Justitia i brev til justitsministeren: Sammensæt udvalget anderledes!

”Til Justitsministeren

Det er positivt, at der nu skal ses på ordningerne om fri proces og retshjælp samt deres samspil med retshjælpsforsikringerne, da vores nuværende retshjælpsmodel har en markant social slagside.

Men man bør sammensætte udvalget anderledes!” 

Sådan starter det brev, som den juridiske tænketank Justitia onsdag sendte til justitsministeren. Dermed tilslutter de sig gruppen af kritikere af justitsministerens sammensætning af en ny arbejdsgruppe, der skal se på ordninger om fri proces og retshjælp. Blandt kritikerne er også formanden for Advokatrådets Procesudvalg Nikolaj Wickenberg Linneballe, som K-News tidligere har talt med. Han kaldte det, at ’Det er som at bygge et hus uden at rådføre sig med dem, der skal stå for byggeriet’. 

Justitia kalder kritikken på området helt berettiget – de mener dog, at der har været for lidt fokus på det store problem, det er, at især retshjælpskontorerne heller ikke er inviteret med.

”Det glæder mig, at advokatstanden står vagt i gevær. Kritikken er efter min opfattelse helt berettiget, men præcis det samme kan siges om de øvrige medlemmer af følgegruppen; retshjælpskontorerne, Forsikring & Pension samt Justitia”, siger vicedirektør ved Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, til K-News.

”Det ærgrer os, at dem, der ved allermest om det her, de er sat over i en følgegruppe, som kan rådgive det lovforberedende udvalg efter behov, men ikke selv har nogen direkte indflydelse. Det betyder også, at de ting, der måske måtte komme fra følgegruppen i form af viden, som man gerne vil have, at udvalget skal tage hensyn til – viden om, hvilke problemer der er i praksis og anbefalinger om, hvordan det kan løses – det afhænger sådan set af udvalget selv, om de har lyst til at høre på det”, fortæller hun og fortsætter:

”Der så vi gerne, at dem der sidder i følgegruppen kommer ind i det lovforberedende udvalg for mere direkte at deltage i arbejdet med at forbedre den danske retshjælpsmodel, sådan så der ikke er nogen væsentlige problemstillinger, som bliver overset eller undervurderet.”

Længere nede i brevet til justitsministeren uddybes det, at advokater og retshjælpskontorer bør prioriteres højt i udvalgsarbejdet, fordi det er dem, der har den praktiske erfaring og indsigt. Forsikring & Pension besidder en stor indsigt i retshjælpsforsikringerne og anvendelsen i praksis. Og Justitia selv har skrevet tre omfangsrige analyser om retshjælp, retshjælpsforsikringer og fri proces og sidder dermed med en stor viden om det samlede billede og ordningernes indbyrdes samspil.

”Det er på denne baggrund Justitias opfattelse, at samtlige medlemmer af følgegruppen bør indgå i det lovforberedende udvalg om fri proces og retshjælp og dermed i det direkte arbejde med at identificere problemer og mulige løsninger”, konkluderer de.

Retshjælpskontorerne er vigtige!

Det er især retshjælpskontorernes praktiske indsigt i de problemer, de nuværende ordninger skaber, der skal prioriteres, mener Birgitte Arent Eiriksson:

”Det er noget, der har været meget overset, når man tidligere har drøftet problemer omkring retshjælpsordninger. Sådan skal det jo ikke være, når man holder det op imod, at deres rolle de senere år er blevet større og større”, siger hun.

Hun henviser til en graf, som Justitia har lavet, hvor det tydeliggøres, hvor markant udgifterne til retshjælpskontorer er steget de sidste mange år i forhold til udgifterne til advokathjælp, som har været stødt faldende.

”Og det er jo et udtryk for, at der ikke er så mange advokater, der yder den retshjælp længere,” siger hun.

Kilde: Justitia

Rapporter fra Advokatsamfundet og Danske Advokater viser, at mange advokater synes, at systemet er for administrativt tungt til, at de vil involvere sig i det. Så i takt med, at de faser mere ud i retshjælpsarbejdet, så overtager retshjælpskontorerne.

”De gør et meget stort arbejde og er samtidigt også dem, der når mest ud til de svageste borgere. De svageste borgere i vores samfund går ikke til en advokat. Der er for store barrierer. Så de er meget, meget vigtige, når vi nu skal tale om denne her sociale slagside”, siger hun.

25 problemer og 25 løsninger

Udover udvalgets sammensætning havde brevet også et andet formål: at gøre opmærksom på, at den nuværende retshjælpsmodel har en alvorlig social slagside.

”Meningen med retshjælp er jo, at borgerne får en mere lige adgang til at gøre deres ret gældende uanset økonomi og personlige ressourcer. Lige nu får de svageste borgere reelt set ikke gavn af de her ordninger. Vi vil gerne gøre opmærksom på, hvor alvorligt det her problem er, inden man overhovedet går i gang med at se på det. Det er ikke bare nogle småjusteringer, der skal til. Der skal mere gennemgribende ændringer til”, forklarer Birgitte Arent Eiriksson.

Derfor var der også vedhæftet deres bog ’Den Danske Retshjælpsmodel – Retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces’, som er en samling af tre omfattende analyser af den danske retshjælp og frie proces udarbejdet af Justitia, samt en oversigt over de problemstillinger og anbefalinger, som de gennem analyserne har fundet frem til.

Birgitte Arent Eiriksson peger på tre områder, som er vigtige, når man skal kigge på forbedringer af retshjælpsordningen: Manglende geografisk udbredelse af retshjælpskontorerne; ingen tilskud til retshjælp i verserende forvaltningssager; samt en uheldig forskel på dækningen i henholdsvis retshjælpsforsikringer og fri proces og et dårligt samspil mellem disse ordninger.

”Det er et kæmpe problem, når det pludseligt er afgørende, hvor i landet man bor, når man skal se på, hvilke muligheder man har for at komme videre med sin sag. Så noget, vi vil kæmpe for, er en større udbredelse af retshjælpskontorerne geografisk, så det ikke kun er omkring universitetsbyer, hvor de kan få frivilligt arbejdskraft fra jurastuderende”, starter hun.

”Noget andet er en sagstype, som fylder særlig meget hos borgerne: de verserende forvaltningssager. Hvis du har en sag med en offentlig myndighed, så er de undtaget retshjælpsordningen. Og det kan være sager, som har virkelig indgribende betydning for borgeren: sager, om man overhovedet har et forsørgelsesgrundlag, eller om man kan få hjælp til ens handicappede børn.”

”Og en tredje ting er, at vi kan se, at antallet af sager med fri proces har været nedadgående, og udgifterne til fri proces har været opadgående. Der er ikke rigtigt nogen, der ved hvorfor. Men der er noget, der tyder på, at færre af de borgere, som ordningen var tiltænkt, får fri proces, mens dem, der får fri proces i dag, har nogle helt andre sagstyper. Så jeg tror, det er meget vigtigt, at man får det undersøgt til bunds.”

I den forbindelse kommer Birgitte også ind på det dårlige samspil, der er mellem fri proces og retshjælpsforsikringen. Hun fortæller, at op mod 95 % af alle borgere i Danmark har en retshjælpsforsikring, så de dermed automatisk er inde i den ordning i stedet for fri proces.

”Men er man i retshjælpsforsikringsordningen, så skal man selv have en del penge op af lommen. Det skal man ikke i fri proces-ordningen. I retshjælpsforsikringsordningen kan de udgifter, som borgeren risikerer at skulle af med, hvis de taber sagen, sagtens komme op i 250.000 kroner. Derfor er der en del sager, der slet ikke bliver anlagt, fordi borgeren ikke tør. Og det får en meget uheldig virkning på denne ’lige adgang til retfærdighed’, der skulle være i vores system.”

Justitias analyser følges op med en række nye delanalyser, som går i dybden med udvalgte problemstillinger. Den første omhandler de problemer retshjælpskontorerne har med at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. I dag er retshjælpskontorerne i stor grad båret af frivillige kræfter – heriblandt jurastuderende – og det har stor betydning for rådgivningens kvalitet og mulighederne for at starte nye retshjælpskontorer op uden for universitetsbyerne og lægger sig altså direkte op ad den første problematik, som Birgitte Arent Eiriksson udpeger ovenfor. Læs delanalysen, som udkom fredag, her.