Flere ændringer i Roskilde Festivals advarsels-system

Billedet: Publikum ved Orange i 2022 (privat foto) samt udsnit af det røde advarselsarmbånd 

”Ja, det kan da godt være, at vi skal kigge på det," sagde sikkerhedschefen.

Det var umiddelbart efter sidste års festival var afsluttet, at Morten Therkilsen erkendte, at festivalens advarselsarmbånd havde udviklet sig til noget helt andet, end det der var tiltænkt. Han havde selv flere gange blandt gæsterne hørt dem tale om advarselsarmbåndet som et ”krænkelsesarmbånd”.

Derfor svarede han også, som han gjorde, da K-NEWS spurgte, om det ikke var problematisk, at en gæst, der har fået en advarsel for at kravle over et hegn eller tisse et (forkert) sted, bliver påtvunget et armbånd i en tydelig anden farve, som på festivalen fik det ret markante øgenavn: krænkerarmbånd eller krænkelsesarmbånd.

Opfattelsen af armbåndet havde ændret sig pludseligt – eller måske mere præcist umærkeligt under radaren over et par år. Morten Therkilsens egen analyse sidste år var nemlig, at ændringen var sket i en uheldig kombination af, at festivalen havde været nedlukket i to år, og at verden samtidig havde fået metoo-opmærksomheden godt ind under huden.

Det er jo stadigvæk svært, hvordan det her skal gribes an

Morten Therkilsen, Roskildefestovalens sikkerhedschef

Festivalledelsen har i alle årene med advarselsarmbåndssanktionsmuligheden været opmærksom på at agere på festivalen ud fra de regler, de havde, og derefter evaluere, om der var justeringsbehov. Men i de to nedlukkede år kom reglerne ikke ud og leve i virkeligheden og blev derfor ikke afprøvet og evalueret. Der var simpelthen opstået et videnshul.

Og så stod vi pludselig der på den genåbnede festival i 2022 og hørte om krænkelser og overværede anklager om krænkelser i en anden kontekst eller ”ramme”, som sikkerhedschefen kaldte det i sidste års interview. En ramme som advarselsarmbåndet ikke havde været i før.
Når jeg ovenfor skriver ”overværede anklager om krænkelser”, er det en henvisning til en konkret hændelse på festivalen sidste år. Den var, sammen med andre informationer, udgangspunktet for sidste års interview med Morten Therkilsen.

Ved et tilfælde overværede jeg en af de hændelser, det her handler om. Det foregik lige foran Orange Scene, netop som koncerten med Megan Thee Stallion var afsluttet.

En ung kvinde råbte af en mand, mens manden blev fastholdt af et par store vagter. Hun råbte blandt andet, at han var et svin, mens hun gestikulerede vredt mod ham. Mens mandens vennegruppe sagde til vagterne, at de da ikke bare kunne tage ham med, forlod den unge kvinde stedet. Så vidt jeg kunne registrere, noterede vagterne ikke noget ned - hverken hvad hun sagde, eller hendes navn og kontaktinfo. Manden blev ført væk.

K-NEWS stillede derfor sidste år en del spørgsmål til Roskilde Festivalens sikkerhedschef, der handlede om, hvordan de har øje på retssikkerheden i situationer som den beskrevne ovenfår. Vi spurgte, hvordan festivalen registrerer de forskellige hændelser, om der noteres kontaktinfo, så den anklagende part kan kontaktes, hvem der tager beslutningerne, om der skal uddeles advarselsarmbånd, hvordan de beslutningsdygtige er uddannet, og hvilke retningslinjer de arbejder ud fra.

På flere punkter er der lavet ændringer nu - forud for festivalen 2023.

Den usynlige advarsel

I dag - et lille år efter forrige interview - taler vi, Morten Therkilsen og K-NEWS, sammen igen. Han gav et længere interview til os 6. juli 2022, der en uge senere den 12. juli udmøntede sig i artiklen ”Når alle med rødt armbånd er krænkere”.

I slutningen af maj i år rakte vi fra K-NEWS ud og bad om et opfølgningsinterview. Har I tænkt jer yderligere om, og hvad gør I eventuelt anderledes, ville vi gerne vide. Tirsdag i denne uge lykkedes det at have Morten Therkilsen for os selv i et kvarter, hvor vi har spurgt ind til, hvad festivalen har ændret i deres governance, når det handler om uddeling af advarselsarmbånd.

Dermed blot sagt - og muligvis for at klappe os selv lidt på skulderen som et nichemedie - at vi har været i gang med historien inden Politiken, der i denne uge har skrevet om ændringerne i festivalens governance i forbindelse med advarselsarmbåndene.

Forskellene i dækningen er, at vi på K-NEWS benævner det som det, det er - nemlig governance - og vi går noget mere i bund med nogle af nuancerne og konteksten.

Den mest synlige ændring fra festivalens side, har Politiken skrevet om i går torsdag: Nemlig at det ikke længere skal være synligt, hvis en festivalgæst har fået klippet sit normale armbånd og fået det erstattet med advarselsarmbåndet. Advarselsarmbåndet, der sidste år var markant rødt.

”Vi har faktisk truffet en beslutning om, at det ikke er særlig synligt, om man har fået advarselsarmbånd. Det er en meget, meget stor ændring,” siger Morten Therkilsen og forklarer beslutningen med, at det ikke er rimeligt, at en, der ulovligt er hoppet over et hegn, stemples som krænker. Han minder om, at de synlige armbånd først og fremmest i deres oprindelige formål var et ret velfungerende redskab ude i lejrene, hvor synligheden fungerede  – før metoo – som en god debatstarter mellem venner i ”campen”. Han bruger formuleringen, at armbåndene skabte gode ambassadører for samtalen om ordentlig opførsel.

K-NEWS spørger, hvad det vil sige, at det nye advarselsarmbånd ikke er særlig synligt?

”Det betyder, at det er magen til et publikumsarmbånd, men vi kan se internt, hvis vi har fat i den samme person igen. Så vi har faktisk anerkendt lidt på baggrund af vores snak, men også på baggrund af, hvad jeg selv oplevede, når jeg var ude på pladsen, at det var en bagside, som ikke var rimelig.”

”For os er det ikke et krænkelsearmbånd, det er et advarselsarmbånd, som vi bruger til alt mulig forskelligt.”

Træningen og politikontakten udviddet

Også governance af hvem der uddeler, hvordan advarselsarmbånd uddeles, og hvordan de ansvarlige er instrueret eller ”trænet” – for at bruge Morten Therkilsens ord – er der ændret på frem mod dette års festival.

”Det er jo stadigvæk svært, hvordan det her skal gribes an. Men vi har blandt andet afholdt en aften med Midt- og Vestsjællands Politi, der har en specialenhed omkring samtykke og den type ting. Dem har vi haft en aften med, hvor vi har fået dem til at fortælle om, hvad reglerne egentlig er, hvordan det hænger sammen, og hvorfor det er svært det her.”

Den nævnte specialenhed hos politiet indgår også i en ny aftale om at være tættere på de af festivalens medarbejdere, der måtte få behovet for sparring undervejs i festivaldagene.

”Vi har også lavet en aftale om, at det her specialteam kobles tættere på vores social workers, som er nogle af dem, der har de rigtig svære samtaler om det her - for at have en ongoing sparring, hvis man kan sige det sådan, når vi er i gang (når festivalen er i gang, red.).”

Og - fortsætter han:

”Og så har vi udvidet træningen af vores safety værter. Vi har lagt lidt om i, hvad de skal lære og ikke skal lære. Og der har vi lagt mere ind omkring alt det her samtykke og forståelse for de svære grænser, hvis vi skal sige det sådan.”

Få beslutter de svære og hårde sanktioner

Social workers, safety værter, security, driftsleder, coordinator, operationsleder. Der er mange titler i spil på en festival med langt over hundrede tusinde deltagere. Vi forklarer ikke dem alle her. Nogle er placeret ved de enkelte scener, nogle går rundt, andre sidder centralt. Men centralt i forhold til at udføre den sanktion, det er at klippe et købt armbånd og enten erstatte med et advarselsarmbånd eller smide en gæst helt ud fra festivalen, er det safety værterne, security og lederne over dem, der tager affære.  

”Hvis man skal ud og sanktionere, så skal det altid højt op, og der ligger det på meget få mennesker at give ok til at sanktionere,” indleder Morten Therkilsen.

Lige så centralt er det, hvor godt retningslinjerne, de skal udøve efter, er beskrevet. K-NEWS spørger, om governance er beskrevet mere detaljeret end tidligere.

”Altså vi har jo de ting, som er standarden; han hoppede over et hegn, han crowdsurfede. De er skrevet ned som klare rammer. Hvis det sker, må man gerne sanktionere, så dem parkerer vi lige. Det håndterer de selv ude på scenerne - det er ikke det, der er det svære. Men den anden version, som er mere det, det handler om her, der kan man ikke give sanktion, advarselsarmbånd, uden at det kommer helt op omkring vores øverste driftsleder, som vi kalder en operationsleder. Det er de svære, og derfor ligger det på få hænder at godkende det.”

Igen er det på sin plads at nævne, at sikkerhedschefen nævner, at det i højere grad end at uddele advarselsarmbånd handler om dialog. Dialog blandt Roskilde-personalet og dialog med den gæst, personalet har fat i. Det er gennem den dialog, at gæsten skal lære at opføre sig ordenligt og forsvarligt, at gæsterne skal føle sig ordenligt og rimeligt behandlet, og at festivalen handler retfærdigt og ensartet. Morten Therkilsen beskriver opgaven sådan her.

”Det er dialogen internt hos os, det at prøve at tale nogle cases igennem og snakke om, hvordan vi løser de her ting sådan, at vi får en ensartethed og en forståelse. Og er de (safety og security-folkene, red.) rigtig meget i tvivl, så er jeg altid backing til dem. De har altid direkte linje til mig,” siger Morten Therkilsen og placerer jo dermed sig selv som det sidste afgørende led i den governance, der skal resultere i ordentlig behandling af festivalens gæster. Altid et godt udgangspunkt for et K-NEWS-interview mere inden festivalen i 2024.

Det var en bagside, som ikke var rimelig

Morten Therkilsen om det faktum, at en gæst, der havde fået tildelt et rødt advarselsarmbånd, uanset hvad vedkommende havde gjort, blev set på som krænker.

Og lad os dermed, her mod slutningen, vende os mod evalueringsmulighederne. Efter sidste års festival efterspurgte jeg for eksempel, hvad der var registreret om den hændelse, jeg tilfældigt overværede, hvor en mand blev ført væk. Blandt andet spurgte jeg, hvorfor der ikke blev registreret kontaktinformationer på den kvinde, der rettede anklager mod manden.

Svaret i 2022 fra Morten Therkilsen lød, at registreringen af hændelser undervejs i festivalen blev lavet i en ”utrolig lidt detaljeret” grad. I år er der fokus på, at der skal registreres bedre og mere detaljeret.

Flere detaljer og ingen brug af "krænkelse"

Vi spørger konkret, om der vil blive noteret nummer og navn på den, der klager over en grænseoverskridende handling – altså kontaktinfo på den, der retter en anklage mod en anden festivalgæst.

”Det kommer an på, hvor de gør det, og hvordan de gør det. Hvis det har været ude i nærheden af en scene, så er det jo en slags set-up, fordi det kører sådan lidt mere hurtigt igennem i forhold til, hvad der foregår. Hvis det er vores security, der kommer ind over årsagerne, så registrerer de parterne. Så det ville vi kunne, hvis det er.”

-Du siger, vi ville kunne registrere den person?

”Det kan vi også.”

-Men betyder det, at I gør det, eller at I måske gør det?

”Jeg vil sige, det er fra situation til situation. For det afhænger af, hvad det er for en situation, og hvem det er, der håndterer det. Security, de registrerer det. Safety værter, de registrerer parterne i det. Men hvis vi er andre steder på pladsen, hvor der er lidt andre løsninger, lidt hurtigere og effektivt nogle gange i forhold til, hvordan de skal håndtere tingene, eksempelvis ved nogle scener hvor de måske er midt i en operation og skal løse noget og ikke begynder at tilkalde security, fordi det kan tage lang tid, så kan det godt være, at de er lidt anderledes med, hvordan de registrerer.”

Udover spørgsmålet om registrering af parterne i en konflikt af den her slags – altså det som Morten Therkilsen tidligere i interviewet kalder den svære slags, den svære grænse, de svære samtaler – så er der også spørgsmålet om, hvordan hændelserne egentlig beskrives, når de føres til bogs.

Og som en ganske markant beslutning fortæller Morten Therkilsen, at ingen hændelser vil blive registreret som "krænkelse".

Her er det værd at nævne, at han allerede i interviewet for et lille år siden gjorde det klart, at han absolut ikke bryder sig om det ord. I øvrigt brugte han også dengang ordet ”svært”, i forbindelse med sin beskrivelse af det videns- og erfaringshul, der opstod med de to års coronanedlukning.

Han sagde i juli 2022:
 
”Efter 2019 har vi set, at der måske var et hul i det meget, meget svære spænd af den her samtale, som handler om – ja, jeg hader ordet – krænkelser.”

Hvorfor hader du ordet, spurgte vi.

”Det er fordi, det er utrolig bredt. Krænkelse er alt fra, at du skal ikke spille høj musik, til at du skal ikke befamle mig. Så der er et eller andet i det der spænd, som er fuldstændig… ja ikke så præcist.”

Sådan lyder citatet fra sidste år. Og i det lys giver det mening, når han i 2023 afslutter med at svare på, hvordan, der er fokus på bedre og mere detaljeret registrering.

-Er der noget, I gør anderledes i år, end det du fortalte sidste år, om at I loggede i en utrolig lidt detaljeret grad?
 
”Ja, vi har ændret lidt i vores systemer, som gør, at man er nødt til at være mere præcis, når man registrerer nogle advarselsarmbånd eller bortvisninger. Vi er vi nødt til at være lidt mere præcise. Og det team, jeg har, der følger op på tingene, de har også fået at vide, at de skal have fokus på det, de indleverer, og sikre sig, at der bliver registreret detaljeret. Så vi har faktisk valgt at have fokus på, at det bliver noget mere detaljeret.”

Og som han afslutter. 
 
”Vi har ikke noget i vores system, hvor det kommer ind som en krænkelse. Man sætter ord på, hvad det er, der er sket.”

Billedet herunder: Udsnit fra artikel på dr.dk med foto af sikkerhedschef Morten Therkilsen