Rapport sår tvivl om advokatbranchen som attraktiv arbejdsplads

Billedet: To screendumps fra 'Fremtidens jurist 2022'

Det har været efterlyst af flere. Både af jurastuderende, nyuddannede og advokater , der har været i branchen i længere tid. Og nu understreger den nyeste udgave af ‘Fremtidens jurist’, som bliver offentligt i morgen torsdag, det også.

Der skal et opgør med strukturen på advokatkontorerne til.

Rapporten sætter streger under det advokatbranchen i lang tid har problematiseret. Nemlig at årsagerne til de store udfordringer med rekruttering og fastholdelse af talent i advokatbranchen, som flere advokathuse har problematiseret, skal findes i de gældende arbejdsvilkår, som hersker på mange advokatkontorer.

Ifølge rapporten vil næsten hver anden adspurgte jurist eller advokat på advkokatkontorene overveje at forlade branchen for at opnå bedre work-life balance. Og det vidner om en branche, der har nået et mæthedspunkt, mener formand for Djøf Advokat Rasmus Thingholm.

”Omsætningen på markedet for juridiske ydelser er kun blevet større og større. De største advokatkontorer melder både om fremgang på top- og bundlinje år efter år i de seneste knap 10 år. Og i og med at man har en forretningsmodel baseret på debiterbare timer, så betyder det jo, at hvis et advokatkontor går meget frem på de økonomiske nøgletal uden at flytte sig mærkbart på antallet af omsættende medarbejdere, så sidder der jo en masse medarbejdere og lægger flere og flere timer.

Det er også derfor, at vi ser dette mæthedspunkt blandt vores medlemmer, fordi de synes, at de ofrer meget, står til rådighed hele tiden og giver en masse fleksibilitet den ene vej uden at få det tilbage,” siger han og tilføjer, at han generelt finder mange af tallene i rapporten “ret bekymrende”.

’Fremtidens jurist 2022’ er en undersøgelse lavet af Karnov Group, hvor i alt 3.134 jurister og advokater fra Danmark (1.283), Norge (429) og Sverige (1.422) har deltaget.

Næsten halvdelen har overvejet at forlade branchen

En af de ting, der specielt bekymrer Rasmus Thingholm, er, at 47% af advokater i advokatvirksomheder i Norden - ifølge undersøgelsen - har overvejet at forlade deres job for at opnå bedre work life balance.

“Det understreger den tendens (læs: at work-life balance vil drive branchen i fremtiden), for hvis man kigger på, hvad det er, der får folk til at forlade branchen, så skyldes det jo primært, at de ikke føler, de kan få den rigtige balance, og at omfanget af god ledelse i branchen er under det acceptable.,” siger han og fortsætter:

“Der er nogle helt tydelige signaler om, at en overvejende del af dem, der sidder ude på kontorerne blandt vores medlemmer, føler at noget halter gevaldigt efter på ledelsen og fleksibiliteten. Det er da også paradoksalt, at medarbejderne får at vide fra ledelsens side, at de er advokatvirksomhedens vigtigste aktiv, men at der så samtidig er så stor en del af medarbejderne, der føler, at de alene bliver set som en ressource af deres nærmeste ledere.”

I samme ombæring peger Djøf Advokats formand på noget andet, som han finder “Helt vildt”. For resultaterne fra den del af undersøgelsen, der spørger ind til, hvad branchens advokater er villige til at gøre for at opnå en bedre work-life balance, viser, at 51% af advokaterne i undersøgelsen vil sige nej til en forfremmelse for en bedre balance mellem arbejde og fritid. Og 32% er indstillet på at acceptere en lavere stilling, 38% vil være ok med en lavere løn.

“Det viser jo med alt tydelighed, at der er en meget stor del af medarbejderne, der viser en retning og en model til, hvordan de i branchen kan opnå større work-life balance,” siger Rasmus Thingholm og tilføjer:

“Men det er jo op til advokatkontorerne at indlede den her dialog med medarbejderne og skabe nogle modeller eller indsatser, der gør, at medarbejderne føler, at de kan få den balance mellem deres arbejde og deres privatliv, som så mange af dem efterspørger.”

Ikke overraskende

Hos Danske Advokater er bekymringen for resultaterne en del mindre end hos Rasmus Thingholm og Djøf Advokat.

Brancheforeningens administrerende direktør Paul Mollerup fortæller, at han tager undersøgelsens resultater til efterretning, men han understreger samtidigt, at man skal huske at sætte tallene i perspektiv. Han mener, at der er flere ting man skal tage med i overvejelserne, når man læser rapportens konklusioner.

For eksempel bliver Paul Mollerup hverken overrasket eller bekymret over at så mnage overvejer at forlade branchen.

“Når man befinder sig i den situation tidligt i ens arbejdsliv, hvor man skal prøve at finde ud af, hvad man skal lave, så er det naturligt, at man tænker over, om man er det rigtige sted. Når vi så ovenikøbet befinder os på toppen af en buldrende højkonjunktur, hvor der mangler medarbejdere alle steder, og hvor rekrutteringsbureauerne rækker ud efter en hvert andet øjeblik, så er det jo ikke så underligt, at man overvejer at søge et andet sted hen,” siger han og tilføjer:

“Så for mig er det slet ikke overraskende, for mig er det et udtryk for et grundvilkår på vores nuværende arbejdsmarked, at dygtige unge mennesker kan vælge og vrage imellem forskellige jobs. Og hvis man ikke er i stand til at tilbyde dem et tilstrækkeligt udviklingsforløb for deres karriere, er der en stor risiko for, at de søger et andet sted hen.”

Så du tænker ikke, det er på grund af dårlige arbejdsvilkår?

“Nej, fordi så ville tallene jo ikke være lavere for advokater end jurister i den offentlige sektor, hvor de for Danmark er markant lavere - 39% for advokater og 48% i den offentlige sektor - så det tænker jeg sådan set ikke. Men jeg tænker bare, at det afspejler det vilkår, at når man er ung og skal prøve at finde ud af, hvad man vil med sit liv, så er man enormt søgende, og så er det vores opgave at være med til at hjælpe og pege retninger og muligheder ud. Og så er der nogle, der siger, den rejse vil jeg gerne være med på og andre, der siger, det vil jeg ikke. Og det er helt ok."

Men det er jo ikke kun de unge, de her tal repræsenterer?

“Det er korrekt. Jeg tænker bare, at det jo er et grundvilkår som afspejler en samfundsudvikling. Nu pegede jeg særligt på de unge. Men derudover så har vi jo bevæget os fra en verden, hvor man søgte ind med sin læreplads et sted, og så var man der, til man fik sin 40-års fortjenstmedalje, og så gik man på pension, til at vi nu generelt ser et arbejdsmarkedet, hvor folk skifter arbejde meget hyppigere end i gamle dag. Og det at overveje at skifte arbejde sker meget mere og det er jo ikke udtryk for, at man har haft en dårlig dag, det kan også være, man overvejer det, fordi man har fået et god tilbud.”

Alternative karriereveje

Paul Mollerup understreger dog, at branchen er klar over, at der er sket et skifte i, hvad et attraktivt arbejde er.

“Vi ved udmærket godt, at der er en større andel af de unge mennesker i dag, der vil sige, at de ikke ser det som et endegyldigt mål at blive partner i et advokatfirma. De vil måske gerne bare være dygtige advokater og måske blive specialistadvokater og dygtige, til det de laver. De har ikke samme behov som tidligere generationer for at være medejere af virksomheder, og det skal vi selvfølgelig kunne håndtere som advokatbranche,” siger han og uddyber, at det skal de som brancheforening selvfølgelig være med til at sætte fokus på.

“Men i bund og grund er det den enkelte virksomhed, der skal være med til at finde de konkrete løsninger, der passer til den virksomhedsprofil, de har, den kundesammensætning, de har og den personalesammensætning, som de ønsker at have."

Og de skridt ser han allerede, at branchen i noget omfang har taget. For der er et stort fokus på det, der blandt advokater kaldes alternative karriereveje. Et fokus, der ifølge Paul Mollerup, netop er kommet i en erkendelse af, at en lineær model, hvor man starter som stud.jur., bliver fuldmægtig, advokat og efter et antal år partner og indehaver, ikke nødvendigvis er for alle længere.

“Den model er der flere unge mennesker i dag, end der var for et par generationer siden, der ikke ser sig selv som en del af. Og det er vi helt bevidste om, og derfor kigger vi på alternative karriereveje. Dermed mener jeg, at der ikke kun er en anden måde eller en tredje måde, der er perfekt, men at det handler om, at se den enkelte medarbejder som et helt menneske og kigge ind i deres ønsker, drømme og kompetencer og samtidigt have den samtale med dem om, hvad der kan lade sig at gøre. og hvad der ikke kan lade sig at gøre,” siger han og uddyber, at ligesom alt andet på arbejdsmarkedet, så kommer en beslutning om eksempelvis at arbejde mindre med en pris. Det kan være mindre i løn eller en bestemt type arbejdsopgaver, man kan have på forskellige tidspunkter i ens karriere.

“Det skal man have en åben og ærlig samtale om. For jeg tror ikke, man nødvendigvis skal se den samtale som noget negativt, man skal bare se det, som at når man træffer nogle valg, så har det altid nogle konsekvenser og forhåbentligt, er der flere gode end dårlige.“

Kalder på handling fra advokatkontorerne

Men hvor Paul Mollerup og Danske Advokater allerede ser en branche, der er ved at tilpasse sig og hvor fokusset mod en mere alternativ arbejdstilgang langsomt bliver indstillet, så mener Rasmus Thingholm, at der stadig er en del af branchen, der trænger til at blive rusket vågne.

“Selvfølgelig er der nogen, der allerede har fokus på det. Men jeg tror også, at det har været en sovepude for branchen, at det går så godt, og at omsætningen forøges hvert eneste år,” siger Rasmus Thingholm og fortsætter:

“Men de her tal er så markante, at det begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om advokatbranchen overhovedet er et attraktivt sted at gøre karriere, og det, synes jeg jo, er enormt bekymrende.”

Derfor understreger han også, at han ikke mener, at man kan sidde rapportens resultater overhørig. Specielt mener han, at det er et opråb til de store advokatkontorer, da 2 ud af 3 af respondenterne fra Danmark, der arbejder i et advokatfirma, er fra et af de større kontorer.

“Så det er jo først og fremmest et opråb til de store kontorer om, at der sidder en masse dygtige medarbejdere derude og skriger på at få et mere balanceret arbejdsliv og få noget mere fleksibilitet. Og hvis de ikke får det, så overvejer de altså at forlade det job, de sidder i nu,” siger han.

“Jeg synes virkelig, det kalder på handling. Spørgsmålet er bare, om lederne i branchen har modet til at gå ind i den dialog med medarbejderne. Men jeg tror på, at morgendagens vindere i advokatbranchen er dem, der nu træffer en aktiv beslutning om at udfordre den traditionelle, gængse tankegang og i langt højere grad sætter medarbejdernes trivsel og velvære forrest. For det er ikke nok bare at have en lækker kantineordning og hyre Nik & Jay til julefrokosten – der skal noget helt andet til.”