Landsret og styrelse besvarer og afviser Waage-kritik af dommeruddannelsen

Billedet: Udsnit af Frederik Waage, da han gæstede podcaststudiet, Østre Landsret, som fremtoner på google maps, samt LinkedIn-opslag

”Jeg er meget optaget af, at vi kan tilbyde et attraktivt og tidssvarende forløb for vores konstituerede landsdommere. Derfor er jeg også ked af at høre, at Frederik Waage ikke har været glad for at være hos os.”
 
Sådan lyder indledningen på det længere svar, som Østre Landsrets præsident, Carsten Kristian Vollmer, har sendt som svar på den kritik, Frederik Waage retter mod landsrettens måde at behandle dommerkonstituerede.

Juraprofessor Frederik Waage har i juni måned afsluttet en ni måneders ansættelse i Østre Landsret som konstitueret og kritiserer på flere fronter forløbet han og andre konstituerede gennemgår.

Det er i podcasten Magtens Tredeling, episode 143, du i et 50 minutter langt interview kan høre den samlede kritik. En opsummering af kritikken kan læses i artiklen med overskriften ”På en gang træls og et kæmpe privilegie at være konstitueret landsdommer.”

Med svaret fra landsretspræsidenten peges der på, at det er en enkelt person, der har haft en dårlig oplevelse. Og det på trods af, at K-NEWS i vores henvendelse med spørgsmål skrev, at Frederik Waage ikke er alene med sin oplevelse af Østre Landsrets konstitutionsforløbet. Og sin kritik.

I podcasten kritiserer han Østre Landsret for at levere et dommeruddannelsesforløb, der er ubehageligt, tilfældighedspræget i sin struktur, med uklare mål og rammer og med intetsigende og ustruktureret feedback. Alt sammen med betydning for kvaliteten og validiteten af indholdet i den helt afgørende landsretsudtalelse, der er afgørende for senere ansættelsesmuligheder som dommer. ”

Systemet har fungeret i mange år, og der er ikke igangværende planer om en evaluering af systemet.”

Fra Domstolsstyrelsens svar på Frederik Waages kritik

Det er ikke mindst i lyset af den aktuelle situation ved de danske domstole, at Frederik Waage har valgt at dele sine betragtninger om, hvor galt det står til med de forhold, landsretten tilbyder de konstituerede undervejs i den uddannelsesperiode, der munder ud i landsretsudtalelsen. Domstolene har lange ventetider og mangler dommere, og de vil potentielt kunne få et større og bedre rekrutteringsgrundlag, når dommere skal udpeges.

Behov for arbejdskraft og knappe ressourcer

Selv om det i podcasten er Frederik Waage alene, der siger kritikken højt, så er det kritikpunkter som K-NEWS har hørt fra mange kilder – både gennem de seneste år og igen i de mange researchsamtaler vi har haft og stadig har med jurister, der har indgående kendskab til forholdene som konstitueret.

Flere vi har talt med, efter publiceringen af podcasten, udtrykker respekt for, at Frederik Waage så åbenmundet tør tale højt om problemerne og situationen i landsretten. Flere, vi har talt med, kalder de kritiserede forhold for velkendte. Og velkendt gennem mange år. Flere vi har talt med siger, at det er ømtåleligt at kritisere det dommersystem, man som advokat kan komme til at stå i via sit daglige arbejde som forsvarer eller anklager eller jurist med dommerambitioner.

Det ovenfor nævnte er nogle af de blødere formuleringer. Og da vores research tegner et billede af, at det her er noget, alle, der er i juraens verden og har forbindelser til domstolene, godt ved vil vi på K-NEWS gerne lave denne direkte opfordring: Hvis du aldrig har hørt denne type kritik af konstitutionsforløbet, så hører vi meget gerne fra dig.

I interviewet adresser Frederik Waage, der i juni er vendt tilbage til sin professorstilling på Syddansk Universitet, at det ikke kun er ham selv, han forsøger at tale på vegne af, med blandt andet disse ord.

”Jeg kan kun tale for mig selv. Men jeg vil alligevel godt stille mig tvivlende overfor, hvor mange unge dommere, som betragter konstitutionsforløbet som et behageligt forløb. Det,  synes jeg, er værd at reflektere over, ikke bare af hensyn til de konstituerede, men også fordi vi er i en tid, hvor domstolene har knappe ressourcer og behov for den bedste arbejdskraft."

Frederik Waage pointerer desuden i podcasten, at han - med sin professorstilling som han er glad for og vidste han skulle tilbage til - har været og er mindre under pres karrieremæssigt end mange af de andre konstituerede. For mange andre end ham er dommervejen og dermed en landsretsudtalelse i top er et afgørende karriereønske.

Også fra andre kilder har vi hørt en tilsvarende formulering om, at det er ønsket om et fremtidigt arbejdsliv, der er på spil, når man er konstitueret. Og det på en arbejdsplads – eller en uddannelsesplads – hvor enhver spørgsmålstillen, kritisereren eller foreslåen af andre måder at gøre det på, kan blive mødt med ordene: Husk nu, at du er til en ni måneders eksamen.

Den formulering, den genfortælling, har vi mødt i vores research utallige gange.

Flere vi har talt med stiller spørgsmål ved, om vi med det nuværende system skaber de bedste dommere og det bredeste rekrutteringsgrundlag med højeste faglighed. Der er ikke så mange, der vil sige det til citat, og derfor refererer vi det indtil videre i denne overordnede form.  

K-NEWS har flere artikler på vej om emnet.

Domstolsstyrelsen svar - og forhistorien 

I podcasten peger Frederik Waage direkte på Domstolsstyrelsen, da han opfordrer dem til at få kigget på uddannelsesforløbet. Er det tidssvarende i 2023? Kan den feedbackkultur virkelig være på sin plads i 2023? Hvorfor er det sådan? Hvad kan gøres anderledes og bedre?

I det svar, K-NEWS har modtaget fra Domstolsstyrelsen, der er væsentlig kortere og mindre fyldestgørende end svaret fra landsretspræsidenten, afvises det med følgende argument.

”Systemet har fungeret i mange år, og der er ikke igangværende planer om en evaluering af systemet.”

Domstolsstyrelsen skriver også, som det kan læses i citatet lidt senere i denne artikel, at de er enige med Østre Landsrets udtalelser.

Fra K-NEWS synspunkt i øvrigt lidt interessant, at Domstolsstyrelsen refererer til et landsretsvar som K-NEWS ikke på det tidspunkt har bragt endnu. Det er først med denne artikel, at vi gør det.

Til en start fik Østre Landsret og Domstolsstyrelsen dette overordnede spørgsmål: Hvad har I af kommentarer til de kritikpunkter, Frederik Waage rejser i podcasten. Og vi tilbød, så frem de måtte ønske det, at vi formulerede mere konkrete spørgsmål.

Domstolsstyrelsen mente til en begyndelse slet ikke, at det var deres opgave at svare på kritikken.

Men da Frederik Waage i podcasten direkte nævner Domsstolsstyrelsen, bad vi igen om svar og specificerede vores spørgsmål yderligere. Herunder at vi bad om en begrundelse, såfremt de fortsat ikke ønskede at svare.

Derpå fik vi pr mail det relativt kort svar:

”Vi er enige med Østre Landsrets præsident i, at de udtalelser, landsretterne afgiver om de konstituerede, er afgørende for at sikre, at vi får udnævnt de bedst egnede til det vigtige hverv, som det er at være dommer. Systemet har fungeret i mange år, og der er ikke igangværende planer om en evaluering af systemet”.

Også Østre Landsret har valgt at svare skriftligt. Vi har fået svar i to omgange. Efter vi modtog første svar, bad vi ellers om et mundtligt interview, fordi landsretspræsident Carsten Kristian Vollmer i første svar blandt andet sendte disse formuleringer:

”Jeg er meget optaget af, at vi kan tilbyde et attraktivt og tidssvarende forløb for vores konstituerede landsdommere. Derfor er jeg også ked af at høre, at Frederik Waage ikke har været glad for at være hos os.”

”Det er kun de allerbedste, som vi ønsker som dommere ved landets domstole.”

”Feedback er vigtigt. Ikke mindst som konstitueret landsdommer, som er til prøve i landsretten. Vi er derfor også opmærksomme på at give de konstituerede tilbagemeldinger på deres præstation.”

”Jeg glæder mig over, at landsretten er kendetegnet ved høj trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Samtidig skal vi selvfølgelig lytte til berettiget kritik af den måde, som vi møder de konstituerede landsdommere på.”

Ovenstående fire uddrag efterlod os på K-NEWS med et behov for at stille en del opfølgende spørgsmål. Dels fordi kritikken udpeges som kun udspringende fra en enkelt person, og dels fordi nogle af pointerne fra landsretspræsidenten er udtryk for det diametralt modsatte virkelighedsbillede, end det Frederik Waage beskriver.

Hvordan kan feedback være vigtig, når Frederik Waage siger, at den man får er tilfældig og intetsigende? Hvorfor er det relevant, at det kun er de allerbedste, som svar til en kritik af kvaliteten af uddannelseskonstitueringsforløbet? Med hvilket belæg fremhæves høj trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø, når det, er det modsatte kritikken, peger på? Og hvilke pointer fra Frederik Waage anser landsretten som berettiget kritik?

Østre Landsrets svar

Vi bad efter modtagelsen af det første svar fra landsretten - som vi i øvrigt til sidst i denne artikel indsætter i sin fulde længde sammen med det efterfølgende lange svar i fuld længde - om et mundtligt interview. Det var ikke muligt at få. Men Carsten Kristian Vollmer tilbød at svare skriftligt på de opfølgende spørgsmål.

Derpå sendte K-NEWS landsretten tre håndfulde spørgsmål, der tager afsæt i tre elementer: Frederik Waages kritik, landsrettens første svar samt et opslag som dommerfuldmægtigforeningens formand  har lavet på LinkedIn. Hun, Nina Palesa Bonde, skriver, at Frederik Waages ord ”er en stemme for ALLE de tidligere og kommende konstitutter, som ikke turde eller tør tale.”

De tre elementer er afsættet for 15 spørgsmål. De  er - i deres fulde længde - indsat nederst i denne artikel sammen med Carsten Kristian Vollmers uredigerede svar.

Men her kommer først den kortere og af K-NEWS redigerede gennemgang:

Landsretspræsidenten starter med at takke for spørgsmålene og siger derefter, at han af naturlige grunde ikke kan gå nærmere ind i flere af dem, da de udspringer af Frederik Waages personlige oplevelser.

Pointerne fra Nina Palesa Bonde skriver han, at det er vanskeligt for ham at kommentere, da de ikke er konkretiseret. Han svarer ikke på vores spørgsmål om, hvor bekendt landsretten er med, at kritikken af forholdende er velkendt og sagt af mange før Frederik Waage. Han svarer også, at han har inviteret Nina Palesa Bonde til en kop kaffe så hun overfor ham "sætter flere ord på" sine tanker om landsretskonstitutionen.

Han giver derpå en længere generel forklaring af, med forudsætning i retsplejeloven, hvordan konstitutionsforløbet er tilrettelagt, hvad den konstituerede skal, og at forløbet er beskrevet i det informationsmateriale den konstituerede modtager før ansættelsesstart.

Som svar på, at Frederik Waage undrer sig over, at de konstituerede ikke i det daglige inviteres til personalemøderne og plenarmøderne, svarer han:

”Det er for mig helt naturligt, at landsrettens udnævnte dommere kan mødes og drøfte en række forskellige spørgsmål i et fortroligt rum, herunder om personale‑ og ressourcemæssige emner og om dommerkollegiets syn på udspil til ny lovgivning med videre.”

En af Frederik Waages pointer i dette kritikpunkt handler om, at der på plenarmøderne foregår særdeles relevante faglige diskussioner, hvilket han har kendskab til gennem de tilgængelige referater fra møderne.

En helt gennemgående kritik handler om den måde de konstituerede modtager og ikke modtager feedback og instruktioner.
Frederik Waage siger blandt andet i podcasten, at feedback’en er så godt som intetsigende. Feedback er noget, der bliver givet ustruktureret, tilfældigt og afleveres meget forskelligt fra afdeling til afdeling og dommer til dommer.  

Måden man får stillet opgaver, og hvad der egentlig er afgørende for, om du som konstitueret løser opgaven godt bliver også kommunikeret kritisabelt, siger han:

”Hvad, der helt præcist kræves, er mere eller mindre uklart. Man kommer ind på den her arbejdsplads, og så har man sådan nogle opgaver, som er mere eller mindre uudtalt, nogle forventninger som man skal leve op til på et eller andet plan,  som ikke helt er til afkode, heller ikke selv om man er professor i procesret.”

Ovenfor skrevet i præcis det talesprog, som kritikken bliver leveret i vores podcast Magtens Tredeling.

Som svar på vores spørgsmål om feedback og kommunikationen mellem de faste dommere og de konstituerede svarer landsretspræsidenten afrundende til det kritikpunkt:

”Det kan også handle om at tydeliggøre, hvad den konstituerede gør rigtig godt og skal holde fast i. Jeg ved fra mine samtaler med de konstituerede, at de generelt er meget optaget af den feedback, som de faste dommere giver undervejs som led i det daglige arbejde med sagerne og i forbindelse med midtvejs- og afslutningssamtalerne i de tre afdelinger.”

Derfor er jeg også ked af at høre, at Frederik Waage ikke har været glad for at være hos os

Østre Landsret-præsident Carsten Kristian Vollmer

Om trivslen på arbejdspladsen lyder svaret:

”God trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø er helt centralt for enhver arbejdsplads. Det gælder selvfølgelig også for Østre Landsret. Som andre gennemfører vi med mellemrum trivselsevalueringer og arbejdspladsvurderinger blandt alle landsrettens ansatte.”

Vi spørger, om de konstituerede indgår i trivselsmålinger på lige fod med de faste ansatte ved domstolen. Til det lyder svaret:

”De konstituerede landsdommere inviteres også til at tage del heri. Den seneste arbejdspladsvurdering blev gennemført tidligere i år og viste generelt et tilfredsstillende billede af trivslen og arbejdsmiljøet i landsretten. Det er jeg som retspræsident selvfølgelig glad for. Men forventninger og behov udvikler sig hele tiden. Derfor er god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø noget, vi løbende har stort fokus på. Det gælder også i forhold til at skabe ordentlige rammer for de konstituerede, mens de er hos os.”

Som det sidste i sit svar til K-NEWS, skriver Carsten Kristian Vollmer, hvad landsrettens opgave først og fremmest er:

”Opgaven med at bedømme egnetheden som dommer er central for landsretten og noget, vi lægger mange kræfter i. Samtidig er det værd at have for øje, at landsretten først og fremmest har til opgave at behandle civile tvister og straffesager.”

Og han anerkender, at landsretskonstitutionen med sit formål om at vurdere, om en person er egnet til dommergerningen, kan sætte de konstituerede under pres – et pres der, siger han, er ens for alle, og som foregår på de samme parametre.

”Som enhver anden bedømmelse, kan prøveforløbet sætte den konstituerede under et vist pres. Det er kun naturligt og noget, som vi er meget opmærksomme på. Alle konstituerede prøves på de samme parametre.”

Du finder de finder fulde svar og spørgsmål i korrespondancen mellem K-NEWS og Østre Landsret efter billedet herunder, der viser Nina Palesa Bondes opslag på LinkedIn, som hun lavede efter lytningen af Magtens Tredeling-podcasten med Frederik Waage.

Herunder: Tekst og billede er et udsnit fra LinkedIn, opslag lavet 26. juni af Nina Palesa Bonde 

DET FØRSTE SPØRGSMÅL FRA K-NEWS TIL ØSTRE LANDSRET:

Det overordnede spørgsmål er: Hvad har I af kommentarer til de kritikpunkter Frederik Waage rejser i podcasten – som er opsummeret i artiklen?

DET FØRSTE SVAR FRA LANDRETTEN:

Tak for muligheden for at kommentere professor Frederik Waages udtalelser i den podcast, som K-NEWS har offentliggjort mandag morgen.

Jeg er meget optaget af, at vi kan tilbyde et attraktivt og tidssvarende forløb for vores konstituerede landsdommere. Derfor er jeg også ked af at høre, at Frederik Waage ikke har været glad for at være hos os.

Formålet med en landsretskonstitution er at vurdere, om man er egnet til dommergerningen. Så det er en eksamen. Det lægger vi ikke skjul på. Man prøves på en række parametre. Om man har et godt jugement. Om man er god til at formidle juridiske afgørelser på skrift og i tale. Om man er grundig og opmærksom på detaljerne i sagerne. Osv. For det er kun de allerbedste, som vi ønsker som dommere ved landets domstole.

Feedback er vigtigt. Ikke mindst som konstitueret landsdommer, som er til prøve i landsretten. Vi er derfor også opmærksomme på at give de konstituerede tilbagemeldinger på deres præstation. Både som led i det daglige arbejde. Og i form af midtvejssamtaler med de landsdommere, som den konstituerede er tilknyttet. Jeg har også selv samtaler med de konstituerede undervejs. Det foregår i et ”lukket rum”, hvor vi kan tale fortroligt om, hvordan man har det med dommergerningen og med rollen som konstitueret. Vi skal naturligvis hele tiden tilpasse, hvordan vi bedst muligt giver feedback som led i prøveforløbet. Det er derfor også et tema, som vi løbende har stort fokus på.

Jeg glæder mig over, at landsretten er kendetegnet ved høj trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Samtidig skal vi selvfølgelig lytte til berettiget kritik af den måde, som vi møder de konstituerede landsdommere på.

DE 15 OPFØLGENDE SPØRGSMÅL FRA K-NEWS

1. -Hvad siger du til kritikken af landsretten som havende en dårlig og umoderne feedbackkultur?
Jf. at Frederik Waage kalder den feedback, han har fået for ”så godt som intetsigende og ustruktureret hele vejen frem til landsretsudtalelsen?

2. -Hvor meget bliver dommerne uddannet i hvordan feedback gives?

3. -Hvad siger du til kritikken fra Frederik Waage af at konstitutionsforløbet forekommer planløst?
Jf. at han om uddannelses-forløbet/konstitutionsordningen siger:
”jeg synes det virker tilfældighedspræget hvordan ordningen er kommet i stand og hvad, der helt præcist kræves, er mere eller mindre uklart. Man kommer ind på den her arbejdsplads, og så har man sådan nogle opgaver som mere eller mindre uudtalt, nogle forventninger som man skal leve op til på et eller andet plan, som ikke helt er til afkode”.
Og han afrunder denne sætning med at sige ”heller ikke selv om man er professor i procesret”.

4. -Hvor bevidst er det, og hvor ønskeligt er det, at der ved landsretten er en stemning af at konstituerede er rookier? 
Jf. passagen fra artiklen, der opsummerer Waages oplevelse af at selv folk med cv’et i orden, erfaringer og mange år på bagen, bliver behandlet som nybegyndere udi juraen.

5. -Hvad er årsagen og hvad skal opnås med at en stor del af den konstitueredes opgave handler om at behandle/forberede kæresagerne? 
Jf. at det ifølge podcasten og andre jeg har talt med er en opgave, der ikke er særlig interessant for de faste dommere at lave. Og derfor er opgaven lagt hos de konstituerede, som – lidt forskelligt fra afdeling til afdeling – konstant skal have en enkelt eller flere sager klar til mundtlig fremlæggelse, når der lige er et tidshul til at få det gjort.

6. -Hvorfor er de konstituerede ikke en fast del plenarmøderne, der af Frederik Waage og andre jeg har talt med, der har været konstituerede, omtales som personalemøder med en stor andel af et relevant fagligt indhold?

7. -Hvorfor spiser de konstituerede og de faste dommere ikke frokost sammen?
Jf. at Frederik Waage beskriver det som ”det gør man bare ikke”.

8. -Hvor meget anser du kritikken som værende et udtryk kun for Frederik Waages oplevelse af et konstitutionsforløb i Østre Landsret, og hvor meget anser du det for et udtryk for en bredere funderet utilfredshed med konstitutions forløbet?
Jf. at du i dit første svar til mig skriver, at du er ”ked af at Frederik Waage ikke har været glad for at være hos os”, men Frederik Waage flere gange i podcasten siger,  at det ikke kun er hans egen oplevelse, hans kritik tager afsæt i. To passager nævnt her: 
Han siger, ”…der er en meget stor overvægt af og opfattelse af, at det ikke er noget behageligt forløb at være konstitueret”.
Og han siger: ”Jeg kan kun tale for mig selv. Men jeg vil godt stille mig tvivlende overfor, hvor mange unge dommere, som betragter konstitutionsforløbet som et behageligt forløb. Det  synes jeg er værd at reflektere over, ikke bare af hensyn til de konstituerede, men også fordi vi er i en tid, hvor domstolene har knappe ressourcer og behov for den bedste arbejdskraft."

9. -Hvad vil du mene er det rigtige at gøre hos jer i landsretten som opfølgning på kritikken, der kommer til udtryk i podcasten og artiklen med Frederik Waage?

10. -Hvad baserer I/du konklusionen om høj trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø på? 
Jf. at du mod afslutningen af dit første skriftlige svar, skriver, at du glæder dig over, at landsretten er kendetegnet ved høj trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø.

11. -Laver I trivselsmålinger som også de konstituerede indgår i på lige fod i besvarelserne som de faste ansatte ved domstolen?

Nina Palesa Bonde har som reaktion på podcasten med Frederik Waages kritik skrevet følgende (i et opslag på LinkedIn):

"Jeg har hørt ord som disse og ord som var væsentlig mindre diplomatiske end disse.
Fra mange!!! 
Vi har på den ene side det stærkeste faglige system, og samtidig er der manglende uddannelse i feedback hos de, som har ens uddannelse og kommende karriere i sin hule hånd. Stressknuste, forvirrede over feedback, usikre på fremtiden og landet i nogle systemer, hvis kultur vi har haft og beholdt, fordi sådan var det før. Jeg bruger podcasten til at spørge mig selv, kan mit system blive bedre?"

12. -Hvad er din kommentar til at I kritiseres for manglende uddannelse i feedback som Nina Palesa Bonde adresserer?

13. -Nina Palese Bonde fremhæver at mange andre før har afleveret tilsvarende kritik – endda væsentlig mindre diplomatisk formuleret end Waage. Hvor bekendt er I med den kritik af uddannelsesforløbet, der ifølge Nina Palesa Bonde er sagt af mange?

14. -Hvordan arbejder I i Østre Landsret med hvordan systemet, der uddanner dommere, kan blive bedre?

15. -Hvad siger du til Waages pointe om, at systemet hvormed dommere uddannes på hos jer vil have godt af at blive kigget på af eksterne folk?

DET ANDET SVAR FRA LANDRETTEN (INTRO OG EN AFSLUTTENDE SÆTNING UDELADT)

Tak for dine spørgsmål til mig som opfølgning på Frederik Waages udtalelser i podcasten på K-NEWS.

Flere af spørgsmålene udspringer af Frederik Waages personlige oplevelser under sit konstitutionsforløb i Østre Landsret. Dem kan jeg af naturlige grunde ikke gå nærmere ind i her. Det håber jeg, at du har forståelse for.

Jeg har også vanskeligt ved at kommentere opslaget fra Nina Palesa Bonde, der ikke har konkretiseret sine synspunkter. Jeg har inviteret Nina Palesa Bonde til en kop kaffe og ser frem til, at hun over for mig sætter flere ord på, hvad hun som formand for Dommerfuldmægtigforeningen gør sig af tanker om landsretskonstitutionen.

Udnævnelse som dommer ved byretten og landsretten forudsætter efter retsplejeloven, at vedkommendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten. Ønsker man en sådan bedømmelse, skal man konstitueres som dommer ved en af de to landsretter.

Om tilrettelæggelsen af konstitutionsforløbet kan jeg oplyse, at en landsretskonstitution normalt varer ni måneder (10 måneder, hvis det er hen over sommerferien). Under forløbet gør man tjeneste i tre af landsrettens afdelinger. Som konstitueret landsdommer fungerer man som tredjedommer i en afdeling, der i øvrigt består af to udnævnte landsdommere. Man deltager i sagernes behandling sammen med afdelingens to faste dommere. Som konstitueret landsdommer får man således lejlighed til at være med til at afgøre både civile sager og straffesager. Man får endvidere lejlighed til bl.a. at forelægge skriftligt behandlede kæresager og til at udarbejde udkast til domme og kendelser. Almindeligvis tilbydes man i sin tredje (sidste) afdeling at blive prøvet i retsledelse – dvs. få mulighed for at virke som retsformand i et antal hovedforhandlinger.

Forløbet er nærmere beskrevet i det informationsmateriale, som den konstituerede modtager forud for konstitutionen. Det er også et tema, som jeg selv kommer ind på under min velkomstsamtale med den konstituerede. Her omtaler jeg bl.a. formålet med konstitutionen og gennemgår, hvad der er den konstitueredes rolle. Jeg redegør bl.a. også for, hvordan en votering foregår i civile sager og i straffesager. Herudover kommer jeg bl.a. ind på de opgaver, der er forbundet med håndteringen af kæresager, som udgør en vigtig del af landsrettens portefølje.

Kæresager angår en række meget forskelligartede spørgsmål inden for både civile sager og straffesager. Også kæresagerne er derfor velegnede for den konstituerede til bl.a. at demonstrere sine juridiske kundskaber og sine evner til at formidle juridiske problemstillinger, ligesom kæresagerne ofte indeholder forskellige processuelle problemer, som den konstituerede også får mulighed for at vurdere.

Du spørger til plenarmøderne. Det er for mig helt naturligt, at landsrettens udnævnte dommere kan mødes og drøfte en række forskellige spørgsmål i et fortroligt rum, herunder om personale‑ og ressourcemæssige emner og om dommerkollegiets syn på udspil til ny lovgivning m.v. Der finder imidlertid også løbende faglige drøftelser sted på bl.a. sektionsmøder, hvor de konstituerede dommere inddrages på lige fod med det øvrige personale.

Du spørger også ind til landsrettens arbejde med feedback. Som jeg også var inde på i min mail til dig, er vi meget opmærksomme på at give den konstituerede tilbagemeldinger, som vedkommende kan bruge i sit videre prøveforløb. Det kan f.eks. dreje sig om behovet for at gå mere grundigt til værks i sin sagsforberedelse eller i arbejdet med sine skriftlige fremstillinger. Det kan også handle om at tydeliggøre, hvad den konstituerede gør rigtig godt og skal holde fast i. Jeg ved fra mine samtaler med de konstituerede, at de generelt er meget optaget af den feedback, som de faste dommere giver undervejs som led i det daglige arbejde med sagerne og i forbindelse med midtvejs- og afslutningssamtalerne i de tre afdelinger.

God trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø er helt centralt for enhver arbejdsplads. Det gælder selvfølgelig også for Østre Landsret. Som andre gennemfører vi med mellemrum trivselsevalueringer og arbejdspladsvurderinger blandt alle landsrettens ansatte. De konstituerede landsdommere inviteres også til at tage del heri. Den seneste arbejdspladsvurdering blev gennemført tidligere i år og viste generelt et tilfredsstillende billede af trivslen og arbejdsmiljøet i landsretten. Det er jeg som retspræsident selvfølgelig glad for. Men forventninger og behov udvikler sig hele tiden. Derfor er god trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø noget, vi løbende har stort fokus på. Det gælder også i forhold til at skabe ordentlige rammer for de konstituerede, mens de er hos os.

Formålet med en landsretskonstitution er som nævnt at vurdere, om man er egnet til dommergerningen. Og som enhver anden bedømmelse, kan prøveforløbet sætte den konstituerede under et vist pres. Det er kun naturligt og noget, som vi er meget opmærksomme på. Alle konstituerede prøves på de samme parametre. Det gælder, uanset om man kommer med en baggrund som f.eks. dommerfuldmægtig, anklager, advokat eller embedsmand.

Opgaven med at bedømme egnetheden som dommer er central for landsretten og noget, vi lægger mange kræfter i. Samtidig er det værd at have for øje, at landsretten først og fremmest har til opgave at behandle civile tvister og straffesager. Dette er også baggrunden for, at de konstituerede forventes at kunne indgå i det daglige retsarbejde og bidrage selvstændigt til opgaveløsningen efter en kort introduktion til arbejdet i landsretten.

Jeg har inviteret Nina Palesa Bonde til en kop kaffe og ser frem til, at hun over for mig sætter flere ord på, hvad hun som formand for Dommerfuldmægtigforeningen gør sig af tanker om landsretskonstitutionen

Carsten Kristian Vollmer