Der er i alt 54 advokatretsmæglere og 95 dommerretsmæglere i Danmark. Når man skimmer listen igennem, er der ved første øjekast ingen navne, der klinger ikke-etnisk dansk.
Danske Mediatoradvokater er en landsdækkende forening med cirka 180 mediatoradvokater, hvoraf 47 er retsmæglere. Gitte Løvgren Larsen er en af dem, der har plads på begge lister. Når man kigger på listen af navne, er det igen det samme indtryk, man efterlades med.
Retsmæglerkorpset sætter hverken krav til herkomst, antal år, statsborgerskab, religion eller andet. Kravet er, at du har kvalifikationer som mediator, og at du enten er advokat eller dommer.
Det efterlader spørgsmålet: Hvor er mangfoldigheden?
Spørgsmålet stilles med det forbehold, at K-News ikke har konkrete oplysninger om etniciteten af retsmæglerne i Danmark.
I kølvandet på debatten om manglende kulturel mangfoldighed i advokatbranchen tog K-News tidligere en snak med to kilder med ikke-vestlig baggrund om deres dårlige oplevelser på grund af deres herkomst i advokatbranchen.
I juni bragte K-News en artikel om Gitte Løvgren Larsen og hendes kollega Benjamin Lundström, der er to af de i alt 47 retsmæglere i Danmark. De to har været med fra starten, siden retsmægling blev skrevet ind som en mulighed i retsplejelovens kapitel 27 i 2008.
I den artikel kom Gitte Løvgren Larsen ind på mangfoldighed – eller mangel på samme i branchen – da hun fortalte, hvad der – trods mange års erfaring – stadig kan overraske og udfordre hende. Hun siger i artiklen, at noget
“jeg har taget til mig […] at særligt når vi medierer og retsmægler sager, hvor der er folk med forskellige baggrunde, så har det en stor betydning, hvordan parterne opfatter hinanden. Der kan være tale om etnisk baggrund eller social baggrund, eller at man er forskellige steder i sit liv”.
K-news spørger i tillæg til det: ”I hvilke kulturskel opstår de sværest løsbare konflikter? Er det…?”
Flere ord når ikke at blive sat på spørgsmålet, førend den engagerede modpart i den anden ende af telefonlinjen svarer:
Set fra min stol er – og undskyld, jeg afbryder – nogle af de sager, hvor jeg bliver mest overrasket nok, hvor folk har haft en anden etnisk baggrund end mig selv.
Og hun fortsætter i artiklen fra juni:
"Den kulturelle baggrund har betydet meget for de standpunkter, som folk har haft, og derfor har det krævet nogle andre virkemidler at nå ind til at få klarlagt, hvad det er, folks behov er.”
Med det indspark fandt vi det interessant at tale yderligere med Gitte Løvgren Larsen om den der mangfoldighed i retsmæglerkorpset. For måske de 'andre virkemidler' ligger højere i værktøjskassen i et mere blandet retsmæglerkorps.
Hvor er mangfoldigheden?
Når der er udtaget en stævning, kan parterne blive enige om at prøve at løse sagen med retsmægling. Her kan man blive sat overfor hinanden med Gitte Løvgren Larsen for bordenden. Væk fra retssalen og i en retsmæglingssituation lægges juraen til side. Fokus rykkes, og parternes egentlige behov kommer i fokus.
I Karnov Groups Future Lawyer-rapport 2020 fremgår det, at 59 % af de adspurgte advokater og jurister mener, at der er for lidt diversitet i ledende stillinger. Her er diversitet selvfølgelig ikke blot herkomst og etnicitet, men lige såvel køn som andet.
Spørgsmålet er så, om diskussionen om manglende diversitet kan applikeres på korpset af danske retsmæglere? Gitte Løvgren Larsens svar stemmer overens med rapportens resultater:
”Jeg vil tro, men ved det faktisk ikke, at det er, fordi der er frygtelig få advokater med en anden etnisk baggrund end dansk. Og så er der nok endnu færre mediatorer.”
Et svar, der måske bliver sagt højt for sjældent. Hun fortsætter:
”Advokatbranchen er nok en branche, hvor der først i ’nyere tid’ er kommet et skred i tilgang af ikke etniske danskere, som dog er født og opvokset i Danmark, og hvor distinktionen måske ikke er så relevant.”
Men selvom der kan stilles spørgsmålstegn ved mangfoldigheden i retsmæglerkorpset, så er Gitte Løvgren Larsen ikke et sekund i tvivl om, at retsmæglernes baggrund ikke direkte kan hjælpe dem med de såkaldte udfordringer, som man kan møde i sagerne.
derfor var det også fløjthamrende ligegyldigt, om alle andre retsmæglere end jeg havde en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg tror bare ikke, der er nogen at udpege... Eller ikke ret mange.
”Når 100 etniske danskere har en konflikt med hinanden, er det ikke ensbetydende med, at de alle 100 har de præcis samme behov og interesser i den konflikt. Og har du 100 ikke-etniske danskere, så er det heller ikke ensbetydende med, at de alle 100 har de samme behov og interesser. Det er der jo kun én, der ved, og det er den, der er en del af processen.”
Gitte Løvgren Larsen forholder sig da heller ikke til sine klienters religion, herkomst, kultur osv.
”Det er valgt fra min side, at det gør jeg ikke. Det gør jeg ikke, fordi hvis jeg gjorde det, så var det jo, fordi jeg tolkede på, hvad det var, at jeg forventede af parterne.”
Fokus er i stedet, hvorvidt man kan få problematikker frem og lade processen virke. Parterne skal føle, at de har haft en ordentlig proces og er kommet videre, end hvad de havde, hvis de havde en valgt en anden form for tvisteløsning.
”Hvis du kan teknikken, så er din baggrund fuldstændig ligegyldig. Så skal du tværtimod være i stand til at lægge det til side. Så det ville være forfærdeligt, hvis det var mediators baggrund, der afgjorde det.”
Gitte Løvgren Larsen holder pause og fortsætter:
”Når det så er sagt, så kan man jo have noget kemi. Vi kan have noget konstruktiv kemi eller noget negativ kemi. Men her er det også vigtigt, at man tager den professionelle hat på, og siger til sig selv, at det ikke handler om mig, men det handler om processen og de parter, der er i processen. Det er det, der er vigtigt at få frem. Derfor er retsmægleres baggrund egentlig ligegyldig, og derfor var det også fløjthamrende ligegyldigt, om alle andre retsmæglere end jeg havde en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg tror bare ikke, der er nogen at udpege... Eller ikke ret mange.”
Taler vi samme sprog?
Retsmæglerne bliver tildelt sager af retten. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af retsplejeloven, at man specifikt har forholdt sig til, om retsmægler skulle have et særligt kendskab til et retsområde, som sagen drejer sig om. Det er valgt fra.
Parterne er ikke afskåret fra at komme med bemærkninger til valget af retsmægler, herunder om der ønskes en dommer eller en advokat som retsmægler, men retten er ikke bundet af parternes ønsker. Ingen hverken professionelle eller personlige forhold spiller en rolle i udvælgelsen, der snarere foregår ud fra en form for tilfældighedsprincip.
”For mig at se er det et spørgsmål om, at man som mægler må parkere sig selv og så kun tage mæglerrollen på sig. Og det er at være lyttende og ligeså interesseret overfor noget, som man ikke nødvendigvis kan forstå relevansen af. Men når det er det, som parterne gerne vil diskutere, så er det det, som man diskuterer.”
Om den mangelfulde mangfoldighed i retsmæglerkorpset pointerer den knivskarpe retsmægler med sin samtidigt anselige sympati i stemmen:
”For mig er det fuldstændig fløjthamerende ligegyldigt, hvilken baggrund man har, hvis man kan metieren.” Men når det er sagt, betyder det ikke, at hun ikke selv møder udfordringer og skel.
Udfordringerne, som Gitte Løvgren Larsen selv kalder dem, kan for eksempel opstå i de situationer, hvor der er tolk med til mæglingen:
”Jeg har haft sager, hvor jeg har siddet med nogle, der har været af for eksempel russisk herkomst. De har ikke kunnet tale dansk eller engelsk og har derfor deltaget via tolk. Det er jo en problematik, for så bliver der jo alligevel på en eller anden måde fortolket på det, som der bliver sagt, når det bliver oversat til noget på et andet sprog.” fortæller Gitte Løvgren Larsen til K-News.
Og hun fortsætter (efter billedet):
”Det kan være, at noget på et andet sprog hedder noget andet, eller at man ikke har et udtryk for det på dansk, eller at der bliver lagt noget andet i et udtryk, end det måske har været afsendt med. Det kan man jo ikke vide, hvis man ikke kan sproget. Der kan man godt være i tvivl, om man også har fået forstået afsenderen rigtigt.”
Netop brug af tolk er også noget, der ofte tales og debatteres i mediationsfora, fortæller Gitte Løvgren Larsen. Sproget er vigtigt, og det er ikke kun konkret forskellige sprog, der kan skabe problemer, men også, om der tales det samme sprog i overført betydning.
I mæglingsituationen må den skarpe retsmægler hurtigt mærke stemningen i rummet, hvor tvisterne, hun møder, kan handle om alt fra nabostridigheder til store erhvervskonflikter. Selvom sagerne kan gælde liv eller død (ikke i bogstavelig forstand eftersom retsmægling ikke er muligt for straffesager), så er Gitte Løvgren Larsen ikke bange for at bruge humor til at løsne op i processen.
”Man skal jo gerne fremstå seriøs, men jeg bruger rigtig ofte humor i min tilgang til parterne – selvironi og den slags. Der bliver man jo nødt til at mærke efter, om det overhovedet er noget, der går i den kultur eller overfor det menneske, som sidder overfor en, eller om det er helt ”no-go”.
”Er det noget, som du så nogle gange må lægge væk?”
”Ja, og det mærker man jo lynhurtigt.”
”Men har du så nogensinde trådt nogen over tæerne?”
”Det håber jeg ikke”, svarer Gitte Løvgren Larsen og begynder at grine. Hun fortsætter med en mere seriøs stemme: ”Ikke, hvad der er kommet til udtryk i hvert fald. Man kan sige, at vi jo skal sørge for at være både respektfulde, men også være med til at drive processen fremad, så parterne får talt om det, som er det vigtige for dem. Det er jo en meget væsentlig del af vores uddannelse, og det er noget, som man øver sig på hver eneste gang, man sætter sig for bordenden”.
Det er "basic for mediatorer"
Gitte Løvgren Larsen, som man med rette kan kalde en af landets mest erfarne retsmæglere, fortæller, at listen af forskellige behov i konkrete tvister stort set er uendelig. Men også æresbegreber, religion, kultur er muligheder.
Som retsmægler skal du facilitere en styret samtaleproces mellem normalt to parter og få deres bagvedliggende behov og interesser til at komme i fokus snarere end deres krav og deres positioner. Men er mangfoldighed i retsmæglerkorpset så essentielt?
...hvor der er fire kvinder og en mand. Der skal man være opmærksom på det og være neutral
Når Gitte Løvgren Larsen møder parter til retsmæglinger, hvis bagvedliggende behov peger på en anden kultur end hendes egen, kan selv den mest erfarne retsmægler blive overrasket og udfordret.
Det gælder for Gitte Løvgren Larsen om at orientere sig, så snart hun træder ind i lokalet. Man kan kalde hende en trænet menneskekender. Hun er opmærksom på de signaler, som hun sender, og holder hele tiden sig selv i nakken for at træde rigtigt. Et eksempel er, når hun træder ind i et rum med overtal af det ene eller andet køn:
”Når jeg kunne være ene kvinde i rummet, eller hvor der er fire kvinder og en mand. Der skal man være opmærksom på det og være neutral.”
Særligt er fortroligheden og respekten en vigtig del af fundamentet – eller som Gitte Løvgren Larsen kalder det ”helt basic for mediatorer”. Men selv den mest erfarne retsmægler holder sig ikke for god til udvikling:
”I samtlige processer siger jeg, at det her er en livslang læring, og man kan jo håbe på, at man bliver bedre og bedre hele tiden, men det bliver man jo kun, hvis man er opmærksom på det. Det kan godt være, at du er kommet til et niveau, hvor nu er du virkelig dygtig. Men du kan stadig blive dygtigere.”
Det skal nemlig ikke være en mulighed at falde af på den:
”Så derfor aftaler jeg også med en af mine rigtig dygtige kollegaer, at vi superviserer hinanden engang imellem. Så tager vi med til en mediation hos hinanden, og så giver vi hinanden feedback på, hvad der virkede godt og så videre. Så er vi sikre på, at vi hele tiden holder os skarpe.”
