Kenneth er chefens “get out of jail card”

Kenneth Øhlenschlæger Buhl er en af de få jurister, der har kombineret en aktiv officersuddannelse med det juridiske (Foto: Amalie Guldborg Olesen)

Med et slet skjult glimt i øjet kalder Kenneth Øhlenschlæger Buhl sig selv for ”chefens get out of jail card”. Men selvom det siges i en lidt frisk vending, er det alligevel med en vis oprigtighed bag ordene. For som militærjurist er hans fornemmeste opgave at tegne stregerne tydeligt i sandet, for at sikre sig, at de danske soldater holder sig inden for grænserne af, hvor deres juridiske mandat går til, når de er udsendte i krigsramte områder.

”Jeg bruger meget tid på at have kontakt med de soldater, der er ude i fronten, for hele tiden at sikre mig, at de har forstået krigens love og de spilleregler, der gælder i forbindelse med missionen,” fortæller Kenneth Øhlenschlæger Buhl om sine arbejdsopgaver blandt andet under sin udsendelse i Irak.

Men Kenneth Øhlenschlæger Buhl har ikke kun sin jurauddannelse med sig i ryggen, når han drager ud. Han er først og fremmest uddannet taktisk officer i Søværnet, og det er kombinationen af de forskellige kompetencer, som han kan bringe i spil.

”Det handler om måden, man griber tingene an på. Fra officer siden handler det om at skabe en fortrolighed og have en oprigtig interesse i individet, når jeg taler med soldaterne, for forhåbentlig at skabe tillid. På den måde kan jeg spørge mere personligt ind og begynde at snakke om, hvordan de vil reagere i forskellige situationer, for at se, om de har forstået den juridiske del, og om budskabet er trængt ind,” fortæller han.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl er dermed ikke den typiske jurist i jakkesæt på de polerede kontorer. Derimod har han ofte trukket i militærstøvlerne og uniformen og været med ude i felten.

”Det kan godt være, vi ikke tjener lige så meget som advokaterne, men jeg tror, at vi er dem, der har det sjovest. Vi har et fag, som er meget levende, fordi det jo er er en verden, hvor der hele tiden sker noget nyt, man skal forholde sig til.”

Først da muren faldt, kunne han læse jura

Kenneth Øhlenschlæger Buhl er vokset op med den militære tradition tæt i familien, med en morfar der var politimand og frihedskæmper og en far, der var pilot i Flyvevåbnet.

”Det handlede meget om det her med at forsvare fædrelandet og den lidt patriotiske vinkel til tingene,” fortæller han.

Derfor lå det også lige for, at Kenneth Øhlenschlæger Buhl startede på officersuddannelsen i Søværnet. Men han savnede også at blive mere akademisk udfordret og få lov til at gå mere i dybden med tingene, end den mere generelle tilgang på officersskolen. Det var først, da muren faldt i 1989, og han selv nærmede sig slutningen af 30’erne, af han følte, at han kunne tillade sig at holde en pause fra Forsvaret.

Hvis tingene eksempelvis begynder at eskalere, så kan du ikke altid læse dig frem til en løsning. Du er nødt til at forstå hele det mere praktiske militære maskineri for at vide, hvordan du kan bruge det optimalt for at håndtere den konkrete situation

”Jeg tænkte, at nu bryder freden ud i Europa, og så kunne jeg godt trække mig en smule. Så jeg søgte om tjenestefri uden løn i tre år, hvilket passede med første del af jurastudiet. Dengang lå det dog ikke lige for, at jeg skulle kombinere den militære baggrund og juraen, for det var slet ikke praksis herhjemme,” siger han og uddyber:

”Sjældent havde jeg taget mere fejl. Selvom den kolde krig var forbi, var der pludselig varme krige omkring i Europa – især på Balkan og i Mellemøsten, hvor man kan sige, at det danske forsvar aldrig havde haft så travlt med rigtige operationer før. Og det ønskede jeg at være en del af ved at kombinere mine to baggrunde. Det var dog slet ikke en vision, som Forsvaret havde dengang. Men der er efterhånden kommet en mere naturlig forståelse for, at det i flere sammenhænge kan være en fordel, at man både har en officersbaggrund med masser af operativ erfaring, og en relevant akademisk uddannelse oveni, så man i en militær kontekst netop kan se tingene fra begge sider.”

Et skøn der kan omhandle liv og død

Selvom de fleste kan lære at læse og forstå lovens ord, så er det for Kenneth Øhlenschlæger Buhl vigtigt at understrege, at når det handler om at være udsendt som militærjurist, er det ikke alt, der blot kan slås op i den nærmeste lærebog.

”Hvis tingene eksempelvis begynder at eskalere, så kan du ikke altid læse dig frem til en løsning. Du er nødt til at forstå hele det mere praktiske militære maskineri for at vide, hvordan du kan bruge det optimalt for at håndtere den konkrete situation,” fortæller han.

På den måde, forklarer han, er der nogle begrænsninger ved juraen, når den rammer krigens virkelighed, men hvor han med sine blandede kompetencer kan fungere som en slags tolk mellem de to verdener.

”Når man står med de godt 500 artikler, der er i de fire Geneve-konventioner og tillægsprotokollerne - hvordan skal folk have en chance for at kunne forstå og huske det hele, når de skal anvende det? Der har jeg nogle gode forudsætninger for at forstå den kontekst, soldaterne står i, fordi jeg selv i løbet af min karriere havde stået i en situation, hvor jeg ud fra en bedømmelse af situationen skulle anvende regler og træffe beslutninger. På den måde kan jeg tale med og formidle til folk, hvad juraen går ud på, på deres eget sprog,” siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Derudover hviler en stor del af juraens praktiske anvendelse ude i krigens virkelighed på en række professionelle skøn, som soldaterne er nødt til selv at foretage – og i visse situationer kan det handle om liv eller død. Og her kan Kenneth Øhlenschlæger Buhl kun til en vis grad vejlede dem med juraen, mens resten handler om dømmekraft og instinkt.

”De kender alle sammen godt de grundlæggende regler, f.eks. at civile ikke må gøres til mål. Men når den enkelte soldat står i situationen, skal han vurdere; står jeg over for en konkret trussel, står jeg over for en civil, som ikke vil mig noget ondt, eller står jeg faktisk overfor en civil, som er ude på at slå mig ihjel? Og det er noget, som man kun lære ved ganske enkelt at have prøvet at stå i situationen.”

Et krigs-etos

Tilbage i 2006 fik Kenneth Øhlenschlæger Buhl muligheden for at dykke yderligere ned i krigens jura gennem sin ph.d.-afhandling. Her satte han sig for at definere begreberne krig og væbnet konflikt i forhold til, hvornår den humanitære folkeret og de internationale menneskerettigheder finder anvendelse.

Men set udefra, og særligt i lyset af hele Rusland og Ukraine-krigen, der foregår lige nu, kan det umiddelbart godt se ud som om, at de her regler oftest blot tilsidesættes, og at det ikke har nogle direkte, synlige konsekvenser for lovovertræderne. Kenneth Øhlenschlæger Buhl er enig i, at situationen lige nu er deprimerende, og at den desværre viser, at vi mennesker ikke er blevet væsentligt klogere siden 2. Verdenskrig i forhold til, hvad vi kan finde på at gøre ved hinanden. Men han er dog stadig optimistisk i forhold til, at juraen og loven nok skal vinde i sidste ende.

”Det har altid haft en konsekvens, når man overtræder loven. Der er selvfølgelig nogen, der slipper afsted med det, men jeg mener, at historien har lært os, at før eller siden risikerer lovovertræderen, at lovens lange arme kommer efter dem. Vi har jo set med 2. Verdenskrig, at der er folk, der først er stillet for en domstol, når de er så langt oppe i deres alder, at de dårligt kan tygge smør længere. Så det gør mig fortrøstningsfuld,” siger han.

Han peger samtidig på, at der allerede nu foregår et stort arbejde med at samle beviser ind for de forskellige krigsforbrydelser, som eksempelvis i Butja, som Rusland bliver beskyldt for. Og han mener også, at de beviser der allerede foreligger, vil spille en stor rolle i også potentielt at kunne gøre Putin ansvarlig for disse handlinger – på sigt.

”Vi er allerede der, hvor Putin ikke kan være ubekendt med, hvad der sker og er sket. Han har talt med adskillige vestlige ledere, som i utvetydige termer har beklaget sig over hans soldaters opførsel, og det i sig selv gør ham ansvarlig. Når han først har fået de informationer, så er det hans opgave som øverste militære leder at gribe ind. Hvorvidt han rent faktisk kommer for en domstol i Haag…, her er dit gæt ligeså godt som mit. Men jeg tror, det kommer til at ske en dag.”

Mere konkret slår Kenneth Øhlenschlæger Buhl fast, at juraen spiller en vigtig, daglig rolle, når det handler om krig, ikke bare når det gælder fremtidige konsekvenser, men måske især når det handler om at føle sig på den rette side af tingene, mens de sker.

”Det, juraen kan og skal bruges til i krig, for at komme det i en nutshell: Den skal jo give soldaterne en følelse af, at de har handlet korrekt, at de har opfyldt deres forpligtelser, og at det gør dem til gode soldater. Det er det, jeg kalder et krigs-etos,” siger han og uddyber:

”Det, jeg mener, er, at hvis du skal være en god soldat, skal du også overholde krigens love, fordi det får dig til at fremstå som et menneske, der kæmper på en retfærdig – eller i hvert fald lovlig – måde.”

Ikke altid nej-hatten på

Jo mere Kenneth Øhlenschlæger Buhl fortæller om sit arbejde, jo mere kan man mærke, at han taler sig varm, og hvordan hans entusiasme begynder at bryde igennem hans ellers mere stille, jyske facon. Og han fortæller om, at hans egen karriere har lært ham aldrig at tage nej for et svar, for selvom det ikke var forsvarets mission dengang, han selv gik i gang med kombinationen af militær og jura, så har det for ham været helt tydeligt, at de to ting kan noget særligt i samspil med hinanden.

”Jeg synes belønningen ligger i, at man har muligheden for at udrette noget, og samtidig er det et job, hvor man får lov til at opleve rigtig meget. Og det er især på udsendte missioner, at man som jurist virkelig kan gøre en forskel,” siger han og uddyber:

”En helt konkret episode var tilbage i 2005 i Sudan, hvor vi under morgen-briefingen i FN-hovedkvarteret fik at vide, at der var nogle etiopiske soldater, der var trængt over grænsen, havde angrebet en landsby og slået flere folk ihjel. Herefter sluttede briefingen, uden der blev fulgt op på denne hændelse. Der tænkte jeg: ”hvad skete der lige her? Der var lige sket en alvorlig forbrydelse, og ingen gjorde noget.” Så måtte jeg tilbage på mit kontor og nærlæse vores mandat og de instruktioner, som vi havde fra hovedkvartet i New York. De viste, at vi faktisk havde mulighed for at iværksætte en ”fact finding mission”, så ofrene for denne handling ikke blev glemt. Nogle gange opfatter folk militærjuristen som ham eller hende, der kommer med nej-hatten på, men i virkeligheden er vores fornemmeste opgave først og fremmest at fortælle, hvordan de skal løse deres opgave uden at komme i karambolage med reglerne og dernæst, når vi går til den anden yderligere grænse, er det os, der kan fortælle dem, at her er der nogle ting, hvor I kan gøre en forskel, og det har I ikke alene lov til, men faktisk også en pligt til,” lyder det fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, før han afslutningsvis og med et slet skjult smilt tilføjer:

”Måske var det ikke en verdensbegivenhed, men jeg følte virkelig, at der havde jeg tjent hele min årsløn.”