Nye retsikkerhedsmæssige kvaler følger med flerårsaftalen

Så kom den endelig - den længe ventede flerårsaftale, som de danske domstole har sukket efter i flere år. En aftale, der igen og igen er blevet skudt til hjørne, men som altså nu er i mål.

Og der er flere interessante nedslag i aftalen aftale, som blev præsenterede ved et doorstep i Justitsministeriet onsdag kl. 15.

Blandt andet det faktum at alle partier står bag aftalen. Og med aftalen følger også et historisk stort økonomisk løft med ialt 2,3 milliarder kroner de næste tre år. 

Vigtigst for regeringen er at give domstolene mulighed for ansætte mange flere hænder, både dommere, dommerfuldmægtige og administrativt personale. 

Aftalen har lagt sig op af nogle af  anbefalingerne fra Rørdam-udvalget, der i juni 2023 afleverede deres endelige rapport med bud på, hvordan man kunne effektivisere domstolene. Her er der blandt andet enighed om at forhøje nævningegrænsen fra fire til seks år, samt forhøje appelgrænsen for civile sager fra 20.000 kroner til 50.000 kroner. 

Forslaget vil have stor negativ betydning for borgernes retssikkerhed i langt størstedelen af sagerne, der anlægges ved retterne

Nikolaj Linneballe om konsekvenserne af at småsagsgrænsen hæves.

Justitsminister Peter Hummelgaard er tilfreds med den nye aftale.

"Jeg er enormt glad for, at alle Folketingets partier står bag en meget solid flerårsaftale, som skal vende udviklingen ved domstolene. Det er ingen hemmelighed, at domstolene de seneste år bl.a. har været ramt af stigende sagsbehandlingstider. Det udfordrer retssikkerheden, for retssikkerhed er også at få sin sag afgjort inden for rimelig tid," siger han i en pressemeddelelse.

Og netop det faktum, at det er et samlet Folketing, der står bag aftalen, er da også det mest positive, påpeger Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen.

"Det mest positive er at vi har alle partier med fra begge sider af fløjene. Den daglige lovgivning de vedtager har jo stor betydning for vores arbejde, og så kan vi jo holde dem op på, at det er en fælles aftale", siger hun til K-NEWS. Som du kan læse lidt senere her i artiklen har hun dog ikke kun armene rakt op over hovedet i jubel.

Hos Domstolsstyrelsen er man begejstret for aftalen, lyder det fra bestyrelsesformand, højesteretsdommer Hanne Schmidt.

”Jeg er glad for, at aftalepartierne med aftalen anerkender domstolenes udfordringer og ser det som en vigtig samfundsopgave at få problemerne løst. Der er også en anerkendelse af, at en løsning vil kræve en stor indsats over de kommende år, og at en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne også er afhængig af udviklingen i antallet af sager og sagernes kompleksitet. Med den nye flerårsaftale er domstolene dog langt bedre rustet end hidtil til at nedbringe sagsbehandlingstiderne”.

Effektiviseringer = besparelser = forringelser

Nok er der flere penge i aftalen, men det kommer til at gå udover retssikkerheden, lyder der fra flere kanter. Nina Palesa Bonde hæfter sig ved, at i aftalen med de medtagne effektiviseringer fra Rørdam-udvalget samtidig præsenterer en række besparelser.

"Som jeg læser det er der cirka 50 millioner kroners besparelser, som ligger i Rørdam-udvalgets anbefalinger. Det man skal være opmærksom på her er, at man med de to store anbefalinger de tager med her, der har man skulle lave en afvejning mellem økonomi og retssikkerhed. Og der har man altså valgt økonomien."

Også hos Advokatsamfundet er de bekymret for aftalens konsekvenser for retssikkerheden. Blandt andet i forhold til tiltaget med at hæve småsagsgrænsen.

”Forslaget vil have stor negativ betydning for borgernes retssikkerhed i langt størstedelen af sagerne, der anlægges ved retterne. En lang række sager skal nu som hovedregel behandles uden brug af advokater i retten og efter en proces, hvor den enkelte dommer skal drive sagen med ”uprofessionelle” parter. Derved tvinges domstolene og den enkelte dommer til at anvende mere tid på hver sag. Den model vil belaste de allerede hårdt ramte byretter, og det taler direkte imod hele formålet", lyder det fra Nikolaj Linneballe, formand for Advokatrådets procesudvalg og medlem af Rørdam-udvalget i en pressemeddelelse.

Også tiltaget med at hæve grænsen for nævningesager møder kritik.

”En række sager bliver derfor fremover kun bedømt af én juridisk dommer frem for af tre og af færre lægdommere. Det vil alt andet lige være et dårligere retssikkerhedsmæssigt udgangspunkt for en tiltalt, end det vi har i dag. Den ønskede ændring skal ses i lyset af, at der i dag føres flere nævningesager, fordi politikerne har skærpet straffene på en række områder," siger Karoline Normann, forperson for Advokatrådet strafferetsudvalg.

Herunder har vi samlet de vigtigste nedslag i aftalen:

- Forhøje nævningegrænsen fra fire til seks år

- Forhøje appelgrænsen for civile sager fra 20.000 kroner til 50.000 kroner. 

- Gøre det muligt at idømme op til 1 års fængsel i sager, hvor tiltalte udebliver ulovligt, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig

- At lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er fuldstændig. 

- Hævelse af aldersgrænse for hvor længe en pensioneret dommer kan arbejde som tilkaldedommer fra 72 til 74 år

- Øget retssalskapacitet, blandt andet ved at modernisere lokaler ved Københavns Byret, forlængelse af midlertidige lejemål ved Retten i Aarhus

- Styrket it-understøttelse, herunder afsættelse af midler til stabil it-drift og styrket cyber- og informationssikkerhed

- Styrkelse af retssystemet i Nordatlanten, herunder 58,8 millioner kroner i perioden 2024-2027 til nordatlantiske initiativer med henblik på at styrke retsvæsenet i Grønland og på Færøerne.

- Forhøjelse af vederlag for børnesagkyndige og øvrige sagkyndige dommere fra 2.400 kroner til 4.200 kroner per sag.