Familieretshuset om advokater: "Der bliver brugt for meget krudt på at tale systemet ned"

"Det der støjer for mig er - ..."

Vicedirektør Jacob Buch vejer sine ord, inden han kritiserer de danske advokater, hvis opgave han kender, respekterer og har en mening om.

”Det der støjer for mig er - hvordan siger jeg det her - det er, at det samarbejde, jeg synes bør være, når vi, os som system og dem der er bisidder, advokaterne, støtter børn og forældre igennem de her processer, det bør ikke blive en kampplads”.

Med de ord starter vi med slutningen. For ovenstående - om samarbejde vs kamp - er noget af det sidste, Jacob Buch, vicedirektør i Familieretshuset  med ansvaret for børn og familieansvar, siger i interviewet med K-NEWS.

På vejen dertil har han talt om, hvordan han oplever bisidderes ageren.

Han har en grundærgrelse over en manglende fælles vision for det familieretslige område og synes, at der bruges for meget krudt på at tale det system ned som han sammen med vicedirektørkolleger og en stor gruppe ansatte, både nye og tidligere ansatte fra Statsforvaltningen, arbejder på at bygge op.

Den generelle modvind 

Konteksten er den pilottest af fremtidens tilbud til familier, som Familieretshuset har lavet, der involverede 73 familier. De 73 har modtaget forløb i Familieretshuset uden ventetid og med den fulde pakke af hjælpetilbud til rådighed - i modsætning til det hidtil normale med mangler forløb og lange ventetider.

Det jeg oplever, der sker - hvis jeg lige må tale om advokaterne - det er, at der bliver brugt meget krudt på at tale systemet ned

Pilotforløbet er opsamlet i ’brugerrejseanalyse af projekt ”Test af serviceniveau i Familieretshuset’ med kvalitativ og kvantitativ indsigt om, hvordan familierne oplever forløbene, og det har peget på flere ting der skal forbedres. Nogle af analysens opmærksomhedspunkter har udpeget hvad de ”skal blive meget bedre til”, som Jacob Buch udtrykker det i artiklen fra forleden, hvor vi fortæller, at 59 % af brugerne i pilotforløbet, ikke oplevede at de fik hjælp til at løse deres problemer.

Familieretshuset har - nok forståeligt set både i fagligt og politisk lys - haft brug for at teste, hvor godt det, de gerne vil lave, reelt er. Reelt forstået som den fremtidige service, når penge og faglige kompetencer er på plads i overensstemmelse med ambitionerne for, hvordan Familieretshuset skal agere.
Pengene skulle nemlig være på plads nu og det samme gælder fagligheden, efter først 104 millioner blev ekstrabevilget i 2019 og et år senere - i slutningen af 2020 - en aftale om forøgelse af den faste årlige bevilling fra politikerne. Samtidig med den aftale blev implementeringen af Familieretshusets opgaver sat på ’pause’, som det blev meldt ud, for at give den nye organisation ro til at indhente det forsømte, inden man ruller de fulde ambitioner ud.

Jacob Buch er fuldt bevidst om kritikken af husets måde at gøre tingene frem til nu, mens han om fremtidens økonomi og kompetencer siger:

”Jeg er helt bekendt med, at der er en række advokater, der har alle mulige indsigelser mod, hvordan det kører. Vi skal løse det med højkompetente medarbejdere, der skal møde borgerne og hjælpe dem med deres sager, og det tager tid og fikses ikke bare lige med et fingerknips."

"Nu er økonomien på plads, vi har hen over foråret fået alle de folk ansat, vi skal være. Nu har vi muligheden for at få gjort op med nogle af de her meget komplekse problemstillinger. Det betyder, at det lige om lidt begynder at gå den anden vej”.

Og så slår han fast, hvad vi også har ladet ham komme til orde med i tidligere artikler, hvad han ser som hovedårsagen til Familieretshusets store problemer med at levere den nødvendige service i deres to første leveår.

”Ambitionen med den her reform er kæmpestor, og helt grundlæggende har det været svært, fordi der ikke var økonomi til at løfte opgaven.”

Rapportens forside. Analysen er på bestilling af Familieretshuset lavet af Oxford Research, der gennemfører skræddersyede analyser og implementeringsevalueringer for bl.a. offentlige myndigheder.

Uenighed om systemet er det rigtige

Og så fortæller han om de problemer, han oplever med de danske advokater.

”Jeg har været i dialog med mange advokater, også de danske familieretsadvokater, og der kan bo noget uenighed i, om det er det rigtige system – den må man simpelthen rejse politisk. Vi er sat i verden for at løse en opgave, som jeg mener, vi er godt på vej til at løse. Det er klart, at fordi vi har været så belastet af underfinansiering og generel modvind, så har vi ikke haft muligheden for at være ude og vise det, vi kan.”

K-NEWS: Hvad mener du, når du siger generel modvind?

”Det er al den virak, der følger med at være en ny styrelse, der er underfinansieret og ikke leverer til forventning – det skaber jo en masse presse og nogle samarbejdspartnere i systemet, som kigger på det og undrer sig.

Noget af det, jeg også har været ude med et par gange før, er en grundærgrelse over, at vi ikke kan have en fælles vision om det her familieretlige system. Fordi det jeg oplever, der sker - hvis jeg lige må tale om advokaterne - det er, at der bliver brugt meget krudt på at tale systemet ned."

Man skal ikke lave mange googlesøgninger, søge her på K-NEWS eller i danske aviser for at finde historier om alt for lange ventetider, mangel på hjælp og midlertidige samværsaftaler, der ikke bliver gennemført endsige besluttet eller taget stilling til.

Problemer i konflikter mellem mødre og fædre til skade for barnet, som er velkendte fra tiden før Familieretshuset, hvor statsamt og -forvaltningen sad med opgaverne. Netop de problemer skulle den nye styrelse, Familieretshuset, løse med afsæt i og fokus på et børne- og familiefagligt grundlag.

Men arbejdet på dét faglige grundlag med at hjælpe familierne, bliver modarbejdet af kampen på juraens præmisser. Som Jacob Buch siger.

”Vi er i høj grad en styrelse, der står på et børne- og familiefagligt grundlag. Så man kommer ikke ind til os for at trække løsninger i den juridiske automat”.

Jeg synes ikke, de hjælper deres fremtidige klienters sikkerhed ved at systemproblematisere

Fnidder hjælper ikke familierne

Kritikken af og modvinden til Familieretshuset, som er kommet og kommer fra juraens sværdfægtere - for nu at blive i kampsproget - er ikke til familiernes bedste, mener Jacob Buch.

”Det der jo er mit standpunkt er, at hver eneste gang, der er nogen, der er ude og tale systemet ned og ikke ser håbet i, hvor langt vi faktisk er, og hvor dygtigt - altså i al beskedenhed - vi faktisk arbejder med at løse den her opgave, så skaber det kæmpe stor usikkerhed, og det hjælper ingen - sagt med stor respekt for det problem, ventetiderne er.
Og det hjælper ingen, der sidder og venter på at få hjælp, at der bestandig skabes enormt meget systemfnidder, som jeg virkelig ikke synes kommer familierne til gode.”

Ombudsmanden har i flere omgange udtrykt skarp kritik af Familieretshusets helt eller delvist mangelfulde service. Det gælder blandt andet eklatante fejl i det system, hvor en borger skal oprette sin sag for overhovedet at få den igangsat, men hvor det ikke lod sig gøre på hjemmesiden. Og det gælder harsk kritik af alt for lange og helt for familier i krise uacceptable ventetider.

K-NEWS: De advokater, der kritiserer, kritiserer jo netop det samme som ombudsmandens kritik handler om. Så hvad er det, du efterlyser fra advokaterne?

”Jeg tror ikke, jeg skal ikke sige, hvad andre skal gøre anderledes. Men når jeg har myndighedsansvaret på området, og vi kommunikerer vældig meget om, hvad vores status er - også til advokatbranchen, så bliver jeg bare rigtig ærgerlig over, at den store ambition, der er med det her system, der bruger vi rigtige meget af krudtet på, at man på en eller anden måde ikke kigger frem.

Jeg tror egentlig, at de fleste advokater godt kan sætte sig ind i, at der er en plan for, at det her går væk, og den næste og den næste klient de får vil blive mødt med et andet og bedre system. Men jeg synes ikke, de hjælper deres fremtidige klienters sikkerhed ved at systemproblematisere.

Til jul har vi halveret ventetiderne, og til foråret har vi også skruet op for reformniveaet, så det er altså relativt tæt rundt om hjørnet.”

Lukket udadtil

Ifølge Jacob Buch stod det, allerede få måneder efter Familieretshuset slog dørene op, klart for ledelsen og de i Familieretshuset, at der var en markant kløft mellem økonomi og ambitioner, og siden da er der internt rettet mod politikerne arbejdet målrettet på at løse det problem. Men det er - har Jacob Buch sagt til K-NEWS - først og fremmest foregået internt og er ikke noget, der fra nogen kommunikeres udadtil, sådan som det også er beskrevet i en tidligere artikel.

Udefra set har det mest handlet om, at Familieretshuset og deres allierede har sagt; vi knokler og  gør det godt - så godt vi kan, og da der i december 2020 blev offentliggjort ny aftale om forbedret økonomi, blev det samtidig kommunikeret, at det går rigtig godt og Familieretshuset er en succes.

Den udlægning, der stemmer skidt overens med det advokater i hele landet oplever samt oplevelsen hos de borgere, der er fanget i en krise og modtager ringe hjælp.

Men pengeting tager den tid, de tager i den slags system, har K-NEWS fået forklaret. Og når man er på bagkant af nogle store økonomiske politiske processer, så går man ikke ud åbent og svinger med det, der foregår. Sådan lyder forklaringen på lukketheden udadtil.

Og så er vi kommet til den del, hvor Jacob Buch taler om ’samarbejdet’ med advokater og jurister. Og det skal kort indskydes, at vicedirektøren selv er jurist. Den del af interviewet kommer kort efter han har talt om den lukkethed, de i styrelsen og det politiske system har haft om sig selv.

”Det der støjer for mig er - hvordan siger jeg det her - det er, at det samarbejde, jeg synes bør være, når vi, os som system og dem der er bisidder, advokaterne, støtter børn og forældre igennem de her processer, det bør ikke blive en kampplads”.

I forlængelse af at Jacob Buch kalder det et "samarbejde" mellem styrelse og advokater; i forlængelse af at han har fortalt om den interne opmærksomhed på de massive problemerne, som der dog ikke blev svinget med eller kommunikeret udadtil; og i forlængelse af at han taler om sin ærgrelse rettet mod advokater over deres kritik af systemet, spørger K-NEWS om ikke Famileretshusets ledelse med sin ageren ikke netop har bidraget til den konstant og kontakt kritik.

For hvis advokaterne, dem der sidder med sager der går skidt, ikke bliver mødt af deres samarbejdspartner, Familieretshuset, med information a la f.eks vi ved godt der er noget galt, og vi arbejder på at forbedre det sådan her og sådan her, så er det selvforstærkende effekt på advokaternes kritik.

For advokaterne skal 'samarbejde' med en styrelse, der har en opgave de ikke løser godt nok. Og samtidig siger styrelsen intet imødekommende, fordi "hey, vi må ikke sige det højt", hvor skidt vi godt ved situationen er, som K-NEWS eksemplificerer det.

"Jeg tror ikke det er et spørgsmål, om vi må, men jeg tror det er et spørgsmål om, hvad vi har haft fokus på. Juraen kan forstærke (konfliktniveauer), og det er derfor, det er så vigtigt at have indblikket i, at hos os er det ikke juraen der fylder allermest.”

Svarer Jacob Buch inden han fortsætter.

”Jeg beder ikke alle advokaterne, der sidder med forældre, der venter på sagsbehandling, om blindt at bakke op. Men jeg kunne godt tænke mig at understrege, at vi faktisk er på vej et bedre sted hen. Og kunne vi prøve at tale lidt om det. Det kunne være enormt nyttigt for det samlede system, hvis vi kunne have den dialog.”

Og så slutter Jacob Buch af med en endnu erkendelse, der retter sig direkte mod danske familieadvokater.

”Og når det så er sagt, så vil jeg også lægge mig fladt ned og sige, at vi kunne have været mange gange bedre til at gå ud kommunikere med den her interessentgruppe omkring det her.”

Jeg kunne godt tænke mig, at understrege, at vi faktisk er på vej et bedre sted hen. Og kunne vi prøve at tale lidt om det. Det kunne være enormt nyttigt for det samlede system, hvis vi kunne have den dialog

Denne artikel er den tredie i en række, hvor K-NEWS  gør status over Familieretshuset. Det gør vi her i juni 2022, 24 måneder efter de åbnede dørene, og efter de i maj udgav rapporten med data om brugernes tilfredshed og  mangel på samme samt udpegning af hvad der skal gøres "meget bedre", som Jacob Buch blandt andet siger  det.

Det gør han i artiklen HER -  "Familieretshuset har testet sin fremtid og de siger, det ser godt ud" - fra 3.juni.

Artikel nummer 2 spørger vi hvordan Famileretshuset kan udråbe deres arbejde som en succes, når over halvdelen af brugerne ikke oplever, de har fået hjælp til at løse deres problem. Det kan du læse om HER - i artiklen fra 7.juni.