Detailregulering af domstolene kan skabe nye problemer og modarbejde formålet

Billedet: Nikolaj Linneballe efter optagelsen af Magtens Tredeling. Optagelsen er lavet 23. november.

Nikolaj Linneballe sad på sit kontor i arbejdet med en civilretslig sag, da aftalen om den milliardstore håndsrækning til domstolene fra et samlet dansk folketing kom.

Overskriften og pressemeddelelsen lovede godt. 2,3 milliarder kroner til de danske domstole. Et mangeårigt, grundigt og langstrakt arbejde, otte år beskriver han det selv som, hvor blandt flere andre Linneballe selv har været en aktiv og højlydt aktør, er kulmineret denne onsdag den 22. november.

Men buketten med pengene skulle vise sig at have nogle kolossale tidsler i sig, for nu at kalde det det samme, som Nikolaj Linneballe gør i Magtens Tredeling #160.

"Min ærgrelse, og det er nok det, jeg sidder tilbage med, det kom, da jeg læste bilaget. Selve hoveddokumentet taler rigtig mange gode ting. Men ærgrelsen kommer i, at man indfører kæmpe begrænsninger og reducerer den civile retspleje på en måde, der er helt unødvendig for formålet.”

Formålet er klart italesat af Justitsministeriet. Pengene skal sørge for, at sagsbehandlingstiderne kommer ned. Hvilke tiltag den politiske aftale bygger på, kan du finde oplistet i den nyhedsartikel, vi på K-NEWS publicerede samme dag aftalen blev offentliggjort.

Problemet er, at politikerne nu går ind og detailregulerer uden at se på det store overblik. Og når man ikke sørger for at regulere det, så ødelægger man det endnu mere

Nikolaj Linneballe har selv været særdeles aktiv i flere grene af det arbejde, der de seneste år har ville kvalificere og identificere, hvordan vi bedst afhjælper problemerne i og giver en økonomisk saltvandsindsprøjtning til vores retssystem. Mest nærværende op til den netop lancerede fireårige flerårsaftale er Rørdam-udvalget, hvor han sad med. Men han nævner andre udvalgsforarbejder. Udvalg hvis afgørende konklusioner og anbefalinger han med stor ærgrelse ikke kan se i aftalen.

”Vi er i en situation, hvor al arbejde, der blev lagt i det såkaldte Waage-udvalg, der her har været lagt i mølposen i en årrække.”

I mølposen er det udvalgsarbejde fortsat. Samme ærgrelse har han, når han nævner Advokatsamfundets rapport ”Domstolene i knæ”.

Nikolaj Linneballe har i en tidligere episode af Magtens Tredeling (#124) udpeget de i hans øjne vigtigste problematikker, der skal have fokus.  Fokus fordi det er de områder, han ser som allermest pressede. Han skrev dengang på en stor post-it, som vi fortsat har hængende på K-NEWS-redaktionen, at det var ”den danske domstols sammenhængskraft - bl.a. udmøntet i reformen af den frie proces”, der krævede særlig opmærksomhed. Post-it'en indsat nederst i denne artikel.

Stedbørnene ingen vil have

I den nyeste episode af Magtens Tredeling, der er optaget nogle dage efter flerårsaftalen blev åbenbaret, tilføjer han endnu en mærkesag,

”Jeg har to hjertebørn. Det (domstolenes sammenhængskraft som nævnt overfor, red.) er den ene, og det andet er den civile retpleje generelt set. Og begge har det som stedbarnet, ingen vil have”.

Mens nogle af tiltagene i flerårsaftalen giver god mening, så er der altså andre, der for Nikolaj Linneballe decideret forværrer retssikkerheden og som i forholdet til formålet med ventetiderne, der skal ned, gør det modsatte.

Af flere konkrete eksempler, han nævner i podcasten, er hævelsen af grænser for småsager.

”Når man hæver grænsen for småsager, så er det tænkt, at de professionelle parter ikke skal stå for forberedelsen af en sag. Forberedelsen er lagt på dommerne. Og jeg har talt med masser af byretsdommere, som siger, […] hvis det er mig, der skal forberede en civil sag, som ellers ligger på advokaterne, så skal jeg bruge mere tid”.

Og som Nikolaj Linneballe ræsonerer videre, her kort refereret fra podcasten.

”Hvis hver småsag lægger beslag på mere dommertid, så kan de producere færre civile sager. Og hvis du producerer færre sager, så er det jo ligegyldigt, at du propper tolv ekstra dommere ind i systemet. Så har du brugt den frigørelsesressource på, at hver sag tager længere tid. Derfor modvirker det her forslag fuldstændig formålet. Nemlig: Ansæt flere for at få ventetiderne ned.”

Hvis man kigger på det Nikolaj Linneballe for to år siden fremhævede som det vigtigste problem at få løst, så er det svært ikke at forstå den ærgrelse, han sidder tilbage med i dag.

”Man har overhovedet ikke set på sammenhængskraften. Problemet er, at politikerne nu går ind og detailregulerer uden at se på det store overblik, alle de bagvedliggende regler og systemer, der skal hjælpe den enkelte borger med at få ført helt berettigede sager uden, at det er økonomien, der afgør det. Og når man ikke sørger for at regulere det, vi har peget på omkring retshjælp, fri proces, offentlig retshjælp, jamen så ødelægger man det endnu mere."

Og, som han siger om alt det, der er forsøgt forberedt og identificeret i de indledende udvalgsarbejder.

"Det kan godt være, at vi kiggede mod de vises sten, men vi har vendt ryggen til og trådt tre skridt den anden vej.”

Herunder på billedet kan du se den post-it med Nikolaj Linneballes påpegning af, hvad der i hans øjne var vigtigst at holde øje med. Han skrev den, da han i gæstede Magtens Tredeling i anledning af K-NEWS's femårsjubilæum i efteråret 2022. 

I fem podcastepisoder gav fem fagfolk hver deres deres bud på, hvad der skal holdes øje med de næste fem år.

Lad os i øvrigt her beklage en - for os selv lidt sjov - fejl i podcasten. Vi fejldaterer vores eget femårsjubilæum.