/irland.jpg)
Techgiganter som Facebook, Google og Apple har længe nydt godt af at placere deres europæiske hovedsæde i Irland, der har kunne lokke med en selskabsskattesats på 12,5% - og dermed en af de laveste satser i EU.
Men nu er Irland klar til at skrue på knapperne og gå med i klubben af lande, der alle har skrevet under på OECD's Inclusive Framework, der arbejder på at indføre en global minimumsselskabsskattesats på 15%.
I løbet af fredagen ramte antallet at lande, der har underskrevet, 136.
Fra 2023 har de nu forpligtet sig til, at de 'Multinational Enterprises (MNEs) will be subject to a minimum 15% tax rate", som OECD skriver i et nyhedsopslag.
Det bliver kaldt et historisk skridt, at et land som Irland træder ind i aftalen - det amerikanske medie CNBC skriver, at det irske finansministerium har regnet sig frem til, at aftalen vil betyde et tab i skatteprovenu på 2 mia. euro.
Det her viser en stor grad af effekterne af et bredt internationalt samarbejde og multilateralisme, og det i sig selv er kæmpestort.
Rasmus Corlin Christensen, ph.d. i international economics
"Skatteaftalen er sund fornuft – fordi verden skriger på mekanismer, der gør os i stand til fortsat at høste frugterne af globaliseringen og samtidig skabe en fair fordeling af gevinsterne", siger Jens Lundsgaard, tidligere økonom ved OECD og i dag statens særlige udsending ved European Bank for Reconstruction and Development i London om skatteaftalen i det nyeste nummer af fagbladet Taxo.
Hvad der dog adskiller Irlands indtræden fra resten af medlemmerne er en betingelse i underskriften. For mens de andre lande har godkendt satsen på 15% som en minimumssats, og altså med mulighed for at skrue op for satsen nationalt, så følger Irlands indtræden med en betingelse, hvor satsen maksimalt kan stige til 15%. Så selvom Irland ikke går ind i aftalen med samme betingelser som resten af landene, så har de sagt ja til som udgangspunkt at skrue skatten op til 15%. Og altså derfor udgør et loft fremfor en reel minimumssats.
Hvorom alting er, så kan det ikke betale sig at stå uden for aftalen, siger Rasmus Corlin Christensen, ph.d. i international economics ved CBS til Taxo:
“Den her aftale er kæmpestor, for det bryder jo med mange af de paradigmer, som har været gældende i århundreder på skatteområdet. Det bliver et middel mod international aggressiv skatteplanlægning, men som også er med til at begrænse skattekonkurrencen i sig selv, da man sætter nogle rammer for, at virksomheder kan udnytte de her nationale forskelle i skattesatserne. Det her viser en stor grad af effekterne af et bredt internationalt samarbejde og multilateralisme, og det i sig selv er kæmpestort".
Sammen med Estland og Ungarn, der begge ligeledes endelig har svinget signaturpennen, var Irland en af de sidste nationer, der manglede at tilslutte sig.
Kenya, Nigeria, Pakistan og Sri Lanka står stadig uden.