/Foto-til-top.jpg)
Billedet: Stine Andersen fra KPMG Law til venstre og til højre Pernille Wegner Jessen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet, da de i denne uge deltog Magtens Tredeling.
I 2016 pålagde EU-Kommissionen, anført af konkurrencekommisær Margrethe Vestager, at Irland skulle opkræve 13 milliarder euro fra Apple. Apple havde egentlig i årevis gjort præcis det, den irske stat havde stillet dem i udsigt som acceptabelt. Men Kommissionen argumenterede for, at Apple havde modtaget ulovlig statsstøtte gennem gunstige skatteforhold i Irland. Denne beslutning satte som bekendt gang i den årelange retstvist, der nu har ført til en principiel afgørelse med muligt vidtrækkende konsekvenser i hele EU.
Det er spændende, at vi lander et andet sted, end vi har set i andre sager, der er sendt tilbage i systemet, fordi kommissionen ikke har gjort deres arbejde ordenligt
Pernille Wegner Jessen.
Advokat Stine Andersen, partner hos KPMG Law og leder af afdelingen for skatteret, gæster Magtens Tredeling sammen med Pernille Wegener Jessen, forsker på Juridisk Institut på Aarhus Universitet, som er specialiseret i statsstøtte- og konkurrenceret. Og deres forskellige afsæt bringes i spil, når de skal besvare, om den her sag egentlig handler om skatteret, konkurrenceret, EU-ret, statsstøtte eller noget helt andet. De to fageksperter uddyber fra hver deres position. Og svarene er ikke enkle, for det er et omfattende sagskompleks med lidt af det hele.
Modigt valg med stor usikkerhed
Advokat og skatteekspert Stine Andersen påpeger, at det er usædvanligt for Kommissionen at få medhold i en sag af denne type.
"Hvis man kigger på statistikken, så er det lidt overraskende, fordi Kommissionen har ikke haft meget held, må man sige,” siger Stine Andersen og henviser til manglende medhold i andre sager, inden hun fortsætter:
“De har taget et måske lidt modigt valg, som man juridisk godt kan følge, men hvor der har været meget usikkerhed omkring, hvad metoden egentlig er og måden, Kommissionen har gjort det på”.
Stine Andersen påpeger desuden de retssikkerhedsmæssige implikationer, der følger med en sådan afgørelse. Det efterlader virksomheder med en følelse af usikkerhed, når de ikke kan stole på nationale skattemyndigheders beslutninger, som – åbenbart - senere kan omgøres af EU-instanser. Det er med rette, at Kommission har afsøgt nogle grænser, som de har gjort - som Stine Andersen formulerer det - “lidt i desperation”.
Desperation i den forstand, forklarer hun, at EU-Kommisionen, der jo reelt har det ene formål at harmonisere, hvor det er til fordel for det frie marked og forbrugerne, ikke har kunne harmonisere på skatteområdet, der jo historisk er fastholdt som et nationalt anliggende.
Statstøtte- og konkurrenceretsforsker Pernille Wegener Jessen bemærker, at sagens – både forløb og afgørelse – er med til at forme den grænseoverskridende juridiske udvikling vedrørende statsstøtteregler og også med til at forme, hvordan Kommissionen går til de her sager med større grundighed. Hun fortæller blandt i podcasten, hvordan det lykkedes Irland tidligt i det retlige forløb at få kravet om de 13 milliarder euro annuleret med argumenter om, at – som hun siger – “kommissionen har ikke forholdt sig ordentligt og grundigt og rigtigt til de her spørgsmål om, om det er selektiv støtte, eller det ikke er selektiv støtte”.
Altså hvis man i sidste ende taber hver gang, så er det også et udtryk for, at man forfølger nogle sager, man måske ikke skulle have belemret nogle koncerner med
Stine Andersen
Grundlæggende i forløbet og ikke mindst i den endelige afgørelse fremhæver Pernille Wegner Jessen selektivitetsbegrebet og hvilke fakta, domstolen har valgt at tro mest på. Altså domstolens vurdering af det fremlagte og om det samlet set er endt som en fordel, en selektion, for en virksomhed. Vel at mærke en fordel, som ikke er alle forundt.
Med EU-Domstolens afgørelse om, at Irland har ydet ulovlig statsstøtte, er det også understreget, at en virksomhed som Apple skal tage en anden opgave alvorligt. Nemlig at stille spørgsmål ved, om noget er for godt til at være sandt. For der påligger reelt virksomhederne, bekræfter Stine Andersen, at virksomheden kan være ansvarspådragende, hvis aftalen var for god til at være sand. I tilfældet med den konkrete sag betyder det altså at Apple, her mange år efter de høstede nogle skattefordele, skal punge op med tæt på 100 milliarder kroner til den irske stat.
Reaktionen fra den irske stat kan du læse mere om HER, hvor de blandt andet forklarer, at sagen handler om skatteforhold, der ikke længere er aktuelle. ECJ-afgørelsen omhandler en periode fra 1991 til 2007, skriver de i deres reaktion på dommen. De tilføjer desuden, at de I 2021 har tilsluttet sig OECD’s skatteaftale. Den tiltræden omtalte K-NEWS i denne artikel: Irland skriver under på global minimusskattesats.
Magrethe Vestager udsendte også en række bemærkninger efter dommen, som kan læses HER.
Spændende udvikling i historien, der stadig ruller
De to gæster i Magtens Tredeling episode 192 ser dommen som spændende og overraskende, og de er enige om, at det samlet set er et resultat af en historisk udvikling, der ikke er slut endnu.
Skatteadvokaten Stine Andersen forholder sig ikke til, om hun blev overrasket over dommen men siger, at statistikken var imod EU-Kommissionen. Derfor forstår hun godt Magrethe Vestagers lettelse, og supplerer:
”Altså hvis man i sidste ende taber hver gang, så er det også et udtryk for, at man forfølger nogle sager man måske ikke skulle have belemret nogle koncerner med.”
Pernille Wegner Jessen følger i Magtens Tredelings-studiet op med at påberåbe sig retten til som forsker at se sagen som en spændende udvikling. Spændende i det samlede kompleks af sager, inklusive de sager Stine Andersen henviser til, når hun taler om statistikken, og i det begge gæster ser som en historisk udvikling, der langt fra er slut.
”Jeg synes jo bare, det er spændende, at vi lander et andet sted, end vi har set i andre sager, der er sendt tilbage i systemet, fordi kommissionen ikke har gjort deres arbejde ordenligt,” siger Pernille Wegner Jessen om sin personlige reaktion, da dommen blev offentliggjort. Hun understreger, at vi fortsat ikke kender de endelige resultater i en del af andre sager, inden hun om den nye dom konstaterer:
”Så jeg ved ikke, om jeg sådan er overrasket, men jeg synes, det er spændende, at vi også har fået en sag omkring skatteafgørelser som siger, at der er en problematik, og at man kan gøre noget ved det statstøtteretligt.”
Selvom EU har vundet et skridt i ambitionerne om at harmonisere på skatteområdet, så understreger Pernille Wegner Jessen, at dommen sætter grænser for den overnationale indblanding.
“Kommissionen må gerne gå ind og vurdere statsstøtte i forhold til medlemsstaternes nationale systemer, men det er det nationale system, der skal lægges til grund. Man (Kommissionen, red.) kan ikke gå ind og opfinde og pådutte forskellige principper. Men medlemsstaterne skal, når de så fastlægger det her system, hvor de har suverænitet, sørge for at iagttage statsstøttereglerne. Og gør man ikke det og laver internt i staterne forskelsbehandling af skatteyderne, så kan Kommissionen bruge statsstøttereglerne,” konkluderer Pernille Wegner Jessen med afsæt i den skelsættende dom.
Episoden af Magtens Tredeling, der forklarer den historiske dom fra ECJ, European Court of Justice, finder du som episode 192 i din podcastapp, eller du kan lytte den via playeren i toppen af denne artikel.