17/01/2023 - Ventetid i retssystemet

Flere års sang om for lange ventetider


En nu afgået justitsminister erkendte det, men han svarede i øst, da han blev spurgt til vest. Og siden da er der ikke sket meget - andet end at problemets størrelse er vokset.

I statsministerens tale, da hun tirsdag åbnede det nye Folketing, blev det ikke nævnt med et ord, selv om det fra en bred juridisk faglig front udpeges som den helt store, stigende udfordring uden udsigt til løsning. 

Tekst: Dan Poulsen


Billedet: Udsnit fra domstol.dk, politiken.dk og tidligere K-NEWS-artikel med foto af Nick Hækkerup.

 

”Justitsministeren gav i sin taletid salen ret i, at der foreligger et vigtigt stykke arbejde, for at sagsbehandlingstiden kommer ned.”

Sådan lyder en af linjerne i en mere en to år gammel artikel her på K-NEWS. Så ja, vi har lige citeret os selv – og det er det, vi gør med denne korte artikel.

For ovennævnte referat til ministeren fra begyndelsen af september 2020 er blot en af mange hos os de seneste år, hvor der gives åbenlyse advarsler fra flere faglige spillere i den juridiske verden om det tydelige kæmpestore og stigende ventetidsproblem i det danske retssystem. For overblikkets skyld henviser vi til nogle stykker af dem.

Justitsministeren hed dengang i 2020 Nick Hækkerup, der som bekendt helt har forladt politik for i stedet at arbejde for og tale om alkohol.

Men det er også tungt, det der efterhånden skal skylles ned. Det blev understreget af den melding som Københavns Byret kom med i fredags, hvor de stiller kraftige yderligere forsinkelser i udsigt med ordene om, at de ”går ind i 2023 med en foreløbig udsigt til […] en væsentlig reduktion af rettens aktiviteter.”

Det er forårsaget af et samlet billede, der – som de skriver det i en pressemeddelelse - består af brikker som: 30 procent flere domsmandssager, den foreløbige økonomi og underskud på budgettet samt en større samlet andel af landets retssager.

 

Advarsler gennem flere år

På falderebet af sidste år lavede vi her på K-NEWS en række podcasts, hvor vi bad en række faglige profiler om at pege på de største udfordringer, som de ser foran sig i deres job og deres – vores – 
retssystem. Flere af dem nævner ventetider og den alt for tunge adgang til retfærdige afgørelser som det overhængende problem. Det er blandt andre formand for Advokatrådets procesretsudvalg, Nikolaj Linneballe, og formand for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde, du kan høre tale om det i vores 'Magtens Tredeling'-podcast i den miniserie, vi kaldte Femårsplanen.

Podcasten med Palesa Bonde finder du HER. Og den med Nikolaj Linneballe finder du HER. Han taler om både ventetider og et stort behov for en nytænkning af retshjælpen. Og allerede i 2019 beskriver vi, hvordan adgang til retshjælpen, som i artiklen kaldes det juridiske sikkerhedsnet under vores retssystem, er presset til det yderste.

Det er for alvor i opstarten af 2020, at vi begynder at møde kilder til vores artikler, der taler om ventetidsproblemer.

En rapport fra Justitia konkluderer i maj 2020, at erhvervslivet i stor stil fravælger domstolene til tvistløsning, på grund af de økonomiske udfordringer lange sagsbehandlingstider kan medføre.

Nogenlunde på samme tid bliver der hældt malurt i bægeret, hvor udviklingsdirektøren i Domstolsstyrelsen ellers lige har udtrykt begejstring for, hvor flot Danmark placerer sig på et globalt retssikkerheds-index. Malurten leveres af Mikkel Lindberg Laursen, som, fra sin position hos Institut for Menneskerettigheder, har nærlæst tallene i den rapport, der lå til grund for indexet. Han konkluderer, at tingene går den forkerte vej, at det halter med adgangen til domstolene – både i form af manglende økonomiske muligheder, fri proces og ikke mindst lange ventetider.

I september samme år er det så, at justitsminister Nick Hækkerup deltager på den konference, der er udløber af ovennævnte rapport fra Justitia, og han svarer på et spørgsmål fra salen om, hvad han som minister vil gøre for at nedbringe den lange ventetid i civile sager. En smule kontrafaktisk svarer han, at regeringen vil fremlægge forslag til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, og der vil blive arbejdet med regler om maksimal sagsbehandlingstid. Og så supplerer han, at det er på det strafferetslige område, der bliver taget fat med de to greb.

Retsordfører Preben Bang Henriksen fra Venstre udtaler i øvrigt også i 2020, at han ønsker at sætte de domstole med de længste sagsbehandlingstider under administration.

Han er fortsat i dag retsordfører, men hans forslag er ikke rigtig i overensstemmelse med de anbefalinger, som Danske Advokater i efteråret 2022 har givet til Folketinget. Paul Mollerup gennemgår i vores artikel, fra den 18. oktober, deres 13 pointer om, hvordan der kan skabes et bedre retssystem. Og under pointe nummer fem argumenterer han for større frihed til den enkelte ret:

”Man skal lade retterne prioritere selv.  Vi har det synspunkt, at hvis man kigger på en gennemsnitlig fornuftig retspræsident, så kan den retspræsident godt sammen med sit personale vurdere hvilke sager, der haster mere end andre.

Og som han tilføjer:

“Hver gang politikerne bestemmer, at for eksempel nu skal personfarlige sager for retten inden for 37 dage, så låser man domstolenes mulighed for at prioritere fornuftigt imellem sager”.

Også Advokatrådets formand Martin Lavesen udtaler sig meget direkte om, at der i fagkredse nu er en bred enighed om et af de største problemer:

"De lange sagsbehandlingstider og ventetider ved domstolene er det, der bliver kritiseret på tværs af fagområderne", siger han på en af sidste års første forårsdage

Da statsministerens tirsdag holdt åbningstale og fremlagde regeringens lovprogram, var det svært at høre, om hun eller andre i regeringen har lyttet til advarslerne om det pressede retssystem. Det blev ikke adresseret. Der blev talt om en skattereform, og om at vi i Danmark skal have en naturlov. Det eneste der gives lovning på fra den nuværende justitsministers hånd før vinterferien, sådan som det står i regeringens lovprogram (forventede fremsættelser af lovforslag mv. frem til vinterferien), der blev fremlagt i forbindelse med åbningstalen, handler om nogle tiltag på Færøerne.

Imens står de danske domstole over for en virkelighed, hvor de pt. mangler 1,4 milliarder kroner frem mod 2030, hvis sagsbehandlingstiderne skal bringes ned på et 'acceptabelt' niveau, som det beskrives i en rapport fra Advokatsamfundet tilbage i oktober 2022.

I regeringsgrundlaget er der heller ikke meget at hente, da man her blot slår fast, at man vil bringe sagsbehandlingstiderne ned ved at 'forenkle retsplejen'.

K-NEWS sætter henover foråret fokus på problemerne med ventetider ved domstolene, når vi lancerer en ny podcastserie til marts. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak