/Vindm%C3%B8ller%202.jpg)
Danmarks juridiske fundament for at omstille vores samfund i en mere bæredygtig retning er utidssvarende.
Det mener lidt over halvdelen af Djøfs jurapanel, der i en ny undersøgelse peger på, at klima og miljø bør skrives ind i den danske grundlov.
Flere steder i verden, f.eks. i Norge, har man skrevet klima- og miljøbeskyttelse ind i landenes forfatninger, men Danmark halter håbløst langt bagefter.
"Helt objektivt kan jeg konstatere, at rundtom i verden og navnlig i vores nabolande er det begyndt at blive standarden, at der skal stå noget om miljø og klima i en grundlov. Og min egen opfattelse er, at det er et af de mest brændende, fundamentale spørgsmål for vores generation og i dette århundrede. Derfor ville det være nyttigt at indføje i Grundloven", siger formand for jurapanelet Jens Elo Rytter til Berlingske.
Topjuristerne bakkes op af SF og Enhedslisten. Her mener man, at de grundlæggende frihedsrettigheder fremover også skal inkludere retten til bl.a. frisk luft.
"Det vil have en effekt, når alle politikere, der bliver valgt til Folketinget, skriver under på, at det her altså er ting, man skal arbejde efter, og at det ikke bare er noget, man kan gøre, hvis man har lyst," siger gruppeformand for SF Jacob Mark til Berlingske.
Argumenter for og imod en ændring – tillad os i denne sammenhæng at kalde det en klimaændring – af grundloven skrev K-News om i løbet af sommeren. Blandt andre Sune Klinge, forsker i forfatningsret på Københavns Universitet, udtaler sig i den artikel om grundlovstanken:
"Jeg mener simpelthen, at det er en illusion, denne her opfattelse om, at hvis ikke det står i grundloven, så er der ikke noget, der skubber til politikerne”.
I artiklen kan læses konkrete forslag til grundlovsformuleringer.
Og fra september 2019 kan du læse vores artikel om, hvordan juraen i stigende grad benyttes i kampen for at forbedre klodens klima.