Billede: Shutterstock
To amerikanske familier har for lidt over en uge siden sagsøgt Metas (tidligere Facebook) sociale medieplatform Instagram på det grundlag, at platformens algoritmer bidrager til unge pigers spiseforstyrrelser ved at vise dem billeder af tynde modeller og indhold, der opfordrer til forskellige former for ekstrem træning.
Ifølge søgsmålene har begge piger forsøgt at tage livet af sig selv, og de har været indlagt flere gange blandt andet som følge af underernæring. I søgsmålene bliver platformen blandt andet anklaget for at være bevidste om, at nogle bliver afhængige af det sociale medie, og at teenagere er ekstra sårbare. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det bliver også påstået, at Instagram ikke har verificeret brugernes alder ved oprettelsen af en konto, og at platformen heller ikke har formået at beskytte mindreårige mod seksuelle beskeder.
De to søgsmål er blot nogle få i en lang række af søgsmål mod Instagram, som kobler platformens billeddelingsservice til psykiske problemer hos børn og unge. Og det er ikke bagateller, som techgiganten beskyldes for. Instagram står blandt andet over for et søgsmål, som anklager dem for at bidrage til, at en 11-årig pige tog livet af sig selv.
Men hvordan påviser man, at det sociale medie er skadeligt for unges mentale helbred og direkte ansvarlig for unges personlige ulykke?
Professor i medieret Sten Schaumburg-Müller fortæller til K-NEWS, at det i sager som disse handler om at få en amerikansk domstol overbevist om, at det er igennem de sociale medier, at de unge piger er blevet ’presset’ ud i eller opfordret til spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg. Dernæst handler det om at påvise, at Instagram har været klar over, at skadeligt indhold som dette florerer på platformen.
”Jeg kender ikke så meget til amerikansk ret, så jeg kan ikke sige, om den holder eller ej. Men jeg kan da godt se, at der er nogle argumenter for det. Hvis man kan påvise, at ens datter har fået inspiration på platformen, og at Meta godt vidste, at der er nogle problemer uden at gøre noget ved det. De har jo også en kommerciel interesse i, at jo mere trafik desto bedre,” siger Sten Schaumburg-Müller.
Ifølge juraprofessoren er netop denne slags søgsmål karakteristiske for det amerikanske retssystem. Det skal ses som en måde at regulere de sociale medier på, som dog er meget forskellig fra den måde, man forsøger at regulere på i Danmark.
”I Europa og Danmark har man mere fokus på at lave offentlig retlig lovgivning, hvor man i USA har en mere ’privatretlig regulering’, kan man kalde det. Det har noget at gøre med den her meget liberalistiske tankegang, hvor staten ikke skal blande sig så meget, og hvor det må være op til borgerne selv at lægge sag an mod virksomheder,” fortæller Sten Schaumburg-Müller.
Der er også et andet aspekt, som handler om at beskytte unge piger mod selvskade. Beskyttelse i det hele taget mod grove indgreb i privatlivet. Og hvordan snittet skal ligge er både teknisk kompliceret og politisk omstridt.
Ikke nogen nem kamp
Helt ligetil er det ikke at regulere aktiviteten på de sociale medier og at lave lovgivning, der begrænser techgiganternes magt.
At det er bøvlet er der ifølge Sten Schaumburg-Müller flere grunde til. For det første er fænomenet om regulering af de sociale medier stadig forholdsvis ’nyt’, hvorfor der stadig opstår uforudsete problemer. Derudover er sociale medier transnationale, og det er derfor svært at regulere internt i de enkelte lande.
Det er især balancegangen mellem censur og ytringsfrihed, der gør reguleringen kompliceret. Det sker nemlig, at Instagram nogle gange fjerner billeder, som de fleste ville finde ret uproblematiske. Til gengæld kan der så ligge billeder i længere tid med åbenlyst ulovligt indhold.
”Der er en del, også i den danske debat, som er meget fokuserede på ytringsfrihed - delvis med god grund. For det er rigtig vigtigt, ja, men der er også et andet aspekt, som handler om at beskytte unge piger mod selvskade. Beskyttelse i det hele taget mod grove indgreb i privatlivet. Og hvordan snittet skal ligge er både teknisk kompliceret og politisk omstridt,” fortæller Sten Schaumburg-Müller.
Efter dansk strafferet kan man godt sætte ind over for Facebook, når der opstår sager om eksempelvis ’sextortion’ eller andre digitale krænkelser. Men det gør man ikke i høj nok grad, mener juraprofessoren. For eksempel kan Facebook straffes jævnfør straffelovens § 23, hvis de har kendskab til digitale krænkelser og ikke fjerner dem.
”Facebook er mig bekendt aldrig blevet inddraget i sådanne sager i Danmark. Og så spekulerer jeg lidt på, hvorfor man ikke gør det. Er det fordi, de har så mange penge? Er de for store? Er det for besværligt? Er man bange for at få hundredvis af velbetalte advokater på nakken?” siger han.
Jeg ved ikke, om det er realistisk, at man kan regulere, men det kan ikke nytte noget, at man på forhånd siger, at de er for store til at regulere. Man kan simpelthen ikke give op på forhånd.
Regulering på vej
Selv om det er svært at lave lovgivning på området, så begynder man både på globalt og nationalt plan at se mere regulering af techgiganter som blandt andet Meta. I februar blev der fremsat et lovforslag i USA, som adresserer problemet med afhængighed af sociale medier og de negative konsekvenser, det kan have for brugerne.
I EU har man også vedtaget en Digital Services Act, der blandt andet forpligter techgiganterne til at skabe mere transparens om deres filtrering af indhold, ligesom intentionen er, at brugerne skal eksponeres for mindre ulovligt indhold. I Tyskland kræver den såkaldte NetzDG, at de sociale medier skal fjerne indhold inden for 48 timer, hvis de bliver gjort bekendt med, at ulovligt indhold har fundet vej til platformen.
I midten af juli kom der desuden et lovudkast fra Erhvervsministeriet, som har til formål at slå ned på de urealistiske kropsidealer, som ikke mindst børn og unge dagligt bliver mødt af på sociale medier. I udkastet står der, at man vil indføre en obligatorisk statslig mærkningsordning for manipulerede, også kaldet retoucherede, reklamebilleder.
På K-NEWS skrev vi om udkastet, som beskriver, at mærkningen skal gælde alle reklamer på alle platforme - også influencere, der reklamerer for tøj, sko, rejser og meget andet. Du kan læse her, hvordan loven om billedmanipulation vil blive praktiseret, hvis forslaget vedtages.
Ifølge Sten Schaumburg-Müller er det denne form for regulering, som kommer udefra, der er behov for. Det skyldes, at Meta ikke selv formår at regulere deres platforme. Samtidig er det en måde, hvorpå man kan sikre en demokratisk regulering, fordi det er politikerne, der bestemmer.
”Jeg hører helt klart til dem, der synes, at der selvfølgelig skal reguleres. Og det skal der, fordi det vedrører os alle sammen. Ligesom vi regulerer alle mulige andre ting. Og så er der det der med at have en demokratisk regulering i stedet for en meget lukket, udemokratisk og hierarkisk regulering internt i Facebook. Selv om Facebook selv kunne regulere tilstrækkeligt, så vil jeg stadigvæk mene, at det ville være bedre, at det var demokratiske love, der var med til det,” fortæller juraprofessoren og tilføjer:
”Jeg ved ikke, om det er realistisk, at man kan regulere, men det kan ikke nytte noget, at man på forhånd siger, at de er for store til at regulere. Man kan simpelthen ikke give op på forhånd.”
Metas modgang
Det er bestemt ikke første gang, at Meta kommer i modvind. Metas virke og forretningsmodel har nemlig i en lang periode været udsat for massiv kritik, blandt andet for at sprede had og mistro og at skabe polarisering i samfundet.
Kritikken spidsede kraftigt til, da Frances Haugen, tidligere ansat hos Meta, lækkede titusindvis af dokumenter om det sociale medie med påstanden om, at platformen gør verden til et dårligere sted, og at techgiganten har været klar over (de) skadelige konsekvenser ved brugen af det sociale medie uden at gøre noget ved det.
”Mange af Facebooks interne undersøgelser indikerer, at Facebook gør betragtelig negativ skade på en betydelig del af teenagere og børn,” fortalte Frances Haugen til det amerikanske senat i oktober sidste år.
”Firmaets ledelse ved, hvordan man gør Facebook og Instagram mere sikre, men vil ikke lave de nødvendige ændringer, fordi de vægter deres astronomiske profit over mennesker,” sagde Haugen ved høringen i Senatet.