Misvisende portrættering af kønsdiversitet i skattebranchen  

Debatten om kønsdiversitet i den danske juridiske branche blusser jævnligt op, og det er også et emne, vi på K-NEWS har dækket over flere omgange.

Denne gang vender vi specifikt blikket mod skattejurister, -rådgivere og -advokater.

Susi Hjorth Bærentzen, som har en ph.d. i international skatteret- og økonomi, mener ikke, at problemet handler om manglende kønsdiversitet i skattebranchen, men derimod det billede, man udadtil tegner af branchen.

”Vi har en masse dygtige kvindelige skattefolk, men vi er ikke gode nok til at portrættere dem, og vi er ikke gode nok til at få dem frem i lyset, og det er en skam.”

Ikke et repræsentativt billede

I sidste uge bragte vi på K-NEWS en historie om advokatfirmaet Accura, der har været udsat for massiv kritik på LinkedIn og Twitter, efter de delte et opslag for at fejre udnævnelsen af otte nye directors.

Opslaget portrætterede otte unge mænd i jakkesæt, og det har fået flere til at efterlyse en større repræsentation af kvinder. Opslaget blev blandt andet mødt med kommentarer som: "jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde" og "jeg tror, I er kommet til at bruge det samme billede otte gange i træk”.

Accuras opslag er ifølge Susi Hjorth Bærentzen et klart eksempel på, at man indefra er med til at skabe et misvisende billede af kønsdiversiteten bredt hen over branchen.

”Når Accura lægger sådan et billede op af otte relativt ens mænd, hvad er det så, det siger om virksomheden? Det er et uheldigt billede, og man skal nok også huske på, at folk ikke angriber de personer, som har udrettet noget helt særligt, og som får den her fortjente ros. Det handler om, at når man ser det billede, så bliver man bekymret, fordi man tænker, – muligvis ubevidst– at vi som branche ser sådan ud. Og det gør vi jo ikke.”

Men problemet kommer også til udtryk, når man ser, at der ved et utal af faglige arrangementer for skatteadvokater- og jurister kun er inviteret mandlige oplægsholdere. Det er problematisk, fordi det kan se ud som om, at spidsen af branchen alle sammen er mænd, mener Susi Hjorth Bærentzen.

Som et konkret eksempel nævner hun den årlige konference afholdt af FSR tilbage i november 2021. Her var der to fulde dage med 14 oplæg alle af mænd fra både revisions- og rådgivningsbranchen, advokatbranchen, det offentlige og universitetsverdenen.

”Det er ret besynderligt i forhold til, at vi faktisk har en branche med ekstremt mange stærke kvindelige profiler. Og det er bare ét eksempel på, at det billede, man ser, ikke nødvendigvis er et billede af, hvordan virkeligheden faktisk ser ud. Det er en stor del af problemet. Så det handler ikke bare om diskrimination, det handler også om, at man ikke er god nok til at skildre sin egen virkelighed”, siger Susi Hjorth Bærentzen og fortsætter:

”Vi har en masse dygtige kvindelige skattefolk, men vi er ikke gode nok til at portrættere dem, og vi er ikke gode nok til at få dem frem i lyset, og det er en skam.”

”Hvis du har en hel generation af nye jurister, som er vant til ligestilling, og som så bliver mødt af en konservativ verden, hvor det bare ikke går så stærkt med at forandre, så kan du godt få nogle rimelig interessante sammenstød”

”Kvinderne må komme frem i bussen”

Når Susi Hjorth Bærentzen bliver inviteret til en konference, hvor størstedelen - hvis ikke alle - oplægsholderne er mænd, gør hun arrangørerne opmærksom på og sætter spørgsmålstegn ved portrætteringen af kønsdiversitet i branchen.

Hun bliver dog ofte mødt af en manglende anerkendelse af problemet, som ifølge hende er et udtryk for, at man er blevet blind for de problemer, der er, med tilstrækkelig repræsentation af dygtige kvinder.

”Jeg får altid det samme svar, når jeg går til folk og siger, at det her ikke er specielt heldigt. De indledende svar, når folk går i offensiven, er altid for det første, at der er bare ikke nogen kvindelige eksperter på området, og at de kun vil invitere de bedste, og for det andet, at hvis kvinderne vil have bedre repræsentation, så må de komme frem i bussen”, fortæller Susi Hjorth Bærentzen.

Men ifølge Susi Hjorth Bærentzen handler det hverken om, at der ikke er kvindelige eksperter på området, eller at de ikke er fremme i bussen.

Det handler derimod om, hvorvidt man er villig til og opmærksom på, at der skal gøres en særlig indsats for at skabe et repræsentativt billede af kønsdiversiteten i branchen. Det er først, når man italesætter problemet, at man kan bryde med de vaner og mønstre, som resulterer i et misvisende billede, mener hun.

”De folk, som sidder og sætter tingene sammen, og som tegner billedet af vores branche, har ikke et godt nok netværk, og de gør ikke et godt nok arbejde for at anerkende, at man skal gøre sig umage for at repræsentere den virkelighed, man lever i”, fortæller Susi Hjorth Bærentzen, som også pointerer, at det er vigtigt at hive det frem i lyset, vi lykkes med:

”Faktum er, at hvis man kigger på Danmark, og i hvert fald hvis man lige kigger på vores branche, så er der et rigtig bredt felt. Der er ekstremt meget talent. Der er også rigtig mange kvinder på toppen. Det er rigtigt, at der er nogle udfordringer, men det er også bare værd at huske på.”

En generationskløft

Ifølge Susi Hjorth Bærentzen skaber det misvisende billede, der bliver tegnet af branchen, også et modsætningsforhold mellem generationerne. Tydeligst kommer det til udtryk, når man efter universitet kommer ud i, hvad der umiddelbart kunne opfattes, som en stærkt mandsdomineret branche.

”Hvis man kommer fra en virkelighed fra universitetet, hvor der er fint lige fordeling mellem kønnene, så bliver du måske også mere stødt over at se et billede med en hel masse mænd i jakkesæt, fordi det er ikke den virkelighed, du er vant til. Det er hverken særlig fair eller smart at sende de nyuddannede ud i en branche, hvor billedet ændrer sig, jo højere de kommer op i luftlagene,” fortæller Susi Hjorth Bærentzen og pointerer, at det er essentielt, at man får bygget en bro mellem generationerne.

”Hvis du har en hel generation af nye jurister, som er vant til ligestilling, og som så bliver mødt af en konservativ verden, hvor det bare ikke går så stærkt med at forandre, så kan du godt få nogle rimelig interessante sammenstød”, fortæller hun.

Women of IFA

For nogle år tilbage begyndte Susi Hjorth Bærentzen sammen med en række internationale kolleger at arbejde på at få en bedre repræsentation globalt set inden for branchen.

Hun er en del af den internationale organisation Women of IFA (International Fiscal Association), som arbejder på at skabe et globalt netværk for kvinder i skattebranchen, og hun er repræsentant for den danske afdeling under Dansk Skattevidenskabelig Forening.

Women of IFA startede i 2013, og Susi Hjorth Bærentzen har været med siden 2018. Sammen med sine skattefaglige kolleger har hun de seneste år arbejdet på at få en bedre repræsentation af køn globalt set inden for skattebranchen.

Women of IFA og Dansk Skattevidenskabelig Forening holder blandt andet store globale events og konferencer, hvor kvinderne i skattebranchen også er repræsenteret. I Danmark arbejder de konkret på at skabe et overblik over, hvilke fremtrædende kvinder der er i skattebranchen, og hvordan man får dem frem i lyset.