Fra regnbuefamilier til flygtninge - to dage med sammenstød og samtaler om rettigheder

Folk bevæger sig op ad trapperne til Aalborg Kongrescenter, først drypvist og så nærmest som bølger. Op mellem de roligt mosgrønne vægge, hvor larmen af stemmer hurtigt bliver altomsluttende.

Her på 1. sal i foyeren i kongrescenteret er der mørkegrønt og dybblåt - roligt og naturligt. Og om lidt går to dages konference i gang.  

Der er advokater og jurister, professorer og chefer, studerende og konsulenter, som alle sammen mingler rundt mellem hinanden og snupper morgenbrød med ost og marmelade, eller varm leverpostej og bacon og så selvfølgelig en spandauer eller et stykke brunsvir fra den lækre morgenmadsbuffet.

Velkomsten

Stemningen er glad og forventningsfuld. Folk hilser på hinanden. Møder gamle kolleger eller får nye bekendtskaber.

Det er begyndelsen på anden omgang af menneskerettighedskonferencen, som i december 2023 for første gang blev afholdt. Nu her i januar 2025 lidt mere end et år senere, sker det igen.

Herunder billeder fra konferencens første morgen.

Jesper Lindholm, der er arrangør og lektor på Aalborg Universitet fortæller, at han er rigtigt glad for at komme i gang igen.

”Det føles fantastisk, og det er helt overvældende, hvor mange gode mennesker, der tagger ind i det her, som vi alle sigter mod med en fælles samtale om alle de her enigheder og uenigheder, der kan komme frem om, hvordan vi ser på menneskerettighederne på forskellige måder,” siger han til K-NEWS.

I foyeren i kongrescenteret begynder de altomsluttende stemmer lige så stille at strømme mod den største af de tre sale – Flyveren, hvor velkomsttalerne og den første keynote finder sted. Herefter kan man vælge imellem oplæg fordelt ud på tre spor - Menneskerettigheder generelt og udlændingeret, asyl og menneskerettigheder samt strafferet og menneskerettigheder.

Men først skal vi som sagt ind i Flyeren og bydes velkommen.

Dekan på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet Rasmus Antoft starter med at citerer Primo Levi, der var italiensk jøde og skrev om sit ophold i Auschwitz.

I som lever i sikkerhed
i jeres varme huse, 
I der finder, når i kommer hjem om aftenen, varm mad og venlige ansigter:
Tænk over om dette er et menneske
Som lever i mudder 
Som ikke kender til fred
Som slås for en bid brød 
Som dør på grund af et ja eller et nej.

Citatet er fra hans bog, Hvis dette var et menneske.

Efter det meget fine citat fortsætter han med at løbe de to dages program igennem. Hvorefter han giver ordet videre til Jesper Lindholm – manden bag det hele.

Konferencearrangør og lektor Jesper Lindholm. 

"Tak for sidst til dem, der var med sidst. Og velkommen til de nye,” siger Jesper Lindholm efter han har takket Rasmus Antoft for at byde velkommen.

Han fortæller efterfølgende til K-NEWS, at han synes konferencen er vigtig at blive ved med at holde, fordi den giver plads og tid til at forskellige mennesker kan mødes og tale menneskerettigheder.

”Det er vigtigt at have praktikere i samtale med universitets akademikere og det er vigtigt at have forskellige typer af praktikere i tale med hinanden. For eksempel er både rigspolitichefen og højesteretsdommere til stede her i dag. De samtaler man kan have med dem om juridisk nørdede ting, det er jo ikke alle steder, hvor der lige er mulighed for at bruge mere end tre sekunder på det, eller også bliver det et hidsigt indlæg i en kronik et sted,” siger han og fortsætter:

”Men det, at vi her kan sidde ned og bruge to dage på det, og måske vende tilbage til et oplæg man hørte i går. Det gør, at vi får en kontinuerlig samtale om menneskerettigheder, hvor vi respekterer hinanden, og hvor vi respektere, hvor vi kommer fra,” siger han og uddyber, at der jo både er nogen med en aktivistisk menneskerettighedsbaggrund og nogle med en mere konservativ baggrund, og der er embedsmænd samlet til konferencen i dag og i morgen.

”Vi får en fælles samtale fra mange forskellige ståsteder om den svære komplekse menneskerettighedsproblemstilling, som vi så kan fortsætte efter den her konference og måske bære videre ud i andre aspekter af livet.”

Fra forsagt tyr til lovlige forsamlinger

Da Jesper Lindholm er færdig med at byde velkommen med sin lune facon, giver han ordet videre til den første keynote på konferencen. Højesteretspræsident Jens Peter Christensen skal fortælle Grundlovens frihedsrettigheder, og hvordan de er blevet fortolket hos landets øverste domstole de seneste 175 år.

Men først skal han have mikrofonen på. En mikrofon, der sidder på en tynd bøjle, der sættes bag om hovedet og får det til at føles som om, den skubber til ørerne.
"Får det ørerne til at stå ud", spørger præsidenten ud i salen, og de cirka 200 fremmødte griner.
Hvis der nogensinde er nogen, der har påstået at folk, der arbejder med jura, er kedelige, bør de komme forbi konferencen i år.

Højesteretspræsident Jens Peter Christensen.

Efter Jens Peter Christensen har fået mikrofonen og sagt lidt flere ord om flyveører:

"Jamen jeg er jo fra en generation, hvor man blev drillet i skolen, og der var ikke nogen, der greb ind. Så hvis man havde flyveører, så blev man maltrakteret i ni år. Men I er så flinke jo og er præget af rettigheder og sådan noget og diversitet, så I tænker, det er helt i orden at have flyveører".

Begynder han sin gennemgang af frihedsrettighederne i Grundloven, stadig i en let og humoristisk tone.

Hele gennemgangen kan du finde hos K-NEWS via linket HER. 

Søgsmålet mod den danske stat

Nu er klokken 12.30 og frokosten er overstået. I Flyveren på 1. sal står Amnesty International klar til at holde oplæg om deres søgsmål mod den danske stat og våbeneksport til Israel. Samtidigt går der rygter om, at der i kongrescenterets underetage afholdes et forsvarsevent af en slags, og her udstilles både bomber og våben. Ironisk vil nogen nok sige.

Tilbage til scenen i lokalet, der hedder Flyveren, hvor emnet jo også er våben.  Generalsekretær Vibe Klarup, politisk rådgiver Annette Stubkjær Rimmer og senior jurist Dina Hashem står klar til at gå i gang.

Vibe Klarup starter med præsenterer sagen. Til K-NEWS uddyber hun efterfølgende, at det blandt andet er vigtigt for Amnesty at rejse sagen, fordi de på et principielt niveau er optaget af, at folkeretten gælder, uanset hvilken krig og konflikt, der er tale om.

”Og i det her tilfælde altså en krig, hvor Israel efter vores vurdering begår brud på folkeretten og begår krigsforbrydelser. Og derfor er det vigtigt at finde ud af, om den danske stat overholder sine internationale forpligtelser, når den giver tilladelse til en eksport af våben til Israel.”

Efter Vibe Klarups præsentation, tager politisk rådgiver Annette Stubkjær Rimmer over og gennemgår, hvordan Amnesty har indsamlet og bearbejdet bevismateriale for de forbrydelser, der er begået. Derefter overtager senior jurist Dina Hashem, der gennemgår retsgrundlaget for sagen, samt taler om hvordan selve våbeneksporten foregår.

Senior jurist hos Amnesty Dina Hashem. Foto: Rasmus Lehman Hylleberg.

Hun afslutter med at gennemgå processen for retssagen og fortæller, at Amnesty stævnede staten sidste år. Det er mere præcist Rigspolitiet og Udenrigsministeriet, søgsmålet er rettet mod. Og sagen starter i Østre Landsret, hvor det fra d. 25-28 februar 2025 skal besluttes, hvorvidt der er retlig interesse fra Amnesty.

Da K-NEWS taler med generalsekretær Vibe Klarup efter oplægget, tilføjer hun en anden detalje til, hvorfor det er vigtigt for Amnesty at gå ind i sagen.

“Vi er et sted i verdenshistorien, hvor der er et stort pres på den internationale retsorden, og hvor vi også i Danmark selektivt står på det retlige grundlag og insisterer på folkeretten i forhold til nogle sager, men er parat til se igennem fingre med andre sager,” siger hun og konkretiserer ved at pege på, hvordan Danmark har været meget håndfaste i kritikken af Rusland og fordømmelsen af det brud på folkeretten, som Rusland begår.”

”Samtidigt har vi været mere upræcise i at fordømme tilsvarende, hvad det er Israel begår overfor palæstinenserne i Gaza, selvom det på samme måde er brud på folkeretten. Og vi (red. Amnesty) er jo ikke de eneste, der siger, at der bliver begået krigsforbrydelser, det er jo efterhånden en meget lang række af internationale organisation og institutioner, der peger på, at det, der bliver begået, ikke er inden for folkeretten,” fortsætter hun og tilføjer, at det hun kalder for dobbeltmoral også har en betydning for den måde Danmarks troværdighed anses i resten af verden.

”Vi har lige lavet en international strategi for et øget samarbejde med Afrika. Vi ønsker at samhandle og være en del af Afrikas udvikling, men lige præcis på det afrikanske kontinent, kan vi se, at den her dobbeltmoral, den betyder rigtigt meget. En afrikansk kollega har sagt, at vi har kæmpe tiltro til menneskerettighederne, men vi har mistet alt tiltro til Europas og USAs evne til at sikre menneskerettighederne universelt,” siger hun.

FE-sagen

I et andet lokale kaldet Tunnelen - samtidigt med oplægget om søgsmålet mod Danmark - er professor ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen ved at holde oplæg.

Han tager gæsterne gennem en af hans juridiske kæpheste, nemlig FE-sagen med Lars Findsen.

Et forløb, som han både kalder et halvt og et helt nederlag til Anklagemyndigheden, og hvor han blandt andet fremhæver det særegne i, at Anklagemyndigheden havde krævet, at sagen mod Lars Findsen blev ført ved Københavns Byret, selvom Findsen hører til Lyngby.

Lasse Lund påpeger også i løbet af sit oplæg, at man med rette kan tænke, at Anklagemyndigheden mente, de ville have en 'hjemmebanefordel', da Københavns Byret har godkendt flere sager om aflytninger.

At sagen endte i Lyngby, var det halve nederlag. Det fulde nederlag var den endelige afvisning af sagen fra Østre Landsret.

Det er ikke en rettighed at være undtaget for reguleringer

Efter Lasse Lund Madsen er færdig i Tunnelen og klokken cirka er blevet 13.45 er det nu rigspolitichef Thorkild Fogde, der skal til at fortælle. Han skal holde oplæg om de muligheder, nye teknologier tilbyder politiet i deres efterforskningsarbejde.

Rigspolitichef Thorkild Fogde. 

Thorkild Fogde opridser en række dilemmaer, der knytter sig til spørgsmålene om, hvad politiet kan og hvad de må, når det handler om de muligheder, ny data og nye teknologier giver.

Han fortæller salen, at de nyere muligheder blandt andet er nye typer af biometriske data, video-redskaber, fotogenkendelse og lydgenkendelse med mere.

Efterfølgende pointerer han at, ingen jo stiller spørgsmål ved, om det er ok, at politiet søger i tekst. Hvis de for eksempel på en computer eller telefon finder et dokument på tusindvis af sider, er det både oplagt og accepteret, at man i efterforskningsøjemed søger efter enkelt ord.  Det er ukontroversielt at søge efter ord, siger han, fordi det har vi kunnet længe. Det nye er jo, fortsætter han, at man i dag kan søge på samme måde efter detaljer i billeder og også i lyd. Men det er nyt og derfor nok ikke accepteret i samme grad.

I sit oplæg opridser Thorkild Fogde herefter en række dilemmaer.

1.        Vi accepterer, at der er et markant behov for, at myndighederne skal have adgang til at kunne søge i omfattende mængder data i forbindelse med finansielle transaktioner. Men vi er langt mere forbeholdne, når det kommer til teleselskabernes logningsdata. Han fremlagde nogle simple bud på årsager, såsom historik med posthemmelighed kontra en bred accept af, at finansiel svindel er no-go.

2.        Politiet er nødt til at have teknologisk adgang, mener han. Som det er nu, ligger der et dilemma foran myndighederne og lovgiverne, hvis politiet kan få adgang til data, men de ikke må bruge dem effektivt. Han omtalte dilemmaet som et: "indgrebs effektivitet" overfor den: "juridiske intensitet".

3.        Hvordan skal grænserne så sættes, spørger han og fastslår, at det i hans politifaglighed ikke er en rettighed at have et område - og han nævner her konkret muligheden for krypteret kommunikation - der er er udelukket fra reguleringer. Men det er en rettighed, at myndighederne skal være reguleret i deres adgang. Førstnævnte undtagede område omtalt af Thorkild Fogde som privacy by design, og sidstnævnte som lawfull interception by design.

Afslutningsvis siger han om de mange nye muligheder, at der jo kan reguleres, som man politisk ønsker - herunder også beslutte at politiet ikke reelt skal have adgang til bestemte typer af kommunikation, eller at de skal afskæres fra nogle af de teknologier, der giver mulighed for højeffektivitet gennemgang af indholdet. 

Som et sidste og fjerde punkt nævner Thorkild Fogde internationale slægtsdatabaser.

Han vurderer, at nok ikke alle borgere har gjort sig klart, hvad de indlader sig med. Som eksempel nævner han internetbaserede tjenester som MyHeritage. Og han afrunder med konstateringen af, at borgerne i hele verden – også i Danmark, arbejder en hel del for politiet, når de kaster sig ud i slægtsforskning.

Den kommentar udløser et forstående lille grin hos de mange tilhørere i lokalet. Og Thorkild Fogde takker for, at de kom.

En samtale om forsvarsadvokater og menneskerettigheder

Eftermiddagen lakker mod enden, og på scenen i Flyveren sidder nu forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Overfor hende i en lidt mere lounge-agtig opsætning sidder chefredaktør fra K-NEWS, Rasmus Lehmann Hylleberg. Det er nemlig blevet tid til en samtale om menneskerettigheder set fra en forsvarsadvokats perspektiv.

Samtalen bevæger sig fra, hvordan menneskerettigheder nærmest ikke er nævnt i dansk lovgivning til, hvordan det ikke er særligt mange danskere, der faktisk kan nævne en menneskeret. Men Mette Grith Stage og Rasmus Lehmann Hylleberg kommer også omkring, hvordan der er mange politiske holdninger til menneskerettigheder, og de trusler Mette Grith Stage nogle gange udsættes for, fordi hun vælger at forsvarer de fleste.

”Jeg er børnenes og de kriminelles advokat,” siger hun selv.

K-NEWS redaktør Rasmus Lehman Hylleberg og advokat Mette Grith Stage. 

Samtalen har vi på K-NEWS optaget, og vi udgiver den under Magtens Tredeling i løbet af de næste uger.

To specialer hædres

Det sidste vi på K-NEWS vil rapportere fra på konferencens første dag, er et nyt skud på stammen på det tætpakkede konferenceprogram.

Det er også et af de punkter arrangør Jesper Lindholm virkelig har set frem til.

”Det er fedt at få med om bord, for vi vil gerne vise studerende, at der er noget at komme efter i menneskerettighederne,” siger han til K-NEWS.

Og det han snakker om, er uddelingen af prisen for det bedste speciale skrevet om menneskerettigheder.

Det er Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder, der skal overrække prisen til det, der viser sig ikke bare at være én specialeprisvinder, men hele fire. – fordelt på to specialer. 

Tv. Pernille Boye Koch, Ellen Schytte Hansen og th. Laura Winther Engelsbak. 

Hun fortæller, at det kun er anden gang, at prisen skal uddeles, og at den blev stiftet i 2023 i anledningen af 75-året for menneskerettighederne. Prisen kan vindes af studerende fra alle fag, så det er altså ikke kun en juridisk specialepris.  

De to specialer, der er udvalgt til at dele prisen i år, er henholdsvis skrevet af tre kvinder fra IT-universitetet, hvoraf kun to kunne komme, det andet speciale er skrevet af en studerende fra sociologistudiet.

De IT-studerende er Augusta Holmstrøm Jacobsen, Ellen Schytte Hansen og Nathalie Sira Sidibe Jakobsen, der modtager prisen for deres speciale om indsatte i lukkede fængsler og deres adgang til digitale teknologier.

Den sociologistuderende specialeprisvinder hedder Laura Winther Engelsbak og hendes speciale handler om klima og køn.

Priserne overrækkes til klapsalver fra salen og vinderne sætter lidt ord på, hvordan de har arbejdet med deres emner. 

Tv. Ellen Schytte Hansen, Augusta Holmstrøm Jacobsen og th. Laura Winther Engelsbak. 

Efterfølgende er der en lille pause før der serveres middag i et lokale med udsigt over en park. Her bliver der socialiseret over glas med rødvin og snakket jura, menneskerettigheder og alt i mellem.

I praksis er ytringsfrihed vores smertensbarn

På konferencens anden dag kan deltagerne stå op til et Aalborg klædt i hvidt. Eller i hvert fald sner det, og på fortovet er sneen blevet til sjap.

På K-NEWS starter vi næsten, hvor vi sluttede i går, for det første oplæg, vi vil referere fra, er med oplægsholder Pernille Boye Koch på scenen i lokalet Flyveren. Samme person og samme sted, som i vi sluttede de faglige oplæg i går.

I dag d. 23. januar 2025 skal national chef for Institut for Menneskerettigheder og jurist Pernille Boye Koch dog ikke uddele en specialepris, men i stedet fortælle om ytringsfrihed blandt offentligt ansatte.

I december sidste år var et nyt lovforslag omkring ytringsfrihed og offentligt ansatte sendt i høring i Folketinget, starter hun med at fortælle.

”Vi har måske vidtstrakt ytringsfrihed på papiret, men det er praksis, der er vores smertensbarn,” siger hun om ytringsfrihedens status i dag.

Derefter viser hun en oversigt over lovændringer på området fra 2006 og frem til føromtalte høringsforslag fra december 2024, og så understreger hun endnu en gang, at det i tidligere gennemgange af loven altid er blevet udledt, at ytringsfriheden er god nok og vidstrakt nok, men problemet er, at den ikke altid er det i praksis.

Hun peger på, at problemet er, at myndigheder og kommuner ikke altid overholder den ytringsfrihed, som medarbejderne bør have.

Derefter gennemgår hun det nye lovforslag og fremhæver blandt andet disse tre bullets om det nye forslag:
-              Udelukkende tale kodificering
-              Snævert anvendelsesområde 
-              Ingen håndhævelse af bestemmelsen
-              Tilstrækkelig præcisering

Til sidst kommer hun med nogle anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder, der blandt andet indeholder et forslag om en godtgørelse.

Håber på straffesag mod TV 2

Moderator Dan Poulsen tv, Jørn Vestergaard i midten og th. Sten Shaumburg-Müller. 

Klokken er blevet 11, og i Flyveren er der gjort klar til debat. Temaet er Den Sorte Svane - TV 2’s dokumentar fra 2024 om advokater og kriminalitet. Debatten er mellem professor i mediejura Sten Schaumburg-Müller og professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard. Til at moderere debatten er K-NEWS’ journalist Dan Poulsen.

Dan Poulsen starter med at fortælle, at samtalen bliver optaget af K-NEWS og produceret som en podcast. Det betyder også, at du i løbet af de næste uger, vil kunne finde hele Sten Schaumburg-Müller og Jørn Vestergaards debat som et afsnit af vores ugentlige podcast på Magtens Tredeling.

Efter en håndsoprækning i salen, der viser at næsten alle har set TV 2 dokumentaren Den Sorte Svane, får moderator af debatten Dan Poulsen ønsket TV 2 tillykke med et stykke arbejde, der er nået langt ud.

På baggrund af det bliver Jørn Vestergaards første ord: ”Jeg synes ikke, der er så meget grund til at sige tillykke til TV 2.”  Han tilføjer, at hans kommentar handler om forholdet til artikel 6 i konventionen.

Da Sten Schaumburg-Müller bliver spurgt, hvor god dokumentaren er, giver han den 8 ud af 10.

Debatten kommer vidt omkring, der bliver sammenlignet med tidligere sager omhandlende journalister og hemmelige optagelser. Og der bliver snakket om, om TV 2 skyder gråspurve med kanoner eller om de skyder kanoner med kanoner.

Til sidst i seancen bliver det slået fast i en kommentar fra salen og fra de to deltagere i seancen, Jørn Vestergaard og Sten Schaumburg-Müller, at der reelt håbes på, at en straffesag mod TV 2 og deres journalister ser dagens lys og bliver gennemført. For der er interessante aspekter som kun domstolen kan afklare.

Alt det kan du som sagt snart høre mere om, år der om en uge eller to ligger et afsnit af Magtens Tredeling klar med hele debatten.

Erfaringer med menneskerettigheder ved danske domstole

Frokosten er overstået, og K-NEWS er igen smuttet ind i Flyveren i Aalborg Kongrescenter. Her skal advokat Jonas Christoffersen nemlig på scenen. Han skal fortælle om de danske domstoles erfaring med menneskerettigheder.

Advokat Jonas Christoffersen.

”Man kunne gennemgå en ordentlig spand domme og fælde dom over dem, eller gøre noget andet. Jeg har gjort noget andet,” starter han sit oplæg ud med at sige.

Dét noget andet Jonas Christoffersen har valgt at gøre er at starte fra en ende, nemlig fra 1953, hvor Danmark tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – tre år efter den blev vedtaget.

Herefter fortæller Jonas Christoffersen blandt andet om, hvordan menneskeretten er blevet kritiseret gennem tiden, og så gennemgår han nogle highlights fra Højesterets praksis med menneskerettigheder.

Dette oplæg har vi også optaget. Derfor bliver det også udgivet i løbet af de næste uger som podcast under Magtens Tredeling, så du kan høre den fulde gennemgang fra Jonas Christoffersen.

“Den her Højesteretsdom er, jeg sikker på, ikke er holdbar”

Anne Louise Bormann.

Det allersidste oplæg på dette års menneskerettighedskonference er igen i år vores danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Anne Louise Bormann.

Med sig har hun i år en opridsning af en række EMD-afgørelser på familieretsområdet.

Domme i sager, der omhandler adoption, samvær efter adoption, biologiske forældres rettigheder ved adoption af en voksen person, domme om staters forpligtelse til at eftersøge forvundne børn, faderskabssager, regnbuefamilier, surrogatforældre, børnebortførelser, “parental alienation” som følge af samværssabotage. Tre af EMD’s sager eller sagstyper vil vi kort nævne her.

Sagerne er mangesidede og forskellige, og Anne Louise Bormann understreger flere gange fra scenen, at EMD jo godt kan lide at forholde sig til konkrete sager og dermed også sagt at detaljerne i de enkelte sager er afgørende.

Hun fremviser, at et relativt stort antal sager om adoption I Norge har haft den lange møjsommelige tur til Menneskerettighedsdomstolen. Ud af 21 sager mod Norge blev ni dømt som en krænkelse.

Bormann opridser i teksten på et af sine slides, at de ni sager som fællestræk har, at de biologiske forældre har haft meget begrænset samvær med barnet, uden at adoptionen til en plejefamilie skyldtes vold eller misbrug fra forældrenes side, og uden at barnets manglende tilknytning til de biologiske forældre var en del af begrundelsen for adoptionen.

Hun tilføjer, at der ingen danske sager er om det problem, som de mange sager fra Norge tegner. Men hun indskyder som strøtanke, om vi mon som et på mange måder sammenligneligt land med Norge kunne gemme på de samme problemer.

Anne Louise Bormann taler derefter om faderskabssager. Også faderskabssager med mange år bag sig, som er bragt op ved Menneskeretsdomstolen. EMD har fastslået, at selv den slags gamle afgørelser skal kunne genåbnes og omgøres. Ny teknologi, nye DNA-muligheder har gjort det muligt at dokumentere det modsatte i dag end engang.

Og så kommer der sjældne ord fra Bormann, mens hun kiggede op mod lærredet på væggen bag sig.

“Det er sjældent, at jeg siger noget så kategorisk. Men den her Højesteretsdom er jeg sikker på ikke er holdbar.”

Dommen hun fremviser er UfR 2003.38/2 H. Læs den selv i det indsatte foto. Den fastslår - kort sagt, at bare fordi der er kommet ny teknologi, der kan meget mere end den gamle, så skal der ikke kigges på en gammel sag på ny.

Anne Louise Bormann.

Udviklingen af nye familieformer fyldte den sidste del af hendes slides. Under den kategori medbragte hun en del domme, der også handler om kønsidentiteter. Og som hun indledningsvis sagde i denne sidste del af oplægget, ”forholder EMD sig forsigtigt i den her type sager, mens vi i Danmark er gået længere. Et par eksempler:

En dom handlede om en tysk transkvinde, der er født som mand, og gerne ville registreres som mor. EMD fastslår, at det ikke er en rettighed at få det ønske opfyldt.

En anden dom Y v. France. Her ønsker en borger at blive registreret som kønsneutral og blev afvist. EMD fastslår, at det ikke er en krænkelse. 

“Det var det, jeg havde,” siger Anne Louise Bormann få minutter i klokken 15 og tilføjer: “Og så glæder jeg mig til vi ses igen til Menneskerettighedskonference.”

Fra salen med de 170 stole, hvor kun ganske få er ledige, lyder et stort bifald, inde Jesper Lindholm som den allersidste tager scenen, takker alle oplægsholdere, moderatorer og ikke mindst deltagere og proklamerer, at næste konference bliver afholdt i efteråret 2026.