Civilstyrelsen skærper kravene til principalerklæringer

Billedet: Shutterstock-foto samt et udsnit fra Civilstyrelsens pressemeddelse tirsdag i denne uge.

Reglerne for, hvad der skal til for at kunne kalde sig advokat, er ikke klare nok. Derfor bliver det fra 1. maj 2025 ændret. Sådan lyder det fra Civilstyrelsen i en pressemeddelelse. Her indfører man nu et nyt tiltag, der skal skærpe processen for vurderingen af, hvorvidt en advokatfuldmægtig har opnået kendskab til behandling af retssager.

Når en advokataspirererende jurist i tre år har arbejdet som fuldmægtig, så bliver målet opnået og altså advokatbestallingen givet, ved, at den advokat, som den fuldmægtige har arbejdet for, skriver en principalerklæring. Men kravene til, hvor meget principalen skal argumentere for den fuldmægtiges retssagskendskab har været for uklare - sådan har en kritik i hvert fald lydt.

Med Civilstyrelsens ændring er det fremover ikke nok, at principalerne for landets advokatfuldmægtige blot skriver i deres principalerklæring, at den fuldmægtige har opnået kendskab til behandling af retssager. I principalerklæringen, der medsendes med ansøgningen om at opnå beskikkelse som advokat, skal det nu fra 1. maj 2025 kunne dokumenteres hvordan og i hvilket omfang, kendskabet er opnået.

De nuværende regler, der altså gælder frem til maj næste år, har tidligere fået kritik fra Djøf Advokats formand Rasmus Thingholm, hvis forening arbejder for ansatte advokaters og advokatfuldmægtiges interesser. I podcasten Magtens Tredeling episode 173 kritiserede han det nuværende regelsæt for at være så tilpas uklare, at det skabte forvirring og usikkerhed hos landets advokatfuldmægtige.

”Virkeligheden er, at det, der står i langt de fleste principalerklæringer, jeg har set, det er, at principalen erklærer, at fuldmægtigen har fået kendskab til retsagssførelse. Punktum. Så en lige så vag argumentation som den formulering, der står i retsplejeloven,” lød det fra Rasmus Thingholm, da han tog debatten I K-NEWS-studet med Danske Advokaters direktør Paul Mollerup.

Derfor er Thingholm nu glad for, at Civilstyrelsen har skærpet retningslinjerne for, hvad principalerklæringerne skal indeholde. I en mail til landets advokathuses managing partners har formanden for Djøf Advokat på baggrund af de nye retningslinjer formuleret en række anbefalinger, som kan læses nederst i denne artikel.

Ændringen fra Civilstyrelsen var forventet, skriver Djøf Advokat, da der tidligere på året har været sager fremme om fuldmægtige, der har fået afslag på deres ansøgning om beskikkelse.

“Civilstyrelsens nye initiativer var forventede fra vores side, da der siden december sidste år har været meget fokus på, at Civilstyrelsen i en række nylige sager har meddelt afslag på advokatbeskikkelse, fordi Civilstyrelsen vurderede, at de pågældende advokatfuldmægtige, som arbejdede i private virksomheder, ikke havde opnået tilstrækkeligt kendskab til retssagsbehandling.”

Derfor opfordrer Djøf Advokat direkte landets advokathuse om at tage affære i forbindelse med det skærpede regelsæt, lyder det:

“De nye tiltag træder i kraft den 1. maj 2025 næste år, men vi vil allerede nu opfordre til, at I som en ansvarlig advokatvirksomhed informerer alle jeres advokatfuldmægtige og principaler om de nye tiltag fra Civilstyrelsen”, lyder det i mailen fra Rasmus Thingholm til advokathusenes managing partners.

Danske Advokater: Ingen behov for ændringer

Hos Danske Advokater har meldingen tidligere været, at man ikke så et behov for at skærpe reglerne til landets principaler i forhold til den endelige principalerklæring. Ifølge Paul Mollerup er reglerne i forhold til, hvad der indholdsmæssigt er adgangsgivende for at få sin advokatbestalling klare nok, og han påpegede i Magtens Tredeling-podcasten, at han ikke så behov for en skærpelse af reglerne omkring principalerklæringerne, da kendskab til retssagsførelse kan være mange ting.

“Man kan jo være med til at udfærdige rigtig mange processskrifter til forberedelse for en retssag uden at føre den selv”, lød det fra direkten i podcastepisoden.

I det nye regelsæt er der ikke skærpede krav til det egentlige retssagskendskab, der er defineret i retsplejeloven. Civilstyrelsen skriver, at baggrunden for det nye tiltag er, “at det er vores indtryk, at advokatfuldmægtige i større advokatvirksomheder i højere grad end tidligere bliver specialiseret indenfor et fagområde.”

Hele pressemeddelelsen fra Civilstyrelsen kan læses HER.

De tre anbefalinger fra Djøf Advokat lyder:

“Konkret vil vi anbefale, at:

• I sikrer, at alle advokatfuldmægtige og deres principaler (eller nærmeste leder) sætter sig sammen snarest muligt og lægger en plan for, hvordan den enkelte advokatfuldmægtig kan blive involveret i sager, der sikrer, at den pågældende opnår tilstrækkeligt kendskab til retssagsbehandling ved de danske domstole i henhold til Civilstyrelsens praksis,

• I opfordrer jeres advokatfuldmægtige til løbende at notere ned, hvilke retssager de har arbejdet på, og hvilket arbejde de har udført på de pågældende sager, og
• I opdaterer jeres paradigme til principalerklæring (eller udarbejder ét), som indeholder et afsnit, hvor advokatfuldmægtigen og dennes principal kan indsætte en beskrivelse af de retssager, som advokatfuldmægtigen har arbejdet på (under overholdelse af klientfortroligheden) og det arbejde, som advokatfuldmægtigen har udført på sagen.”