I Familieretshusets test af ‘fremtidens tilbud’ oplever 59%, at de ikke har fået hjælp til at løse deres problem

Vicedirektør Jacob Buch.

Familieretshuset har med et pilotprojekt, testet hvad de synes om, lad os kalde det, ’fremtidens servicepakke’ til borgerne.

Overordnet laver Familieretshuset konklusionen, at undersøgelsen 'i den grad underbygger', at de med 'rette bemanding og de retteressoucer, kan lykkes med at skabe et meningsfyldt forløb for familier i en alvorlig krise'. 

Pilotprojektet med ialt 73 familier blev igangsat i sommeren 2020, en del måneder inden ombudsmanden i flere omgange afleverede kritik af Familieretshusets behandling af brugerne.

Under kæmpepres fra starten

Sagen er, at Familieretshuset, siden de lukkede dørene op i april 2019, har haft store problemer med at nå deres opgaver. Blandt andet med en stor sagspukkel til følge og alt for lange ventetider for familierne i krise - som også Ombudsmanden kritiserer skarpt.

Allerede i slutningen af 2019 blev der ekstrabevilget 104 mio. kroner for at 'bremse ophobningen af sager'.

Et år senere - i slutningen af 2020 - blev der trykket pause på implementeringen af opgaver og ambitioner for huset. Der blev trykket pause ved 60% - som det blev udmeldt fra politisk hold under social- og børneminister Astrid Krag.

Ved samme lejlighed blev det iøvrigt meldt ud, at alt tegnede godt, og at det er en succes.

Og så var der allerede i sommeren 2020 altså  igangsat det her pilotprojekt, der skulle undersøge, hvor godt den oprindelige ambitiøse plan med Familieretshuset opleves af brugerne. En pilotprojekt, der skal indsamle data om hvad der fungerer og hvad der skal gøres bedre.

73 familier prøvede fremtiden - som det er tænkt, den skal se ud, med ingen ventetid og den fulde pakke af tilbud fra Familieretshusets hylder, eller som videdirektør Jacob Buch med ansvar for børn og forældreansvar, siger:

"De er blevet behandlet i overensstemmelse med den fulde reformpakke, de har fået alle tilbud og opfølgningsmøder, tilbud til børnene og hvad der ellers må være af sammenhænge undervejs i forløbet."

I maj lå analysen færdigskrevet og blev publiceret under titlen ’Brugerrejseanalyse af projekt ”Test af serviceniveau” i Familieretshuset’. Og Familieretshuset konkluderer 10.maj i forbindelse med analysen, at den viser, at

”både forældre og børn er overordnet meget positive og føler sig hjulpet i Familieretshuset”.

Dette stod i skarp kontrast til, at ombudsmanden seks dage tidligere havde afleveret en alvorlig kritik af Familieretshuset. Og det blev anledningen til, at vi på K-NEWS valgte at gøre status efter Familieretshusets første to år og her lave et længere interview med vicedirektør Jacob Buch.

22 % siger ja til (’helt enig’ eller ’overvejende enig’) at de har fået hjælp til at lave en god aftale for deres barn/børn.

Og i denne artikel - den anden i en række - spørger vi med afsæt i analysens data, hvorfor det anses for en succes med hurtigt afviklede tilbud om møder og hjælp, når mere end halvtreds procent af de adspurgte ikke oplever, at de har fået brugbar hjælp.

Tilfredshed med lav ventetid og fokus på barnet

Fremtidens servicepakke betød for de 73 familier, der meldte sig, ingen ventetid og fuld adgang til husets forskellige hjælpetilbud. Muligheder, det ikke i den almindelige hverdag har ladet sig gøre for et hårdt presset Familieretshus at realisere til landets kriseramte familier, der har haft behov for og krav på hjælp.

Hvordan man overhovedet kan teste fremtiden, og hvordan K-NEWS begyndte sin status over Familieretshuset kan du læse i første artikel, der kan læses HER.

Analysen og de løbende interviews med familierne, der er lavet af det eksterne Oxford Research på bestilling af Familieretshuset under minister Astrid Krag, har generet hvad vicedirektør Jacob Buch kalder en stor mængde både kvalitativ og kvantitativ data.

Nedbringning af ventetiden - fra familien møder Familiehuset første gang til første møde og eventuelt efterfølgende møder og tilbud - fremhæves af ham, som en åbenlys positiv oplevelse for brugerne.

”De er kommet til med det samme inden for 14 dage. Der har ingen ventetid været mellem 1. og 2. andet møde, som der normalt ville være. Alt i alt har ventetiden været skåret ud. Vi har også gjort noget helt særligt ift. det, der hedder kontaktpersonsordningen. Vi har simpelthen ringet dem - børnene - op og fortalt om den her nye mulighed. Det betød at en stor del, mellem 30 og 40 procent, sagde ja til den her ordning.”

Familierne fordelte sig fifty-fifty i forskellige alvorsgrader og de er tilbudt forskellige forløb afhængigt af deres behov.

Udsnit fra rapporten med kvalitative udsagn fra nogle af de 73 familier der har deltaget i brugerrejseanalysen, der er  lavet af Oxford Research.

Mens nogle af analysens konklusioner kaldes succeser, så erkender Jacob Buch - i det længere interview med K-NEWS, der danner grundlag for rækken af artikler - også fejl og anerkender, at der er en del, som skal forbedres.

Ved gennemlæsning af analysen og dens grafikker er der flere interessante nedslagspointer.

Lad os blot kort nævne i forlængelse af den af Jacob Buch fremhævede indsats med kontaktpersonen, at 34 % svarer ’helt enig’ eller ’overvejende enig’ i, at barnet/børnene har haft en kontaktperson. Det kan læses af figur 3.3. i analysen der findes HER.

Af en anden figur (3.6.) fremgår det, at fremtidsforløbet har haft god effekt på andelen af de konflikter, der ved opstarten betegnedes som ’høj grad af konflikt’. Mens der ikke er god effekt på konflikterne med meget eller ekstremt høj konfliktgrad.

Brugbar eller ikke brugbar samlet oplevelse

I denne artikel har vi dog med vores spørgsmål til Familieretshuset lagt fokus på familiernes samlede oplevelse af forløbet.

Herunder om de har oplevet at få hjælp til løsning af deres problem og nye måder at samarbejde på. Det er netop nogle af de problemer, som det gamle system havde et skidt ry for, og som det nye - Familieretshuset - skulle rette op på.

Og tallene i rapporten figur 3.5. og teksten derefter kan efterlade spørgsmålet: Hvordan kan de her forløb udlægges til, at - som vi skrev i starten - ”både forældre og børn er overordnet meget positive og føler sig hjulpet i Familieretshuset”.

Både i interviewet med Jacob Buch, som K-NEWS lavede i slutningen af maj, og i rapporten er det tydeligt, at der er tilfredshed med nedbringelse af ventetiden.

Men K-NEWS fristes til at spørge, hvad det hjælper med effektiv proces, hvis resultatet for familien er, at de ikke oplever hjælp til løsning af deres problem.

Ud af grafik 3.5. i rapporten - indsat nederst i denne artikel - kan læses:

Blot 22 % siger ja (’helt enig’ eller ’overvejende enig’) til, at de har fået hjælp til at lave en god aftale for deres barn/børn.

Blot 12 % siger ja (’helt enig’ eller ’overvejende enig’) til at de har fået hjælp til at løse deres problem. Og ligeledes kun 12 % siger ja til,  at de har lært nye måder at samarbejde på.

Og kun 10 % siger ja (’helt enig’ eller ’overvejende enig’) til de er blevet bedre til at løse eventuelle uenigheder i fremtiden.

Selv hvis vi ikke tæller gruppen, der svarer ’hverken enig eller uenig’, med, er det ved de fire ovennævnte spørgsmål over halvdelen, der erklærer sig uenige i at der samlet er kommet noget - jævnfør ovennævte formuleringer - brugbart ud af møderne i Familieretshuset.

Også i teksten lige under grafikken opsummeres der om forældrenes ikke opfyldte behov for hjælp og redskaber til selvhjælp:

59 pct. af forældrene angiver, at de ikke har fået hjælp til at løse deres problem, mens 57 pct. tilsvarende ikke mener, de har lært nye måder at samarbejde på. Endelig angiver 55 pct., at de ikke mener, de er blevet bedre til at løse eventuelle uenigheder i fremtiden.

Med afsæt i ovennævnte citat og data, samt den nyhed Familieretshuset sendte ude den 10.maj,  har vi stillet Jacob Buch følgende spørgsmål.

Spørgsmål fra K-NEWS

-Hvordan kan Familieretshuset på baggrund af ovennævnte tal melde ud at ”Både forældre og børn er overordnet meget positive og føler sig hjulpet i Familieretshuset”?, sådan som I skriver  10.maj, og i forlængelse af det skriver i, ’det viser hovedkonklusionerne i en netop afsluttet brugerundersøgelse fra Oxford Research, som er gennemført i samarbejde med Familieretshuset'.

-Hvorfor anser I det for en succes med hurtigt afviklede tilbud om møder og hjælp, når mere end halvtreds procent af de adspurgte ikke oplever de har fået brugbar hjælp?

-Hvordan kan ”perspektiverne” for Familieretshuset udlægges som ”meget lovende” på ovennævnte baggrund?

-Hvordan kan I med afsæt i ovennævnte ikke-tilfredshedstal melde ud, at data i den her undersøgelse ”i den grad underbygger” at Familieretshuset med rette bemanding og ressoucer ”kan lykkes med at skabe et meningsfyldt forløb for familier i en alvorlig krise”.

Jacob Buch har svaret skriftligt, hvilket vi tilbød som mulighed, eftersom han havde en travl kalender og få dage forinden havde brugt en time på interview med K-NEWS.

Han har sendt et samlet svar på de fire spørgsmål, som lyder:

Vicedirektør Jacob Buch's svar

”Vi står med en undersøgelse, der er lavet på et solidt grundlag og ud fra et stort datamateriale, og vi har med den et godt fundament at stå på i forhold til at kende brugernes perspektiver.

Undersøgelsen kommer omkring mange parametre i sagsbehandlingen. De ting, du peger på her, omhandler specifikt forældrenes oplevelse af sagsbehandlingen i familiemæglingssporet. Her er det bl.a. vores opgave at arbejde med forældrene og understøtte, at de kan nå frem til fælles aftaler omkring barnet og arbejde med deres underliggende konflikt.

Noget af det, vi helt klart tager med os fra undersøgelsen i forhold til familiemæglingssporet, er, at vi skal blive meget bedre til to ting:

Understøtte at forældrene får arbejdet med deres underliggende konflikt. Det betyder, at vi er i gang med et servicetjek af de tilbud, som forældrene kan deltage i som en del af deres forløb i familiemæglingssporet. Det gælder bl.a. tilbuddet om konfliktmægling, som forældrene peger på ikke har været hjælpsomt.

Herudover ved vi fra brugerrejseanalysen, at vi har en udfordring ifht. at sikre, at forældrene har et godt overblik over deres sagsforløb og oplever en sammenhæng f.eks. til familieretten. Den del er vi ligeledes i gang med at gøre os overvejelser omkring, hvordan vi kan styrke i den fremadrettede implementering.

Der er en række konklusioner i brugerrejseanalysen, vi som Familieretshus er særligt glade for, fordi de rammer ned i kernen af intentionerne med reformen.

Det gælder f.eks., at
- 3 ud af 4 forældre oplever, at deres børns behov har været i centrum i sagen
- kontaktpersonordningen opleves som havende stor betydning for børnenes mulighed for at blive inddraget på en god måde
- Familieretshusets medarbejdere opleves som professionelle, der er gode til at styre møderne
- de fleste forældre føler sig mødt med forståelse
- forældrene generelt synes, at det er positivt, at man kan få hjælp til at løse konflikterne gennem forskellige tilbud
- konfliktniveauet er faldet blandt forældre med et moderat til højt konfliktniveau.

Testen og brugerrejseanalysen har givet os nogle klare pejlemærker på, hvor vi er godt på vej som Familieretshus, men vi fortsat har et stykke arbejde at lykkes med, for at få reformen helt i hus."

Sådan lyder det samlede svar fra Jacob Buch.

Artiklen afsluttes under analysens figur 3.5., der viser forældrenes feedback vedrørende deres oplevelse af fremtidsforløbet hos Familieretshuset. I grafikkens anden linje erklærer 43 % af brugerne sig helt uenig og 16% - 59 % ialt - sig overvejende uenig i udsagnet 'Vi har fået hjælp til at løse vores problem'.

Yderligere artikler om Familieretshuset de kommende dage. Her uddyber Jacob Buch sin ærgrelse over modvinden - fra blandt andet advokater - der er rettet mod Familieretshuset, og det arbejde de udfører, som skal skabe bedre forhold for familier med børn.

Han udtrykker klar forståelse for, at de advokater, der bisidder klienter i krise i et ikke-fungerende forløb hos Familieretshuset, er højlydt kritiske. Og han erkender fejl på fronten over for den ”interessentgruppe”. Men han taler altså samtidig om den her ærgrelse over manglende samarbejde med og mere medvind til systemet fra advokater.

”Der bliver brugt for meget krudt på at tale systemet ned”, og det skaber unødvendigt en ”kamplads” hvor det er noget andet familierne har behov for.

Men altså mere om det i den kommende uge.