BLOG: Dommer bakker op om kritik af landsretten 

Billedet: Udsnit af Nina Fischer Røndes opslag på LinkedIn samt Østre Landsret fra google maps

Dette blogindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger.

Teksten er en samlet version af  Nina Fischer Røndes opslag på LinkedIn, publiceret tidligere på  formiddagen dags dato. K-NEWS kontaktede kort efter Nina Fischer Rønde og foreslog at bringe teksten som et blogindlæg. Dette gjort i forlængelse af, at det er K-NEWS, der har publiceret podcast og artikel med Frederik Waages kritik, samt de efterfølgende svar fra de kritiserede parter.

Der er de sidste par uger skrevet meget om det at være konstitut i landsretten som følge af Frederik Waages interview med K-NEWS. Jeg har, siden jeg selv var konstitut, overvejet, hvordan jeg bedst kunne give udtryk for, hvor forfærdelig en oplevelse, det var for mig – uden at hænge nogen ud og uden at brænde broer for mig selv i et system, som jeg elsker at arbejde i, men som jeg også er klar over, er “meget småt”. 
 
Jeg kan dog fuldt ud støtte op om Frederik Waages betragtninger om, at den feedback, som jeg fik i løbet af konstitutionen var “så godt som intetsigende og ustruktureret hele vejen frem til landsretsudtalelsen”. Dertil kommer, at jeg – som mange andre efter modtagelsen af udtalelsen – sad med en oplevelse af, at udtalelsen gav udtryk for forhold, jeg slet ikke kunne genkende, og også at der i udtalelsen var lagt vægt på forhold, som jeg blev overrasket over, blev tillagt betydning. Hvis der havde været en ordentlig og løbende feedback, ville der ikke være så mange, der blev overraskede ved modtagelsen af deres udtalelse.
 
Jeg kan også nikke genkendende til, at jeg blev behandlet som en “rookie”. Hertil vil jeg særligt bemærke, at jeg oplevede, at der var en forskel på, hvordan konstitutterne blev behandlet alt efter, hvor de kom fra. For konstitutter, som kom "ude fra systemet", var der en vis forståelse for, at de ikke havde kendskab til skrivning af retsbøger og havde lidt udfordringer med at skrive kendelser og domme. Der var derimod ikke den samme forståelse for, at jurister ”inde fra systemet” ikke havde erfaring med at forelægge sager mundtligt.
 
I relation til trivslen var der ved trivselsundersøgelsen i 2021 mindst én konstitut, som klart gav udtryk for det, som også fremgår af Frederik Waages interview.

 Kritikken fra konstitutten blev efterfølgende drøftet på et plenarmøde i Østre Landsret, hvor konklusionen var, at man skulle overveje, om konstitutterne, skulle være en del af besvarelsen fra dommerne, mens landsretten ikke fandt anledning til at overveje vilkårene omkring konstitutionsforløbet.
 
Jeg har ikke en endelig løsning i forhold til problemerne med konstitutionsforløbet, men status quo er ikke en løsning. Landsretterne bør for det første sørge for, at landsdommerne uddannes i feedback. Dette er gennemført for de dommere i byretterne, som er mentorer for byretskonstitutter i 4 måneder, og det til trods for, at vurderingen i byretten ikke har nogen indflydelse på muligheden for udnævnelse som dommer.
 
Endvidere mener jeg, at man bør tale om bedømmelsesparameterne, for selvom de på skrift er ens, så bliver de ikke forvaltet ens. At man som konstitut kan få at vide, at man ikke kan blive vurderet som ”særdeles velkvalificeret”, hvis man ikke har haft en 1. instans sag i en afdeling – hvilket man jo ikke har nogen form for indflydelse på – eller hvis ikke man er lige så dygtig som Ole Hasselgaard, er ikke i orden.
 
Videre mener jeg, at konstitutionsforløbene ved Østre og Vestre Landsret bør ensartes. Hvor konstitutterne i Østre Landsret er ved at drukne i kæresager, er det ikke tilfældet for konstitutterne i Vestre Landsret. Og kæresagerne og fordelingen af dem, må heller ikke være tilfældig og skæv, som det var tilfældet, mens jeg var konstitueret i Østre Landsret. Kæresagerne er en meget betydelig del af arbejdsbyrden og en stor del af bedømmelsesgrundlaget, og der bør derfor sikres lige fordeling. 
 
At bedømmelsesgrundlaget bærer præg af tilfældighed og ulige vilkår er ikke foreneligt med et godt forløb, hvor trivsel trods bedømmelse skal vægtes.
 
Jeg mener desuden som Frederik Waage, at man ville få meget mere ud af konstitutterne, hvis landsdommerne indgik i et reelt samarbejde med konstitutterne. Det oplevede jeg heldigvis også i to af mine afdelinger, og når jeg var på besøg i andre afdelinger.
 
At jeg syntes, det var et forfærdeligt forløb, bor naturligvis også til dels hos mig. Jeg havde bygget konstitutionen for meget op i løbet af årene og frygtede den virkelig. Men oplevelsen var så ubehagelig, at jeg efter en måned som konstitut blev fysisk syg. Det er der desværre mange konstitutter, som bliver. De bliver ramt af stresslignende symptomer og har i en længere periode efter afslutningen af konstitutionen hverken energi eller mentalt overskud til at vende tilbage til deres arbejde. Det er ikke okay.
 
Det er derfor desværre ikke kun Frederik Waage, som har haft en træls oplevelse som konstitueret i Østre Landsret… det havde jeg også.

LÆS VORES ARTIKEL MED FREDERIK WAAGES KRITIK HER.

LÆS VORES ARTIKEL MED SVAR FRA ØSTRE  LANDSRETS PRÆSIDENT OG DOMSSTOLSSTYRELSEN HER.