Uenighed om kravene til fuldmægtige efter afgørelse fra Civilstyrelsen

Billede: Paul Mollerup (tv.) og Rasmus Thingholm

De krav, der skal opfyldes for at blive advokat, er uklare, lyder det fra Rasmus Thingholm, formand hos Djøf Advokat.

Nej, siger administrerende direktør hos Danske Advokater Paul Mollerup, reglerne fejler ingenting.

Uenigheden om, hvad der egentlig skal til for at blive advokat, har fået nyt liv, efter en advokatfuldmægtig fra en større erhvervsvirksomhed ultimo 2023 fik afslag fra Civilstyrelsen på sin beskikkelse som advokat. Begrundelsen lød, at den advokatfuldmægtige ikke havde opfyldt retsplejelovens krav om kendskab til retssagsførelse. 

Her står det som bekendt eksplicit anført i §119 stk. 3, at uddannelsen som advokat: ”Består i deltagelse i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnåelse af kendskab til behandlingen af retssager, som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller i arbejde i en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet,  hvori behandling af retssager indgår som en væsentlig del.”

Ifølge Rasmus Thingholm, der som formand for Djøf Advokat repræsenterer en stor del af landets advokatfuldmægtige, sender afgørelsen fra Civilstyrelsen et vigtigt signal om, at man som advokatfuldmægtig skal lægge en konkret plan sammen med sin principal for, hvordan man opfylder kravene i retsplejeloven.

I episode 173 af K-NEWS’ podcast Magtens Tredeling, hvor Rasmus Thingholm tager diskussionen med Danske Advokaters Paul Mollerup om kravene til de advokatfuldmægtige, peger han på vigtigheden af en sådan plan, da både kravene i retsplejelovens §119, men også mange principalers endelige erklæringer er formuleret på en måde, så alt for mange advokatfuldmægtige risikerer at falde mellem to stole.

”Virkeligheden er, at det, der står i langt de fleste principalerklæringer, jeg har set, det er, at principalen erklærer, at fuldmægtigen har fået kendskab til retsagssførelse. Punktum. Så en lige så vag argumentation som den formulering, der står i retsplejeloven,” lyder det fra Rasmus Thingholm.

Hos Danske Advokater afviser Paul Mollerup kritikken af principalernes påståede vage erklæringer, ligesom han heller ikke anerkender, at retsplejelovens ordlyd er for vag. På spørgsmålet om, hvorvidt hans medlemmer burde skærpe deres erklæringer, lyder det:

”Jeg synes sådan set, at vi gør det. Jeg synes egentlig ikke, at reglerne er uklare. Jeg synes, at de bliver stille og roligt udfyldt,” siger han i studiet i debat med Rasmus Thingholm.

Æbler og pærer

En anden vigtig del af advokatuddannelsen er den endelige retssagsprøve. Og ifølge Rasmus Thingholm suppleres bekymringen i forbindelse med den seneste afgørelse fra Civilstyrelsen og behovet for mere konkrete principalerklæringer med behovet for flere rigtige retssager. Han henviser til tal præsenteret for Justitsministeriets kursusudvalg, der viser, at der er sket en stigning i antallet af fuldmægtige. Og det bekymrer formanden, hvis der er færre advokatfuldmægtige, der får deres beskikkelse på baggrund af rigtige retssager, siger han.

”Advokatsamfundet har udvidet fra, at man måske havde to eller tre prøver, til man nu har fire eller fem. Det er klart, at i den periode er der selvfølgelig også blevet ansat flere advokatfuldmægtige på advokatkontor. Det skal man selvfølgelig have in mente, men stadigvæk, uden at vi har det sådan procentuelt i forhold til de sager, der bliver ført,
så kan jeg godt være bekymret for, at der sidder flere advokatfuldmægtige derude, der ikke beskæftiger sig med retssagsbehandling, fordi de også langt hen ad vejen møder i fiktive retssagsprøver.”

Men det er at køre diskussionen af sporet, lyder det fra Paul Mollerup, når man blander diskussionen fiktive kontra reelle retssagsprøver ind i debatten. Ifølge ham er det vigtigt at holde øjet på bolden. For når det kommer til retssagsprøverne, er der ifølge ham masser af retssager, og dem bliver der ikke færre af, siger han. 

”Så blander vi æbler og pærer sammen i den her samtale ved at begynde at snakke om den fiktive retssagsprøve, for den har sådan set ikke noget med sagen at gøre, og alle har kendt fra dag et, at den ikke tæller med som praktisk retssagserfaring i forhold til at blive beskikket som advokat. Man kan jo være med til at udfærdige rigtig mange processskrifter til forberedelse for en retssag uden at føre den selv, så derfor er det sådan lidt støj på linjen, at vi nu skal begynde at snakke om den fiktive retssagsprøve, som intet har med det her at gøre.”

Du kan høre hele debatten i Magtens Tredeling episode 173, hvor de to gæster også diskuterer, hvorvidt man skal være ekstra opmærksom, når man er advokatfuldmægtig i en erhvervsvirksomhed. 

Du kan finde episoden i din foretrukne podcast-app, eller i playeren her ovenfor.