fri abort – har sagsøgt de personer, der håndhæver loven; fx en guvernør eller delstats justitsminister. Men med den nye Texas-lov findes disse personer ikke. Her er der nemlig lagt op til, at det er civile folk, der skal håndhæve loven gennem civile søgsmål.
Loven gør det muligt, at privatpersoner kan sagsøge dem ’der hjælper og tilskynder’ aborter efter sjette svangerskabsuge.Og Hvis man som privatperson vinder et af disse civile søgsmål, bliver man tildelt en dusør på 10.000 dollars.
Selvom loven er sat på pause, er der forsat mange læger, som ikke vil udføre aborter efter sjette uge i frygt for at blive sagsøgt, grundet manglende permanent lovgivning på området. Det skriver The Guardian.
Også det digitale medie Axios har en grundig gennemgang af den nyeste udvikling.