Familieretshuset har testet sin fremtid - de siger, det ser godt ud

I den ene uge kom der en harsk kritik fra ombudsmanden af alt for lange ventetider for familier, der skulle have hjælp fra Familieretshuset. Ugen lige efter kom så en nyhed på Familieretshuset hjemmeside, der fastslog at ’både forældre og børn er overordnet meget positive og føler sig hjulpet i Familieretshuset’.

På K-NEWS studsede vi over to så modsatte meldinger inden for få dage, og satte os for at kigge nærmere på Familieretshuset her to år efter, at dørene åbnede op til den nye styrelse, der har overtaget opgaver, som tidligere blev varetaget af statsamt og -forvaltning.

Jurister, de hamrer, og alt, hvad der ligner et søm, det skal have et gok i nødden

Med det afsæt har vi interviewet Jacob Buch, vicedirektør med ansvar for børn og forældreansvar, om hvad de har lært, at de skal gøre bedre, hvad ved de i dag, som de ikke vidste før, og - som er fokus i denne første artikel - hvordan familier overhovedet kan udtale sig om, hvordan det er at modtage hjælp i fremtiden.

Bumpene på vejen

Formålet med undersøgelsen, der blev offentliggjort 10.maj står beskrevet sådan her:

”At kortlægge forældrenes oplevelse, når Familieretshuset leverer sagsbehandling ud fra fremtidens fuldt implementerede reform”.

Publikationen har den lidet tjubang-agtige men meget koncise titel ’Brugerrejseanalyse af projekt ”Test af serviceniveau” i Familieretshuset’ med undertitlen ’Familiernes oplevelse af deres sagsforløb’. Det er i kølvandet på den, at vi taler med Jacob Buch og skriver artiklerne.

Men vi gør det også i kølvandet på den modvind, der har været udtalt mod den nye styrelse - også her i K-NEWS-regi. Artikler med kritik af ventetider og om f.eks. en mangelfuld digital løsning, der efterlader borgeren i den kafkaske situation at hans/hendes sag var afhængig af indtastning på en hjemmeside, der ikke virkede

Og på K-NEWS har vi også bragt artiklen, hvor advokat Nanna Elvius Bolund undrer sig over, at Familieretshuset i december bliver udråbt som en succes af Folketingets partier, samtidig med at implementeringen af husets opgaver bliver sat på pause - ”bremset på 60%”, som det hed - og der blev bevilget en stor ekstra pose penge.

Hun udtalte, der for et halvt år siden, at hun og hendes kolleger oplever borgeres helt basale rettigheder blive krænket i det nye system.

”Ærligt, så forstår jeg simpelthen ikke, hvad den her udmelding betyder. Det jeg har drøftet med mine kollegaer er jo, at hvis 60 % anses som en succes, så er jeg da vildt bekymret, når de når 100 %”.

Sådan siger hun, advokat hos Strauss & Garlik med speciale i familieret og tvangsfjernelser, i en artikel fra midten af december '20.

Men lad os springe et halvt år frem. I nyheden fra maj måned, der blev slået op på Familieretshusets hjemmeside, står der blandt andet om den nye analyse, at den ”viser, at den retning, der blev sat med den familieretlige reform, er den rigtige vej at gå.”

Det sagt om et hus, der ifølge planen, ambitionen og intentionen skal have et andet fokus end de tidligere forvaltninger.

”Hvis vi kigger tilbage i Statsforvaltningens tid, så var operationsmodus nogenlunde sådan her: Ind og få et møde, hvis ikke I er enige, så får I en afgørelse – videre i teksten. Sådan firkantet sagt,” siger Jacob Buch.

Og blikket bagud afrundes med et selvironisk grin og et billede, der er til at forstå.

”Historisk set har Statsforvaltningen og statsamtet være juridiske arbejdspladser og som bekendt så jurister, de hamrer, og alt hvad der ligner et søm, det skal have et gok i nødden. Det siger jeg med den største kærlighed, jeg er selv jurist,"siger Jacob Buch og udpeger derefter den udlagte vej væk - i hvert fald delvist væk - fra juraen.

”Juraen kan forstærke (konfliktniveauer, red.), og det er derfor, det er så vigtigt at have indblikket i, at hos os er det ikke juraen, der fylder allermest. Vi er et Familieretshus, der står på hele det forvaltningsretslige grundlag, men vi er i høj grad en styrelse, der står på et børne- og familiefagligt grundlag. Så man kommer ikke ind til os for at trække løsninger i den juridiske automat. Så der ligger noget gammel strøm i det der med, at det hele handler om jura.”

”Ambitionen med den her reform er kæmpestor, og helt grundlæggende har det været svært, fordi der ikke var økonomi til at løfte opgaven," siger han. 

Erkender fejl overfor advokater

Vicedirektøren stiller på intet tidspunkt spørgsmål ved - eller rettere - han anerkender til fulde, de problemer som ombudsmanden har udpeget og sådan set også de advokater, der har oplevet ventetider og ikke fungerende praksis omkring f.eks. midlertidige ordninger mellem forældre, der ikke kunne enes om deres børn. Hvilket har resulteret i en videreførsel af nogle af de dybt alvorlige problemer, som alle kendte fra de tidligere forvaltninger.

Og samtidig med at han udpeger problemets årsag, manglen på penge i forhold til opgavens størrelse - altså den der med kæmpeambition - kan han godt se problemerne i, at kommunikationen fra hans inderside af huset til omverdenen har været enten tavshed eller indbinding af skidt nyt i godt nyt a la, det går godt, og vi sætter lige på pause på 60 %.

Han har forståelse for, at de advokater, der bisidder klienter i krise i et ikke-fungerende forløb hos Familieretshuset, er højlydt kritiske. Og han erkender fejl på fronten over for den ”interessentgruppe”.

Samtidig med det, taler han om en ærgrelse over manglende samarbejde med og medvind til systemet fra advokater.

”Der bliver brugt for meget krudt på at tale systemet ned”, siger han.

Men det vender vi tilbage til i en anden artikel en af de kommende dage.

Tavshed om problemerne

Lige en enkelt detalje mere inden vi når til, hvordan succes kan måles i fremtiden, der ikke er kommet endnu.

Det med pengene. Det som ifølge Jacob Buch internt i organisationen har været det åbenlyse problem længe. Det blev målrettet adresseret allerede få måneder efter Familieretshuset slog dørene op. Blot har det ikke være så tydeligt for alle udenfor.

Sådan er det bare skruet sammen. Når man er på bagkant af nogle store økonomiske politiske processer, så går man ikke ud åbent og svinger med det, der foregår, lyder en forklaring. Og i det system tager pengeting, den tid de tager.

”Jeg tror, vi var to eller tre måneder efter 1. april 2019, da det blev meget tydeligt for os, at ambitioner og økonomien ikke stod mål med hinanden. Vi begyndte at rejse den første økonomisag allerede i sommeren 2019, det rullede så og blev til en økonomisag for 2020. En budgetanalyse i ’20 blev til en ny økonomisag til finanslov ’21 med et varigt bevillingsløft. Så der får vi nok meget fokus på at løse problemet, når vi er sådan nogle som os, og ser at der er noget her, der ikke fungerer,” siger Jacob Buch.

Nu, 26 måneder efter Familieretshuset debuterede, skulle pengene så være på plads. Det samme skulle være tilfældet med kompetencerne, fordi de hen over foråret har fået de folk ansat, de skal være.

“Det betyder, at det lige om lidt begynder at gå den anden vej. Nu har vi muligheden for at få gjort op med nogle af de her meget komplekse problemstillinger. Til jul har vi halveret ventetiderne, og til foråret har vi også skruet op for reformniveaet, så det er altså relativt tæt rundt om hjørnet,” siger Jacob Buch.

Opskruningen handler om den der implementering, der jo blev sat på pause ved 60 % sådan, at huset, der åbenlyst havde problemer med at følge med - indiskutabelt påpeget af ombudsmanden - ikke skulle gabe over endnu mere, men kan have ’fuld fokus på afvikling af sagspuklen’.

Samtidig med nedbarbering af den pukkel har de også igangsat pilotprojektet, som gav 73 familier en oplevelse af fremtiden, som man jo som bekendt ellers skal være varsom med at spå om.

Og nu til fremtiden

Allerede i sommeren sidste år, 2020, inden ombudsmanden kom med sin første kritik, igangsatte Familieretshuset testen af serviceniveauet. Og det er så den, der i maj udkom med den for K-NEWS forundrende påstand om at være en kortlægning af forældrenes oplevelse af fremtiden. Eller som de helt præcist skriver om formålet:

”At kortlægge forældrenes oplevelse, når Familieretshuset leverer sagsbehandling ud fra fremtidens fuldt implementerede reform”.

I nyhedsopslaget følger derefter sætninger a la ’Perspektiverne er meget lovende’ og overskrifterne ’Færre konflikter og kortere sagsbehandlingsforløb’.

Nyhedsopslaget kan man ikke se, hvem har lavet, men det ligger på Familieretshusets hjemmeside. Analysen er lavet af Oxford Research, og brugerundersøgelsen er lavet i København ved, at 73 familier er blevet spurgt ”ved hoveddøren”, da de starter deres forløb i Familieretshuset, om de ønskede at deltage i et pilotprojekt. Hvordan pilotprojektet var anderledes, opridser Jacob Buck sådan her.

”De er kommet til med det samme inden for 14 dage. Der har ingen ventetid været mellem 1. og 2. andet møde, som der normalt ville være. Alt i alt har ventetiden været skåret ud. Vi har også gjort noget helt særligt ift. det, der hedder kontaktpersonsordningen. Vi har simpelthen ringet dem - børnene - op  og fortalt om den her nye mulighed. Det betød at en stor del mellem 30 og 40 procent, sagde ja til den her ordning.”

Enkelte familier har kun har haft brug for et enkelt møde, andre har haft to møder eller haft brug for et tredje opfølgende. Og de 73 sager har varieret i alvorsgrad, i det politiske omtalt som de gule sager og de røde sager, hvor rød er til familieretlig udredning og gul til familiemægling. Fordelingen har været ca. fifty-fifty. Samlet set har det givet en stor mængde data - både kvantitativt og kvalitativt.

Men for hver af de 73 københavnske familier har det altså betydet ingen ventetid mellem tilbuddene; tilbud, der er spillet ud over for familien på den måde, at man tænker, det er under fulde reformretning; og der er kørt ekstra på med kontaktpersonordningen.

”Det er de tre elementer. Og så har Oxford Research testet på, hvordan brugerne har oplevet det. Det er ventetiden ved hoveddøren, der er det store problem, og det problem, vi arbejder på at løse lige nu, og som vi har fået den økonomisk ramme til.”

”Jeg er helt bekendt med, at der er en række advokater, der har alle mulige indsigelser mod, hvordan det kører. Vi skal løse det med højkompetente medarbejdere, der skal møde borgerne og hjælpe dem med deres sager, og det tager tid og fikses ikke bare lige med et fingerknips,” siger Jacob Buch, inden han som det sidste i denne artikel får lov til at adressere det, som vi på K-NEWS studsede over. De to modsatte meldinger om Familieretshuset inden for få dage.

Godt nyt efter skidt nyt var tilfældigt

Ombudsmandens kritik af ’Alt for lange ventetider i Familieretshuset’ udtalte han tirsdag 4.maj. Han skrev blandt andet

”Vi taler om mennesker, der er havnet i svære og ofte konfliktfyldte situationer. Derfor er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tre måneder i sager om overvåget eller midlertidigt samvær alt for længe. Jeg forstår årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, men det ændrer ikke på, at de er alt for lange for både børn og forældre”.

Mandagen umiddelbart efter, den 10.maj, lød så det glade budskab på Familieretshusets hjemmeside om ’færre konflikter og kortere sagsbehandlingsforløb’.

Jacob Buch smiler lidt med fuld forståelse for, at journalister og andre med trang til at kigge kritisk på en historie som Familieretshusets, mens han forklarer, hvorfor analysen blev udgivet netop der lige efter ombudsmandskritikken.

”I forhold til timingen, hvis man kigger på det med konspiratoriske briller, så kan jeg godt forstå, man tænker, at det da er virkelig en god timing kære Familieretshus. Men den her offentliggørelsesdato har været planlagt fra starten. Vi har haft et halvt års tid, hvor undersøgelsen har pågået, så har der været noget skrivearbejde, og derfor er det nu, den kommer. Den kunne sådan set også været kommet ugen før, ombudsmandens sagde noget – det er et rent tilfælde.”

Flere artikler om Familieretshuset her på K-NEWS de kommende dage, hvor der både uddybes den tidligere nævnte ærgrelse over advokater, der fyrer systemkritik af, og svares på, hvordan perspektiverne for Familieretshuset kan udlægges som ”meget lovende”, når der i analysen står:

“59% af forældrene angiver, at de ikke har fået hjælp til at løse deres problem, mens 57% tilsvarende ikke mener, de har lært nye måder at samarbejde på”.

Nu har vi muligheden for at få gjort op med nogle af de her meget komplekse problemstillinger. Til jul har vi halveret ventetiderne, og til foråret har vi også skruet op for reformniveaet, så det er altså relativt tæt rundt om hjørnet

LÆS OGSÅ: I Familieretshusets egen test af ‘fremtidens tilbud’, oplever 59% af brugerne at de ikke har fået hjælp til at løse deres problem.

Jacob Buch, vicedirektør, Familieretshuset. PR-foto.